Andre ordklasser

Indtil nu har vi især arbejdet med ordklasser, hvor bøjning spiller en stor rolle:

navneordene
↓
køn
tal
kasus

tillægsordene
↓
køn
tal
kasus
grad

PRONOMINER
↓
person
tal
køn
kasus

udsagnsordene
↓
person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform

Men latin har også ordklasser, som bøjes lidt eller slet ikke.

I dette afsnit arbejder vi især med:

biordene
↓
fx bene
↓
godt

PRÆPOSITIONER
↓
fx in
↓
i / ind i

KONJUNKTIONER
↓
fx et
↓
og

INTERJEKTIONER
↓
fx heu!
↓
ak!

De er forskellige ordklasser.

Men de adskiller sig fra de store bøjelige ordklasser ved, at vi ikke kan analysere dem efter de samme omfattende bøjningsmønstre som fx navneordene og udsagnsordene.

I stedet bliver det særlig vigtigt at se på:

ORDETS BETYDNING
↓
HVAD ORDET BESKRIVER,
FORBINDER ELLER BESTEMMER
↓
HVORDAN DET INDGÅR
I SÆTNINGEN

Bøjelige og ubøjelige ord

Latin er et stærkt bøjningssprog.

Men ikke alle latinske ord bøjes.

Sammenlign:

puella
puellae
puellam
↓
forskellige former
af samme navneord

med:

et
↓
og

et ændrer ikke form efter:

køn
tal
kasus
person
tid

Det samme gælder mange andre ord i de ordklasser, vi skal arbejde med her.

For eksempel:

bene
↓
godt

cum
↓
med

sed
↓
men

Disse ord er i deres almindelige brug ubøjelige.

Det betyder ikke, at de er mindre vigtige.

Tværtimod er de ofte afgørende for at forstå, hvordan en latinsk sætning hænger sammen.

Adverbier

Et biord kan blandt andet fortælle:

HVORDAN?
HVORNÅR?
HVOR?
I HVILKEN GRAD?

Se:

Puer bene cantat.
↓
Drengen synger godt.

Her er:

bene
↓
godt
↓
biord

biordet beskriver:

cantat
↓
synger
↓
udsagnsord

Sammenlign:

cantat
↓
synger

med:

bene cantat
↓
synger godt

Et biord kan altså blandt andet beskrive et udsagnsord.

Andre almindelige eksempler er:

nunc
↓
nu

semper
↓
altid

hic
↓
her

valde
↓
meget

biordene bøjes ikke efter fx:

køn
tal
kasus
person

Men mange biordene kan gradbøjes.

Det ser vi nærmere på på siden om adverbier.

Præpositioner

En præposition står sammen med et andet led og viser en relation.

Se:

in urbe
↓
i byen

Her er:

in
↓
præposition

og:

urbe
↓
form af urbs
↓
by
↓
navneord

Det særlige ved latinske præpositioner er, at de normalt styrer en bestemt kasus.

Det betyder:

PRÆPOSITION
↓
BESTEMMER HVILKEN
kasus
DET TILKNYTTEDE LED
SKAL STÅ I

For eksempel:

ad urbem
↓
til byen

Her styrer:

ad
↓
akkusativ

og derfor står:

urbs
↓
by

som:

urbem
↓
akkusativ

Et andet eksempel er:

cum amico
↓
med vennen

Her styrer:

cum
↓
ablativ

og derfor står:

amicus
↓
ven

som:

amico
↓
ablativ

Når du møder en præposition, skal du derfor ikke kun spørge:

HVAD BETYDER
PRÆPOSITIONEN?

men også:

HVILKEN kasus
STYRER DEN?

Det kender du måske fra tysk

Hvis du kender tysk, kender du allerede selve princippet.

Også på tysk siger man, at en præposition styrer kasus.

For eksempel:

mit dem Freund
↓
med vennen

Her styrer:

mit
↓
dativ

På latin har vi et meget lignende princip:

cum amico
↓
med vennen

Her styrer:

cum
↓
ablativ

Sammenlign:

TYSK

mit dem Freund
↓
mit + dativ

med:

LATIN

cum amico
↓
cum + ablativ

Kasus er ikke den samme.

Men det grammatiske princip er det samme:

PRÆPOSITION
↓
STYRER kasusen

Man kan derfor overføre selve analysemetoden fra tysk til latin:

FIND PRÆPOSITIONEN
↓
FIND DET LED,
DER HØRER TIL DEN
↓
BESTEM HVILKEN kasus
PRÆPOSITIONEN STYRER
↓
ANALYSER KASUSFORMEN

In – en særlig tydelig parallel til tysk

Parallellen mellem latin og tysk bliver endnu tydeligere ved præpositionen:

in

På begge sprog kan in forbindes med forskellige kasus, og valget hænger sammen med betydningen.

