På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et udsagnsled er.
Her er spørgsmålet derfor ikke:
HVAD ER ET udsagnsled?
men:
HVORDAN GENKENDER OG ANALYSERER VI udsagnsleddet I LATIN?
I latin er den finit verbform det vigtigste holdepunkt.
Se:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
Her er:
cantat ↓ synger ↓ finit verbform
På ordniveau kan vi analysere:
cantat ↓ udsagnsord ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
På sætningsniveau:
cantat ↓ udsagnsled
Vi får altså:
CANTAT ↓ udsagnsord ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ udsagnsled
Det er igen vigtigt at holde morfologi og syntaks adskilt.
Verb og verbal er ikke det samme
Et udsagnsord er en ordklasse.
Et udsagnsled er et sætningsled.
Derfor:
Se:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
På ordklasseniveau:
cantat ↓ udsagnsord
På morfologisk niveau:
cantat ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
På syntaktisk niveau:
cantat ↓ udsagnsled
Det er tre forskellige oplysninger om den samme form.
Find først den finitte verbform
Når vi analyserer en latinsk sætning, er det ofte nyttigt at begynde med den finit verbform.
Se:
Puer librum legit. ↓ Drengen læser bogen.
Vi finder:
legit ↓ læser
og analyserer:
legit ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
På sætningsniveau:
legit ↓ udsagnsled
Først derefter undersøger vi resten:
librum ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
Analysen bliver:
Puer librum legit. × Δ ○
Den finit verbform bliver dermed et naturligt udgangspunkt for hele sætningsanalysen.
Hvorfor er den finitte verbform så vigtig?
Den finit verbform indeholder meget grammatisk information.
Se:
amant ↓ de elsker
Formen fortæller blandt andet:
person ↓ 3. person
tal ↓ pluralis
Vi kan altså gå:
AMANT ↓ finit verbform ↓ 3. person pluralis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ udsagnsled
Og informationerne hjælper os videre i analysen af resten af sætningen.
Verbalformen hjælper med at finde subjektet
Se:
Puellae cantant. ↓ Pigerne synger.
Verbformen:
cantant
viser:
3. person pluralis
Det passer med:
puellae ↓ pluralis nævnefald
Dermed kan vi forbinde:
puellae ↓ grundled
med:
cantant ↓ udsagnsled
Altså:
Puellae cantant. × ○
Som vi så på siden om grundleddet, arbejder grundleddet og den finitte verbalform tæt sammen.
Verbalet viser mere end handling
Mange latinske udsagnsordene udtrykker handlinger:
currit ↓ løber
cantat ↓ synger
scribit ↓ skriver
Men verbalet behøver ikke udtrykke en konkret handling.
Se:
Puer est laetus. ↓ Drengen er glad.
Her er:
est ↓ er ↓ udsagnsled
est udtrykker ikke en handling som currit.
Det viser, hvorfor vi ikke bør lede efter verbalet ved kun at spørge:
HVAD GØR grundleddet?
Vi skal i stedet finde den grammatiske verbalform.
Person og numerus hører til verbformen
Se:
cantamus ↓ vi synger
Formen kan analyseres:
1. person pluralis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
personen og tallet er egenskaber ved den finit verbform.
På sætningsniveau fungerer formen som:
Derfor skal vi holde:
person tal tid udsagnsmåde handleform ↓ VERBALMORFOLOGI
adskilt fra:
udsagnsled ↓ SYNTAX
Morfologien hjælper os med at forstå syntaksen, men den er ikke selve sætningsleddet.
Tempus hører til verbformen
Sammenlign:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
Puella cantabat. ↓ Pigen sang / var i gang med at synge.
Puella cantavit. ↓ Pigen sang / har sunget.
Verbformerne har forskelligt tid:
cantat ↓ nutid
cantabat ↓ imperfektum
cantavit ↓ førnutid
Men på sætningsniveau fungerer de alle som:
Altså:
FORSKELLIGT tid ↓ SAMME TYPE sætningsled ↓ udsagnsled
Modus hører også til verbformen
Sammenlign:
amat ↓ han/hun elsker
amet ↓ han/hun må/skal/kan elske afhængigt af sammenhængen
ama! ↓ elsk!
Her møder vi forskellige udsagnsmåderne:
amat ↓ fremsættende udsagnsmåde
amet ↓ konjunktiv
ama ↓ bydemåde
udsagnsmåden er en egenskab ved verbformen.
