Kontekst

På den foregående side så vi på kommunikationssituationen:

AFSENDER
   │
   ▼
YTRING
   │
   ▼
MODTAGER

Men for at forstå en ytring er det ofte ikke nok at vide, hvem der taler med hvem.

Se:

Det er koldt herinde.

Vi forstår ordene.

Men hvad mener afsenderen?

Det kan være:

en konstatering af temperaturen

eller måske:

en indirekte opfordring til at lukke vinduet.

For at afgøre det må vi kende den sammenhæng, som ytringen indgår i.

Hvad er kontekst?

Kontekst er de forhold omkring en ytring, som hjælper os med at forstå den.

Det kan blandt andet være:

• hvad der tidligere er blevet sagt
• hvem der kommunikerer
• hvor kommunikationen foregår
• hvornår den foregår
• hvad deltagerne allerede ved
• forholdet mellem deltagerne
• hvad der sker omkring dem

Vi kan derfor tænke kontekst som den sammenhæng, en ytring indgår i.

                 KONTEKST
┌──────────────────────────────────┐
│                                  │
│          AFSENDER                │
│             │                    │
│             ▼                    │
│           YTRING                 │
│             │                    │
│             ▼                    │
│          MODTAGER                │
│                                  │
└──────────────────────────────────┘

Konteksten hjælper modtageren med at fortolke ytringen.

Den sproglige kontekst

En del af konteksten findes i selve sproget.

Se:

Peter købte en ny cykel.

Den var meget dyr.

For at forstå den bruger vi den foregående sætning.

Vi kan slutte:

"Den var meget dyr."
        │
        ▼
"den" = den nye cykel

Den første sætning er altså en del af den sammenhæng, som hjælper os med at forstå den næste.

Det kan vi kalde sproglig kontekst.

Den sproglige kontekst kan være:

• tidligere sætninger
• senere sætninger
• tidligere replikker i en samtale
• resten af den tekst, som ytringen indgår i

Situationen omkring sproget

Konteksten findes ikke kun i sproget.

Se:

Tag den der.

Hvis to personer står foran et bord med flere bøger, kan afsenderen samtidig pege på en bestemt bog.

Modtageren bruger så både:

SPROGET
"Tag den der."

        +

SITUATIONEN
afsenderen peger på en bog

        │
        ▼

FORTOLKNING
"Tag den bog, som afsenderen peger på."

Den fysiske situation kan altså give information, som ikke står i ordene.

Tid og sted er en del af konteksten

Se:

Vi mødes her i morgen.

For at forstå ytringen præcist må vi blandt andet vide:

Hvor er her?

og:

Hvornår er i morgen?

Hvis Anna siger sætningen på biblioteket mandag, kan den forstås som:

Vi mødes på biblioteket tirsdag.

Hvis hun siger den på stationen fredag, ændrer både stedet og tidspunktet sig.

SAMME YTRING

"Vi mødes her i morgen."

mandag på biblioteket
        ↓
tirsdag på biblioteket

fredag på stationen
        ↓
lørdag på stationen

Ord som her og i morgen er særligt afhængige af konteksten.

Det undersøger vi nærmere på næste side under deiksis.

Fælles viden

Afsender og modtager behøver ikke sige alt højt.

De kan allerede dele noget viden.

Forestil dig, at Anna og Peter begge ved, at deres ven Mikkel skal til eksamen.

Anna siger:

Han skal op i morgen.

Peter forstår måske straks, at han betyder:

Mikkel.

Det er muligt, fordi Anna og Peter deler den nødvendige viden.

Vi kan kalde det fælles viden.

Det kan være viden om:

• personer
• tidligere begivenheder
• deres fælles oplevelser
• tidligere samtaler
• den situation, de befinder sig i

Almindelig viden om verden

Noget behøver heller ikke være blevet aftalt eller nævnt tidligere.

Vi bruger også almindelig viden om verden.

Se:

Peter tog paraplyen med.

Hvis vi samtidig får at vide:

Det regnede kraftigt.

kan vi let se en forbindelse mellem de to oplysninger.

Det skyldes blandt andet vores viden om:

regn og paraplyer.

