Fra dansk grammatik til engelsk

Se på denne danske sætning:

Pigen læser en bog.

På engelsk siger vi:

The girl reads a book.

Ordene er forskellige, men sætningerne er bygget op på næsten samme måde.

I begge sætninger er der nogen, der gør noget, og noget, handlingen retter sig mod.

Det betyder, at vi kan bruge mange af de samme grammatiske begreber til at undersøge dansk og engelsk.

Men selv om begreberne er de samme, følger sprogene ikke altid de samme regler.

De samme sætningsled på to sprog

Lad os først undersøge den danske sætning:

Pigen læser en bog.

Her er:

• Pigen grundled.
• Læser udsagnsled.
• En bog direkte genstandsled.

På engelsk siger vi:

The girl reads a book.

Her er:

• The girl grundled (subject).
• Reads udsagnsled (verbal).
• A book genstandsled (direct object).

Vi kan altså analysere de to sætninger med de samme grammatiske begreber.

Det er en vigtig pointe: Et grundled er ikke noget, der kun findes på dansk. Det er en grammatisk funktion, som vi også kan finde i engelske sætninger.

Når vi lærer engelsk grammatik, skal vi derfor ikke lære et helt nyt sæt begreber fra begyndelsen.

Vi kan bygge videre på dem, vi allerede kender.

Ordklasserne går også igen

På dansk inddeler vi ord i ordklasse efter deres grammatiske egenskaber og funktion.

Vi har blandt andet navneord, udsagnsord, tillægsord, stedord og biord.

De samme ordklasser findes også på engelsk.

Se på disse eksempler:

Dansk	Engelsk	Ordklasse
hund	dog	Navneord
løbe	run	Udsagnsord
stor	big	Tillægsord
hun	she	Stedord
hurtigt	quickly	Biord

Det betyder, at vi kan stille mange af de samme spørgsmål til ordene i begge sprog.

Er ordet et navneord? Er det et udsagnsord? Beskriver det en egenskab? Eller står det i stedet for et andet ord?

Men ordene kan have forskellige bøjningsformer og følge forskellige regler afhængigt af sproget.

De samme ordklasser – men forskellige bøjningsregler

Se på disse danske sætninger:

Jeg arbejder.

Hun arbejder.

Verbet arbejder har samme form i begge sætninger.

På engelsk siger vi:

I work.

She works.

Nu ændrer verbet form.

I almindelig engelsk nutid får verbet typisk endelsen -s, når grundleddet er he, she eller it.

Det viser, at selv om vi bruger det samme begreb, udsagnsord, er reglerne for bøjning forskellige.

Vi skal altså skelne mellem to spørgsmål:

Hvilken grammatisk funktion har ordet?

og:

Hvilke regler gælder for ordet på dette sprog?

Det første spørgsmål kan vi ofte besvare med de samme begreber på dansk og engelsk.

Det andet kræver, at vi lærer det enkelte sprogs grammatik.

Ordstillingen følger ikke altid de samme regler

Se på disse sætninger:

Pigen læser en bog i dag.

The girl reads a book today.

Her er rækkefølgen næsten den samme.

Men hvad sker der, hvis vi begynder med tidspunktet?

I dag læser pigen en bog.

Today the girl reads a book.

På dansk kommer læser før pigen.

På engelsk bliver the girl stående før reads.

Det skyldes, at dansk og engelsk har forskellige regler for ordstilling.

På dansk står det finitte verbum normalt på andenpladsen i en almindelig fremsættende hovedsætning. Det kalder vi V2-reglen.

På engelsk har vi ikke den samme generelle regel.

Her er rækkefølgen mellem grundled og udsagnsled normalt mere fast.

Det viser, at vi godt kan bruge de samme sætningsled i vores analyse, selv om deres placering er forskellig.

Spørgsmål dannes ikke altid på samme måde

På dansk kan vi gøre et udsagn til et spørgsmål ved at ændre ordstillingen:

Du taler engelsk.

Taler du engelsk?

På engelsk siger vi:

You speak English.

Do you speak English?

Her er der sket noget andet.

Vi har ikke bare flyttet speak foran you. Vi har også tilføjet hjælpeverbet do.

Det er et hjælpeverbum, som engelsk ofte bruger til at danne spørgsmål.

Denne konstruktion kaldes brug af do som hjælpeverbum.

Vi kan se noget lignende ved nægtelser:

Du taler ikke engelsk.

You do not speak English.

Engelsk bruger her do not, mens dansk kan bruge ikke uden et ekstra hjælpeverbum.

Det er endnu et eksempel på, at sprogene kan udtrykke det samme ved hjælp af forskellige grammatiske regler.

En grammatisk form kan have forskellige betydninger

Det er ikke kun sætningsbygningen, der kan være forskellig.

Sammenlign disse engelske sætninger:

I read every evening.

I am reading now.

I den første sætning fortæller vi om noget, der sker regelmæssigt.

I den anden fortæller vi, at handlingen er i gang.

På dansk kan vi sige:

Jeg læser hver aften.

Jeg læser lige nu.

Dansk kan her bruge den samme verbalform, læser, i begge sætninger.

På engelsk bruger vi to forskellige konstruktioner: read og am reading.

Forskellen hænger sammen med aspekt, som handler om, hvordan en handling eller situation fremstilles i forhold til sit forløb.

Det er et område, hvor vi skal lære at tænke lidt anderledes, når vi går fra dansk til engelsk.

Grammatiske begreber er et fælles redskab

Når vi analyserer en sætning, bruger vi grammatiske begreber til at beskrive, hvordan sproget fungerer.

Vi kan for eksempel undersøge:

• Hvilke ordklasse ordene tilhører.
• Hvilke sætningsled der findes i sætningen.
• Hvordan ordene er bøjet.
• Hvilken ordstilling sætningen har.
• Hvordan sætningens form hænger sammen med dens betydning.

De spørgsmål kan vi stille til både dansk og engelsk.

Derfor er grammatisk viden ikke begrænset til ét sprog.

Når du lærer at analysere en dansk sætning, får du et redskab, du også kan bruge til at forstå engelsk – og senere andre sprog.

Fra at oversætte ord til at forstå sætninger

Når vi oversætter, kan vi ikke altid nøjes med at finde et engelsk ord for hvert dansk ord.

Se på dette eksempel:

Jeg ved ikke, hvor hun bor.

På engelsk siger vi:

I don't know where she lives.

Vi kan genkende mange af de samme dele i de to sætninger.

Men engelsk bruger don't til nægtelsen, og verbet lives har en bøjningsform, som afhænger af grundleddet she.

Samtidig har ledsætningen where she lives samme grundlæggende rækkefølge mellem grundled og verbum som den danske ledsætning hvor hun bor.

Når vi forstår de grammatiske funktioner og regler, kan vi derfor forklare både lighederne og forskellene.

Det gør os bedre i stand til at oversætte hele sætninger frem for blot enkelte ord.

Du begynder ikke forfra

Når du går fra dansk grammatik til engelsk, skal du ikke glemme det, du allerede har lært.

Du skal bruge det.

Grundled, udsagnsled, genstandsled, ordklasser og bøjningsformer er stadig relevante begreber.

Det nye er, at du skal lære, hvordan engelsk bruger dem.

Og netop ved at sammenligne sprogene kan du opdage grammatiske regler, du måske aldrig har tænkt over – hverken på dansk eller engelsk.

På næste side, Hvad er særligt ved engelsk grammatik?, undersøger vi nogle af de engelske regler, der adskiller sig mest fra dansk.