Sprogforståelse

Verbal

På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et udsagnsled er.

Her er spørgsmålet derfor ikke:

HVAD ER ET
udsagnsled?

men:

HVORDAN GENKENDER
OG ANALYSERER VI
udsagnsleddet
I LATIN?

I latin er den finit verbform det vigtigste holdepunkt.

Se:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.

Her er:

cantat
↓
synger
↓
finit verbform

På ordniveau kan vi analysere:

På sætningsniveau:

cantat
↓
udsagnsled

Vi får altså:

Det er igen vigtigt at holde morfologi og syntaks adskilt.


Verb og verbal er ikke det samme

Et udsagnsord er en ordklasse.

Et udsagnsled er et sætningsled.

Derfor:

Se:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.

På ordklasseniveau:

cantat
↓
udsagnsord

På morfologisk niveau:

På syntaktisk niveau:

cantat
↓
udsagnsled

Det er tre forskellige oplysninger om den samme form.


Find først den finitte verbform

Når vi analyserer en latinsk sætning, er det ofte nyttigt at begynde med den finit verbform.

Se:

Puer librum legit.
↓
Drengen læser bogen.

Vi finder:

legit
↓
læser

og analyserer:

På sætningsniveau:

legit
↓
udsagnsled

Først derefter undersøger vi resten:

puer
↓
nævnefaldgrundled

Analysen bliver:

Puer     librum     legit.
 ×          Δ          ○

Den finit verbform bliver dermed et naturligt udgangspunkt for hele sætningsanalysen.


Hvorfor er den finitte verbform så vigtig?

Den finit verbform indeholder meget grammatisk information.

Se:

amant
↓
de elsker

Formen fortæller blandt andet:

person
↓
3. person
tal
↓
pluralis

Vi kan altså gå:

Og informationerne hjælper os videre i analysen af resten af sætningen.


Verbalformen hjælper med at finde subjektet

Se:

Puellae cantant.
↓
Pigerne synger.

Verbformen:

cantant

viser:

3. person
pluralis

Det passer med:

puellae
↓
pluralis
nævnefald

Dermed kan vi forbinde:

puellae
↓
grundled

med:

cantant
↓
udsagnsled

Altså:

Puellae     cantant.
   ×            ○

Som vi så på siden om grundleddet, arbejder grundleddet og den finitte verbalform tæt sammen.


Verbalet viser mere end handling

Mange latinske udsagnsordene udtrykker handlinger:

currit
↓
løber
cantat
↓
synger
scribit
↓
skriver

Men verbalet behøver ikke udtrykke en konkret handling.

Se:

Puer est laetus.
↓
Drengen er glad.

Her er:

est
↓
er
↓
udsagnsled

est udtrykker ikke en handling som currit.

Det viser, hvorfor vi ikke bør lede efter verbalet ved kun at spørge:

HVAD GØR
grundleddet?

Vi skal i stedet finde den grammatiske verbalform.


Person og numerus hører til verbformen

Se:

cantamus
↓
vi synger

Formen kan analyseres:

personen og tallet er egenskaber ved den finit verbform.

På sætningsniveau fungerer formen som:

Derfor skal vi holde:

person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform
↓
VERBALMORFOLOGI

adskilt fra:

udsagnsled
↓
SYNTAX

Morfologien hjælper os med at forstå syntaksen, men den er ikke selve sætningsleddet.


Tempus hører til verbformen

Sammenlign:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.
Puella cantabat.
↓
Pigen sang / var i gang med at synge.
Puella cantavit.
↓
Pigen sang / har sunget.

Verbformerne har forskelligt tid:

cantat
↓
nutid
cantabat
↓
imperfektum
cantavit
↓
førnutid

Men på sætningsniveau fungerer de alle som:

Altså:

FORSKELLIGT tid
↓
SAMME TYPE
sætningsledudsagnsled

Modus hører også til verbformen

Sammenlign:

amat
↓
han/hun elsker
amet
↓
han/hun må/skal/kan elske
afhængigt af sammenhængen
ama!
↓
elsk!

Her møder vi forskellige udsagnsmåderne:

amet
↓
konjunktiv
ama
↓
bydemåde

udsagnsmåden er en egenskab ved verbformen.

På sætningsniveau er verbformen stadig central i udsagnsleddet.

Derfor:


Aktiv og passiv ændrer relationerne omkring verbalet

Sammenlign:

Puer puellam amat.
↓
Drengen elsker pigen.

med:

Puella a puero amatur.
↓
Pigen bliver elsket af drengen.

