Når du har analyseret den latinske sætning og forstået dens betydning, er næste trin at formulere denne forståelse på naturligt dansk.
Nu ændrer opgaven karakter.
Du spørger ikke længere først:
HVILKEN kasus HAR ORDET? HVILKET sætningsled ER DET? HVILKEN KONSTRUKTION ER DET?
Du spørger:
HVAD SIGER TEKSTEN? ↓ HVORDAN SIGER MAN DET NATURLIGT PÅ DANSK?
En god oversættelse skal derfor bygge på analysen uden nødvendigvis at ligne den latinske struktur.
Oversættelsen kommer efter forståelsen
Arbejdsrækkefølgen er:
Det sidste trin er vigtigt.
At forstå en latinsk sætning og at formulere den på dansk er ikke helt den samme opgave.
Du kan godt vide, hvad en sætning betyder, før du har fundet den bedste danske formulering.
Oversæt betydningen – ikke rækkefølgen af ordene
Se på:
Puerum puella videt.
Den grammatiske analyse viser:
puerum ↓ direkte genstandsled puella ↓ grundled videt ↓ udsagnsled
Hvis du følger den latinske rækkefølge mekanisk, får du:
Drengen pigen ser.
Det er ikke naturligt dansk.
Når betydningen er forstået, kan du i stedet formulere:
Pigen ser drengen.
Dermed har vi:
LATINSK ordstilling ↓ ANALYSÉR RELATIONERNE ↓ FORSTÅ betydningen ↓ DANSK ordstilling
Den danske ordstilling bestemmes af dansk grammatik, ikke af rækkefølgen i den latinske sætning.
Latin og dansk organiserer ikke altid betydningen på samme måde
En oversættelse er derfor ikke:
LATINSK ORD 1 ↓ DANSK ORD 1 LATINSK ORD 2 ↓ DANSK ORD 2 LATINSK ORD 3 ↓ DANSK ORD 3
Den er snarere:
LATINSK STRUKTUR ↓ SAMLET betydning ↓ DANSK STRUKTUR
Det betyder, at:
ÉT LATINSK ORD
nogle gange må gengives med:
FLERE DANSKE ORD
og at:
FLERE LATINSKE ORD
kan indgå i en struktur, der bedst gengives med en helt anden dansk konstruktion.
Bevar betydningen, selv når strukturen ændres
Se på:
Dico puerum venire.
Analysen har vist:
puerum venire ↓ AcI-konstruktion
En mekanisk gengivelse kunne forsøge at bevare:
AKKUSATIV + INFINITIV
Men dansk udtrykker normalt denne betydning anderledes.
Den naturlige oversættelse er:
Jeg siger, at drengen kommer.
Vi har altså:
LATIN ↓ AcI-konstruktion BETYDNING ↓ DET, JEG SIGER, ER: DRENGEN KOMMER DANSK ↓ AT-SÆTNING
Den grammatiske struktur er ændret.
Betydningen er bevaret.
En anden dansk struktur er ikke en dårligere oversættelse
Det er vigtigt.
Hvis latin bruger én konstruktion og dansk en anden, skal du ikke forsøge at tvinge den latinske grammatik ind i dansk.
LATINSK KONSTRUKTION ≠ SKAL BEVARES SOM SAMME DANSKE KONSTRUKTION
Målet er:
SAMME RELEVANTE BETYDNING ↓ NATURLIG DANSK FORM
Derfor kan en grammatisk mindre bogstavelig oversættelse være mere præcis som oversættelse.
Skeln mellem analyseoversættelse og naturligt dansk
Når du arbejder med en vanskelig sætning, kan det være nyttigt først at lave en meget tæt gengivelse.
Se på:
Urbe capta, milites discesserunt.
Du har analyseret:
urbe capta ↓ ablativus absolutus milites discesserunt ↓ SOLDATERNE DROG BORT
En foreløbig forståelsesparafrase kunne være:
BYEN VAR BLEVET INDTAGET. SOLDATERNE DROG DEREFTER BORT.
Derefter kan du formulere naturligt dansk:
Efter at byen var blevet indtaget, drog soldaterne bort.
