Et ord har ikke altid én betydning, som vi blot kan slå op og sætte ind i en sætning.
Se ordet:
mus
Det kan blandt andet betegne:
et lille dyr
eller:
et redskab til en computer
Men når ordet indgår i en sætning, er vi sjældent i tvivl.
Katten fangede en mus.
og:
Klik på ikonet med musen.
Sammenhængen hjælper os med at vælge den relevante betydning.
Det kalder vi kontekst:
de sproglige omgivelser, som et ord eller udtryk indgår i.
Når vi undersøger betydning, spørger vi derfor ikke kun:
Hvad kan ordet betyde?
men også:
Hvad betyder ordet netop her?
Et ord kan have flere mulige betydninger
På siden om flerbetydning så vi, at ét ord kan have flere beslægtede betydninger.
Tag:
hoved
Det kan blandt andet bruges om:
en kropsdel
en leder
den øverste eller vigtigste del af noget
Se:
Han slog hovedet.
Hun er hovedet for organisationen.
Vi skal finde hovedårsagen.
Det er ikke nok at vide, at hoved kan have flere betydninger.
Når vi møder ordet i en tekst, skal vi afgøre:
Hvilken betydning er relevant i denne sammenhæng?
Konteksten begrænser mulighederne
Forestil dig, at et ord har flere mulige betydninger:
ORD
│
┌──────────┼──────────┐
▼ ▼ ▼
betydning A betydning B betydning C
│ │ │
└──────────┼──────────┘
▼
KONTEKST
│
▼
RELEVANT BETYDNINGKonteksten fungerer altså som en slags filter.
Den fortæller os ikke nødvendigvis alt om ordets betydning.
Men den hjælper os med at fravælge fortolkninger, der ikke passer.
Ordene omkring et ord giver information
Den nærmeste sproglige sammenhæng er ofte nok.
Se:
en skarp kniv
en skarp lyd
en skarp kritik
en skarp elev
Ordet:
skarp
fortolkes forskelligt afhængigt af det ord, det står sammen med.
Ved:
kniv
kan betydningen handle om evnen til at skære.
Ved:
lyd
kan den handle om en bestemt intens eller gennemtrængende lydkvalitet.
Ved:
kritik
kan den handle om styrke eller hårdhed.
Ved:
elev
kan den handle om hurtig forståelse eller intelligens.
De andre ord i udtrykket hjælper os altså med at vælge og præcisere betydningen.
Betydningen findes ikke kun i ét ord
Tag:
stærk
Vi kan sige:
stærk kaffe
stærk vind
stærk person
stærkt argument
stærk smerte
Ordet stærk har ikke helt den samme betydning i alle eksempler.
Men der er forbindelser mellem betydningerne.
Det viser noget vigtigt:
Et ords konkrete betydning formes i samspil med de ord, det står sammen med.
Vi forstår ikke først stærk fuldstændigt og kombinerer det derefter mekanisk med kaffe eller argument.
Kombinationen hjælper os selv med at forstå, hvilken betydning stærk har.
Nogle ord optræder naturligt sammen
Visse ord kombineres ofte med bestemte andre ord.
Vi siger for eksempel:
træffe en beslutning
begå en fejl
stille et spørgsmål
stærk kaffe
Andre kombinationer kan være grammatisk mulige, men lyde mindre naturlige.
Vi siger normalt ikke:
lave en fejl
i alle de samme sammenhænge som:
begå en fejl
og vi siger normalt:
stærk kaffe
snarere end:
kraftig kaffe
selv om stærk og kraftig kan have beslægtede betydninger.
Det viser, at betydning og almindelig sprogbrug hænger sammen.
Vi lærer ikke kun ordenes betydninger.
Vi lærer også, hvordan ordene normalt bruges sammen.
Sammenhængen kan vælge mellem homonymer
Kontekst er også vigtig ved homonymi.
Tag ordet:
bank
Det kan for eksempel forbindes med:
penge og økonomi
eller:
slag
Se:
Hun gik ned i banken for at hæve penge.
Her gør:
hæve penge
den økonomiske betydning tydelig.
