Polysemi og homonymi

På den foregående side så vi, at flertydighed kan opstå, når et ord har flere mulige betydninger.

Men ord kan have flere betydninger på forskellige måder.

Sammenlign:

hoved

og:

bank

Begge ord kan forbindes med flere betydninger.

Men der er en vigtig forskel.

Betydningerne af hoved hænger sammen:

et menneskes hoved
hovedet på et søm
hovedet for en organisation

Betydningerne af bank i:

et pengeinstitut

og:

slag

har derimod ikke en tilsvarende betydningsmæssig forbindelse.

Denne forskel beskriver vi med begreberne:

• flerbetydning – flere beslægtede betydninger
• homonymi – samme ordform med ubeslægtede betydninger

Flerbetydning – polysemi

flerbetydning betyder, at det samme ord har flere betydninger, som hænger sammen.

Tag ordet:

hoved

Den mest konkrete betydning er kropsdelen:

Hun slog hovedet.

Men vi kan også tale om:

hovedet på et søm

eller:

hovedet for en organisation

eller bruge hoved- i betydningen den vigtigste eller centrale:

hovedindgang
hovedperson
hovedårsag

Betydningerne er ikke identiske.

Men de er heller ikke tilfældige.

Der er betydningsmæssige forbindelser mellem dem.

Det er karakteristisk for flerbetydning.

Betydninger kan udvikle sig fra hinanden

Flerbetydning opstår ofte, fordi en eksisterende betydning bliver udvidet til nye områder.

Se igen:

hoved

Et menneskes hoved befinder sig øverst på kroppen og forbindes blandt andet med styring og tænkning.

Disse egenskaber kan overføres til andre betydninger:

                 HOVED
                   │
          ┌────────┼────────┐
          ▼        ▼        ▼
      kropsdel   øverste   leder
                  del

Betydningerne er forskellige, men vi kan se forbindelser mellem dem.

Et andet eksempel er:

fod

Vi kan tale om:

en fod på et menneske

men også:

foden af et bjerg

eller:

foden på en lampe

Her er betydningen udvidet fra kropsdelen til den nederste del eller det, som noget står på.

Flerbetydning er almindelig

Flerbetydning er ikke et mærkeligt særtilfælde.

Tværtimod er det meget almindeligt, at hyppige ord udvikler flere beslægtede betydninger.

Tag verbet:

gå

Vi kan sige:

Hun går hjem.

Men også:

Bussen går klokken otte.

Filmen går i biografen.

Mødet gik godt.

Uret går.

Det er svært at give gå én enkelt betydning, der uden videre dækker alle eksemplerne.

Alligevel oplever vi betydningerne som dele af det samme ord.

Det er et typisk eksempel på, at et ords betydning kan danne et netværk af beslægtede anvendelser.

Homonymi

Ved homonymi er situationen anderledes.

Her har vi samme ordform, men betydninger, som ikke hænger betydningsmæssigt sammen.

Tag:

bank

Vi kan sige:

Hun arbejder i en bank.

Her betyder bank et pengeinstitut.

Men vi kan også sige:

Holdet fik bank.

Her betyder bank slag eller nederlag.

Ordformen er den samme, men betydningerne har ikke den forbindelse, vi så ved hoved og fod.

Det kaldes homonymi.

Samme form – forskellige betydninger

Vi kan fremstille forskellen sådan:

FLERBETYDNING (POLYSEMI)

                ORD
                 │
        ┌────────┼────────┐
        ▼        ▼        ▼
 betydning A  betydning B  betydning C
        └────────┼────────┘
             beslægtede


HOMONYMI

              ORDFORM
                 │
          ┌──────┴──────┐
          ▼             ▼
    betydning A     betydning B

       ingen betydningsmæssig
       forbindelse

Ved flerbetydning tænker vi altså på ét ord med et netværk af betydninger.

Ved homonymi tænker vi snarere på forskellige ord, der tilfældigvis har samme form.

Homonymer kan lyde og staves ens

Når to ord både staves og udtales ens, kan formen alene ikke fortælle os, hvilket ord der menes.

Tag igen:

bank

Hvis ordet står alene, mangler vi information.

Men i en sætning bliver forskellen normalt tydelig:

Banken lukker klokken 16.

Bokseren fik bank.

Sammenhængen gør det klart, hvilken betydning der er relevant.

Homonymi fører derfor ikke nødvendigvis til problemer i kommunikationen.

Samme lyd eller samme stavemåde

Ord kan ligne hinanden på forskellige måder.

Nogle ord:

• staves ens og udtales ens
• udtales ens, men staves forskelligt
• staves ens, men udtales forskelligt

I en mere detaljeret sproglig beskrivelse kan man skelne mellem forskellige typer af sådanne sammenfald.

