På den foregående side så vi samarbejdsprincippet.
Grundideen er, at vi normalt forventer, at andre bidrager på en måde, der passer til den samtale, der foregår.
Men hvad vil det mere præcist sige?
Grice beskrev fire centrale typer af forventninger til samtalens bidrag.
De kaldes samtalemaksime.
Fire samtalemaksimer
De fire samtalemaksimer handler om:
MÆNGDE Hvor meget information gives? SANDHED Kan det sagte opfattes som sandt? RELEVANS Passer bidraget til samtalen? KLARHED Er bidraget udtrykt forståeligt?
De traditionelle fagbetegnelser er:
| Dansk | Traditionel betegnelse |
|---|---|
| mængdemaksimen | kvantitetsmaksimen |
| sandhedsmaksimen | kvalitetsmaksimen |
| relevansmaksimen | relationsmaksimen |
| klarhedsmaksimen | mådesmaksimen |
De fire maksimer er forskellige, men de arbejder sammen, når vi fortolker en samtale.
Mængdemaksimen
mængdemaksime handler om mængden af information.
Grundideen kan formuleres sådan:
Giv den information, som situationen kræver – hverken for lidt eller unødigt meget.
Se:
A: Hvor bor Peter?
B: I Aalborg.
Hvis B ved, hvor Peter bor, kan dette være et passende svar.
Men se:
A: Hvor bor Peter?
B: Et sted i Danmark.
Svaret kan være sandt.
Alligevel giver det sandsynligvis mindre information, end A har brug for.
SPØRGSMÅL
Hvor bor Peter?
↓
SVAR
Et sted i Danmark.
↓
FOR LIDT INFORMATION?A kan derfor begynde at spørge:
Hvorfor siger B ikke mere?
Måske ved B ikke præcis, hvor Peter bor.
Måske ønsker B ikke at fortælle det.
Det afhænger af sammenhæng.
Man kan også give for meget information
Mængdemaksimen handler ikke kun om at undgå for lidt information.
Se:
A: Hvad er klokken?
B: Den er 14.32, og jeg købte uret i Berlin i 2022, efter at mit gamle ur gik i stykker.
A bad kun om tidspunktet.
Resten af informationen kan være unødvendig i situationen.
Det betyder ikke, at lange svar altid er dårlige.
Hvor meget information der er passende, afhænger af samtalens formål.
MÆNGDEMAKSIMEN
ikke for lidt
↕
passende mængde
↕
ikke unødigt megetSandhedsmaksimen
sandhedsmaksime handler om vores forventning til sandheden og grundlaget for det sagte.
Grundideen kan formuleres sådan:
Sig ikke noget, du mener er falsk, eller som du ikke har tilstrækkeligt grundlag for.
Se:
A: Er Peter hjemme?
B: Ja, jeg kan se ham gennem vinduet.
B giver samtidig en grund til sin oplysning.
Men forestil dig, at B ikke ved, om Peter er hjemme, og alligevel svarer:
Ja, helt sikkert.
Her giver B et mere sikkert svar, end B har grundlag for.
Sandhedsmaksimen handler derfor både om:
SANDHED Sig ikke noget, du mener er falsk. GRUNDLAG Fremstil ikke noget som sikkert uden tilstrækkeligt grundlag.
Ironi og sandhedsmaksimen
ironi viser tydeligt, hvorfor maksimerne ikke bare skal forstås som regler.
Se:
Det øser ned.
Anna siger:
Sikke et fantastisk vejr!
Hvis Anna tydeligvis synes, vejret er elendigt, siger hun noget, der ikke skal forstås som en oprigtig beskrivelse.
Men modtageren kan stadig antage, at Anna kommunikerer meningsfuldt.
Derfor leder modtageren efter en anden fortolkning:
DET SAGTE
"Fantastisk vejr."
↓
DET PASSER IKKE TIL
AFSENDERENS TYDELIGE VURDERING
↓
HVORFOR SIGER HUN DET?
↓
IRONISK FORTOLKNINGEt tilsyneladende brud på en maksime kan altså være bevidst og skabe en underforstået mening.
Relevansmaksimen
relevansmaksime handler om relevans.
Grundideen kan formuleres:
Bidrag med noget, der er relevant for den aktuelle samtale.
Se:
A: Hvad er klokken?
B: Den er halv fire.
Sammenhængen er tydelig.
Men se:
A: Kommer Peter til mødet?
B: Hans bil holder udenfor.
B svarer ikke direkte:
Ja.
Alligevel kan svaret være relevant.
A kan forbinde oplysningerne:
Peters bil holder udenfor.
+
Hvis bilen er her,
er Peter måske også her.
↓
Peter er sandsynligvis kommet.Relevans behøver altså ikke betyde, at svaret er direkte.
Det afgørende er, at modtageren kan finde en meningsfuld forbindelse.
Når relevansen ikke er tydelig
Se:
A: Hvad synes du om Peters nye bog?
B: Forsiden er flot.
B's svar er ikke helt uden forbindelse til bogen.
Men det svarer ikke direkte på spørgsmålet om selve bogen.
