tal fortæller, om et ord står i ental eller flertal.
Latin har to numeri:
singularis ental pluralis flertal
Latinske navneord bøjes i både singularis og pluralis.
Singularis og pluralis
Singularis bruges grundlæggende, når der er tale om én:
puella pige puer dreng bellum krig
Pluralis bruges grundlæggende, når der er tale om flere:
puellae piger pueri drenge bella krige
Det grundlæggende princip kender vi fra dansk:
DANSK LATIN pige puella piger puellae dreng puer drenge pueri
Både dansk og latin bruger altså bøjning til at skelne mellem ental og flertal.
Numerus er en grammatisk kategori
Når vi siger, at puella står i singularis og puellae kan stå i pluralis, beskriver vi ordets grammatiske tal.
NUMERUS │ ├── singularis │ └── pluralis
Numerus fortæller altså noget om den konkrete ordform.
Det adskiller numerus fra køn.
Et substantivs genus er normalt en fast egenskab ved ordet:
puella │ └── femininum
men substantivet kan bøjes i forskelligt numerus:
puella │ ├── singularis └── femininum puellae │ ├── pluralis └── femininum
Genus er stadig femininum, mens numerus ændrer sig.
Numerus og kasus hænger sammen i bøjningsformen
Når et latinsk substantiv bøjes, udtrykker formen ikke kun numerus.
Den udtrykker også kasus.
Se for eksempel:
puellam
Formen kan analyseres som:
puellam │ ├── substantiv ├── femininum ├── singularis └── akkusativ
Vi kan derfor ikke tænke på substantivets endelse som en ren »ental/endelse« eller »kasusendelse«.
Den samme bøjningsform kan udtrykke flere grammatiske oplysninger på én gang:
BØJNINGSFORM
│
├── numerus
│
└── kasusDet bliver tydeligt, når vi senere arbejder med de fulde deklinationsskemaer.
En form kan have flere analyser
Latin har mange former, hvor den samme endelse kan forekomme flere steder i bøjningssystemet.
Tag igen:
puellae
Formen kan blandt andet være:
nominativ pluralis
men puellae kan også repræsentere andre kombinationer af kasus og numerus.
Derfor er det ikke nok at se:
puellae
│
↓
-aeog derefter automatisk konkludere, at formen er pluralis.
Vi må undersøge hele sætningen.
Det er et generelt princip i latinsk analyse:
En ordform kan give os flere mulige analyser. Sammenhængen hjælper os med at vælge den rigtige.
Numerus ved verbet
Numerus findes ikke kun ved substantiver.
Latinske udsagnsord bøjes også efter numerus.
Sammenlign:
amat han/hun elsker amant de elsker
Her kan verbalformen blandt andet vise:
amat │ ├── 3. person └── singularis amant │ ├── 3. person └── pluralis
Numerus hjælper os derfor også med at finde forbindelsen mellem subjekt og verbal.
Subjekt og verbal passer sammen
Et subjekt og det finitte verbal står normalt i samme numerus.
Se:
Puella amat.
Puella er singularis.
Verbalformen amat er også singularis.
PUELLA
singularis
│
↕
AMAT
singularisVed flere piger får vi:
Puellae amant.
Her er både subjekt og verbal pluralis:
PUELLAE
pluralis
│
↕
AMANT
pluralisDenne overensstemmelse er et eksempel på kongruens.
Numerus kan derfor hjælpe os med at afgøre, hvilke led der hænger sammen i sætningen.
Numerus ved adjektiver
Også latinske tillægsord bøjes efter numerus.
Et adjektiv står i kongruens med det substantiv, det hører til.
Det betyder, at substantiv og adjektiv passer sammen i:
genus + numerus + kasus
Forenklet:
SUBSTANTIV
femininum
pluralis
nominativ
↕
ADJEKTIV
femininum
pluralis
nominativNumerus er dermed et af de grammatiske spor, vi senere kan bruge til at finde ud af, hvilke ord der hører sammen.
Numerus ved pronominer
Latinske stedord kan ligeledes have singularis- og pluralisformer.
Det gælder blandt andet personlige stedord:
jeg → én person vi → flere personer
og numerus spiller også en rolle ved blandt andet demonstrative og relative pronominer.
Vi møder altså den samme grammatiske kategori på tværs af flere ordklasser.
Den samme kategori flere steder
Det er værd at lægge mærke til.
tal er ikke noget, vi kun bruger til substantiver:
NUMERUS
│
┌────────────┼────────────┐
│ │ │
↓ ↓ ↓
substantiver adjektiver pronominer
│ │ │
└────────────┼────────────┘
│
↓
verberDet er en generel grammatisk kategori.
Det er netop derfor, den grammatik, vi allerede kender, kan genbruges, når vi lærer latin.
Når du analyserer et substantiv
Når vi senere analyserer en konkret substantivform, skal numerus bestemmes sammen med kasus.
For eksempel:
puellam
kan analyseres:
GRUNDFORM puella GENUS femininum NUMERUS singularis KASUS akkusativ
Vi kan kort skrive:
akkusativ singularis
Når vi møder en latinsk substantivform, bliver spørgsmålet derfor ikke blot:
Er der én eller flere?
men:
Hvilken kombination af kasus og numerus viser formen?
Husk
Det vigtigste om numerus er:
LATIN HAR TO NUMERI singularis = ental pluralis = flertal SUBSTANTIVER bøjes efter numerus og kasus VERBER bøjes også efter numerus ADJEKTIVER OG PRONOMINER kan ligeledes vise numerus KONGRUENS kan hjælpe os med at se, hvilke ord der hører sammen
Numerus er altså en grammatisk kategori, vi kommer til at møde igen og igen i latin.
På næste side ser vi nærmere på den kategori, der bliver særlig vigtig for de latinske substantiver: kasus.
Begreber på denne side
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- personligt stedord – Et pronomen, der henviser til taleren, den tiltalte eller den eller det, der tales om.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side