På dette niveau er det vigtigste imidlertid selve princippet bag homonymi:

Den samme sproglige form kan være knyttet til betydninger, der ikke har nogen relevant betydningsmæssig forbindelse.

Vi behøver derfor ikke indføre flere fagbegreber for disse undertyper nu.

Hvordan afgør vi, om betydningerne hænger sammen?

Forskellen mellem flerbetydning og homonymi ser enkel ud:

Beslægtede betydninger   → polysemi

Ubeslægtede betydninger  → homonymi

Men i praksis er grænsen ikke altid skarp.

Hvor beslægtede skal to betydninger være, før vi opfatter dem som betydninger af det samme ord?

Tag et ord, der gennem mange århundreder har udviklet nye betydninger.

Den oprindelige forbindelse kan efterhånden blive så svag, at almindelige sprogbrugere ikke længere oplever betydningerne som beslægtede.

Derfor kan grænsen mellem flerbetydning og homonymi nogle gange afhænge af:

• ordenes historie
• hvordan betydningerne har udviklet sig
• hvordan nutidens sprogbrugere opfatter forbindelsen
• hvordan en ordbog vælger at beskrive ordene

Det er altså ikke altid muligt at afgøre forskellen alene ved at se på ordformen.

Ordbøger kan hjælpe

En ordbog kan vise os, hvordan betydningerne af et ord er organiseret.

Ved et flerbetydende ord vil man ofte finde flere betydninger samlet under det samme opslagsord.

Forenklet kunne det se sådan ud:

hoved

1. kropsdel
2. øverste eller forreste del af noget
3. leder eller ansvarlig person
4. vigtigste eller centrale del

Ordbogen viser dermed forskellige betydninger som betydninger af det samme ord.

Ved homonymer kan en ordbog derimod vælge at behandle de ens ordformer som forskellige opslagsord.

Det kan forenklet se sådan ud:

bank¹
pengeinstitut

bank²
slag

Den præcise måde at gøre det på varierer mellem ordbøger.

Men ordbogens opbygning kan hjælpe os med at se, om betydningerne behandles som ét flerbetydende ord eller som forskellige ord med samme form.

Flerbetydning og overført betydning

Der er også en vigtig forbindelse mellem flerbetydning og overført betydning.

Nye betydninger kan opstå, fordi et ord bruges overført.

Tag igen:

hoved

Når en leder kaldes:

organisationens hoved

er der en forbindelse til kroppens hoved som noget centralt og styrende.

Hvis en sådan overført brug bliver almindelig, kan den med tiden blive en etableret betydning af ordet.

Vi kan altså forestille os en udvikling:

BOGSTAVELIG BETYDNING
        │
        ▼
OVERFØRT BRUG
        │
        ▼
BRUGEN BLIVER ALMINDELIG
        │
        ▼
NY ETABLERET BETYDNING
        │
        ▼
FLERBETYDNING

Det betyder ikke, at alle tilfælde af flerbetydning nødvendigvis er opstået på denne måde.

Men overført brug er én vigtig måde, hvorpå ord kan udvikle nye betydninger.

Et eksempel: mus

Ordet:

mus

er interessant, fordi det viser, hvordan en ny betydning kan opstå.

Før computeren blev almindelig, betegnede ordet først og fremmest dyret.

Computerredskabet fik samme navn, fordi det kunne minde om en mus i form og udseende.

Vi får derfor:

        MUS
         │
    ┌────┴────┐
    ▼         ▼
   dyr     computer-
           redskab

Den nye betydning er ikke tilfældig.

Der er en betydningsmæssig forbindelse gennem ligheden mellem genstandene.

Derfor kan mus analyseres som flerbetydning snarere end som et tilfældigt sammenfald mellem to ubeslægtede ord.

Eksemplet viser samtidig, hvordan en metaforisk eller sammenlignende forbindelse kan være med til at skabe en ny etableret betydning.

Men sammenhængen vælger stadig betydningen

Uanset om et ord er flerbetydende eller indgår i homonymi, bruger vi normalt sammenhængen til at afgøre, hvilken betydning der er relevant.

Se:

Hun lagde hånden på musen.

Uden mere sammenhæng kan vi måske være i tvivl.

Men:

Hun lagde hånden på musen og klikkede på ikonet.

gør computerbetydningen tydelig.

Og:

Katten lagde poten på musen.

gør dyrebetydningen nærliggende.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

hvilke betydninger et ord kan have

og:

hvilken betydning ordet har i den konkrete sammenhæng

Polysemi og homonymi kan begge skabe flertydighed

Nu kan vi forbinde begreberne med den foregående side.

flertydighed er det brede fænomen, hvor flere fortolkninger er mulige.