A kan derfor tænke:
Hvorfor siger B kun noget om forsiden?
En mulig underforstået mening er:
B synes sandsynligvis ikke særlig godt om selve bogen.
Her er det netop den manglende tydelige relevans, der får modtageren til at lede efter mere mening.
Klarhedsmaksimen
klarhedsmaksime handler om måden, vi udtrykker os på.
Grundideen kan formuleres sådan:
Udtryk dig så klart og forståeligt, som situationen kræver.
Det kan blandt andet betyde at undgå unødig:
- uklarhed
- tvetydighed
- omstændelighed
- uorden
Se:
Drej til venstre ved kirken.
Det er normalt en klar instruktion.
Men:
Foretag på et passende tidspunkt en bevægelse i den retning, der normalt betegnes som venstre.
siger omtrent det samme på en unødigt omstændelig måde.
Klarhedsmaksimen handler altså ikke kun om, hvad vi siger, men også om hvordan vi siger det.
Klarhed afhænger af situationen
Et fagligt præcist udtryk kan være klart for én modtager og uklart for en anden.
Se:
Patienten har en fraktur i femur.
Mellem læger kan formuleringen være præcis og hensigtsmæssig.
Til en person uden medicinsk viden kan:
Du har brækket lårbenet.
være lettere at forstå.
Klarhed skal derfor altid vurderes i forhold til blandt andet:
- modtager
- sammenhæng
- fælles viden
- samtalens formål
De fire maksimer samlet
Vi kan samle dem sådan:
SAMTALEMAKSIMER MÆNGDE Har jeg givet en passende mængde information? SANDHED Har jeg grund til at stå inde for det, jeg siger? RELEVANS Har mit bidrag forbindelse til samtalen? KLARHED Har jeg udtrykt mig på en passende forståelig måde?
De er ikke fire uafhængige kasser.
En ytring kan være interessant i forhold til flere maksimer på samme tid.
Maksimerne er ikke grammatiske regler
Det er vigtigt at forstå, hvad en samtalemaksime ikke er.
Maksimerne siger ikke:
Sådan skal alle mennesker altid tale.
De er heller ikke grammatiske regler som regler for ordstilling eller bøjning.
En grammatisk korrekt sætning kan sagtens være mærkelig som bidrag til en samtale.
Se:
A: Hvor bor Peter?
B: Elefanter er pattedyr.
B's sætning er grammatisk korrekt.
Den kan også være sand.
Men uden en særlig kontekst virker den irrelevant som svar på A's spørgsmål.
GRAMMATISK KORREKT
≠
PASSENDE BIDRAG
TIL SAMTALENDet er netop denne forskel, pragmatikken undersøger.
Når en maksime tilsyneladende brydes
Maksimerne bliver særligt interessante, når en ytring ser ud til ikke at leve op til en forventning.
Se:
A: Er Peter god til at lave mad?
B: Han kan koge vand.
B giver meget lidt positiv information.
Hvis A ved, at B kender Peter godt, kan A tænke:
Hvis Peter var en god kok, kunne B have sagt noget stærkere.
Det kan føre til en underforstået mening:
Peter er sandsynligvis ikke særlig god til at lave mad.
Vi kan vise processen:
FORVENTNING
B giver en passende
mængde information.
↓
FAKTISK SVAR
"Han kan koge vand."
↓
DET VIRKER PÅFALDENDE SVAGT
↓
MODTAGEREN LEDER
EFTER EN GRUND
↓
IMPLIKATUR
Peter er nok ikke
en god kok.Et tilsyneladende brud kan være bevidst
En afsender kan altså udnytte vores forventninger til maksimerne.
Det betyder ikke nødvendigvis, at samtalen mislykkes.
Tværtimod kan det være selve måden, en underforstået mening bliver kommunikeret på.
Se:
A: Hvordan gik eksamen?
B: Jeg fik skrevet mit navn på papiret.
B giver tydeligvis mindre information, end spørgsmålet lægger op til.
Hvis B gør det bevidst, kan A forstå:
Eksamen gik meget dårligt.
Det direkte svar er utilstrækkeligt.
Men netop derfor bliver det pragmatisk informativt.
Et faktisk brud og et synligt brud er ikke det samme
Det er nyttigt at skelne mellem:
Et skjult brud
En person kan for eksempel bevidst sige noget falsk og forsøge at få modtageren til at tro på det.
Her opdager modtageren måske ikke bruddet.
Et synligt eller tydeligt brud
En person kan sige noget, der så tydeligt ikke lever op til en forventning, at modtageren forventes at opdage det.
Se igen:
Sikke et fantastisk vejr!
i styrtregn.
Her er kontrasten synlig.
Modtageren kan derfor lede efter en implicit mening.
Det er især denne sidste situation, der er vigtig, når vi undersøger, hvordan maksimer kan skabe underforstået mening.
Maksimer kan komme i konflikt
Nogle gange kan en samtaledeltager ikke opfylde alle forventninger samtidig.
Se:
A: Hvor bor Peter præcist?
B: Et sted i Nordjylland.
Måske ved B ikke mere.
B kunne gætte på en bestemt by, men så ville svaret mangle grundlag.