I den aktive sætning:

I den passive:

Men handleformen påvirker også resten af sætningsstrukturen.

Aktiv:

Puer     puellam     amat.
 ×           Δ          ○

Passiv:

Puella     a puero     amatur.
  ×                         ○

Det, der var direkte genstandsled i den aktive konstruktion:

optræder som grundled i den passive:

puella
↓
nævnefaldgrundled

handleformen på verbalet er derfor vigtig for analysen af hele sætningen.


Verbalet kan bestå af ét ord

Mange latinske verbaler består af én finit verbform.

For eksempel:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.
cantat
↓
udsagnsled

Eller:

Puer venit.
↓
Drengen kommer.
venit
↓
udsagnsled

Eller:

Puellae ambulabant.
↓
Pigerne gik.
ambulabant
↓
udsagnsled

Latin kan altså samle meget grammatisk information i ét enkelt ord.


Verbalet kan også bestå af flere ord

Ikke alle latinske verbaler består af én enkelt form.

Se:

Puella amata est.
↓
Pigen er blevet elsket.

Her har vi:

amata
+
est

Tilsammen udtrykker de:

af:

amo
↓
elske

På sætningsniveau hører:

amata est

sammen som udsagnsleddet.

Altså:

Puella     amata est.
  ×            ○

Dette er et vigtigt latinsk mønster.


Perfektum passiv er sammensat

Det passive perfektumsystem dannes med:

PERFEKTUM PARTICIPIUM
+
FORM AF SUM

For eksempel:

amata est
↓
hun er blevet elsket
amatus est
↓
han er blevet elsket
amati sunt
↓
de er blevet elsket
amatae sunt
↓
de er blevet elsket

Her kan vi ikke nøjes med at finde:

est

eller:

sunt

og kalde det hele verbalet.

Vi må genkende konstruktionen:

amata
+
est
↓
ÉN SAMMENSAT
VERBALFORM

På sætningsniveau:

amata est
↓
udsagnsled

Participiet kongruerer med subjektet

Se:

Puella amata est.
↓
Pigen er blevet elsket.

Her er:

puella
↓
femininum
singularis
nævnefaldgrundled

Participiet:

amata

står også i:

femininum
singularis
nævnefald

Sammenlign:

Puer amatus est.
↓
Drengen er blevet elsket.
Puella amata est.
↓
Pigen er blevet elsket.
Pueri amati sunt.
↓
Drengene er blevet elsket.
Puellae amatae sunt.
↓
Pigerne er blevet elsket.

Kongruensen mellem participiet og grundleddet hjælper os med at genkende den samlede konstruktion.


Flere ord – ét verbal

Det centrale princip er:

behøver ikke være:

ÉT ORD

Sammenlign:

cantat
↓
ét ord
↓
udsagnsled

med:

amata est
↓
to ord
↓
udsagnsled

Det svarer til det princip, vi allerede har set ved andre sætningsleddene:

bona puella
↓
flere ord
↓
ét grundled

På sætningsniveau arbejder vi altså med led, ikke blot med enkelte ord.


Sum kan være selvstændigt verbal

Se:

Marcus magister est.
↓
Marcus er lærer.

Her er:

est
↓
udsagnsled

mens:

Marcus
↓
grundled

og:

magister
↓
prædikativ

Her fungerer est som selvstændigt verbal.

Men sammenlign:

Marcus laudatus est.
↓
Marcus er blevet rost.

Her indgår:

est

sammen med:

laudatus

i den sammensatte passive verbalform:

laudatus est
↓
udsagnsled

Det er derfor vigtigt at analysere sum i sin sammenhæng.


Est kan altså indgå på forskellige måder

Sammenlign:

Marcus magister est.
↓
Marcus er lærer.

Her:

est
↓
udsagnsled

og:

magister
↓
prædikativ

Men:

Marcus laudatus est.
↓
Marcus er blevet rost.

Her:

laudatus est
↓
udsagnsled

Det afgørende spørgsmål er derfor:

ER PARTICIPIET
EN DEL AF EN
SAMMENSAT VERBALFORM?

Det kan den morfologiske analyse hjælpe os med at afgøre.


Infinitiver kræver opmærksomhed

Latin bruger ofte en navnemåde sammen med en finit verbform.

Se:

Puer venire potest.
↓
Drengen kan komme.