På sætningsniveau er verbformen stadig central i udsagnsleddet.
Derfor:
Aktiv og passiv ændrer relationerne omkring verbalet
Sammenlign:
Puer puellam amat. ↓ Drengen elsker pigen.
med:
Puella a puero amatur. ↓ Pigen bliver elsket af drengen.
I den aktive sætning:
amat ↓ aktiv handleform ↓ udsagnsled
I den passive:
amatur ↓ passiv handleform ↓ udsagnsled
Men handleformen påvirker også resten af sætningsstrukturen.
Aktiv:
Puer puellam amat. × Δ ○
Passiv:
Puella a puero amatur. × ○
Det, der var direkte genstandsled i den aktive konstruktion:
puellam ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
optræder som grundled i den passive:
handleformen på verbalet er derfor vigtig for analysen af hele sætningen.
Verbalet kan bestå af ét ord
Mange latinske verbaler består af én finit verbform.
For eksempel:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
cantat ↓ udsagnsled
Eller:
Puer venit. ↓ Drengen kommer.
venit ↓ udsagnsled
Eller:
Puellae ambulabant. ↓ Pigerne gik.
ambulabant ↓ udsagnsled
Latin kan altså samle meget grammatisk information i ét enkelt ord.
Verbalet kan også bestå af flere ord
Ikke alle latinske verbaler består af én enkelt form.
Se:
Puella amata est. ↓ Pigen er blevet elsket.
Her har vi:
amata + est
Tilsammen udtrykker de:
perfektum fremsættende udsagnsmåde passiv handleform
af:
amo ↓ elske
På sætningsniveau hører:
amata est
sammen som udsagnsleddet.
Altså:
Puella amata est. × ○
Dette er et vigtigt latinsk mønster.
Perfektum passiv er sammensat
Det passive perfektumsystem dannes med:
PERFEKTUM PARTICIPIUM + FORM AF SUM
For eksempel:
amata est ↓ hun er blevet elsket
amatus est ↓ han er blevet elsket
amati sunt ↓ de er blevet elsket
amatae sunt ↓ de er blevet elsket
Her kan vi ikke nøjes med at finde:
est
eller:
sunt
og kalde det hele verbalet.
Vi må genkende konstruktionen:
amata + est ↓ ÉN SAMMENSAT VERBALFORM
På sætningsniveau:
amata est ↓ udsagnsled
Participiet kongruerer med subjektet
Se:
Puella amata est. ↓ Pigen er blevet elsket.
Her er:
Participiet:
amata
står også i:
femininum singularis nævnefald
Sammenlign:
Puer amatus est. ↓ Drengen er blevet elsket.
Puella amata est. ↓ Pigen er blevet elsket.
Pueri amati sunt. ↓ Drengene er blevet elsket.
Puellae amatae sunt. ↓ Pigerne er blevet elsket.
Kongruensen mellem participiet og grundleddet hjælper os med at genkende den samlede konstruktion.
Flere ord – ét verbal
Det centrale princip er:
ÉT udsagnsled
behøver ikke være:
ÉT ORD
Sammenlign:
cantat ↓ ét ord ↓ udsagnsled
med:
amata est ↓ to ord ↓ udsagnsled
Det svarer til det princip, vi allerede har set ved andre sætningsleddene:
bona puella ↓ flere ord ↓ ét grundled
På sætningsniveau arbejder vi altså med led, ikke blot med enkelte ord.
Sum kan være selvstændigt verbal
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Her er:
est ↓ udsagnsled
mens:
Marcus ↓ grundled
og:
magister ↓ prædikativ
Her fungerer est som selvstændigt verbal.
Men sammenlign:
Marcus laudatus est. ↓ Marcus er blevet rost.
Her indgår:
est
sammen med:
laudatus
i den sammensatte passive verbalform:
laudatus est ↓ udsagnsled
Det er derfor vigtigt at analysere sum i sin sammenhæng.
Est kan altså indgå på forskellige måder
Sammenlign:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Her:
est ↓ udsagnsled
og:
magister ↓ prædikativ
Men:
Marcus laudatus est. ↓ Marcus er blevet rost.
Her:
laudatus est ↓ udsagnsled
Det afgørende spørgsmål er derfor:
ER PARTICIPIET EN DEL AF EN SAMMENSAT VERBALFORM?
Det kan den morfologiske analyse hjælpe os med at afgøre.
Infinitiver kræver opmærksomhed
Latin bruger ofte en navnemåde sammen med en finit verbform.
