Samarbejde i samtaler

Når mennesker taler sammen, fortolker de ikke kun de ord, der bliver sagt.

De forventer også, at den anden deltager på en måde, der giver mening i samtalen.

Se:

A: Kommer du med til festen?

B: Jeg skal tidligt op i morgen.

B siger ikke direkte:

Nej.

Alligevel vil A sandsynligvis forstå svaret som et afslag.

Det kan lade sig gøre, fordi A går ud fra, at B's svar har en forbindelse til spørgsmålet.

Vi forventer, at bidrag giver mening

I en samtale forsøger vi hele tiden at forstå, hvorfor den anden siger netop det, der bliver sagt.

Se:

A: Er Peter kommet?

B: Hans jakke hænger i gangen.

B svarer ikke direkte:

Ja.

Men A kan forbinde oplysningerne:

Peters jakke hænger i gangen.
        +
Jakker bliver normalt hængt,
når personen er kommet ind.
        ↓
Peter er sandsynligvis kommet.

A leder efter denne forbindelse, fordi B's svar forventes at være et meningsfuldt bidrag til samtalen.

Samarbejde betyder ikke enighed

Ordet samarbejde kan være lidt misvisende.

Det betyder ikke, at deltagerne:

• er enige
• er venlige
• hjælper hinanden
• fortæller hinanden alt

To personer kan være stærkt uenige og stadig samarbejde kommunikativt.

Se:

A: Jeg synes, skoledagen bør begynde senere.

B: Det er jeg uenig i. Så bliver eftermiddagen for lang.

B modsiger A.

Men B's svar hænger tydeligt sammen med det, A har sagt.

Samtalen fungerer derfor stadig som en sammenhængende udveksling.

Modtageren leder efter en forbindelse

Forventningen om sammenhæng bliver særlig tydelig, når et svar ikke umiddelbart passer til spørgsmålet.

Se:

A: Hvordan gik Peters eksamen?

B: Han mødte da op.

A spurgte ikke, om Peter mødte op.

A spurgte, hvordan eksamen gik.

Derfor kan A tænke:

B svarer ikke direkte
på mit spørgsmål.
        ↓
Men B må have en grund
til at sige netop dette.
        ↓
Hvad kan B underforstå?

En mulig underforstået mening er:

Eksamen gik sandsynligvis ikke særlig godt.

Det, der umiddelbart ligner et mærkeligt svar, kan altså føre til en underforstået mening.

Vi bruger mere end ordene

Når vi fortolker et bidrag til en samtale, kan flere ting spille sammen:

DET SAGTE
    +
sammenhæng
    +
FÆLLES VIDEN
    +
FORVENTNINGER TIL SAMTALEN
    ↓
FORTOLKNING

Se:

A: Vil du have kaffe?

B: Jeg skal sove om lidt.

For at forstå B's svar kan A bruge fælles viden:

Kaffe kan gøre det sværere at sove.

Derfor kan A udlede:

B ønsker sandsynligvis ikke kaffe.

Det er ikke ordene alene, der skaber fortolkningen.

Det er ordene i en bestemt samtale.

Når det sagte ikke passer

Nogle gange siger en person noget, der tilsyneladende ikke passer til situationen.

Se:

Det øser ned.

A siger:

Sikke et fantastisk vejr!

Hvis modtageren ved, at A også synes, vejret er elendigt, virker den bogstavelige fortolkning forkert.

Men modtageren behøver ikke konkludere:

A siger noget meningsløst.

I stedet kan modtageren lede efter en anden fortolkning:

A kan se,
at vejret er dårligt.
        +
A siger,
at vejret er fantastisk.
        ↓
Der må være en grund
til denne kontrast.
        ↓
IRONISK FORTOLKNING

Forventningen om meningsfuld kommunikation hjælper altså også med at forstå ironi.

Et mærkeligt svar kan selv kommunikere noget

Se:

A: Hvad synes du om min nye frisure?

B: Du har virkelig flotte sko på.

B's svar virker umiddelbart irrelevant.

Men netop derfor kan A begynde at lede efter en forklaring.

Måske vil B ikke sige sin mening om frisuren.

Det kan give en mulig underforstået mening:

B synes sandsynligvis ikke særlig godt om frisuren.

Det interessante er derfor ikke kun, om et svar følger vores forventninger.

Det kan også være interessant, hvad vi forstår, når det tilsyneladende ikke gør.

Samtaler bygger på forventninger

Vi har altså nogle grundlæggende forventninger til hinanden, når vi kommunikerer.

Vi forventer blandt andet, at den anden har en grund til at sige det, der bliver sagt.

Derfor spørger modtageren ofte – mere eller mindre ubevidst:

Hvorfor siger afsenderen netop dette?

Det kan føre fra:

DET SAGTE
    ↓
HVORFOR SIGES DET HER?
    ↓
DET UNDERFORSTÅEDE

Denne mekanisme er vigtig for forståelsen af blandt andet:

• implicit mening
• underforstået mening
• indirekte sproghandling
• ironi

Grice og samarbejde i samtaler

Filosoffen H. P. Grice beskrev denne grundlæggende forventning gennem samarbejdsprincippet.

Princippet skal ikke forstås som:

Vær altid enig og hjælpsom.

Det handler om vores forventning om, at et bidrag passer til den samtale, der foregår.

Grice gjorde derefter denne overordnede idé mere præcis gennem en række samtalemaksime.

Vi kan derfor se området sådan:

SAMARBEJDE I SAMTALER
          │
          ▼
SAMARBEJDSPRINCIPPET
den overordnede forventning
          │
          ▼
SAMTALEMAKSIMERNE
mere konkrete forventninger
til samtalens bidrag

To skridt

På de næste sider undersøger vi derfor samarbejde i samtaler i to skridt.

1. Samarbejdsprincippet

Først ser vi nærmere på den overordnede idé:

Hvorfor forventer vi, at andre menneskers bidrag skal kunne forstås som meningsfulde i samtalen?

2. Samtalemaksimerne

Derefter undersøger vi de mere konkrete forventninger til:

hvor meget vi siger

om det sagte kan opfattes som sandt

om det er relevant

hvordan vi udtrykker os

Det er Grices samtalemaksimer.

Kort opsummering

Når mennesker taler sammen, fortolker de ikke kun ordene.

De forventer også, at den anden bidrager på en måde, der giver mening i samtalen.

Derfor kan et tilsyneladende mærkeligt svar få modtageren til at spørge:

Hvorfor siger personen netop dette?

og derefter lede efter en underforstået mening.

Vi kan sammenfatte processen:

YTRING
   ↓
FORVENTNING OM
MENINGSFULDT BIDRAG
   ↓
FORTOLKNING I KONTEKST
   ↓
EVENTUEL
UNDERFORSTÅET MENING

Grice beskrev den overordnede forventning gennem samarbejdsprincippet.

Det er næste skridt:

Samarbejdsprincippet.