Men:
Han fik bank i kampen.
giver en helt anden fortolkning.
Selv når den samme ordform har forskellige betydninger, hjælper den sproglige sammenhæng os normalt med at vælge.
Vi fortolker meget hurtigt
Når vi læser:
Hun hævede penge i banken.
forestiller vi os normalt ikke først alle mulige betydninger af bank og vælger derefter langsomt den rigtige.
Fortolkningen sker næsten automatisk.
Sammenhængen gør den relevante betydning så sandsynlig, at de andre muligheder træder i baggrunden.
Det er først, når noget bliver uklart eller overraskende, at vi lægger mærke til selve fortolkningsarbejdet.
Den relevante betydning kan komme senere
Nogle gange ved vi ikke med det samme, hvilken betydning et ord har.
Se:
Han stod ved banken.
Sætningen alene giver ikke nødvendigvis nok information.
Men teksten kan fortsætte:
Han stod ved banken og så ud over floden.
Nu kan sammenhængen ændre eller præcisere vores fortolkning.
Eller:
Han stod ved banken og ventede på, at den skulle åbne.
Nu bliver den økonomiske betydning sandsynlig.
Det viser, at vi ikke altid fortolker et ord ud fra ordene lige ved siden af det.
Vi kan have brug for en større del af teksten.
En hel sætning kan være kontekst
Tag:
lys
Se først:
et lys
Det kan stadig forstås på flere måder.
Men:
Hun tændte et lys på bordet.
giver os langt mere information.
Og:
Der kom et stærkt lys gennem vinduet.
giver en anden fortolkning.
Sætningens øvrige ord hjælper os med at afgøre, hvilken betydning der passer.
Tidligere sætninger kan være kontekst
Konteksten kan også ligge tidligere i teksten.
Se:
Peter købte en ny cykel. Den var meget dyr.
Vi forstår:
den
som:
cyklen.
Ordet den har ikke i sig selv betydningen:
Peters nye cykel.
Den betydning får vi gennem den foregående sætning.
Vi må altså nogle gange se på forbindelser mellem flere sætninger for at forstå, hvad et ord henviser til.
Senere sætninger kan ændre vores fortolkning
Tekster kan også bevidst få os til først at forstå noget på én måde og derefter ændre fortolkningen.
Se:
Der stod en mus midt på bordet.
Vi forestiller os måske et dyr.
Men teksten fortsætter:
Ledningen hang ned over kanten.
Nu opdager vi, at der sandsynligvis er tale om en computermus.
Den senere information får os til at genfortolke den tidligere sætning.
Det viser:
Fortolkning udvikler sig, mens vi læser.
Grammatikken er også en del af sammenhængen
Kontekst handler ikke kun om ordenes betydning.
Den grammatiske struktur hjælper også.
Se:
De besøgende elever hilste på læreren.
Her hjælper grammatikken os med at forbinde:
besøgende
med:
elever.
Sammenlign med:
De besøgende hilste på eleverne.
Nu fungerer besøgende anderledes.
Grammatisk analyse og semantisk fortolkning arbejder derfor sammen.
Bøjning kan hjælpe med fortolkningen
Ordets form kan også begrænse fortolkningen.
Tag:
lå
og:
låg
De lyder måske beslægtet i hurtig tale, men deres grammatiske og sproglige omgivelser er forskellige.
Eller sammenlign former af samme ord:
katten
kattens
Endelsen fortæller os noget om ordets grammatiske funktion og relation til andre ord.
I sprog som latin kan bøjning gennem kasus give endnu mere information om, hvordan ordene skal forbindes.
Kontekst omfatter derfor både:
ordvalg
og:
grammatisk struktur.
Vi bruger også vores viden om verden
Se:
Barnet spiste isen.
Her kan isen principielt forbindes med forskellige betydninger af is.
Men vores viden om verden gør én fortolkning meget sandsynlig:
spiseis.
Se derimod:
Skibet sad fast i isen.
Her bliver:
frosset vand
den naturlige fortolkning.
Det skyldes ikke kun grammatikken.