Det giver tre forskellige trin:
LATINSK TEKST ↓ ANALYSE ↓ FORSTÅELSES- PARAFRASE ↓ NATURLIG OVERSÆTTELSE
De skal ikke forveksles.
En analyseoversættelse kan være nyttig undervejs
En tæt eller næsten ordret gengivelse kan være et godt arbejdsredskab.
Den kan hjælpe dig med at kontrollere:
HAR JEG FORSTÅET ALLE ORD? HAR JEG FÅET ALLE RELATIONER MED? HAR JEG OVERSAT HELE SÆTNINGEN?
Men arbejdsredskabet er ikke nødvendigvis den færdige oversættelse.
TÆT GENGIVELSE ↓ KONTROL AF FORSTÅELSEN NATURLIG GENGIVELSE ↓ ENDELIG OVERSÆTTELSE
Det sidste trin kræver, at du også tænker på dansk.
Oversæt ikke kasus
En kasus skal ikke i sig selv have en bestemt dansk oversættelse.
Se på:
Puella puero librum dat. Pigen giver drengen en bog.
Her står:
puero ↓ dativ
Men du oversætter ikke:
DATIV ↓ drengen
Du har først analyseret relationen:
puero ↓ hensynsled ↓ MODTAGEREN AF BOGEN
Derefter vælger du en naturlig dansk konstruktion:
Pigen giver drengen en bog.
Man kunne i en anden sammenhæng få brug for en præpositionsforbindelse på dansk.
Det afgørende er relationen, ikke kasusnavnet.
Oversæt heller ikke sætningsled mekanisk
Det samme gælder sætningsleddene.
At du har identificeret:
betyder ikke, at hvert led har én bestemt dansk form.
Analysen fortæller dig:
HVORDAN LEDDENE ER FORBUNDET I LATIN
Oversættelsen spørger:
HVORDAN DEN SAMME RELEVANTE BETYDNING BEDST UDTRYKKES PÅ DANSK
Brug dansk ordstilling
Latin kan bruge ordstillingen på måder, som virker markerede eller umulige på dansk.
Se på:
Librum puero puella dat.
Den grammatiske analyse kan stadig være:
puella ↓ grundled puero ↓ hensynsled librum ↓ direkte genstandsled dat ↓ udsagnsled
En naturlig dansk grundform er:
Pigen giver drengen en bog.
Ikke:
En bog drengen pigen giver.
Når relationerne først er forstået, skal du altså give dem en dansk syntaktisk form.
Men ordstillingen kan bære information
At du ikke skal kopiere den latinske ordstilling betyder ikke, at den er ligegyldig.
En bestemt placering kan være valgt for at fremhæve, kontrastere eller strukturere information.
Derfor kan du spørge:
ER ORDSTILLINGEN NEUTRAL? ELLER ER NOGET PLACERET PÅFALDENDE?
Hvis ordstillingen bidrager væsentligt til tekstens betydning, bør du overveje, om noget tilsvarende kan eller bør markeres på dansk.
Men du skal gøre det med danske sproglige midler.
Bevar ikke fremhævelse for enhver pris
En latinsk fremhævelse kan ikke altid gengives direkte uden at gøre dansk unaturligt.
Derfor må du afveje:
HVAD ER BETYDNINGSMÆSSIGT VIGTIGT? + HVAD ER NATURLIGT PÅ DANSK?
En god oversættelse er ikke nødvendigvis den, der efterligner flest latinske træk.
Den er den, der bedst gengiver tekstens relevante betydning og relationer på forståeligt dansk.
Oversæt participier efter deres funktion i sammenhængen
Et participium skal ikke nødvendigvis gengives med et dansk participium.
Se på:
Puella puerum currentem videt.
Grammatisk:
puerum currentem ↓ participium coniunctum
Betydningsmæssigt:
PIGEN SER DRENGEN DRENGEN LØBER
En naturlig oversættelse er:
Pigen ser drengen, som løber.
Her er:
LATINSK participium ↓ DANSK relativsætning
Det er helt naturligt, fordi oversættelsen følger betydningen frem for formen.