Her har vi:

potest
↓
finit verbform

og:

venire
↓
navnemåde
↓
at komme

De to former hører tæt sammen i sætningen:

venire potest
↓
kan komme

Når vi analyserer konstruktionen, skal vi derfor ikke overse infinitiven, blot fordi potest er den finitte form.


Den finitte form er stadig holdepunktet

Se igen:

Puer venire potest.
↓
Drengen kan komme.

Vi begynder med:

potest
↓
3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

Det er den finitte form.

Derefter ser vi:

venire
↓
navnemåde

som udfylder betydningen:

potest
↓
kan
venire
↓
komme
venire potest
↓
kan komme

I sætningsanalysen skal vi altså se hele verbalforbindelsen og ikke kun den finitte form isoleret.


Velle, posse og nolle optræder ofte med infinitiv

Det mønster har vi allerede mødt ved de uregelmæssige udsagnsordene.

For eksempel:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.
Puer venire potest.
↓
Drengen kan komme.
Puer venire non vult.
↓
Drengen vil ikke komme.

Her har vi:

venire
↓
navnemåde

sammen med en finit form:

vult
potest
non vult

I analysen er det vigtigt at genkende, at infinitiven hører tæt sammen med den finitte verbalform.


Infinitiven er ikke selv finit

Se:

Puer librum legere vult.
↓
Drengen vil læse bogen.

Her er:

vult
↓
finit verbform
↓
3. person
singularis

mens:

legere
↓
navnemåde
↓
ikke-finit

Det er kun den finitte form, der selv viser:

Derfor begynder analysen stadig med:

vult

Men derefter må vi inddrage:

legere

for at forstå hele verbalforbindelsen.


Infinitiven kan selv have et objekt

Se:

Puer librum legere vult.
↓
Drengen vil læse bogen.

Her hører:

librum
↓
bogen

betydningsmæssigt til:

legere
↓
læse

Altså:

legere librum
↓
læse bogen

Selvom navnemåden er ikke-finit, bevarer den verbale egenskaber.

Det viser, hvorfor analyse af verbalforbindelser kan kræve mere end blot at finde én verbform.


Ikke enhver infinitiv skal analyseres på samme måde

En navnemåde kan optræde i forskellige latinske konstruktioner.

Sammenlign:

Puer venire potest.
↓
Drengen kan komme.

med en konstruktion som:

Dicit puerum venire.
↓
Han siger, at drengen kommer.

Her har:

puerum venire
↓
at drengen kommer

en anden syntaktisk struktur.

Det er en ACI-konstruktion.

Derfor skal vi ikke bruge reglen:

FINIT VERB
+
INFINITIV
=
ALTID ÉT SIMPELT
udsagnsled

Vi skal først identificere den konkrete konstruktion.

ACI behandles mere systematisk under de særlige latinske konstruktioner.


Imperativ kan stå uden synligt subjekt

Se:

Ama!
↓
Elsk!

Her er:

ama
↓
bydemåde
↓
2. person
singularis

Der står ikke et synligt grundled.

Men verbformen viser, at tiltalen gælder:

du

På sætningsniveau er:

ama
↓
udsagnsled

Sammenlign:

Amate!
↓
Elsk!

rettet til flere:

2. person
pluralis

Igen viser verbets morfologi noget om det underforståede grundled.


Ordstillingen ændrer ikke verbalet

Latin har friere ordstilling end dansk.

Se:

Puella puerum amat.
Puerum puella amat.
Amat puella puerum.

Alle kan efter sammenhængen betyde:

Pigen elsker drengen.

I alle tre er:

amat
↓
udsagnsled

Vi finder altså ikke udsagnsleddet ud fra en bestemt plads i sætningen.

Vi finder det gennem verbformen.


Et verbal kan stå tidligt eller sent

Sammenlign:

Puella cantat.
Cantat puella.

I begge tilfælde er:

cantat
↓
udsagnsled

Det afgørende er ikke:

HVOR STÅR ORDET?

men:

HVILKEN FORM ER DET?
↓
HVORDAN INDGÅR DEN
I SÆTNINGEN?

Dette er særlig vigtigt, når vi læser længere latinske sætninger.


Ét finit verbal kan pege på én sætning

Når vi møder en kort latinsk sætning, er antallet af finitte verbalformer et nyttigt første spor.

Se:

Puella cantat.

Her har vi én finit verbform:

cantat

Men:

Puella cantat et puer audit.
↓
Pigen synger, og drengen lytter.

har:

cantat

og:

audit

Altså to finitte verbalformer.