På ordniveau kan flere betydninger blandt andet skyldes:

              FLERTYDIGHED
                   │
                   ▼
               ORDNIVEAU
                   │
          ┌────────┴────────┐
          ▼                 ▼
      POLYSEMI           HOMONYMI
          │                 │
     beslægtede         ubeslægtede
     betydninger        betydninger

Det afgørende spørgsmål på denne side er derfor:

Hvilket forhold er der mellem betydningerne?

Ikke blot:

Har ordet flere betydninger?

Flerbetydning på tværs af sprog

Flerbetydning er særlig vigtig, når vi sammenligner sprog.

Et ord, der har flere betydninger på dansk, behøver ikke have én direkte parallel på et andet sprog.

Forestil dig et dansk ord med tre betydninger:

DANSK

        ORD A
      /   |   
     ▼    ▼    ▼
    A1   A2   A3

Et andet sprog kan fordele de samme betydninger på flere ord:

ANDET SPROG

   ORD B     ORD C     ORD D
     │         │         │
     ▼         ▼         ▼
    A1        A2        A3

Derfor kan vi ikke automatisk oversætte alle forekomster af et flerbetydende ord med det samme ord på et andet sprog.

Vi må først afgøre:

Hvilken betydning har ordet i denne sammenhæng?

og derefter:

Hvordan udtrykkes netop denne betydning på det andet sprog?

Det er en vigtig del af oversættelsesarbejdet.

Et tænkt oversættelsesproblem

Forestil dig, at et ord på ét sprog både kan betyde:

let i vægt

og:

let at udføre

Et andet sprog bruger måske to forskellige ord til disse betydninger.

Så kan vi ikke oversætte ordet, før vi kender sammenhængen.

Sætningen:

Opgaven er let.

kræver én betydning.

Mens:

Tasken er let.

kræver en anden.

Det viser igen, at:

Vi oversætter betydninger i en sammenhæng – ikke bare ordformer.

Sådan skelner du mellem polysemi og homonymi

Når du møder en ordform med flere betydninger, kan du bruge tre trin.

Trin 1: Find betydningerne

Spørg:

Hvilke forskellige betydninger kan ordet have?

Skriv dem så præcist som muligt.

Trin 2: Sammenlign betydningerne

Spørg:

Kan jeg se en betydningsmæssig forbindelse mellem dem?

Hvis ja, peger det mod flerbetydning.

Hvis betydningerne fremstår som helt forskellige, peger det mod homonymi.

Trin 3: Undersøg sammenhængen

Spørg:

Hvilken af betydningerne er relevant i den konkrete tekst?

Det sidste spørgsmål er nødvendigt, uanset om der er tale om flerbetydning eller homonymi.

En enkel analysemodel

Vi kan samle skelnen sådan:

          SAMME ORDFORM
               │
               ▼
      FLERE BETYDNINGER?
               │
        ┌──────┴──────┐
        ▼             ▼
       NEJ            JA
                       │
                       ▼
              HÆNGER BETYDNINGERNE
                    SAMMEN?
                       │
                ┌──────┴──────┐
                ▼             ▼
               JA             NEJ
                │             │
                ▼             ▼
            POLYSEMI       HOMONYMI
         (flerbetydning)
                │             │
                └──────┬──────┘
                       ▼
                 SAMMENHÆNGEN
                       │
                       ▼
                HVILKEN BETYDNING
                  ER RELEVANT?

Modellen giver os dermed en mere præcis analyse af flertydighed på ordniveau.

Kort opsummering

Både flerbetydning og homonymi handler om forholdet mellem en ordform og flere betydninger.

Ved flerbetydning (polysemi):

har det samme ord flere beslægtede betydninger.

Eksempel:

hoved

Ved homonymi:

har samme ordform ubeslægtede betydninger.

Eksempel:

bank

Forskellen kan sammenfattes sådan:

Grænsen mellem de to fænomener er ikke altid helt skarp, fordi ords betydninger udvikler sig gennem tiden.

Det vigtigste spørgsmål er:

Er der en betydningsmæssig forbindelse mellem de forskellige betydninger?

Dermed har vi undersøgt de tre centrale spørgsmål under Ord og betydning:

1. Hvad er ordets grundbetydning, og hvilke medbetydninger har det?
2. Kan ordet eller sætningen forstås på flere måder?
3. Hvis en ordform har flere betydninger, hvordan hænger betydningerne så sammen?

På de næste sider går vi videre til betydningsrelationer – altså relationer mellem forskellige ord og deres betydninger.