En participialkonstruktion kan oversættes på flere måder
Afhængigt af sammenhængen kan en participialkonstruktion på dansk måske gengives med:
ET PARTICIPIUM EN RELATIVSÆTNING EN ADVERBIEL LEDSÆTNING EN SIDEORDNET SÆTNING EN ANDEN NATURLIG FORMULERING
Du vælger ikke ud fra en fast formel.
Du vælger ud fra:
GRAMMATISK RELATION + betydning + sammenhæng + NATURLIGT DANSK
Oversæt ablativus absolutus efter betydningsrelationen
Det samme gælder ablativus absolutus-konstruktionen.
Se igen:
Urbe capta, milites discesserunt.
Grammatisk:
urbe capta ↓ ablativus absolutus
I sammenhængen har vi forstået relationen tidsligt.
Derfor:
Efter at byen var blevet indtaget, drog soldaterne bort.
Men det betyder ikke:
ablativus absolutus = efter at
Hvis relationen i en anden sætning er årsag, betingelse eller indrømmelse, kan dansk kræve en anden formulering.
Oversæt relationen – ikke konstruktionsnavnet
Det generelle princip er:
LATINSK KONSTRUKTION ↓ HVILKEN RELATION UDTRYKKER DEN HER? ↓ HVORDAN UDTRYKKER DANSK DEN RELATION?
Det gælder ikke kun ablativus absolutus-konstruktionen, men også andre konstruktioner.
Det er derfor analysen af betydningen, der skal styre den endelige formulering.
Oversæt AcI som en betydningshelhed
Ved AcI-konstruktionen skal du først have forstået den indre relation.
Se på:
Dico puerum venire.
puerum ↓ DEN, SOM KOMMER venire ↓ KOMMER
Hele konstruktionen:
puerum venire ↓ INDHOLDET AF DET, DER SIGES
På dansk:
Jeg siger, at drengen kommer.
Du oversætter altså:
HELE AcI-konstruktionen
som en betydningsmæssig enhed.
Vær opmærksom på tempus
Når du oversætter en verbform, har du allerede bestemt dens tid.
Nu skal du vælge den danske tempusform, der gengiver tidsforholdet naturligt.
Det betyder ikke nødvendigvis:
Du skal spørge:
HVILKET TIDSFORHOLD UDTRYKKER FORMEN HER? ↓ HVORDAN GENGIVES DET BEDST PÅ DANSK?
Den morfologiske analyse er udgangspunktet.
Den konkrete betydning og sammenhængen afgør formuleringen.
Bevar tidsrelationerne mellem begivenheder
Det er især vigtigt, når flere verbformer indgår i samme sætning.
Hvis analysen viser:
BEGIVENHED A ↓ SKER FØR BEGIVENHED B
skal oversættelsen så vidt muligt gøre dette forhold forståeligt.
For eksempel:
BYEN VAR BLEVET INDTAGET ↓ SOLDATERNE DROG BORT
kan på dansk kræve:
Efter at byen var blevet indtaget, drog soldaterne bort.
Det afgørende er ikke at kopiere de latinske tempusformer én for én, men at bevare den relevante tidslige relation.
Modus skal forstås før den oversættes
Det samme gælder udsagnsmåde.
Hvis en verbform står i konjunktiv, ved du endnu ikke alene af den grund, præcis hvordan den skal oversættes.
Du må først have undersøgt:
HVILKEN KONSTRUKTION INDGÅR FORMEN I? HVILKEN BETYDNING HAR MODUS HER? HVORDAN UDTRYKKER DANSK DEN BETYDNING?
Derfor:
konjunktiv ≠ ÉN FAST DANSK OVERSÆTTELSE
Aktiv og passiv kan nogle gange bevares
Se på:
Puella a puero laudatur.
En tæt og naturlig oversættelse er:
Pigen roses af drengen.
Her kan den latinske den passive handleform uden problemer gengives med dansk passiv.
LATINSK passiv handleform ↓ DANSK PASSIV
Men det er ikke en regel om, at passiv altid skal bevares.
Aktiv og passiv kan også omformuleres
I nogle sammenhænge kan en dansk aktiv formulering være mere naturlig.
Hvis du omformulerer, skal du sikre dig, at relationerne bevares.
