Romanske sprog

Fransk, spansk, italiensk, portugisisk og rumænsk er romanske sprog.

De tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, men deres fælles historiske udgangspunkt er særlig godt dokumenteret:

De romanske sprog har udviklet sig fra latin.

INDOEUROPÆISK
│
└── ITALISK
    │
    └── LATIN
        │
        └── ROMANSKE SPROG
            ├── fransk
            ├── spansk
            ├── italiensk
            ├── portugisisk
            └── rumænsk

Det gør de romanske sprog til et godt eksempel på, hvordan ét sprog gennem sproglig forandring kan udvikle sig til flere forskellige sprog.

Latin var et levende sprog

I dag møder vi ofte latin som et skriftsprog i tekster fra Romerriget, middelalderen og senere perioder.

Men latin var også et talesprog.

I Romerriget blev latin talt over et meget stort geografisk område. Som i andre store sprogsamfund var talesproget ikke ens overalt.

Der fandtes forskelle mellem:

• områder
• sociale grupper
• tidsperioder
• talesprog og skriftsprog.

Når vi siger, at de romanske sprog stammer fra latin, betyder det derfor ikke, at de moderne sprog simpelthen er forskellige versioner af det klassiske skriftsprog, vi kender fra latinske tekster.

De udviklede sig især fra forskellige talte latinske sprogformer.

Klassisk latin og vulgærlatin

Man skelner ofte mellem klassisk latin og vulgærlatin.

Klassisk latin er den form for latin, vi især kender fra den litterære skrifttradition.

vulgærlatin er en samlet betegnelse for de talte latinske sprogformer, som blev brugt forskellige steder og på forskellige tidspunkter i Romerriget.

LATIN
│
├── litterære og formelle sprogformer
│   └── klassisk latin
│
└── talte sprogformer
    └── vulgærlatin
        │
        └── grundlag for de romanske sprog

Ordet vulgær kan være misvisende på moderne dansk.

Det betyder ikke her, at sproget var groft eller dårligt. Betegnelsen kommer af latin vulgaris, som blandt andet betyder almindelig eller folkelig.

Vulgærlatin er altså latin, som det blev talt i befolkningen, ikke "dårligt latin".

Latin udviklede sig forskelligt forskellige steder

Romerriget omfattede store dele af Europa og områder omkring Middelhavet.

Latin blev derfor brugt i områder med forskellige lokale sprog og forskellige historiske forhold.

Efterhånden opstod stadig større regionale forskelle mellem de latinske sprogformer.

Forenklet kan udviklingen fremstilles sådan:

                    LATIN
                      │
             TALTE LATINSKE FORMER
                      │
        ┌─────────────┼─────────────┐
        │             │             │
   forskellige    forskellige   forskellige
     områder         områder        områder
        │             │             │
        └─────────────┼─────────────┘
                      │
              gradvis udvikling
                      │
          ROMANSKE SPROG OG VARIETETER

Der var ikke et bestemt tidspunkt, hvor mennesker den ene dag talte latin og den næste dag talte fransk eller spansk.

Forandringen skete gradvist gennem mange generationer.

Fra latin til nye sprog

Da de politiske og kulturelle forhold i det vestlige Romerrige ændrede sig, fortsatte de lokale latinske sprogformer med at udvikle sig.

Afstanden mellem dem voksede efterhånden så meget, at vi historisk kan tale om forskellige romanske sprog.

LATIN
│
└── talte latinske sprogformer
    │
    ├── → fransk
    ├── → spansk
    ├── → italiensk
    ├── → portugisisk
    └── → rumænsk

Figuren er stærkt forenklet.

Udviklingen bestod af mange mellemstadier, dialekter og regionale varieteter. De moderne standardsprog opstod desuden langt senere.

Sprogtræet viser først og fremmest det historiske slægtskab.

Man kan stadig se det latinske ophav

Slægtskabet bliver tydeligt, når vi sammenligner ord fra latin og moderne romanske sprog.

Et enkelt eksempel er ordet for mor:

Formerne er blevet forskellige, men de kan føres tilbage til et fælles latinsk ophav.

Et andet eksempel er ord med forbindelse til latin bonus:

Man kan altså ofte genkende forbindelsen, selv om lydforandringer har ændret ordenes form.

Ord er kun en del af slægtskabet

At de romanske sprog er beslægtede, handler ikke kun om, at de har mange latinske ord.

Også dele af deres grammatik har udviklet sig fra latin.

Det gælder blandt andet:

• bøjningsmønstre
• pronomener
• verbalformer
• grammatiske køn
• dele af sætningsbygningen.

Samtidig har sprogene ændret det latinske system betydeligt.

Latin havde for eksempel et omfattende kasussystem:

LATIN
│
├── nominativ
├── akkusativ
├── genitiv
├── dativ
├── ablativ
└── vokativ

I de moderne romanske sprog er store dele af dette kasussystem forsvundet.

Grammatiske funktioner, som latin blandt andet kunne vise gennem kasusendelser, udtrykkes i de moderne romanske sprog i højere grad gennem blandt andet ordstilling og præpositioner.