På tysk:

in die Stadt
↓
ind i byen
↓
akkusativ

men:

in der Stadt
↓
i byen
↓
dativ

På latin:

in urbem
↓
ind i byen
↓
akkusativ

men:

in urbe
↓
i byen
↓
ablativ

Vi kan stille dem ved siden af hinanden:

Mønstret er:

TYSK

in die Stadt
↓
akkusativ
↓
bevægelse ind i

LATIN

in urbem
↓
akkusativ
↓
bevægelse ind i

og:

TYSK

in der Stadt
↓
dativ
↓
sted

LATIN

in urbe
↓
ablativ
↓
sted

Det giver en nyttig parallel:

HVORHEN?
↓
bevægelse mod / ind i
↓
akkusativ

HVOR?
↓
sted
↓
tysk: dativ
latin: ablativ

Men systemerne er ikke identiske.

Man kan derfor ikke automatisk overføre den kasus, som en tysk præposition styrer, til latin.

Det, man kan overføre, er den grammatiske idé:

PRÆPOSITION
+
kasus
↓
UDTRYKKER EN RELATION

På siden om præpositioner ser vi nærmere på, hvilke latinske præpositioner der styrer akkusativ, hvilke der styrer ablativ, og hvilke der kan bruges med begge.

Konjunktioner

En konjunktion forbinder ord, led eller sætninger.

Se:

Puer et puella veniunt.
↓
Drengen og pigen kommer.

Her forbinder:

et
↓
og

to led:

Puer
+
puella

Andre almindelige konjunktioner er:

sed
↓
men

aut
↓
eller

quia
↓
fordi

si
↓
hvis

Konjunktioner kan altså vise, hvordan forskellige dele af en tekst hænger sammen.

Sammenlign:

Puer venit.
↓
Drengen kommer.

med:

Puer venit, sed puella manet.
↓
Drengen kommer,
men pigen bliver.

Her viser:

sed
↓
men

forholdet mellem de to sætninger.

Nogle konjunktioner spiller desuden en vigtig rolle ved ledsætninger og ved valget af udsagnsmåde.

Det ser vi nærmere på senere, når vi arbejder med sætningsbygning og særlige konstruktioner.

Interjektioner

Interjektioner er ord eller udtryk, som kan stå forholdsvis selvstændigt og udtrykke fx:

FØLELSE
REAKTION
TILTALERÅB

For eksempel:

heu!
↓
ak!

eller:

eheu!
↓
ak! /
åh nej!

Interjektioner indgår ikke i et bøjningssystem som navneordene og udsagnsordene.

De skal først og fremmest forstås ud fra deres betydning og sammenhæng.

Ordklasse og sætningsled er stadig to forskellige ting

Også i dette afsnit er det vigtigt at holde ordklasse og sætningsled adskilt.

Se:

Puer celeriter currit.
↓
Drengen løber hurtigt.

På ordniveau er:

celeriter
↓
biord

Det fortæller os, hvilken ordklasse ordet tilhører.

På sætningsniveau er:

celeriter
↓
adverbialled

fordi ordet beskriver:

currit
↓
løber

Vi skal altså skelne:

ORDKLASSE
↓
hvad slags ord
er det?

fra:

sætningsled
↓
hvilket led
indgår ordet i?

Et biord er altså en ordklasse.

Et adverbialled er et sætningsled.

De to begreber skal ikke blandes sammen.

Et adverbialled behøver ikke være et adverbium

Se:

Puer hic manet.
↓
Drengen bliver her.

Her er:

hic
↓
biord

og på sætningsniveau:

hic
↓
adverbialled

Men se nu:

Puer in urbe manet.
↓
Drengen bliver i byen.

Her består udtrykket:

in urbe
↓
i byen

af:

in
↓
præposition

og:

urbe
↓
navneord

Alligevel fungerer hele forbindelsen på sætningsniveau som:

adverbialled

Derfor:

biord
↓
ORDKLASSE

mens:

adverbialled
↓
sætningsled

Et biord kan være et adverbialled, men et adverbialled behøver ikke bestå af et biord.

Formen fortæller ikke altid alt

Ved et navneord kan en endelse give os meget grammatisk information:

puellam
↓
akkusativ
singularis

Her kan vi blandt andet bestemme:

tal
kasus

Ved et finit verbform kan en form fx vise:

amant
↓
3. person
pluralis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Men ved et ubøjeligt ord som:

et

kan vi ikke aflæse en tilsvarende række grammatiske kategorier af formen.

Her må vi i højere grad spørge:

HVILKEN ORDKLASSE
ER DET?
↓
HVAD BETYDER DET?
↓
HVAD BESKRIVER,
FORBINDER ELLER
BESTEMMER DET?
↓
HVORDAN INDGÅR DET
I SÆTNINGEN?