LATINSK PASSIV ↓ HVEM GØR HVAD MOD HVEM? ↓ DANSK FORMULERING
En ændring fra passiv til aktiv er altså ikke bare en grammatisk udskiftning.
Du skal kontrollere, at perspektiv og betydning ikke ændres på en uheldig måde.
Find den relevante betydning af ordene
Et latinsk ord kan have flere mulige betydninger.
flerbetydning betyder, at et ord kan have flere beslægtede betydninger.
Når du oversætter, skal du derfor ikke nødvendigvis vælge den første danske ækvivalent i ordlisten.
Arbejd:
LATINSK ORD ↓ MULIGE BETYDNINGER ↓ syntaks + sammenhæng ↓ RELEVANT BETYDNING ↓ NATURLIGT DANSK ORD ELLER UDTRYK
Ordbogen giver muligheder.
Sætningen og sammenhængen hjælper dig med at vælge.
Oversæt ikke et ord ens hver gang
At det samme latinske ord tidligere er blevet oversat med ét bestemt dansk ord, betyder ikke, at denne oversættelse altid skal gentages.
Spørg hver gang:
HVAD BETYDER ORDET HER?
Ikke kun:
HVAD BETØD ORDET SIDSTE GANG?
Det er særlig vigtigt ved ord med bred eller kontekstafhængig betydning.
Vær opmærksom på flertydighed
Hvis analysen stadig tillader mere end én rimelig fortolkning, kan teksten være præget af flertydighed.
Du skal ikke nødvendigvis skjule en reel flertydighed ved straks at vælge en meget specifik dansk formulering.
Spørg:
KAN sammenhængen AFGØRE FORTOLKNINGEN? ELLER ER FLERTYDIGHEDEN EN DEL AF TEKSTEN?
En oversættelse bør ikke uden grund gøre teksten mere entydig end originalen.
Men dansk kan tvinge dig til at vælge
Latin og dansk markerer ikke altid de samme forskelle.
En latinsk formulering kan derfor være tvetydig på et punkt, hvor dansk grammatik kræver et valg.
Hvis det sker:
1 UNDERSØG GRAMMATIKKEN ↓ 2 UNDERSØG sammenhængen ↓ 3 VÆLG DEN BEDST BEGRUNDEDE FORTOLKNING ↓ 4 VÆR BEVIDST OM, AT ANDRE FORTOLKNINGER KAN VÆRE MULIGE
Oversættelsen bliver dermed også en fortolkning.
Brug konteksten uden at tilføje nyt indhold
sammenhæng hjælper dig med at vælge en naturlig dansk formulering.
Men du må skelne mellem:
DET, TEKSTEN UDTRYKKER OG DET, DU SOM OVERSÆTTER VED ELLER ANTAGER
En god oversættelse gør teksten forståelig.
Den bør ikke uden grund tilføje forklaringer, vurderinger eller oplysninger, som ikke er en del af den relevante betydning.
Eksplicit og implicit betydning
Nogle gange kan implicit mening være nødvendig for at forstå, hvad teksten kommunikerer i sin sammenhæng.
Men det betyder ikke, at alt implicit nødvendigvis skal skrives direkte ind i oversættelsen.
Skeln mellem:
HVAD SKAL JEG FORSTÅ FOR AT FORTOLKE TEKSTEN? OG HVAD SKAL FAKTISK STÅ I DEN DANSKE OVERSÆTTELSE?
En oversættelse må gerne være naturlig uden at blive en kommentar til teksten.
Underforståede subjekter skal ofte gøres synlige på dansk
Latin kan lade grundleddet være underforstået, fordi person og tal fremgår af verbformen.
Se på:
Venio.
venio ↓ 1. person singularis
Latin behøver ikke et selvstændigt pronomen.
På dansk siger vi:
Jeg kommer.
Dermed bliver:
LATIN ↓ UNDERFORSTÅET SUBJEKT DANSK ↓ UDTRYKT SUBJEKT jeg
Du har ikke tilføjet en ny deltager.
Du har gjort en grammatisk kodet oplysning eksplicit på den måde, dansk kræver.
