Når vi bruger sprog, betyder ordene noget.
Men det, vi mener, er ikke altid det samme som det, ordene alene siger.
Se:
Det er koldt herinde.
Sætningen fortæller noget om temperaturen.
Men forestil dig, at to personer sidder i et rum med et åbent vindue.
Den ene siger:
Det er koldt herinde.
Den anden rejser sig og lukker vinduet.
Hvorfor?
Der stod ikke:
Luk vinduet.
Alligevel kunne modtageren forstå ytringen som en indirekte opfordring.
Det er den slags fænomener, vi undersøger i pragmatik.
Hvad er pragmatik?
Pragmatik handler om:
hvordan mennesker forstår og bruger sprog i en konkret kommunikationssituation.
Når vi fortolker en ytring, bruger vi ikke kun ordenes betydning.
Vi bruger også viden om:
- hvem der taler
- hvem der tales til
- hvor kommunikationen foregår
- hvornår den foregår
- hvad der er sket tidligere
- hvad deltagerne allerede ved
- hvad afsenderen forsøger at opnå
Alt dette er en del af den sammenhæng, som ytringen indgår i.
Fra betydning til mening
I semantikken undersøgte vi blandt andet:
Hvad betyder ordene og udtrykkene?
I pragmatikken spørger vi i højere grad:
Hvad mener afsenderen med dem i denne situation?
Vi kan derfor opstille en enkel forskel:
SEMANTIK
Hvad betyder sproget?
│
▼
PRAGMATIK
Hvad mener og gør mennesker
med sproget i en bestemt situation?De to områder hænger tæt sammen.
Vi kan ikke forstå, hvad en afsender mener, uden først at forstå sproget.
Men ordenes betydning er ikke altid nok til at forstå hele kommunikationen.
Et enkelt eksempel
Se:
A: Kommer Peter til festen?
B: Han skal arbejde klokken seks i morgen.
B siger ikke:
Peter kommer ikke til festen.
Alligevel vil A sandsynligvis forstå noget i den retning.
Hvor kommer den mening fra?
A ved måske:
- at festen varer til sent
- at Peter skal tidligt op
- at B forsøger at svare relevant på spørgsmålet
A kombinerer altså:
DET, B SIGER
+
KONTEKST
+
FÆLLES VIDEN
│
▼
FORTOLKNING
│
▼
Peter kommer sandsynligvis
ikke til festen.Den underforståede mening kan vi senere beskrive som en underforstået mening.
Kommunikationssituationen betyder noget
Den samme sætning kan fungere forskelligt i forskellige situationer.
Se:
Du kommer tidligt i morgen.
Det kan være:
- en oplysning
- en påmindelse
- en ordre
- en konstatering
- en overrasket reaktion
For at forstå ytringen må vi blandt andet spørge:
Hvem er afsender?
Hvem er modtager?
Hvad er deres forhold til hinanden?
Hvad er situationen?
Hvad er afsenderens hensigt?
Pragmatisk analyse begynder derfor ofte med kommunikationssituationen.
Afsender og modtager
Kommunikation foregår mellem deltagere.
En meget enkel model er:
AFSENDER │ │ ytring ▼ MODTAGER
Men i virkeligheden er kommunikationen mere kompleks.
Afsenderen producerer en ytring med en bestemt hensigt.
Modtageren fortolker den i en bestemt sammenhæng.
AFSENDER │ ├── hensigt │ ▼ YTRING │ ├── kontekst │ ▼ MODTAGER │ ▼ FORTOLKNING
Det betyder også, at afsenderens hensigt og modtagerens fortolkning ikke altid er identiske.
Sammenhængen hjælper os med at forstå
Se:
Jeg kommer tilbage hertil i morgen.
Vi forstår ordene.
Men for at vide præcis, hvad sætningen betyder i situationen, må vi vide:
Hvem er jeg?
Hvor er hertil?
Hvornår er i morgen?
Ord som disse peger ud i kommunikationssituationen.
Det kaldes deiksis.
Vi arbejder især med:
Det bliver et af vores første konkrete eksempler på, hvordan mening afhænger af konteksten.
Vi gør noget med sproget
Når vi taler, beskriver vi ikke kun verden.
Vi gør noget.
Se:
Jeg lover at komme.
Afsenderen beskriver ikke blot et løfte.
Ved at sige sætningen afgiver afsenderen faktisk et løfte.
Se også:
Tak for hjælpen.
Her udfører afsenderen en tak.
Og:
Pas på!
Her udfører afsenderen en advarsel.
Sådanne handlinger kaldes sproghandling.
Sproghandlinger kan være forskellige
Vi kan bruge sproget til forskellige formål.