Italiensk er ikke moderne latin

Italiensk kan umiddelbart ligne latin mere end nogle af de andre romanske sprog.

Det kan derfor være fristende at tænke:

latin → italiensk → de andre romanske sprog

Men sådan er slægtskabet ikke.

Fransk og spansk stammer ikke fra italiensk.

De moderne romanske sprog er forskellige efterkommere af latinske sprogformer.

              LATIN
                │
      ──────────┼──────────
                │
       ROMANSKE VARIETETER
                │
     ┌──────────┼──────────┐
     │          │          │
 italiensk    fransk     spansk

Italiensk er altså et søstersprog til blandt andet fransk og spansk, ikke deres modersprog.

Rumænsk viser, hvor langt sprogene kan udvikle sig fra hinanden

Rumænsk er også et romansk sprog.

Det kan overraske, fordi Rumænien geografisk ligger langt fra Frankrig, Spanien, Portugal og Italien.

ROMANSKE SPROG
│
├── Vesteuropa
│   ├── portugisisk
│   ├── spansk
│   └── fransk
│
├── Sydeuropa
│   └── italiensk
│
└── Sydøsteuropa
    └── rumænsk

Rumænsk har gennem sin historie været i kontakt med andre sprog end de vesteuropæiske romanske sprog.

Det har derfor udviklet træk, som adskiller det fra eksempelvis fransk og spansk.

Men det historiske slægtskab med latin er stadig tydeligt.

Det viser igen, at sprogligt slægtskab og sproglig lighed ikke er præcis det samme.

Slægtskab og lån er ikke det samme

Dansk har mange ord med latinsk eller romansk oprindelse.

Det gør ikke dansk til et romansk sprog.

Dansk er stadig nordgermansk sprog.

For eksempel kan et sprog optage tusindvis af låneord fra et andet sprog uden at skifte sprogfamilie.

SLÆGTSKAB

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   └── dansk
│
└── ROMANSK
    └── fransk


SPROGKONTAKT

fransk ──────────→ dansk
        låneord

Sprogtræet fortæller, hvilket historisk ophav et sprog har.

sprogkontakt kan derimod forklare, hvorfor et sprog har ord og andre træk fra sprog på andre grene af træet.

Latin døde ikke bare

Man hører undertiden, at latin er et "dødt sprog".

Det giver mening, hvis man mener, at latin ikke længere er et almindeligt modersmål på samme måde som dansk eller fransk.

Men sproghistorisk kan formuleringen skjule noget vigtigt.

Det talte latin forsvandt ikke bare.

Det forandrede sig.

LATIN
  │
  │  generation efter generation
  │  ændrer talesproget sig
  ↓
ROMANSKE SPROG

På den måde kan vi sige, at latin på den ene side ophørte med at eksistere som almindeligt talesprog, mens det på den anden side lever historisk videre i de romanske sprog.

Samtidig fortsatte latin som skriftsprog i mange århundreder.

Latin fortsatte som skriftsprog

Selv efter at de talte romanske sprog havde udviklet sig langt væk fra latin, blev latin fortsat brugt som skriftsprog.

I Europa spillede latin gennem lange perioder en vigtig rolle inden for blandt andet:

• kirke
• videnskab
• uddannelse
• administration
• litteratur.

Der opstod derfor en særlig situation:

LATIN
│
├── fortsætter som lærdoms-
│   og skriftsprog
│
└── talte former udvikler sig
    til romanske sprog

Latin har dermed både betydning som forfader til de romanske sprog og som et sprog, der fortsatte med at påvirke europæiske sprog gennem skrift, uddannelse og kultur.

Latin og dansk

Latin er ikke en direkte forfader til dansk.

Forholdet er:

                 INDOEUROPÆISK
                 │
        ┌────────┴────────┐
        │                 │
     GERMANSK          ITALISK
        │                 │
 NORDGERMANSK           LATIN
        │                 │
      dansk          ROMANSKE SPROG

Dansk og latin er altså meget fjernt beslægtede, fordi begge er indoeuropæiske.

Men latin har også påvirket dansk gennem sprogkontakt og især gennem skrift, kirke, uddannelse og videnskab.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

SLÆGTSKAB:
dansk og latin har et fjernt fælles
indoeuropæisk ophav

PÅVIRKNING:
dansk har senere optaget ord
og sproglige elementer fra latin

Overblik

De vigtigste romanske sprog i vores sammenhæng kan placeres sådan:

Det centrale er:

De romanske sprog er forskellige moderne sprog med et fælles historisk ophav i latin.

Derfor giver de os et særlig tydeligt eksempel på, hvordan sproglig forandring over lange tidsrum kan føre fra ét tidligere sprog til en hel gruppe nye sprog.

Videre

På næste side ser vi på de slaviske sprog.

Russisk, polsk og tjekkisk ser meget forskellige ud fra dansk, men de er ligesom dansk og de romanske sprog en del af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Vi skal se, hvor den slaviske gren ligger i sprogtræ, og hvordan de slaviske sprog igen kan opdeles i forskellige undergrupper.