Ét latinsk ord kan kræve flere danske ord
Bøjningsinformation kan være samlet i én latinsk form.
For eksempel kan en finit verbform samtidig udtrykke:
VERBETS BETYDNING person tal tid udsagnsmåde handleform
Dansk kan have brug for flere ord for at gengive de samme relevante oplysninger.
Derfor:
ÉT LATINSK ORD ≠ ÉT DANSK ORD
Det er betydningsindholdet og relationerne, der skal gengives.
Flere latinske ord kan blive til færre danske
Det modsatte kan også ske.
En latinsk forbindelse kan have en naturlig dansk ækvivalent, der bruger færre ord.
Derfor skal du ikke kontrollere oversættelsen ved at tælle:
LATINSKE ORD = DANSKE ORD
Kontrollér i stedet:
ER ALLE RELEVANTE BETYDNINGER OG RELATIONER GENGIVET?
Undgå latiniseret dansk
En oversættelse kan være grammatisk forståelig og alligevel lyde som latin forklædt som dansk.
Tegn kan være:
UNATURLIG ORDSTILLING FOR MANGE PARTICIPIER STIVE LEDSÆTNINGER ORDVALG, DER KUN ER VALGT, FORDI DET LIGNER DET LATINSKE ORD KONSTRUKTIONER, SOM DANSK SJÆLDENT BRUGER
Når analysen er færdig, skal du derfor læse oversættelsen som dansk tekst.
Læs oversættelsen uden at kigge på latinen
Et enkelt kontrolgreb er:
Læs den danske sætning alene.
Spørg:
VILLE MAN KUNNE SIGE DET SÅDAN PÅ DANSK? ER ORDSTILLINGEN NATURLIG? ER SAMMENHÆNGEN TYDELIG? ER DER UNØDVENDIGT STIVE FORMULERINGER?
Hvis sætningen kun giver mening, fordi du samtidig ser den latinske tekst, er oversættelsen sandsynligvis for tæt på latin.
Naturligt dansk betyder ikke frit dansk
At oversættelsen skal være naturlig betyder ikke, at du frit kan omskrive teksten.
Der er to hensyn:
PRÆCISION ↓ BEVAR TEKSTENS RELEVANTE BETYDNING NATURLIGHED ↓ FORMULÉR DEN MED DANSKE SPROGLIGE MIDLER
En god oversættelse skal kunne begge dele.
For tæt og for fri oversættelse
Du kan forestille dig to yderpunkter.
For tæt
LATINSK STRUKTUR ↓ KOPIERES MEKANISK ↓ UNATURLIGT DANSK
For fri
GENEREL FORSTÅELSE ↓ FRI OMSKRIVNING ↓ DETALJER OG RELATIONER FORSVINDER
Målet ligger mellem dem:
PRÆCIS FORSTÅELSE + NATURLIG DANSK FORMULERING
Bevar de vigtige relationer
Når du omformulerer, skal du kontrollere, at du ikke ændrer:
HVEM DER GØR HVAD HVEM ELLER HVAD HANDLINGEN RETTER SIG MOD HVEM DER MODTAGER NOGET HVAD DER BESKRIVER HVAD HVORDAN BEGIVENHEDERNE FORHOLDER SIG TIL HINANDEN TID NEGATION BETINGELSE ÅRSAG ANDRE CENTRALE BETYDNINGS- RELATIONER
Det er disse relationer, analysen har afdækket.
Oversættelsen skal bevare dem, selv når grammatikken ændres.
Et samlet eksempel: ordstilling
Se på:
Librum puero puella dat.
1. Analyse
puella ↓ grundled dat ↓ udsagnsled librum ↓ direkte genstandsled puero ↓ hensynsled
2. Forståelse
PIGEN GIVER EN BOG TIL DRENGEN
3. Naturligt dansk
Pigen giver drengen en bog.
Her ændres ordstillingen, men relationerne bevares.
Et samlet eksempel: participium coniunctum
Se på:
Puella puerum currentem videt.
1. Analyse
puerum currentem ↓ participium coniunctum puerum ↓ direkte genstandsled FOR videt
2. Forståelse
PIGEN SER DRENGEN DRENGEN LØBER
3. Mulig tæt gengivelse
Pigen ser den løbende dreng.