Vi kan blandt andet:
give eller efterspørge information påvirke handlinger udtrykke følelser og holdninger udføre sociale ritualer organisere en samtale
Vi kommer derfor til at arbejde med:
- informationsudvekslende sproghandling
- handlingsregulerende sproghandling
- følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling
- rituel sproghandling
- samtalestrukturerende sproghandling
Det er forskellige måder at beskrive, hvad en afsender gør med sproget.
Ordlyden, handlingen og virkningen
En sproghandling kan også undersøges på tre niveauer.
Se igen:
Kan du lukke vinduet?
Vi kan spørge tre forskellige ting.
Hvad bliver sagt?
Kan du lukke vinduet?
Det er ordlyd.
Hvad gør afsenderen med ytringen?
Afsenderen anmoder modtageren om at lukke vinduet.
Det er handling.
Hvilken virkning får ytringen?
Modtageren rejser sig måske og lukker vinduet.
Det er virkning.
Vi kan huske modellen som:
ORDLYDEN
(lokutionær akt)
│
▼
HANDLINGEN
(illokutionær akt)
│
▼
VIRKNINGEN
(perlokutionær akt)De tre niveauer hjælper os med at holde det sagte, den kommunikative handling og den faktiske virkning adskilt.
Direkte og indirekte sproghandlinger
Sammenlign:
Luk vinduet!
og:
Kan du lukke vinduet?
Begge kan bruges til at få modtageren til at lukke vinduet.
Men de gør det forskelligt.
I:
Luk vinduet!
kommer opfordringen direkte til udtryk.
Det er en direkte sproghandling.
I:
Kan du lukke vinduet?
er ytringen grammatisk formet som et spørgsmål, men fungerer i situationen som en anmodning.
Det er en indirekte sproghandling.
Dermed kan vi få en vigtig forbindelse mellem grammatik og pragmatik:
GRAMMATISK FORM
spørgsmål
"Kan du lukke vinduet?"
│
▼
PRAGMATISK FUNKTION
anmodning
"Luk vinduet."Det sagte og det mente kan være forskelligt
Se:
A: Hvordan gik eksamen?
B: Kantinen havde god kaffe.
B svarer ikke direkte på spørgsmålet.
Men A kan måske forstå:
Eksamen gik ikke særlig godt.
Vi skal derfor skelne mellem:
Det eksplicitte er det, der kommunikeres direkte.
Det implicitte er det, modtageren må forstå gennem fortolkning.
Eksplicit og implicit er ikke det samme som bogstavelig og overført
Det er en vigtig forskel.
I semantikken arbejdede vi med:
Det handler om:
hvordan et udtryk skal forstås.
Eksplicit og implicit mening handler derimod om:
hvor direkte meningen kommunikeres.
De to skel kan kombineres.
| Eksplicit mening | Implicit mening | |
|---|---|---|
| Bogstavelig betydning | Peter kommer kl. 8. | A: Kommer Peter? B: Han skal arbejde kl. 6 i morgen. |
| Overført betydning | Peter eksploderede af vrede. | A: Hvordan går det med den nye chef? B: Det er ikke ligefrem lutter solskin. |
Det viser, at:
overført betydning ikke nødvendigvis er implicit
og:
implicit mening ikke nødvendigvis bygger på overført betydning.
Implikatur
Når vi udleder en underforstået mening ud fra ytringen og sammenhængen, kan vi have en underforstået mening.
Se:
A: Skal Peter med til festen?
B: Han skal på arbejde klokken seks i morgen.
Det sagte:
Peter skal arbejde klokken seks.
Det underforståede:
Peter kommer sandsynligvis ikke med til festen.
Modtageren bruger altså mere end ordenes direkte betydning.
Præsupposition
En anden type pragmatisk information er forudsat information.
Se:
Peter er holdt op med at ryge.
Ytringen fortæller:
Peter ryger ikke længere.
Men den tager samtidig noget for givet:
Peter har tidligere røget.
Det er den forudsatte information.
Implikatur og præsupposition er derfor ikke det samme:
IMPLIKATUR noget modtageren udleder PRÆSUPPOSITION noget ytringen tager for givet
Ironi
Konteksten kan også få os til at forstå en ytring på en måde, der ligger langt fra ordlyden.
Forestil dig, at det øser ned:
Sikke et dejligt vejr!
Hvis vi kun så på ordene, ville ytringen være positiv.
Men situationen kan få os til at forstå den som ironi.
Der er en tilsigtet afstand mellem:
det sagte
og:
den mening, modtageren forventes at forstå.
Ironi viser derfor meget tydeligt, hvorfor pragmatisk fortolkning kræver kontekst.
Hvorfor forventer vi, at samtaler giver mening?
Se igen:
A: Hvordan gik eksamen?
B: Kantinen havde god kaffe.
Hvorfor tænker A ikke bare:
B siger noget helt tilfældigt.
En vigtig grund er, at vi normalt forventer, at andre forsøger at bidrage meningsfuldt til samtalen.
