Hvordan og hvorfor ændrer sprog sig?

Sprog er hele tiden under forandring.

Nye ord kommer til, gamle ord forsvinder, udtalen ændrer sig, grammatiske mønstre udvikler sig, og eksisterende ord kan få nye betydninger.

Det gælder ikke kun dansk.

sproglig forandring er et grundlæggende træk ved menneskelige sprog.

SPROG
  │
  ↓
bruges af mennesker
  │
  ↓
varierer
  │
  ↓
forandrer sig
  │
  ↓
nye generationer
overtager sproget

Sprogforandring sker normalt ikke, fordi nogen beslutter, at sproget skal ændres.

Den opstår gennem menneskers almindelige brug af sproget.

Sprog ændrer sig hele tiden

Når vi ser tilbage over flere hundrede år, kan sproglige forandringer virke meget store.

Men for den enkelte sprogbruger er de ofte små.

SMÅ FORSKELLE
I SPROGBRUG
      │
      ↓
nogle forskelle
breder sig
      │
      ↓
nye generationer
overtager dem
      │
      ↓
STØRRE FORANDRING
OVER LANG TID

Det er derfor ikke nødvendigvis muligt at udpege det præcise tidspunkt, hvor en sproglig forandring sker.

Den kan brede sig gradvist mellem mennesker og gennem generationer.

Variation kommer før forandring

Et vigtigt udgangspunkt er, at mennesker ikke bruger sproget helt ens.

Der findes sproglig variation.

Sprog kan blandt andet variere efter:

• geografi
• alder
• social gruppe
• situation
• individ.

På et bestemt tidspunkt kan flere former derfor eksistere samtidig.

SPROG PÅ ÉT TIDSPUNKT

form A
form B
form C

Hvis én af formerne efterhånden bliver mere udbredt, kan variation udvikle sig til en sproglig forandring.

FØR

A   B

    ↓

UNDERVEJS

A   A   B   A

    ↓

SENERE

A   A   A

Sprogforandring kan derfor ofte forstås som variation, der ændrer fordeling over tid.

Nye generationer spiller en vigtig rolle

Børn overtager ikke sproget som en færdig genstand.

De lærer sproget gennem mødet med andre sprogbrugere.

GENERATION 1
     │
     ↓
sprog med
variation
     │
     ↓
GENERATION 2
     │
     ↓
overtager og
bruger sproget
     │
     ↓
GENERATION 3

Hvis forskellige former findes side om side, kan nye generationer komme til at bruge dem i andre mønstre end tidligere generationer.

Små forskydninger kan på den måde blive større gennem lang tid.

Sprogforandring har ikke én årsag

Der findes ikke én forklaring på, hvorfor sprog ændrer sig.

Forskellige typer forandring kan have forskellige årsager, og flere faktorer kan virke sammen.

SPROGFORANDRING
│
├── variation
├── lydlige processer
├── analogi
├── sprogkontakt
├── sociale forhold
└── nye kommunikative behov

Vi kan derfor undersøge både hvad der ændrer sig, og hvorfor bestemte ændringer opstår og breder sig.

Lyd kan ændre sig

En af de tydeligste former for sprogforandring er lydforandring.

Udtalen af en lyd eller en gruppe af lyde kan gradvist ændre sig.

På siderne om dansk sproghistorie så vi eksempelvis, hvordan gamle nordiske lydformer har udviklet sig forskelligt i dansk og svensk:

DANSK      SVENSK

gade       gata
kage       kaka

Forskellene skyldes ikke, at enkelte ord tilfældigvis er blevet udtalt anderledes.

De er resultatet af mere systematiske lydlige udviklinger.

Lydforandringer kan være systematiske

En lydforandring kan ramme den samme lyd i mange ord, når den står under de samme betingelser.

Forenklet:

LYD A
i bestemt position
      │
      ↓
ændres gradvist
      │
      ↓
LYD B
i mange ord

Det er vigtigt for sproghistorien.

Hvis den samme regelmæssige forskel findes i mange beslægtede ord, kan den hjælpe os med at rekonstruere ældre sprogstadier.

Små lydændringer kan få store konsekvenser

En lydforandring påvirker ikke nødvendigvis kun udtalen.

Hvis en lyd indgår i en grammatisk endelse, kan ændringen også påvirke grammatikken.

Det så vi i udviklingen fra olddansk gennem middeldansk.

BØJNINGSENDELSE
      │
      ↓
lydligt svækket
      │
      ↓
flere endelser
kommer til at ligne
hinanden
      │
      ↓
grammatiske forskelle
kan blive mindre tydelige

På den måde kan lydforandring bidrage til grammatisk forandring.