Vi ved også noget om:
- hvad mennesker spiser
- hvad skibe kan sidde fast i
- hvordan verden normalt fungerer
Denne viden hjælper os med at forstå sproget.
Her nærmer vi os igen pragmatik
Når vores fortolkning afhænger mere og mere af:
- situationen
- taleren
- modtageren
- fælles viden
- antagelser om verden
bevæger vi os fra ren semantik mod pragmatik.
Se:
Det er koldt herinde.
Semantisk beskriver sætningen temperaturen.
Men hvis nogen siger det til en person ved et åbent vindue, kan ytringen også forstås som:
Luk vinduet.
Denne betydning findes ikke direkte i ordenes grundbetydninger eller grammatiske struktur.
Den udledes af situationen.
Det er et spørgsmål, vi skal arbejde mere systematisk med under pragmatik.
Sproglig kontekst og situation er ikke helt det samme
Det kan derfor være nyttigt at skelne mellem to slags sammenhæng.
Sproglig kontekst
Det, der står omkring ordet i sproget:
ord
sætninger
afsnit
resten af teksten
Situationskontekst
Den situation, hvor sproget bruges:
hvem taler?
til hvem?
hvor?
hvornår?
med hvilket formål?
På denne side fokuserer vi især på den sproglige kontekst.
Situationskonteksten bliver central i pragmatikken.
Kontekst kan ændre konnotationer
Sammenhængen kan også påvirke, hvilke medbetydning der bliver relevante.
Tag:
barnlig
Ordet kan have negative medbetydninger i:
Hans opførsel var barnlig.
Men i en formulering som:
Hun bevarede en næsten barnlig glæde ved at opdage nye ting.
kan nogle af forbindelserne til barndom få en mere positiv karakter:
spontanitet
nysgerrighed
begejstring
Konteksten hjælper os altså ikke kun med at vælge en grundbetydning.
Den kan også påvirke, hvilke medbetydninger der aktiveres.
Kontekst kan gøre overført betydning tydelig
Se:
Han eksploderede.
Uden sammenhæng kan formuleringen være mærkelig.
Men:
Da han hørte anklagen, eksploderede han af vrede.
gør det tydeligt, at eksploderede bruges som overført betydning.
Konteksten hjælper os med at forstå:
at personen ikke fysisk eksploderede
men:
reagerede pludseligt og voldsomt.
Det viser, at kontekst også er afgørende for forståelsen af metafor og andre former for overført sprog.
Kontekst kan skabe en ny eller usædvanlig betydning
Forfattere kan bruge kendte ord på nye måder.
Se:
Stilheden voksede mellem dem.
Vi forbinder normalt vokse med noget, der bliver større eller udvikler sig.
Stilhed er ikke en fysisk genstand, der bogstaveligt vokser.
Men sammenhængen gør formuleringen forståelig:
afstanden eller manglen på kommunikation mellem personerne bliver større.
Sproget er altså fleksibelt.
Vi kan forstå nye formuleringer, fordi vi forbinder ordets kendte betydning med den nye sammenhæng.
Kontekst kan også skabe flertydighed
Kontekst løser ofte betydningsproblemer.
Men ikke altid.
Se:
Hun så manden med kikkerten.
Vi kan forstå:
hun brugte kikkerten til at se manden
eller:
hun så den mand, som havde kikkerten.
Her giver sætningen ikke nok information til at vælge sikkert mellem fortolkningerne.
Konteksten efterlader flere muligheder.
Det er flertydighed.
På næste side skal vi netop undersøge, hvordan hele sætninger kan blive tvetydige.
Fra ordets muligheder til betydningen i teksten
Når vi analyserer et ord i en tekst, kan vi derfor bevæge os gennem flere trin:
ORDET
│
▼
HVAD KAN ORDET BETYDE?
│
▼
HVILKEN KONTEKST
INDGÅR DET I?
│
▼
HVILKE BETYDNINGER PASSER?
│
▼
HVILKEN BETYDNING ER MEST
RELEVANT NETOP HER?
│
▼
HVAD BETYDER ORDVALGET
FOR TEKSTEN?Det sidste spørgsmål er vigtigt.