Denne forventning beskrives gennem samarbejdsprincippet.
Til samarbejdsprincippet knyttes fire samtalemaksime:
De handler kort sagt om:
MÆNGDE Giv passende information. SANDHED Hav grund til at stå inde for det, du siger. RELEVANS Bidrag med noget relevant. KLARHED Udtryk dig passende klart og forståeligt.
Det er ikke grammatiske regler.
Det er forventninger, vi bruger, når vi fortolker kommunikation.
Når en ytring tilsyneladende ikke passer
Hvis en ytring tilsyneladende afviger fra en af samtalemaksimerne, kan modtageren begynde at lede efter en anden mening.
YTRING │ ▼ "Det virker mærkeligt." │ ▼ "Men jeg går ud fra, at afsenderen prøver at kommunikere noget." │ ▼ "Hvad kan afsenderen så mene?" │ ▼ FORTOLKNING
Det er en vigtig mekanisme bag mange implikaturer.
Høflighed handler også om pragmatik
Sammenlign:
Luk vinduet.
Vil du lukke vinduet?
Kunne du måske lukke vinduet?
Alle tre kan bruges til omtrent den samme handling.
Men de håndterer forholdet mellem afsender og modtager forskelligt.
Det undersøger vi under høflighed.
Pragmatisk høflighed handler ikke kun om at sige:
tak
eller:
undskyld.
Det handler også om, hvordan vores sproglige valg tager hensyn til andre mennesker og til deres sociale behov.
Ansigt
Et vigtigt begreb i høflighedsteori er ansigt.
Her betyder ansigt ikke det fysiske ansigt.
Det handler om vores sociale selvbillede og om, hvordan vi ønsker at blive behandlet af andre.
Vi skelner blandt andet mellem:
Det første handler om behovet for anerkendelse og accept.
Det andet handler om behovet for handlefrihed.
En sproglig handling kan true et af disse behov.
Det kaldes en ansigtstruende handling.
Direkte betyder ikke automatisk uhøfligt
Det er vigtigt ikke at lave en simpel regel:
direkte = uhøfligt indirekte = høfligt
Se:
Pas på!
Ytringen er meget direkte.
Men hvis modtageren er ved at træde ud foran en bil, er den både naturlig og hensigtsmæssig.
Om en formulering virker høflig eller passende, afhænger derfor af:
- situationen
- relationen mellem deltagerne
- roller og magtforhold
- kulturelle normer
- hvad afsenderen forsøger at gøre
Endnu en gang er konteksten afgørende.
Pragmatik forbinder flere dele af sproget
Pragmatik står ikke isoleret.
Vi kan se de tre områder sådan:
GRAMMATIK
Hvordan er sproget bygget?
│
▼
SEMANTIK
Hvad betyder sproget?
│
▼
PRAGMATIK
Hvad mener og gør mennesker
med sproget i situationen?Tag:
Kan du lukke vinduet?
Grammatik
Ytringen er formet som et spørgsmål.
Semantik
Den spørger bogstaveligt til modtagerens evne til at lukke vinduet.
Pragmatik
I situationen kan den fungere som en anmodning:
Luk vinduet.
De tre analyser konkurrerer ikke med hinanden.
De undersøger forskellige sider af den samme ytring.
Pragmatik handler ikke kun om samtaler
Mange af eksemplerne på disse sider vil være samtaler, fordi pragmatiske mekanismer bliver meget tydelige dér.
Men pragmatik kan også være vigtig i:
- reklamer
- politiske tekster
- nyheder
- mails
- sociale medier
- litteratur
- instruktioner
- undervisning
- hverdagens skriftlige kommunikation
Vi kan også her spørge:
Hvem er afsenderen?
Hvem er modtageren?
Hvad er hensigten?
Hvad bliver sagt direkte?
Hvad forventes modtageren at forstå?
Pragmatik og kultur
Hvordan vi bruger og fortolker sprog afhænger også af sociale og kulturelle normer.
Hvor direkte kan man formulere en anmodning?
Hvornår forventes man at sige tak?
Hvordan tiltaler man en lærer, en ven eller en fremmed?
Hvor meget forklaring forventes i en bestemt situation?
Sådanne normer er ikke nødvendigvis ens på tværs af:
- grupper
- situationer
- generationer
- kulturer
- sprog
Pragmatik kan derfor også hjælpe os med at undersøge sammenhængen mellem:
sprog, situation og kultur.
Når kommunikationen mislykkes
Pragmatik bliver nogle gange særlig tydelig, når mennesker misforstår hinanden.
En modtager kan:
- mangle nødvendig baggrundsviden
- misforstå afsenderens hensigt
- tage ironi bogstaveligt
- overse en indirekte anmodning
- fortolke en formulering som uhøflig
- forstå en deiktisk henvisning forkert
Sådanne misforståelser viser, hvor meget kommunikation afhænger af mere end ordene alene.