De forskellige dele af sproget hænger sammen.

Grammatik kan ændre sig

grammatisk forandring betyder, at sprogets grammatiske system eller grammatiske mønstre ændrer sig.

Dansk har gennem sin historie mistet en stor del af det gamle kasussystem.

ÆLDRE DANSK

mere omfattende
kasusbøjning
      │
      ↓
gradvis reduktion
      │
      ↓
MODERNE DANSK

meget begrænset
kasusbøjning

Men det betyder ikke, at moderne dansk mangler grammatik.

Andre sproglige midler har fået større betydning.

Når én forskel forsvinder, kan noget andet blive vigtigere

I et sprog med omfattende kasusbøjning kan et ords endelse være med til at vise dets grammatiske funktion.

Når sådanne endelser forsvinder, kan blandt andet ordstillingen få større betydning.

MERE BØJNING
     │
     ↓
endelser reduceres
     │
     ↓
MINDRE BØJNING
     │
     ↓
ordstilling og
andre strukturer
får større betydning

Sprogforandring er derfor ikke nødvendigvis et spørgsmål om, at sproget bliver "simplere".

En del af systemet kan blive enklere, mens andre dele får større betydning.

Nye grammatiske former kan også opstå

Grammatisk forandring handler ikke kun om, at noget forsvinder.

Nye grammatiske strukturer kan udvikle sig.

Et selvstændigt ord kan eksempelvis gradvist blive tættere knyttet til et andet ord og få en grammatisk funktion.

Forenklet:

SELVSTÆNDIGT ORD
       │
       ↓
bruges ofte i en
bestemt konstruktion
       │
       ↓
knyttes tættere
til et andet ord
       │
       ↓
GRAMMATISK
ELEMENT

Sprog kan altså både miste og udvikle grammatiske strukturer.

Analogi kan gøre mønstre mere ens

Sprogbrugere møder hele tiden mønstre i sproget.

Et mindre almindeligt mønster kan blive ændret, så det kommer til at ligne et mere almindeligt mønster.

Det kaldes analogi.

Princippet kan vises sådan:

MANGE ORD

A → B
A → B
A → B

ET ORD

A → C

      ↓

analogi

      ↓

A → B

Sprogbrugerne behøver ikke bevidst beslutte at gøre formen mere regelmæssig.

Forandringen kan opstå gennem almindelig sprogbrug og sprogtilegnelse.

Ordforrådet ændrer sig

Ord er måske den del af sproget, hvor forandringer er lettest at opdage.

ORDFORRÅD
│
├── nye ord opstår
├── ord lånes
├── ord dannes
├── ord ændrer betydning
└── ord går ud af brug

Nye genstande, teknologier og sociale forhold kan skabe behov for nye betegnelser.

Men sproget ændrer ikke kun ordforråd, fordi verden får nye ting.

Sprogbrugerne skaber også nye ord og udtryk for ting, der allerede eksisterer.

Sprog kan låne ord

Når mennesker med forskellige sprog er i kontakt, kan sprogene påvirke hinanden.

Det kaldes sprogkontakt.

Dansk har gennem historien været i kontakt med mange sprog.

NEDERTYSK
    │
    ↓
middelalderen
    │
    ↓
   DANSK


FRANSK
    │
    ↓
senere kulturel
påvirkning
    │
    ↓
   DANSK


ENGELSK
    │
    ↓
moderne international
sprogkontakt
    │
    ↓
   DANSK

En meget synlig følge af sprogkontakt er låneord.

Vi låner ikke kun, når vi mangler et ord

Det er let at forestille sig, at et sprog kun låner et ord, hvis det ikke allerede har en betegnelse for noget.

Så enkelt er det ikke.

Ord kan også blive lånt, fordi det andet sprog forbindes med eksempelvis:

• prestige
• bestemte sociale grupper
• nye kulturelle strømninger
• bestemte fagområder.

Sprogkontakt handler derfor både om sprogets struktur og om de mennesker, der bruger sprogene.

Betydninger ændrer sig

Et ord kan bevare sin form, mens betydningen ændrer sig.

Det kaldes betydningsændring.

SAMME ORD
    │
    ↓
bruges i nye
sammenhænge
    │
    ↓
NY ELLER ÆNDRET
BETYDNING

Det kan blandt andet ske ved, at en betydning:

• udvides
• indsnævres
• forskydes
• får en positiv eller negativ vurdering.

Betydningsforandring viser, at sproghistorie ikke kun kan ses i stavning og udtale.

Et ord kan se helt uændret ud og alligevel have ændret sig betydeligt.

Samfundet ændrer sprogets betingelser

Sprog bruges altid i et samfund.