Det kan være grammatisk muligt på dansk, men er ikke nødvendigvis den mest naturlige formulering i sammenhængen.
4. Naturlig gengivelse
Pigen ser drengen, som løber.
Den danske struktur er ændret for at gengive relationen naturligt.
Et samlet eksempel: ablativus absolutus
Se på:
Urbe capta, milites discesserunt.
1. Analyse
urbe capta ↓ ablativus absolutus
2. Forståelse
BYEN VAR BLEVET INDTAGET DEREFTER DROG SOLDATERNE BORT
3. Find relationen
TID ↓ DEN FØRSTE BEGIVENHED GÅR FORUD FOR DEN ANDEN
4. Naturligt dansk
Efter at byen var blevet indtaget, drog soldaterne bort.
Det danske efter at gengiver her den fortolkede relation – ikke selve ablativen.
Et samlet eksempel: AcI
Se på:
Puella dicit puerum venire.
1. Analyse
puella ↓ grundled dicit ↓ udsagnsled puerum venire ↓ AcI-konstruktion
2. Forståelse
PIGEN SIGER NOGET INDHOLDET ER: DRENGEN KOMMER
3. Dansk struktur
Dansk kan naturligt udtrykke indholdet med en finit ledsætning:
at drengen kommer
4. Naturligt dansk
Pigen siger, at drengen kommer.
Her er forskellen tydelig:
LATIN ↓ AKKUSATIV + INFINITIV DANSK ↓ AT + FINIT SÆTNING
Betydningen forbinder de to.
Et samlet eksempel: passiv
Se på:
Puella a puero laudatur.
1. Analyse
puella ↓ grundled laudatur ↓ udsagnsled passiv handleform a puero ↓ DEN, DER UDFØRER ROSHANDLINGEN
2. Forståelse
DRENGEN ROSER PIGEN MEN LATIN FREMSTILLER PIGEN SOM grundled
3. Naturligt dansk
En nærliggende oversættelse er:
Pigen roses af drengen.
Her kan den latinske organisering bevares naturligt på dansk.
Der er derfor ingen grund til at ændre den blot for at ændre den.
Ændr kun det, der behøver at blive ændret
At naturligt dansk ofte kræver omstrukturering betyder ikke, at du altid skal omskrive.
Hvis en tæt gengivelse allerede er:
PRÆCIS + KLAR + NATURLIG
kan du beholde den.
Målet er ikke:
SÅ FRI OVERSÆTTELSE SOM MULIGT
men:
SÅ PRÆCIS OG NATURLIG SOM MULIGT
Brug en oversættelse i flere gennemløb
Ved sværere sætninger kan du med fordel arbejde i flere gennemløb.
Første gennemløb
HVAD BETYDER HVERT ORD?
Andet gennemløb
HVORDAN HÆNGER ORDENE OG LEDDENE SAMMEN?
Tredje gennemløb
HVAD SIGER SÆTNINGEN SOM HELHED?
Fjerde gennemløb
HVORDAN SIGER MAN DET NATURLIGT PÅ DANSK?
Femte gennemløb
HAR JEG BEVARET ALLE VIGTIGE BETYDNINGER OG RELATIONER?
På den måde bliver oversættelsen resultatet af analysen frem for et gæt i begyndelsen.
Sammenlign altid med originalen igen
Når den danske formulering lyder godt, skal du gå tilbage til latinen.
Kontrollér:
ER ALLE CENTRALE ORD GENGIVET? ER ALLE VIGTIGE RELATIONER BEVARET? ER NOGEN BETYDNING FORSVUNDET? HAR JEG TILFØJET NOGET, SOM IKKE KAN BEGRUNDES? PASSER TIDSFORHOLDENE? PASSER NEGATIONEN? PASSER RELATIONERNE MELLEM SÆTNINGERNE?
Naturligt dansk er først en god oversættelse, når det også kan føres tilbage til den latinske tekst.