Det fortæller os, at vi skal undersøge, om der er flere sætningsstrukturer.

Vi kan begynde:

cantat
↓
finit verbform
audit
↓
finit verbform

og derefter finde de grundleddene, der hører til.


Konjunktioner kan forbinde sætninger med hvert sit verbal

Se:

Puella cantat et puer audit.
↓
Pigen synger, og drengen lytter.

Her er:

et
↓
bindeord

Den forbinder:

puella cantat

med:

puer audit

Vi har:

puella
↓
grundled
cantat
↓
udsagnsled

og:

puer
↓
grundled
audit
↓
udsagnsled

Det giver et vigtigt analyseprincip:

FIND DE FINITTE
VERBALFORMER
↓
UNDERSØG HVORDAN
SÆTNINGEN ER DELT

Dette bliver centralt, når vi senere arbejder med latinsk syntaks og ledsætninger.


Men en sammensat verbalform tæller ikke som to selvstændige verbaler

Se:

Puella amata est.
↓
Pigen er blevet elsket.

Vi har to ord:

amata

og:

est

men de danner tilsammen:

Derfor skal vi ikke automatisk tænke:

TO VERBALE ORD
↓
TO SÆTNINGER

I stedet:

amata est
↓
ÉN SAMMENSAT
VERBALFORM
↓
ÉT udsagnsled

Det viser, hvorfor morfologisk analyse skal komme før den endelige sætningsanalyse.


Fra verbform til sætningsstruktur

Se:

Puella librum legit.
↓
Pigen læser bogen.

Vi begynder med:

Derefter undersøger vi:

puella
↓
nævnefaldgrundled

og:

Til sidst:

Puella     librum     legit.
  ×           Δ          ○

Arbejdsvejen er:

VERBFORM
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
udsagnsled
↓
ANDRE
sætningsleddene
↓
SÆTNINGSSTRUKTUR

Fra sammensat form til sætningsstruktur

Se:

Puella a puero laudata est.
↓
Pigen er blevet rost af drengen.

Først genkender vi:

Vi analyserer altså ikke blot:

est

isoleret.

Derefter:

puella
↓
nævnefaldgrundled

og:

a puero
↓
af drengen

Hele verbalforbindelsen er:

laudata est
↓
udsagnsled

Så:

Puella     a puero     laudata est.
  ×                           ○

Her hjælper handleformen os med at forstå resten af sætningsstrukturen.


Fra verbal til opslag i ordbogen

Når vi finder udsagnsleddet i en tekst, står det ofte ikke i den form, vi slår op.

Se:

amabant
↓
de elskede

Vi analyserer:

Derefter går vi tilbage til opslagsformen:

amabant
↓
amo, amare, amavi, amatum
↓
elske

På samme måde:

tulerunt
↓
de bar / bragte

må forbindes med:

fero, ferre, tuli, latum
↓
bære / bringe

Derfor er arbejdet med udsagnsleddet tæt forbundet med den verbalmorfologi, vi allerede har lært.


En ukendt verbalform

Hvis du møder:

regebant

kan du begynde fra højre:

-nt
↓
3. person
pluralis

og genkende:

-eba-
↓
imperfektumsmønster
i 3. konjugation

samt:

reg-
↓
stamme

Dermed:

regebant
↓
3. person
pluralis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform
↓
de styrede

På sætningsniveau kan formen derefter identificeres som:

Det er netop forbindelsen mellem:

VERBALMORFOLOGI
↓
SÆTNINGSANALYSE

som denne del af latinforløbet skal træne.


Verbalet fortæller, hvilke led vi skal lede efter

Når vi har identificeret udsagnsleddet, kan verbets betydning og konstruktion hjælpe os videre.

Se:

Puella dormit.
↓
Pigen sover.

Her kræver:

dormit
↓
sover

ikke et direkte genstandsled.

Men:

Puella puerum videt.
↓
Pigen ser drengen.

har:

videt
↓
ser

og:

Og:

Puella puero librum dat.
↓
Pigen giver drengen en bog.

har:

dat
↓
giver

sammen med:

puero
↓
hensynsled

og:

Verbets betydning og valens er altså vigtig for den videre sætningsanalyse.


Samme kasus skal forstås i forhold til verbalet

Se:

Puella puerum videt.
↓
Pigen ser drengen.

