Hvad er engelsk?

Du kender sikkert allerede mange engelske ord.

Computer, weekend, online, streaming og deadline er ord, vi møder i dansk hverdagssprog.

Du har sikkert også hørt eller brugt engelske sætninger som:

I love you.

What are you doing?

I don't know.

Engelsk er et sprog, vi møder næsten overalt. Men hvor kommer det egentlig fra? Hvorfor ligner nogle engelske ord danske ord, mens andre ser helt anderledes ud?

For at forstå det skal vi se lidt på sprogets historie.

Engelsk og dansk er beslægtede sprog

Dansk og engelsk tilhører begge den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Det betyder, at sprogene har fælles historiske rødder.

Derfor findes der mange ord, som ligner hinanden:

• house – hus
• hand – hånd
• summer – sommer
• winter – vinter
• mother – moder

Lighederne skyldes ikke kun, at vi har lånt ord fra engelsk. Mange af ordene går tilbage til en fælles sproglig fortid.

Men dansk og engelsk har udviklet sig i forskellige retninger gennem mange hundrede år.

Derfor er sprogene i dag både beslægtede og forskellige.

Hvor kommer engelsk fra?

Engelsk udviklede sig i det område, vi i dag kalder England.

I 400- og 500-tallet kom germansktalende grupper fra det europæiske fastland til Britannien. Blandt dem var anglere, saksere og jyder.

Deres sprog blev grundlaget for det, vi kalder oldengelsk.

Oldengelsk var meget anderledes end det engelsk, vi kender i dag.

Det havde blandt andet flere bøjning og et mere omfattende system af grammatiske kasus.

Sproget ændrede sig gradvist gennem kontakt med andre sprog og gennem den almindelige sproglige udvikling.

Vikingerne satte spor i engelsk

I vikingetiden bosatte mange skandinaver sig i dele af England.

De talte former for oldnordisk, som var beslægtet med oldengelsk.

Kontakten mellem sprogene satte tydelige spor i engelsk.

Flere almindelige engelske ord har nordisk oprindelse:

• sky – sky
• egg – æg
• window – vindue
• take – tage
• they – de

Det sidste eksempel er særligt interessant.

Det engelske pronomen they og de tilhørende former them og their har nordisk oprindelse.

Det er usædvanligt, fordi stedord normalt hører til de dele af et sprog, der ændrer sig forholdsvis langsomt.

Kontakten med nordisk påvirkede altså ikke kun engelske ord for ting og handlinger, men også dele af sprogets grammatiske system.

Fransk fik stor betydning for engelsk

I 1066 blev England erobret af normannerne.

De nye magthavere talte en form for fransk, og i de følgende århundreder fik fransk stor indflydelse på engelsk.

Det kan vi stadig se i ordforrådet.

Sammenlign disse engelske ord:

• king – konge
• royal – kongelig
• ask – spørge
• question – spørgsmål

King og ask har germanske rødder, mens royal og question er kommet ind i engelsk gennem fransk.

Engelsk fik dermed mange ord med fransk og latinsk oprindelse ved siden af de ældre germanske ord.

Det er en af grundene til, at engelsk i dag har et meget varieret ordforråd.

Hvorfor ser engelsk stavning så mærkelig ud?

Se på disse ord:

though – through – tough – thought

De indeholder alle bogstavkombinationen ough, men den udtales forskelligt.

Hvorfor?

En del af forklaringen er, at engelsk udtale har ændret sig meget gennem historien, mens stavningen ikke altid er fulgt med.

Især i overgangen fra middelengelsk til moderne engelsk skete der store ændringer i udtalen af vokalerne.

Samtidig blev stavemåder efterhånden mere faste, blandt andet gennem bogtrykkerkunstens udbredelse.

Resultatet er, at moderne engelsk stavning ofte afspejler ældre udtaleforhold.

Derfor kan det være vanskeligt at gætte, hvordan et engelsk ord udtales, blot ved at se på stavningen.

Engelsk er blevet et verdenssprog

Engelsk bruges i dag i store dele af verden.

Det er modersmål for mange mennesker i blandt andet Storbritannien, USA, Canada, Australien og New Zealand.

Men engelsk bruges også af mennesker, der har et andet modersmål.

Det fungerer som fællessprog inden for blandt andet forskning, teknologi, handel, uddannelse og international kommunikation.

Engelsks udbredelse hænger blandt andet sammen med det britiske imperiums historie og senere USA's store internationale indflydelse.

Der findes derfor mange forskellige former for engelsk.

Britisk og amerikansk engelsk har eksempelvis forskelle i udtale, stavning og ordforråd.

Man skriver blandt andet:

• Britisk engelsk: colour
• Amerikansk engelsk: color

Og:

• Britisk engelsk: lift
• Amerikansk engelsk: elevator

Der er også grammatiske forskelle mellem forskellige former for engelsk, men de deler mange grundlæggende regler.

Engelsk er stadig et germansk sprog

Når engelsk har lånt så mange ord fra fransk og latin, kunne man måske tro, at det var et romansk sprog ligesom fransk, spansk og italiensk.

Men det er det ikke.

Engelsk regnes stadig for et germansk sprog.

Det skyldes blandt andet sprogets historiske udvikling og dets grundlæggende grammatiske opbygning.

Se for eksempel på disse engelske udsagnsord:

• sing – sang – sung
• drink – drank – drunk
• begin – began – begun

De viser en type vokalskifte, som også findes i andre germanske sprog.

På dansk har vi for eksempel:

synge – sang – sunget

Lighederne viser, at engelsk og dansk stadig har meget til fælles, selv om sprogene har udviklet sig forskelligt.

Hvad betyder sprogets historie for grammatikken?

Engelsk har gennem sin historie ændret både ordforråd, udtale og grammatik.

Oldengelsk havde flere bøjningsformer end moderne engelsk. I dag spiller ordstilling en meget vigtig rolle i engelsk sætningsbygning.

Men engelsk har stadig bøjningsformer og grammatiske regler, som adskiller sig fra dansk.

Når vi lærer engelsk grammatik, undersøger vi derfor et sprog, der både har fælles rødder med dansk og sin egen lange udviklingshistorie.

Det er med til at forklare, hvorfor engelsk nogle gange virker velkendt og andre gange overraskende anderledes.

På de næste sider skal vi se nærmere på, hvordan vi kan bruge vores viden om dansk grammatik til at forstå engelsk, og hvad der er særligt ved de engelske grammatiske regler.