Når samfundet ændrer sig, ændres betingelserne for, hvem der taler med hvem, og hvilke sprogformer mennesker møder.

SAMFUNDSFORANDRING
│
├── migration
├── urbanisering
├── uddannelse
├── nye medier
├── handel
└── politiske forandringer
        │
        ↓
nye mønstre for
sprogkontakt
        │
        ↓
mulighed for
sprogforandring

Samfundsforandringer bestemmer ikke mekanisk, hvordan sproget vil ændre sig.

Men de kan skabe nye situationer, hvor bestemte sproglige former spredes.

Prestige kan påvirke, hvilke former der breder sig

Sprogformer har ikke i sig selv høj eller lav værdi.

Men i et samfund kan bestemte måder at tale på forbindes med bestemte grupper.

Hvis en sprogform forbindes med høj sproglig prestige, kan andre sprogbrugere begynde at bruge nogle af dens træk.

SPROGFORM
    │
    ↓
forbindes med
bestemt gruppe
    │
    ↓
social prestige
    │
    ↓
sproglige træk
kan sprede sig

Det er en af grundene til, at sproglig forandring også må undersøges som et socialt fænomen.

Forandringer kan også brede sig uden høj prestige

Prestige er ikke den eneste sociale mekanisme.

Sprogbrugere påvirkes også af mennesker, de:

• omgås ofte
• identificerer sig med
• tilhører samme gruppe som.

En sproglig form kan derfor sprede sig gennem sociale netværk uden at være en officiel eller prestigefyldt form.

MENNESKE
 ↕
MENNESKE
 ↕
MENNESKE
 ↕
MENNESKE

      ↓

sproglige former
kan brede sig
gennem kontakt

Sprogforandring sker gennem sprogbrugere.

Geografisk kontakt kan udjævne forskelle

Når mennesker fra forskellige områder får mere kontakt med hinanden, kan lokale dialekttræk blive mindre udbredte.

Det kaldes dialektudjævning.

LOKALE DIALEKTER
      │
      ↓
mere kontakt
mellem sprogbrugere
      │
      ↓
nogle lokale forskelle
bliver mindre
      │
      ↓
DIALEKTUDJÆVNING

Det betyder ikke, at al variation forsvinder.

Nye regionale eller sociale forskelle kan samtidig opstå.

Teknologi kan ændre, hvem vi er i kontakt med

Tidligere var menneskers daglige sproglige kontakt i høj grad lokal.

Transport, massemedier og senere digitale medier har ændret dette.

TIDLIGERE

lokalt netværk
     │
     ↓
meget af den daglige
sprogkontakt


I DAG

lokalt
+
nationalt
+
internationalt
+
digitalt
     │
     ↓
mange forskellige
sproglige påvirkninger

Det ændrer ikke de grundlæggende mekanismer bag sproglig forandring, men det kan ændre, hvilke sprogformer der mødes, og hvor hurtigt de kan spredes.

Skriftsprog kan bremse nogle typer forandring

Et standardiseret skriftsprog kan gøre bestemte former meget stabile.

Ordbøger, skole og retskrivningsregler kan fastholde en skrivemåde, selv om talesproget ændrer sig.

SKRIFT

fælles norm
    │
    ↓
relativ stabilitet


TALE

daglig sprogbrug
    │
    ↓
fortsat variation
og forandring

Det betyder ikke, at skriftsprog aldrig ændrer sig.

Retskrivninger ændres, nye ord kommer til, og nye tekstformer opstår.

Men skrift og tale kan forandre sig med forskellig hastighed.

Sprog ændrer sig ikke, fordi mennesker taler forkert

Når en ny sprogform opstår, kan den i begyndelsen blive opfattet som en fejl.

Men hvis formen breder sig og bliver almindelig, kan den med tiden blive en etableret del af sproget.

NY FORM
   │
   ↓
variation
   │
   ↓
formen breder sig
   │
   ↓
almindelig sprogbrug
   │
   ↓
kan blive en del
af normen

Mange former, der er helt normale i moderne dansk, er selv resultatet af tidligere sproglig forandring.

At et sprog ændrer sig, betyder derfor ikke i sig selv, at sproget bliver dårligere.

Sprog bliver heller ikke nødvendigvis enklere

Når vi ser på dansk sproghistorie, kan det se ud, som om sproget hele tiden bliver enklere.

Det gamle kasussystem er eksempelvis næsten forsvundet.

Men det er kun én del af sproget.

ÉN DEL

bøjningssystem
bliver mindre omfattende


SAMTIDIG

andre grammatiske
mønstre får større
betydning

Det giver derfor ikke meget mening at beskrive hele sprogets historie som en bevægelse fra "kompliceret" til "simpelt".