Se:
Puer venire potest. ↓ Drengen kan komme.
Her har vi:
potest ↓ finit verbform
og:
venire ↓ navnemåde ↓ at komme
De to former hører tæt sammen i sætningen:
venire potest ↓ kan komme
Når vi analyserer konstruktionen, skal vi derfor ikke overse infinitiven, blot fordi potest er den finitte form.
Den finitte form er stadig holdepunktet
Se igen:
Puer venire potest. ↓ Drengen kan komme.
Vi begynder med:
potest ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde
Det er den finitte form.
Derefter ser vi:
venire ↓ navnemåde
som udfylder betydningen:
potest ↓ kan
venire ↓ komme
venire potest ↓ kan komme
I sætningsanalysen skal vi altså se hele verbalforbindelsen og ikke kun den finitte form isoleret.
Velle, posse og nolle optræder ofte med infinitiv
Det mønster har vi allerede mødt ved de uregelmæssige udsagnsordene.
For eksempel:
Puer venire vult. ↓ Drengen vil komme.
Puer venire potest. ↓ Drengen kan komme.
Puer venire non vult. ↓ Drengen vil ikke komme.
Her har vi:
venire ↓ navnemåde
sammen med en finit form:
vult
potest
non vult
I analysen er det vigtigt at genkende, at infinitiven hører tæt sammen med den finitte verbalform.
Infinitiven er ikke selv finit
Se:
Puer librum legere vult. ↓ Drengen vil læse bogen.
Her er:
vult ↓ finit verbform ↓ 3. person singularis
mens:
legere ↓ navnemåde ↓ ikke-finit
Det er kun den finitte form, der selv viser:
Derfor begynder analysen stadig med:
vult
Men derefter må vi inddrage:
legere
for at forstå hele verbalforbindelsen.
Infinitiven kan selv have et objekt
Se:
Puer librum legere vult. ↓ Drengen vil læse bogen.
Her hører:
librum ↓ bogen
betydningsmæssigt til:
legere ↓ læse
Altså:
legere librum ↓ læse bogen
Selvom navnemåden er ikke-finit, bevarer den verbale egenskaber.
Det viser, hvorfor analyse af verbalforbindelser kan kræve mere end blot at finde én verbform.
Ikke enhver infinitiv skal analyseres på samme måde
En navnemåde kan optræde i forskellige latinske konstruktioner.
Sammenlign:
Puer venire potest. ↓ Drengen kan komme.
med en konstruktion som:
Dicit puerum venire. ↓ Han siger, at drengen kommer.
Her har:
puerum venire ↓ at drengen kommer
en anden syntaktisk struktur.
Det er en ACI-konstruktion.
Derfor skal vi ikke bruge reglen:
FINIT VERB + INFINITIV = ALTID ÉT SIMPELT udsagnsled
Vi skal først identificere den konkrete konstruktion.
ACI behandles mere systematisk under de særlige latinske konstruktioner.
Imperativ kan stå uden synligt subjekt
Se:
Ama! ↓ Elsk!
Her er:
Der står ikke et synligt grundled.
Men verbformen viser, at tiltalen gælder:
du
På sætningsniveau er:
ama ↓ udsagnsled
Sammenlign:
Amate! ↓ Elsk!
rettet til flere:
2. person pluralis
Igen viser verbets morfologi noget om det underforståede grundled.
Ordstillingen ændrer ikke verbalet
Latin har friere ordstilling end dansk.
Se:
Puella puerum amat.
Puerum puella amat.
Amat puella puerum.
Alle kan efter sammenhængen betyde:
Pigen elsker drengen.
I alle tre er:
amat ↓ udsagnsled
Vi finder altså ikke udsagnsleddet ud fra en bestemt plads i sætningen.
Vi finder det gennem verbformen.
Et verbal kan stå tidligt eller sent
Sammenlign:
Puella cantat.
Cantat puella.
I begge tilfælde er:
cantat ↓ udsagnsled
Det afgørende er ikke:
HVOR STÅR ORDET?
men:
HVILKEN FORM ER DET? ↓ HVORDAN INDGÅR DEN I SÆTNINGEN?
Dette er særlig vigtigt, når vi læser længere latinske sætninger.
Ét finit verbal kan pege på én sætning
Når vi møder en kort latinsk sætning, er antallet af finitte verbalformer et nyttigt første spor.
Se:
Puella cantat.