Det betyder, at analysemetoden ændrer sig alt efter ordklassen.

Fra ord til sætning

Se:

Puer cum amico celeriter currit.

Drengen løber hurtigt sammen med vennen.

Her møder vi flere forskellige ordklasser:

Puer
↓
navneord

cum
↓
præposition

amico
↓
navneord

celeriter
↓
biord

currit
↓
udsagnsord

Vi kan først arbejde på ordniveau:

ORD
↓
ORDKLASSE
↓
GRAMMATISKE EGENSKABER,
HVIS ORDET BØJES

Ved:

amico

kan vi fx undersøge:

køn
tal
kasus

Ved:

currit

kan vi undersøge:

person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform

Men ved:

cum

og:

celeriter

må analysen tage udgangspunkt i deres ordklasse og relation til andre ord.

Vi undersøger fx:

cum amico
↓
præposition
+
ablativ

og:

celeriter
↓
biord
↓
beskriver currit

Derefter går vi til sætningsniveauet.

Her er:

Puer
↓
grundled

currit
↓
udsagnsled

mens:

cum amico

og:

celeriter

giver adverbielle oplysninger og kan indgå som adverbialleddene.

En praktisk metode

Når du møder et ord, som ikke er et navneord, tillægsord, pronomen eller udsagnsord, kan du arbejde sådan:

1. FIND ORDET

          ↓

2. BESTEM ORDKLASSEN

   biord?

   præposition?

   konjunktion?

   interjektion?

          ↓

3. FIND BETYDNINGEN

          ↓

4. HVIS DET ER
   EN PRÆPOSITION:

   find det led,
   der hører til den

          ↓

5. BESTEM DEN kasus,
   PRÆPOSITIONEN STYRER

          ↓

6. HVIS DET ER
   EN KONJUNKTION:

   undersøg hvad
   den forbinder

          ↓

7. HVIS DET ER
   ET biord:

   undersøg hvad
   det beskriver

          ↓

8. GÅ TIL
   SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

9. BESTEM DET RELEVANTE
   sætningsled

          ↓

10. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

ORD
↓
ORDKLASSE
↓
BETYDNING
↓
RELATION TIL
ANDRE ORD
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

De vigtigste ordklasser i dette afsnit er:

De adskiller sig fra de store bøjelige ordklasser:

navneordene
tillægsordene
PRONOMINER
udsagnsordene

ved, at de normalt ikke har tilsvarende omfattende bøjningssystemer.

Derfor bliver analysen i højere grad:

GENKEND ORDKLASSEN
↓
FORSTÅ BETYDNINGEN
↓
SE RELATIONEN
TIL ANDRE ORD
↓
ANALYSER
sætningsleddene

Ved præpositioner tilføjer vi et vigtigt trin:

PRÆPOSITION
↓
HVILKEN kasus
STYRER DEN?
↓
ANALYSER DET
TILKNYTTEDE LED

Husk

Latin består ikke kun af ord, der bøjes.

Nogle meget vigtige ord er ubøjelige:

bene
↓
godt

cum
↓
med

et
↓
og

heu!
↓
ak!

De fire centrale ordklasser i dette afsnit er:

biordene
↓
beskriver blandt andet
hvordan, hvor eller hvornår

PRÆPOSITIONER
↓
viser relationer
og styrer kasus

KONJUNKTIONER
↓
forbinder ord,
led eller sætninger

INTERJEKTIONER
↓
udtrykker fx
følelse eller reaktion

Hvis du kender tysk, kan du bruge et grammatisk princip, du måske allerede kender:

TYSK

mit dem Freund
↓
mit + dativ

LATIN

cum amico
↓
cum + ablativ

og:

TYSK

in die Stadt
↓
akkusativ
↓
ind i byen

in der Stadt
↓
dativ
↓
i byen

LATIN

in urbem
↓
akkusativ
↓
ind i byen

in urbe
↓
ablativ
↓
i byen

Den konkrete kasus er ikke altid den samme på tysk og latin.

Men analyseprincippet kan overføres:

PRÆPOSITION
↓
STYRER kasusen
↓
kasusen ER MED TIL
AT UDTRYKKE RELATIONEN

Og vi skal stadig holde to grammatiske niveauer adskilt:

ORDNIVEAU
↓
ordklasse
og eventuel bøjning

SÆTNINGSNIVEAU
↓
sætningsled

For eksempel:

celeriter
↓
biord
↓
ORDKLASSE

men:

celeriter
↓
adverbialled
↓
sætningsled

Arbejdsvejen er:

ORD
↓
ORDKLASSE
↓
EVENTUEL BØJNING
↓
BETYDNING
↓
RELATION TIL
ANDRE ORD
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

Første ordklasse er:

biordene
↓
fx bene
↓
godt