B giver derfor mindre information for ikke at sige noget usikkert.
Vi kan beskrive situationen sådan:
MÆNGDE
A ønsker mere præcis information.
↕
SANDHED
B bør ikke give oplysninger,
som B ikke har grundlag for.Det viser, at maksimerne ikke fungerer mekanisk.
De skal fortolkes i den konkrete sammenhæng.
Den samme ytring kan berøre flere maksimer
Se:
A: Hvor ligger stationen?
B: Sådan lidt derovre et sted.
Svaret kan være problematisk på flere måder.
Det kan give:
- for lidt information → mængde
- for upræcis information → klarhed
Hvis B samtidig peger tydeligt i den rigtige retning, kan svaret alligevel være tilstrækkeligt i situationen.
Derfor bør vi ikke analysere en ytring ved blot at sætte ét mærkat på den.
Vi skal spørge:
Hvilke forventninger er relevante her, og hvad betyder de for fortolkningen?
Maksimerne afhænger af konteksten
Se:
A: Hvor er Peter?
B: Udenfor.
Hvis A bare leder efter Peter i huset, kan svaret være tilstrækkeligt.
Hvis A skal sende en ambulance hen til Peter, er:
Udenfor.
sandsynligvis alt for upræcist.
Den samme mængde information kan altså være:
TILSTRÆKKELIG
i én situation
men
UTILSTRÆKKELIG
i en anden situationDer findes derfor ikke en fast mængde information eller en bestemt grad af præcision, der altid er den rigtige.
sammenhæng er afgørende.
Maksimerne som analyseredskab
Når du analyserer en samtale, kan du bruge fire spørgsmål:
MÆNGDE Gives der en passende mængde information? SANDHED Fremstilles noget som sandt uden tilstrækkeligt grundlag? RELEVANS Hvordan hænger bidraget sammen med samtalen? KLARHED Er formuleringen passende klar og forståelig?
Hvis noget virker påfaldende, kan du derefter spørge:
Er dette bare et problem i kommunikationen?
eller:
Kan det tilsyneladende brud have en kommunikativ funktion?
Et samlet eksempel
Se:
A: Hvad synes du om den nye elevs tale?
B: Han stod meget lige under hele talen.
Mængde
B siger meget lidt om selve talen.
Sandhed
Der er ikke umiddelbart nogen grund til at tro, at B siger noget falsk.
Relevans
At stå lige er kun indirekte relevant for en vurdering af talen.
Klarhed
Ytringen er i sig selv klar.
Men hvorfor svarer B sådan?
Hvis A går ud fra samarbejdsprincippet, kan A lede efter en underforstået mening:
B har sandsynligvis ikke meget positivt at sige om selve talen.
Her hjælper maksimerne os med at forklare, hvordan modtageren kommer fra det sagte til det underforståede.
Samarbejdsprincippet og samtalemaksimerne
Vi kan nu samle forholdet mellem begreberne:
SAMARBEJDSPRINCIPPET
den overordnede forventning om
et passende bidrag til samtalen
↓
SAMTALEMAKSIMER
↓
┌───────────┼───────────┐
↓ ↓ ↓ ↓
MÆNGDE SANDHED RELEVANS KLARHEDsamarbejdsprincippet giver den overordnede ramme.
samtalemaksime gør forventningerne mere konkrete.
Når en maksime tilsyneladende ikke følges, kan modtageren lede efter en underforstået mening.
Kort opsummering
Grice beskrev fire centrale samtalemaksime:
MÆNGDE → passende mængde information SANDHED → noget, afsenderen har grundlag for at stå inde for RELEVANS → forbindelse til samtalen KLARHED → passende tydelig og forståelig formulering
De traditionelle betegnelser er:
mængde → kvantitet sandhed → kvalitet relevans → relation klarhed → måde
Maksimerne er ikke grammatiske regler.
De beskriver forventninger, som modtager kan bruge i fortolkningen.
Særligt vigtigt er det, at et tilsyneladende brud ikke altid betyder:
Kommunikationen er mislykket.
Det kan også få modtageren til at spørge:
Hvorfor siger afsenderen netop dette?
og dermed finde en implicit mening eller underforstået mening.
Med samarbejdsprincippet og samtalemaksimerne har vi dermed set, hvordan deltagernes forventninger hjælper dem med at forstå mere end ordenes direkte betydning.
Men samtaler handler ikke kun om at overføre information.
Vi tager også hensyn til hinanden og til vores sociale relationer.
Det fører os videre til:
Høflighed.
Begreber på denne side
- samarbejdsprincippet – Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
- samtalemaksime – En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
- mængdemaksime – Samtalemaksimen om at give den mængde information, som er passende i situationen.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- sandhedsmaksime – Samtalemaksimen om ikke at fremsætte noget, man mener er falsk, eller som man mangler tilstrækkeligt grundlag for.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- relevansmaksime – Samtalemaksimen om at bidrage med noget, der er relevant for samtalen.
- underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
- klarhedsmaksime – Samtalemaksimen om at udtrykke sig så klart, ordnet og forståeligt som situationen kræver.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
- afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side