Her har vi én finit verbform:
cantat
Men:
Puella cantat et puer audit. ↓ Pigen synger, og drengen lytter.
har:
cantat
og:
audit
Altså to finitte verbalformer.
Det fortæller os, at vi skal undersøge, om der er flere sætningsstrukturer.
Vi kan begynde:
cantat ↓ finit verbform
audit ↓ finit verbform
og derefter finde de grundleddene, der hører til.
Konjunktioner kan forbinde sætninger med hvert sit verbal
Se:
Puella cantat et puer audit. ↓ Pigen synger, og drengen lytter.
Her er:
et ↓ bindeord
Den forbinder:
puella cantat
med:
puer audit
Vi har:
puella ↓ grundled
cantat ↓ udsagnsled
og:
puer ↓ grundled
audit ↓ udsagnsled
Det giver et vigtigt analyseprincip:
FIND DE FINITTE VERBALFORMER ↓ UNDERSØG HVORDAN SÆTNINGEN ER DELT
Dette bliver centralt, når vi senere arbejder med latinsk syntaks og ledsætninger.
Men en sammensat verbalform tæller ikke som to selvstændige verbaler
Se:
Puella amata est. ↓ Pigen er blevet elsket.
Vi har to ord:
amata
og:
est
men de danner tilsammen:
perfektum fremsættende udsagnsmåde passiv handleform
Derfor skal vi ikke automatisk tænke:
TO VERBALE ORD ↓ TO SÆTNINGER
I stedet:
amata est ↓ ÉN SAMMENSAT VERBALFORM ↓ ÉT udsagnsled
Det viser, hvorfor morfologisk analyse skal komme før den endelige sætningsanalyse.
Fra verbform til sætningsstruktur
Se:
Puella librum legit. ↓ Pigen læser bogen.
Vi begynder med:
legit ↓ finit verbform ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Derefter undersøger vi:
og:
librum ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
Til sidst:
Puella librum legit. × Δ ○
Arbejdsvejen er:
VERBFORM ↓ BØJNINGSANALYSE ↓ udsagnsled ↓ ANDRE sætningsleddene ↓ SÆTNINGSSTRUKTUR
Fra sammensat form til sætningsstruktur
Se:
Puella a puero laudata est. ↓ Pigen er blevet rost af drengen.
Først genkender vi:
laudata est ↓ perfektum fremsættende udsagnsmåde passiv handleform
Vi analyserer altså ikke blot:
est
isoleret.
Derefter:
og:
a puero ↓ af drengen
Hele verbalforbindelsen er:
laudata est ↓ udsagnsled
Så:
Puella a puero laudata est. × ○
Her hjælper handleformen os med at forstå resten af sætningsstrukturen.
Fra verbal til opslag i ordbogen
Når vi finder udsagnsleddet i en tekst, står det ofte ikke i den form, vi slår op.
Se:
amabant ↓ de elskede
Vi analyserer:
3. person pluralis imperfektum fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Derefter går vi tilbage til opslagsformen:
amabant ↓ amo, amare, amavi, amatum ↓ elske
På samme måde:
tulerunt ↓ de bar / bragte
må forbindes med:
fero, ferre, tuli, latum ↓ bære / bringe
Derfor er arbejdet med udsagnsleddet tæt forbundet med den verbalmorfologi, vi allerede har lært.
En ukendt verbalform
Hvis du møder:
regebant
kan du begynde fra højre:
-nt ↓ 3. person pluralis
og genkende:
-eba- ↓ imperfektumsmønster i 3. konjugation
samt:
reg- ↓ stamme
Dermed:
regebant ↓ 3. person pluralis imperfektum fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ de styrede
På sætningsniveau kan formen derefter identificeres som:
Det er netop forbindelsen mellem:
VERBALMORFOLOGI ↓ SÆTNINGSANALYSE
som denne del af latinforløbet skal træne.
Verbalet fortæller, hvilke led vi skal lede efter
Når vi har identificeret udsagnsleddet, kan verbets betydning og konstruktion hjælpe os videre.
Se:
Puella dormit. ↓ Pigen sover.
Her kræver:
dormit ↓ sover
ikke et direkte genstandsled.
Men:
Puella puerum videt. ↓ Pigen ser drengen.
har:
videt ↓ ser
og:
puerum ↓ direkte genstandsled
Og:
Puella puero librum dat. ↓ Pigen giver drengen en bog.
har:
dat ↓ giver
sammen med:
puero ↓ hensynsled
og:
librum ↓ direkte genstandsled
Verbets betydning og valens er altså vigtig for den videre sætningsanalyse.
