Engelsk grammatik

Se på denne engelske sætning:

The little girl is reading a book.

Du kan sikkert forstå, hvad den betyder:

Den lille pige læser en bog.

Men hvorfor står ordene i netop den rækkefølge? Hvorfor hedder det is reading og ikke bare reads? Og hvorfor bruger engelsk the og a foran substantiverne?

For at besvare spørgsmålene skal vi undersøge engelsk grammatik.

Grammatik handler ikke kun om, hvad der er rigtigt og forkert. Den hjælper os med at forstå, hvordan ord, bøjningsformer og sætningsbygning arbejder sammen om at skabe betydning.

Fra ord til sætninger

Når vi undersøger en sætning, kan vi begynde med at se på de enkelte ord.

I vores eksempel:

The little girl is reading a book.

har ordene forskellige grammatiske egenskaber.

Girl og book er navneord.

Little er et tillægsord, der beskriver pigen.

Is og reading er former af udsagnsord, som tilsammen fortæller, hvad pigen er i gang med.

The og a er artikler, som hjælper med at vise, hvordan vi skal forstå substantiverne.

Ordene tilhører altså forskellige ordklasse.

Men det er ikke nok at kende ordenes ordklasse. Vi skal også undersøge, hvordan de fungerer sammen i sætningen.

Ordklasser og sætningsled er ikke det samme

Det er vigtigt at skelne mellem en ordklasse og et sætningsled.

En ordklasse fortæller, hvilken slags ord vi har med at gøre.

Et sætningsled fortæller, hvilken funktion et ord eller en gruppe af ord har i sætningen.

Se igen på:

The little girl is reading a book.

Her er:

• The little girl grundled.
• Is reading udsagnsled.
• A book direkte genstandsled.

Grundleddet fortæller, hvem sætningen handler om.

Udsagnsleddet fortæller, hvad der sker.

Genstandsleddet fortæller, hvad handlingen retter sig mod.

Vi kan altså undersøge den samme sætning på to forskellige måder: ved at se på ordenes ordklasser og ved at finde sætningsleddene.

Begge dele er nødvendige, hvis vi vil forstå sætningens opbygning.

Engelsk har sine egne bøjningsregler

Ord kan ændre form alt efter, hvordan de bruges.

Det kalder vi bøjning.

Se på:

I work.

She works.

Her ændrer verbet form, fordi grundleddet ændrer sig.

Vi kan også se bøjning ved substantiver:

One book.

Two books.

Og ved tillægsord:

Small – smaller – smallest.

Engelsk har færre bøjningsformer end eksempelvis latin, men de former, der findes, er vigtige.

Vi skal derfor lære, hvordan engelske substantiver, verber, adjektiver og andre ord bøjes.

Verberne fortæller mere end, hvornår noget sker

Verber spiller en central rolle i engelsk grammatik.

Se på disse sætninger:

She reads every evening.

She is reading now.

She has read the book.

She was reading when I called.

Alle sætningerne handler om at læse, men de fremstiller handlingen forskelligt.

Nogle former fortæller noget om, hvornår handlingen finder sted. Det undersøger vi gennem tid.

Andre former fortæller noget om handlingens forløb eller dens forbindelse til en anden situation.

Engelsk bruger blandt andet hjælpeverber og forskellige verbalformer til at udtrykke disse forskelle.

Derfor skal vi ikke kun lære at bøje engelske verber. Vi skal også forstå, hvordan de forskellige verbalkonstruktioner bruges.

Ordstillingen er en del af betydningen

På engelsk er ordenes placering særlig vigtig.

Se på:

The dog chased the cat.

The cat chased the dog.

De samme ord indgår i begge sætninger, men hvem der jager hvem, er ændret.

Det skyldes, at ordstilling hjælper os med at afgøre, hvilke funktioner ordene har.

I almindelige engelske fremsættende sætninger er rækkefølgen ofte:

Grundled → Udsagnsled → Genstandsled

Men ordstillingen ændrer sig blandt andet, når vi stiller spørgsmål.

Sammenlign:

You are ready.

Are you ready?

Og:

You speak English.

Do you speak English?

Her kan vi se, at engelsk både bruger ordstilling og hjælpeverber til at danne spørgsmål.

Der er altså en sammenhæng mellem sætningsled, ordstilling og verbalsystemet.

Sætninger kan bygges sammen

En engelsk sætning kan bestå af mere end én del.

Se på:

I stayed home because I was tired.

Her har vi to dele:

I stayed home

og:

because I was tired

Den første del kan stå alene som en sætning. Det er en hovedsætning.

Den anden del forklarer årsagen og er en ledsætning.

Ordet because er en bindeord, som forbinder de to dele.

Når vi undersøger engelske sætninger, skal vi derfor også lære at skelne mellem hovedsætninger og ledsætninger og forstå, hvordan de hænger sammen.

Det bliver især vigtigt, når vi arbejder med længere tekster.

De grammatiske begreber hjælper os med at analysere

Vi har nu undersøgt flere forskellige sider af engelsk grammatik.

Vi har set på ordklasser, sætningsled, bøjning, verber, ordstilling og sætningsbygning.

De hænger sammen, men de besvarer forskellige spørgsmål.

Område	Hvad undersøger vi?
ordklasse	Hvilken slags ord er det?
sætningsled	Hvilken funktion har ordet eller ordgruppen i sætningen?
bøjning	Hvordan ændrer ordet form?
tid	Hvordan placeres handlingen eller situationen i tid?
ordstilling	Hvordan er ordene placeret i sætningen?
syntaks	Hvordan forbindes ord og sætningsdele til større konstruktioner?

Begreberne er redskaber, vi bruger til at undersøge sproget.

De gør det muligt at forklare, hvorfor en engelsk sætning er bygget op, som den er.

Sådan kan du arbejde med engelsk grammatik

Du behøver ikke lære alle reglerne på én gang.

Du kan begynde med de enkelte ordklasser og deres bøjningsformer. Derefter kan du undersøge sætningsled og se, hvordan ordene danner sætninger.

Når du kender de grundlæggende begreber, bliver det lettere at forstå de mere sammensatte konstruktioner, for eksempel spørgsmål, nægtelser, forskellige verbalformer og ledsætninger.

Du kan også begynde med et konkret spørgsmål.

Hvorfor hedder det she works?

Hvorfor bruger man do i Do you understand?

Eller hvorfor er der forskel på I read og I am reading?

Så kan du gå direkte til det grammatiske emne, der hjælper dig med at finde svaret.

Målet er at forstå engelsk

Når du arbejder med engelsk grammatik, lærer du ikke kun regler for, hvordan du skal skrive og tale.

Du lærer også at undersøge sproget.

Du kan finde sætningsleddene, genkende bøjningsformer, forklare ordstillingen og forstå, hvordan grammatiske konstruktioner påvirker betydningen.

Og fordi vi bruger mange af de samme grammatiske begreber på dansk, engelsk og latin, kan du sammenligne sprogene og opdage både ligheder og forskelle.

Det er netop formålet med grammatikken på Sprogforståelse.dk:

At forstå, hvordan sproget fungerer – og hvorfor vi siger det, som vi gør.