På samme måde kan vi forstå meget kommunikation, fordi vi har viden om:

• skoler
• arbejde
• trafik
• måltider
• vejret
• sociale situationer
• almindelige handlinger og begivenheder

Denne baggrundsviden kan være en vigtig del af fortolkningen.

Tidligere samtale kan ændre meningen

Se først denne ytring alene:

Det var flot.

Den virker positiv.

Men forestil dig denne samtale:

A: Jeg tabte hele bakken med glas.

B: Det var flot.

Nu kan vi begynde at forstå B's ytring anderledes.

Den tidligere samtale ændrer den kontekst, som ytringen fortolkes i.

B mener måske ikke oprigtigt:

Det var godt gjort.

Ytringen kan være ironisk.

Det undersøger vi senere under ironi.

Forholdet mellem deltagerne

Forholdet mellem afsender og modtager er også en del af konteksten.

Se:

Du skal være her klokken otte.

Hvis en chef siger det til en medarbejder, kan ytringen fungere som et krav.

Hvis en ven siger det til en anden ven før en fælles rejse, kan den fungere som en påmindelse.

Vi kan derfor have brug for at vide:

• hvilke roller deltagerne har
• hvor godt de kender hinanden
• om der er et magtforhold mellem dem
• hvilke sociale forventninger der gælder

Den samme formulering kan fungere forskelligt afhængigt af forholdet mellem deltagerne.

Den kulturelle sammenhæng

Kommunikation foregår også inden for sociale og kulturelle normer.

For eksempel kan der være forskel på:

• hvordan man hilser
• hvordan man tiltaler andre
• hvor direkte man fremsætter en anmodning
• hvornår man siger tak eller undskyld
• hvad der opfattes som passende i en bestemt situation

Det betyder ikke, at alle mennesker inden for en kultur kommunikerer ens.

Men sociale og kulturelle forventninger kan være en del af den kontekst, som både afsender og modtager bruger.

Det bliver særligt vigtigt, når vi senere arbejder med høflighed.

Kontekst kan ændre, hvad en ytring gør

Se:

Kan du åbne døren?

I én situation kan det være et egentligt spørgsmål.

Forestil dig, at en person har skadet hånden og bliver spurgt:

Kan du åbne døren?

Her kan spørgsmålet handle om personens evne til at gøre det.

Men forestil dig, at to personer står foran en lukket dør, og den ene siger:

Kan du åbne døren?

Nu vil ytringen ofte blive forstået som:

Åbn døren.

Den sproglige form er den samme.

Konteksten hjælper os med at forstå, hvilken handling afsenderen udfører.

Det undersøger vi senere under sproghandling.

Kontekst kan hjælpe os med at forstå det underforståede

Se:

A: Kommer Peter til festen?

B: Han skal arbejde klokken seks i morgen.

B siger ikke direkte:

Peter kommer ikke til festen.

Men A kan måske forstå det sådan.

Hvorfor?

A kan for eksempel vide:

Festen varer til sent.

Peter skal tidligt på arbejde.

B forsøger at svare på spørgsmålet.

Disse oplysninger hjælper A med at udlede en mening, som ikke bliver sagt direkte.

Det bliver vigtigt, når vi senere arbejder med:

• implicit mening
• underforstået mening

Vi bruger flere typer kontekst samtidig

I virkelige kommunikationssituationer bruger vi ofte flere oplysninger på én gang.

Forestil dig:

En lærer står ved døren fem minutter efter, at timen skulle være begyndt.

En elev kommer gående ned ad gangen.

Læreren siger:

Nå, du kommer tidligt i dag.

For at fortolke ytringen kan eleven bruge:

• ordenes betydning
• tidspunktet
• at eleven faktisk er forsinket
• hvem afsenderen er
• forholdet mellem lærer og elev
• tonefaldet

Det kan få eleven til at forstå:

Læreren mener ikke bogstaveligt, at jeg kommer tidligt.

Én enkelt oplysning forklarer altså ikke nødvendigvis fortolkningen.

Flere dele af konteksten arbejder sammen.

Kontekst og betydning er ikke det samme

Det er vigtigt at holde to ting adskilt.