Samme kasus skal forstås i forhold til verbalet
Se:
Puella puerum videt. ↓ Pigen ser drengen.
Her er:
puerum ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
Men:
Puella ad puerum ambulat. ↓ Pigen går hen imod drengen.
har også:
puerum ↓ genstandsfald
Her står formen imidlertid efter:
ad ↓ forholdsord
og hele:
ad puerum
kan fungere som:
Når vi først har fundet udsagnsleddet, skal vi altså undersøge, hvordan de øvrige former relaterer sig til det.
Verbalet er et anker i analysen
Vi kan derfor tænke den latinske sætningsanalyse sådan:
grundled ↓ │ │ ↓ udsagnsled ↙ ↘ ↓ ↓ direkte genstandsled adverbialled ↓ hensynsled
Det betyder ikke, at alle sætninger har alle disse led.
Det betyder, at udsagnsleddet ofte er et godt analytisk holdepunkt, når vi undersøger relationerne i sætningen.
En praktisk metode
Når du skal finde og analysere udsagnsleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:
1. FIND ALLE
VERBALFORMER
↓
2. FIND DEN ELLER DE
de finitte verbformer
↓
3. BESTEM:
person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform
↓
4. SPØRG:
ER FORMEN ENKEL?
fx:
cantat
↓
ELLER SAMMENSAT?
fx:
amata est
↓
5. FIND EVENTUELLE
IKKE-FINITTE FORMER
fx:
navnemåde
participium
↓
6. UNDERSØG
HVILKE FORMER
DER HØRER SAMMEN
↓
7. BESTEM
udsagnsleddet
↓
8. BRUG
person OG tal
TIL AT FINDE
grundleddet
↓
9. BRUG
handleformen
OG VERBETS BETYDNING
TIL AT FORSTÅ
DE ANDRE LED
↓
10. FIND FX:
direkte genstandsled
hensynsled
prædikativ
adverbialled
↓
11. KONTROLLÉR
HELE SÆTNINGS-
STRUKTUREN
↓
12. OVERSÆT
NATURLIGTKortere:
VERBALFORM ↓ FINIT ELLER IKKE-FINIT? ↓ person tal tid udsagnsmåde handleform ↓ ENKEL ELLER SAMMENSAT FORM? ↓ udsagnsled ↓ grundled ↓ ØVRIGE LED ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
I latin begynder analysen af udsagnsleddet ofte med:
For eksempel:
cantat ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ udsagnsled
Men:
udsagnsordet er en ordklasse.
udsagnsleddet er et sætningsled.
Et udsagnsled kan bestå af ét ord:
cantat ↓ udsagnsled
eller flere ord:
amata est ↓ udsagnsled
En navnemåde kan også indgå i en verbalforbindelse:
venire potest ↓ kan komme
men ikke alle infinitivkonstruktioner analyseres ens:
puerum venire ↓ ACI
Derfor skal vi først identificere den konkrete konstruktion.
Husk
På latin er den finit verbform et af de vigtigste holdepunkter i sætningsanalysen.
Den fortæller blandt andet:
Men disse er morfologiske egenskaber.
På sætningsniveau arbejder vi med:
Derfor:
udsagnsord ↓ ORDKLASSE
person tal tid udsagnsmåde handleform ↓ MORFOLOGI
udsagnsled ↓ SYNTAX
Et udsagnsled kan være enkelt:
Puella cantat. ↓ cantat ↓ udsagnsled
eller sammensat:
Puella amata est. ↓ amata est ↓ udsagnsled
Og infinitiver kan indgå i større verbalforbindelser:
Puer venire potest. ↓ Drengen kan komme.
Derfor er arbejdsvejen:
FIND VERBALFORMERNE ↓ FIND DEN finit verbform ↓ ANALYSER person tal tid udsagnsmåde handleform ↓ GENKEND EVENTUELLE SAMMENSATTE FORMER ↓ INDDRAG EVENTUELLE navnemåderne OG participierne ↓ BESTEM udsagnsleddet ↓ BRUG VERBALET TIL AT ANALYSERE RESTEN AF SÆTNINGEN ↓ OVERSÆT
Næste side handler om:
direkte genstandsled ↓ hvordan det direkte objekt kommer til udtryk i latin ↓ især gennem genstandsfaldet
Begreber på denne side
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
- bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
- passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- bindeord – Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- participium – En ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side