Sprogets kompleksitet kan flytte sig fra ét område til et andet.

Sprog ændrer sig heller ikke mod et bestemt mål

Sprogforandring har ikke en plan.

Urnordisk udviklede sig ikke, fordi sproget var på vej mod moderne dansk.

IKKE:

urnordisk
    │
    ↓
planlagt udvikling
    │
    ↓
moderne dansk


MEN:

sprogbrug
    │
    ↓
forandring
    │
    ↓
ny sprogbrug
    │
    ↓
nye forandringer

Moderne dansk er blot det nuværende resultat af en lang række historiske udviklinger.

Hvis historien havde været anderledes, kunne sproget også have udviklet sig anderledes.

Kan vi forudsige fremtidens dansk?

Vi kan se forandringer, der er i gang.

Vi kan eksempelvis undersøge, om yngre og ældre sprogbrugere bruger forskellige former.

Men det er svært at vide, hvilke forskelle der bliver varige.

VARIATION I DAG
│
├── form A
└── form B
      │
      ↓
   fremtiden
      │
      ├── A kan vinde
      ├── B kan vinde
      ├── begge kan bestå
      └── noget nyt kan opstå

Ikke al variation bliver til varig sprogforandring.

Det er først med tiden, vi kan se, hvilke former der faktisk bliver videreført.

Hvordan opdager vi sprogforandring?

Sprogforskere kan undersøge forandring ved at sammenligne sprog på forskellige tidspunkter.

ÆLDRE KILDER
     │
     ↓
sammenlignes med
     │
     ↓
NYERE KILDER

Kilderne kan blandt andet være:

• runeindskrifter
• håndskrifter
• trykte bøger
• breve
• ordbøger
• lydoptagelser
• moderne digitale tekster.

Jo tættere vi kommer på nutiden, desto flere forskellige typer sproglige data har vi adgang til.

Flere slags forandring kan virke samtidig

I virkeligheden sker de forskellige former for sproglig forandring ikke isoleret.

Forestil dig eksempelvis, at et nyt ord kommer ind gennem sprogkontakt.

LÅNEORD
   │
   ↓
kommer ind
i sproget
   │
   ├── udtalen tilpasses
   │
   ├── ordet bøjes
   │
   ├── betydningen kan ændres
   │
   └── ordet kan danne
       nye ord

Én sproglig forandring kan altså sætte flere andre processer i gang.

Fra sprogbrug til sproghistorie

Den lange sproghistorie, vi har set på de foregående sider, består i sidste ende af almindelige menneskers sprogbrug.

MENNESKER TALER
OG SKRIVER
      │
      ↓
sproget varierer
      │
      ↓
nogle former
breder sig
      │
      ↓
nye generationer
overtager dem
      │
      ↓
forandringer
samler sig
      │
      ↓
SPROGHISTORIE

Når vi taler om store historiske udviklinger som overgangen fra urnordisk til olddansk eller fra middeldansk til moderne dansk, beskriver vi resultatet af mange forandringer, der er foregået over lang tid.

Overblik

Sprog kan ændre sig på mange områder:

SPROGFORANDRING
│
├── LYD
│   └── lydforandring
│
├── GRAMMATIK
│   └── grammatisk forandring
│
├── ORD
│   ├── nye ord
│   └── låneord
│
├── BETYDNING
│   └── betydningsændring
│
└── VARIATION
    └── nye former kan
        brede sig

Og forandringer kan hænge sammen med flere forskellige forhold:

HVORFOR ÆNDRER
SPROG SIG?
│
├── sprog varierer
│
├── udtalen ændrer sig
│
├── mønstre påvirker
│   andre mønstre
│
├── generationer overtager
│   sproget forskelligt
│
├── mennesker møder
│   andre sprog
│
├── sociale forhold påvirker
│   hvilke former der spredes
│
└── samfund og kommunikation
    ændrer sig

Det centrale er:

Sprog ændrer sig, fordi sprog hele tiden bruges og videreføres af mennesker. Variation, sprogtilegnelse, lydlige og grammatiske processer, sociale forhold og kontakt mellem sprog kan alle bidrage til, at nogle former ændrer sig og breder sig over tid.

Videre

Sprogforandring kan altså opstå på mange forskellige måder.

Men hvordan kan vi vide noget om sprog, der blev talt længe før lydoptagelser – og nogle gange før sproget overhovedet blev skrevet?

Det kan vi blandt andet ved at sammenligne beslægtede sprog og rekonstruere ældre former.

På næste side ser vi nærmere på, hvordan sprogforskere undersøger sprogets historie.