Målet er ikke bare at vælge den rigtige ordbogsbetydning.
Vi vil også forstå, hvorfor netop dette ord fungerer i den konkrete tekst.
Et komplet eksempel
Se:
Ministeren skød forslaget ned.
Hvad kan skyde betyde?
Grundlæggende forbindes ordet blandt andet med at affyre et våben.
Passer den bogstavelige betydning?
Nej.
Der er ikke nødvendigvis tale om et fysisk skud.
Hvad fortæller sammenhængen?
Objektet er:
forslaget.
Det gør en politisk eller argumentativ fortolkning sandsynlig.
Hvilken betydning får udtrykket?
Ministeren afviste forslaget kraftigt eller effektivt.
Er der mere at analysere?
Ja.
Skød ned henter betydning fra et betydningsfelt omkring våben og kamp.
Udtrykket fungerer derfor som metafor.
Det kan fremstille den politiske uenighed som en konflikt eller kamp.
Vi ser dermed, hvordan konteksten hjælper os med at forbinde flere semantiske begreber i den samme analyse.
Brug ordbogen som mulighedskatalog – ikke som facit
En ordbog kan fortælle os, hvilke betydninger et ord normalt kan have.
Men teksten fortæller os:
hvilken betydning der er relevant her.
Vi kan derfor tænke:
ORDBOG │ ▼ MULIGE BETYDNINGER │ ▼ KONTEKST │ ▼ KONKRET BETYDNING
Ordbogen er altså et vigtigt redskab.
Men semantisk analyse kræver, at vi går videre og undersøger den konkrete brug.
Sådan undersøger du et ord i sammenhæng
Vi kan bruge fem trin.
Trin 1: Find det interessante ord
Det kan for eksempel være et ord, der:
- har flere betydninger
- virker usædvanligt
- er centralt for teksten
- bruges overført
- har tydelige medbetydninger
Trin 2: Find de mulige betydninger
Spørg:
Hvad kan ordet normalt betyde?
Trin 3: Undersøg den sproglige kontekst
Se på:
ordene omkring det
sætningen
de omkringliggende sætninger
resten af teksten
Trin 4: Vælg den relevante betydning
Spørg:
Hvilken betydning passer bedst til sammenhængen?
Trin 5: Undersøg ordvalgets betydning
Spørg:
Hvorfor er netop dette ord interessant her?
Det kan føre videre til blandt andet:
En enkel analysemodel
INTERESSANT ORD
│
▼
HVAD KAN ORDET BETYDE?
│
▼
HVAD STÅR DER OMKRING DET?
│
▼
HVAD PASSER TIL KONTEKSTEN?
│
▼
HVAD BETYDER ORDET HER?
│
▼
HVORFOR ER NETOP DETTE ORD
VALGT I DENNE TEKST?Modellen hjælper os med at gå fra:
ordets mulige betydninger
til:
ordets konkrete funktion i teksten.
Kort opsummering
Et ords betydning skal forstås i sin kontekst.
Et ord kan have flere mulige betydninger:
mus
┌───┴───┐
▼ ▼
dyr computerredskabMen sammenhængen hjælper os:
Katten fangede musen.
Musen er tilsluttet computeren.
Den sproglige kontekst kan bestå af:
- ordene omkring ordet
- den grammatiske struktur
- hele sætningen
- tidligere sætninger
- senere sætninger
- resten af teksten
Konteksten kan hjælpe os med at forstå:
Vi skal derfor ikke kun spørge:
Hvad betyder dette ord?
men mere præcist:
Hvad betyder dette ord i denne sammenhæng?
Og i en egentlig analyse:
Hvad betyder valget af netop dette ord for teksten?
Konteksten gør som regel betydningen tydelig.
Men nogle gange er flere fortolkninger stadig mulige.
Det fører os til næste side:
Sproglig tvetydighed.
Begreber på denne side
- flerbetydning – Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
- homonymi – Det forhold, at ord har samme form, men forskellige betydninger uden betydningsmæssig sammenhæng.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
- overført betydning – Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
- metafor – Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
- flertydighed – Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
- betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side