Her er:

Men:

Puella ad puerum ambulat.
↓
Pigen går hen imod drengen.

har også:

puerum
↓
genstandsfald

Her står formen imidlertid efter:

og hele:

ad puerum

kan fungere som:

Når vi først har fundet udsagnsleddet, skal vi altså undersøge, hvordan de øvrige former relaterer sig til det.


Verbalet er et anker i analysen

Vi kan derfor tænke den latinske sætningsanalyse sådan:

          grundled
              ↓
              │
              │
              ↓
          udsagnsled
          ↙       ↘
         ↓         ↓
direkte genstandsled  adverbialledhensynsled

Det betyder ikke, at alle sætninger har alle disse led.

Det betyder, at udsagnsleddet ofte er et godt analytisk holdepunkt, når vi undersøger relationerne i sætningen.


En praktisk metode

Når du skal finde og analysere udsagnsleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:

1. FIND ALLE
   VERBALFORMER

          ↓

2. FIND DEN ELLER DE
   de finitte verbformer

          ↓

3. BESTEM:

   person
   tal
   tid
   udsagnsmåde
   handleform

          ↓

4. SPØRG:

   ER FORMEN ENKEL?

   fx:

   cantat

          ↓

   ELLER SAMMENSAT?

   fx:

   amata est

          ↓

5. FIND EVENTUELLE
   IKKE-FINITTE FORMER

   fx:

   navnemåde
   participium

          ↓

6. UNDERSØG
   HVILKE FORMER
   DER HØRER SAMMEN

          ↓

7. BESTEM
   udsagnsleddet

          ↓

8. BRUG
   person OG tal
   TIL AT FINDE
   grundleddet

          ↓

9. BRUG
   handleformen
   OG VERBETS BETYDNING
   TIL AT FORSTÅ
   DE ANDRE LED

          ↓

10. FIND FX:

    direkte genstandsled
    hensynsled
    prædikativ
    adverbialled

          ↓

11. KONTROLLÉR
    HELE SÆTNINGS-
    STRUKTUREN

          ↓

12. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

VERBALFORM
↓
FINIT ELLER
IKKE-FINIT?
↓
person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform
↓
ENKEL ELLER
SAMMENSAT FORM?
↓
udsagnsledgrundled
↓
ØVRIGE LED
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

I latin begynder analysen af udsagnsleddet ofte med:

For eksempel:

Men:

udsagnsordet er en ordklasse.

udsagnsleddet er et sætningsled.

Et udsagnsled kan bestå af ét ord:

cantat
↓
udsagnsled

eller flere ord:

amata est
↓
udsagnsled

En navnemåde kan også indgå i en verbalforbindelse:

venire potest
↓
kan komme

men ikke alle infinitivkonstruktioner analyseres ens:

puerum venire
↓
ACI

Derfor skal vi først identificere den konkrete konstruktion.


Husk

På latin er den finit verbform et af de vigtigste holdepunkter i sætningsanalysen.

Den fortæller blandt andet:

Men disse er morfologiske egenskaber.

På sætningsniveau arbejder vi med:

Derfor:

udsagnsord
↓
ORDKLASSE
udsagnsled
↓
SYNTAX

Et udsagnsled kan være enkelt:

Puella cantat.
↓
cantat
↓
udsagnsled

eller sammensat:

Puella amata est.
↓
amata est
↓
udsagnsled

Og infinitiver kan indgå i større verbalforbindelser:

Puer venire potest.
↓
Drengen kan komme.

Derfor er arbejdsvejen:

FIND
VERBALFORMERNE
↓
FIND DEN
finit verbform
↓
ANALYSER
person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform
↓
GENKEND EVENTUELLE
SAMMENSATTE FORMER
↓
INDDRAG EVENTUELLE
navnemåderne
OG participierne
↓
BESTEM
udsagnsleddet
↓
BRUG VERBALET
TIL AT ANALYSERE
RESTEN AF SÆTNINGEN
↓
OVERSÆT

Næste side handler om:

direkte genstandsled
↓
hvordan det direkte objekt
kommer til udtryk i latin
↓
især gennem
genstandsfaldet

Begreber på denne side

  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
  • finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
  • nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
  • fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
  • aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
  • sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
  • nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
  • direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
  • tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
  • tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
  • udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
  • handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
  • imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
  • førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
  • konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
  • bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
  • passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
  • navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
  • bindeord – Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
  • hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
  • forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
  • adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
  • participium – En ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side