Betydning

Hvad betyder ordene og udtrykkene?

Det undersøger vi især i semantikken.

Kontekst

Hvilke forhold omkring ytringen hjælper os med at fortolke den?

Det undersøger vi især i pragmatikken.

Se:

Det er koldt herinde.

Vi kan forstå ordenes betydning uden at kende situationen.

Men vi kan ikke nødvendigvis vide, hvorfor afsenderen siger det.

BETYDNING

"Temperaturen herinde er lav."

            +

KONTEKST

åbent vindue
afsenderen fryser
modtageren sidder ved vinduet

            │
            ▼

MULIG FORTOLKNING

"Afsenderen vil gerne have
vinduet lukket."

Konteksten erstatter altså ikke den sproglige betydning.

Den hjælper os med at fortolke ytringen i situationen.

Kontekst betyder ikke, at alt kan betyde hvad som helst

Kontekst er vigtig, men fortolkningen er ikke fri.

Hvis nogen siger:

Katten sover på sofaen.

kan konteksten hjælpe os med at afgøre:

• hvilken kat
• hvilken sofa
• hvorfor afsenderen fortæller det

Men vi kan ikke uden videre beslutte, at katten betyder:

bilen.

Fortolkningen bygger stadig på det sprog, der faktisk bliver brugt.

Vi kan derfor tænke:

SPROGLIG BETYDNING
        +
KONTEKST
        │
        ▼
FORTOLKNING

Det er netop samspillet mellem disse dele, der gør forholdet mellem semantik og pragmatik vigtigt.

Når konteksten mangler

Forestil dig, at du finder en gammel seddel:

Jeg kommer tilbage hertil i morgen.

Du kan forstå sætningen.

Men du ved måske ikke:

• hvem jeg er
• hvor hertil er
• hvornår i morgen var
• hvem beskeden var skrevet til
• hvorfor personen ville komme tilbage

Her mangler den kontekst, som den oprindelige modtager sandsynligvis havde.

Det viser forskellen mellem:

at forstå sproget

og:

at forstå en konkret ytring.

Når du undersøger konteksten

Du kan stille disse spørgsmål:

1. Hvad er blevet sagt eller skrevet tidligere?

2. Hvor foregår kommunikationen?

3. Hvornår foregår den?

4. Hvad ved afsender og modtager allerede?

5. Hvilket forhold har deltagerne til hinanden?

6. Hvad sker der omkring dem?

7. Er der sociale eller kulturelle forhold,
   som påvirker fortolkningen?

Du behøver ikke altid bruge alle spørgsmålene.

Målet er at finde de dele af konteksten, der faktisk hjælper med at forklare ytringen.

Et eksempel

Se:

A: Vil du med ud at spise i aften?

B: Jeg skal op klokken fem i morgen.

Det sagte

B fortæller:

Jeg skal op klokken fem i morgen.

Konteksten

A har netop spurgt, om B vil med ud at spise.

De ved måske begge, at en middag kan blive sen.

Mulig fortolkning

A kan derfor forstå:

B vil sandsynligvis ikke med.

Det er ikke ordene alene, der giver os denne fortolkning.

Det er:

YTRING
   +
KONTEKST
   +
BAGGRUNDSVIDEN
   │
   ▼
FORTOLKNING

Senere skal vi kunne beskrive denne type underforstået mening mere præcist.

Kort opsummering

sammenhæng er de forhold omkring en ytring, som hjælper os med at forstå den.

Konteksten kan blandt andet bestå af:

• den sproglige sammenhæng
• den fysiske situation
• tid og sted
• fælles viden
• almindelig viden om verden
• forholdet mellem afsender og modtager
• sociale og kulturelle forventninger

Den grundlæggende model er:

SPROGLIG BETYDNING
        +
KONTEKST
        │
        ▼
FORTOLKNING I SITUATIONEN

Nogle ord er så tæt knyttet til konteksten, at vi slet ikke kan afgøre deres konkrete reference uden at vide, hvem der taler, hvor de befinder sig, eller hvornår de taler.

Se:

Jeg møder dig her i morgen.

Det fører os videre til næste side:

Deiksis – når ord peger på personer, steder og tid.