Hvad skal vi kunne undersøge?
I pragmatikdelen arbejder vi især med fem spørgsmål:
1. Hvem kommunikerer med hvem, og i hvilken sammenhæng? 2. Hvad gør afsenderen med sproget? 3. Hvad siges direkte, og hvad må modtageren udlede? 4. Hvilke forventninger bruger vi, når vi fortolker samtalen? 5. Hvordan påvirker relationen mellem deltagerne den sproglige form?
De fører til vores hovedområder:
PRAGMATIK │ ├── Kommunikationssituation og kontekst │ ├── Sproghandlinger │ ├── Eksplicit og implicit mening │ ├── Samarbejde i samtaler │ ├── Høflighed │ └── Pragmatisk analyse
Kort opsummering
pragmatik undersøger, hvordan mennesker bruger og fortolker sprog i konkrete kommunikationssituationer.
Vi ser blandt andet på:
- afsender og modtager
- hensigt
- sammenhæng
- deiksis
- sproghandling
- direkte og indirekte sproghandlinger
- eksplicit mening og implicit mening
- underforstået mening
- forudsat information
- ironi
- samarbejdsprincippet
- samtalemaksimer
- høflighed
- ansigt
Den grundlæggende tanke er:
Vi forstår ikke kun det, ordene betyder. Vi fortolker også, hvad mennesker mener og gør med ordene i en bestemt situation.
På de næste sider begynder vi derfor med det, som resten af pragmatikken bygger på:
kommunikationssituationen og konteksten.
Begreber på denne side
- pragmatik – Læren om, hvordan sprogets mening afhænger af kommunikationssituationen og af, hvad mennesker gør med sproget.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
- afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
- deiksis – Henvisning med ord eller udtryk, hvis konkrete reference afhænger af kommunikationssituationen.
- persondeiksis – Deiksis, der viser, hvem der taler, hvem der tiltales, eller hvem der omtales.
- stedsdeiksis – Deiksis, der placerer noget i forhold til talerens eller modtagerens sted.
- tidsdeiksis – Deiksis, der placerer noget i tid i forhold til ytringstidspunktet.
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- informationsudvekslende sproghandling – En sproghandling, der bruges til at give, efterspørge eller udveksle information.
- handlingsregulerende sproghandling – En sproghandling, der søger at påvirke, hvad afsenderen eller modtageren gør.
- følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling – En sproghandling, der udtrykker afsenderens følelser, vurderinger, holdninger eller selvfremstilling.
- rituel sproghandling – En sproghandling, der udfører eller markerer en socialt konventionel handling, for eksempel at hilse, takke, undskylde eller lykønske.
- samtalestrukturerende sproghandling – En sproghandling, der organiserer samtalen, for eksempel ved at tage ordet, skifte emne eller markere en overgang.
- ordlyd – Det sproglige indhold og den ordlyd, der faktisk bliver ytret.
- handling – Den kommunikative handling, som afsenderen udfører med en ytring, for eksempel at anmode, love eller advare.
- virkning – Den virkning, som en ytring faktisk får på modtagerens tanker, følelser eller handlinger.
- direkte sproghandling – En sproghandling, hvor den grammatiske form og den kommunikative funktion stemmer direkte overens.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- eksplicit mening – Den mening, som udtrykkes direkte i ytringen.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
- bogstavelig betydning – Den direkte betydning af et ord eller udtryk, når det ikke bruges billedligt eller overført.
- overført betydning – Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
- forudsat information – Information, som en ytring tager for givet eller forudsætter som baggrund.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- samarbejdsprincippet – Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
- samtalemaksime – En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
- mængdemaksime – Samtalemaksimen om at give den mængde information, som er passende i situationen.
- sandhedsmaksime – Samtalemaksimen om ikke at fremsætte noget, man mener er falsk, eller som man mangler tilstrækkeligt grundlag for.
- relevansmaksime – Samtalemaksimen om at bidrage med noget, der er relevant for samtalen.
- klarhedsmaksime – Samtalemaksimen om at udtrykke sig så klart, ordnet og forståeligt som situationen kræver.
- høflighed – Sproglige valg, der tager hensyn til relationen mellem samtaledeltagere og til deres sociale behov.
- ansigt – Det sociale selvbillede, som en person ønsker anerkendt og respekteret i kommunikationen.
- behov for anerkendelse – Den side af ansigtet, der handler om ønsket om anerkendelse, accept og tilhørsforhold.
- behov for handlefrihed – Den side af ansigtet, der handler om ønsket om handlefrihed og om ikke at blive påtvunget noget.
- ansigtstruende handling – En sproglig handling, der kan true afsenderens eller modtagerens sociale ansigt.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side