En praktisk arbejdsmetode
Når du har forstået den latinske sætning, kan du arbejde sådan:
1 FORMULÉR SÆTNINGENS SAMLEDE betydning ↓ 2 LAV EVENTUELT EN TÆT FORSTÅELSES- PARAFRASE ↓ 3 VÆLG NATURLIG DANSK ordstilling ↓ 4 OMGØR LATINSKE KONSTRUKTIONER, HVOR DANSK KRÆVER DET ↓ 5 VÆLG DANSKE ORD UD FRA betydning OG sammenhæng ↓ 6 KONTROLLÉR TID, MODUS OG DIATESE ↓ 7 LÆS DEN DANSKE SÆTNING SOM DANSK ↓ 8 SAMMENLIGN MED LATINEN IGEN
Kontrollér den færdige oversættelse
Før du betragter oversættelsen som færdig, kan du spørge:
HAR JEG FORSTÅET SÆTNINGEN, FØR JEG FORMULEREDE DEN? HAR JEG OVERSAT BETYDNINGEN FREM FOR ORDSTILLINGEN? ER DANSK ordstillingen NATURLIG? HAR JEG GENGIVET KONSTRUKTIONERNE EFTER DERES BETYDNING? HAR JEG VALGT ORD UD FRA sammenhængen? ER DE VIGTIGE TIDSRELATIONER BEVARET? HAR JEG BEVARET VIGTIGE BETYDNINGS- RELATIONER? HAR JEG TILFØJET NOGET, SOM IKKE STÅR ELLER KAN BEGRUNDES I TEKSTEN? LYDER OVERSÆTTELSEN SOM NATURLIGT DANSK?
Hvis ja, har du både brugt den grammatiske analyse og frigjort dig tilstrækkeligt fra den latinske overfladestruktur.
Fra latin til dansk
Hele bevægelsen kan sammenfattes:
LATINSK ORDFORM ↓ morfologi ↓ syntaks ↓ KONSTRUKTION ↓ betydning ↓ sammenhæng ↓ FORSTÅELSE ↓ DANSK FORMULERING
Det afgørende spring er:
LATINSK FORM ↓ IKKE DIREKTE TIL ↓ DANSK FORM
men:
LATINSK FORM ↓ ANALYSE ↓ FORSTÅELSE ↓ DANSK FORM
Husk
En god oversættelse er hverken en kopi af latin eller en fri genfortælling.
FOR TÆT ↓ LATINSK STRUKTUR KOPIERES ↓ UNATURLIGT DANSK FOR FRIT ↓ LATINSKE RELATIONER FORSVINDER ↓ BETYDNINGEN ÆNDRES
Målet er:
PRÆCIS FORSTÅELSE + NATURLIG DANSK FORMULERING
Hold især fast i:
LATINSK ordstilling ≠ DANSK ordstilling LATINSK KONSTRUKTION ≠ SAMME DANSKE KONSTRUKTION ÉT LATINSK ORD ≠ ÉT DANSK ORD GRAMMATISK ANALYSE ≠ FÆRDIG OVERSÆTTELSE
Den vigtigste pointe er:
Oversæt ikke den latinske sætning, som den ser ud. Oversæt den, som du efter analysen har forstået, at den betyder – med de grammatiske og sproglige midler, der er naturlige på dansk.
Nu er alle de enkelte analysetrin på plads.
Næste og sidste underside samler dem i Samlet analyse og oversættelse.
Begreber på denne side
- betydning – Det indhold, som et ord, et udtryk eller en sætning formidler.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- ordstilling – Den rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
- AcI-konstruktion – En latinsk konstruktion, hvor et led i akkusativ fungerer som logisk subjekt for en infinitiv.
- ablativus absolutus – En latinsk konstruktion i ablativ, som står grammatisk relativt selvstændigt fra resten af sætningen og ofte udtrykker en omstændighed.
- dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- participium – En ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.
- participium coniunctum – En latinsk participialkonstruktion, hvor et participium kongruerer med et led i sætningen og tilføjer en omstændighed til handlingen.
- relativsætning – En ledsætning, der beskriver eller afgrænser et led i en anden sætning og typisk indledes med et relativt pronomen.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
- passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
- flerbetydning – Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
- flertydighed – Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- morfologi – Den del af grammatikken, der handler om ordenes opbygning og bøjning.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side