Subjekt

På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et grundled er.

Her er spørgsmålet derfor ikke:

HVAD ER ET
grundled?

men:

HVORDAN GENKENDER
OG ANALYSERER VI
grundleddet
I LATIN?

I latin er især fire ting vigtige:

nævnefald
↓
verbets person
↓
verbets tal
↓
sætningens sammenhæng

Et latinsk grundled kan desuden være:

SYNLIGT

eller:

UNDERFORSTÅET

Det sidste er særlig vigtigt i latin.

Et synligt subjekt

Se:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.

Her er:

puella
↓
pigen

det synlige grundled.

På ordniveau kan vi analysere:

puella
↓
navneord
↓
femininum
singularis
nævnefald

På sætningsniveau:

puella
↓
grundled

Vi får altså:

PUELLA
↓
navneord
↓
femininum
singularis
nævnefald
↓
grundled

nævnefaldet er her et vigtigt morfologisk spor.

Subjektet står normalt i nominativ

Når et nominalt grundled er udtrykt direkte i latin, står det normalt i nævnefald.

For eksempel:

Puer currit.
↓
Drengen løber.

Her er:

puer
↓
nævnefald
↓
grundled

Et andet eksempel:

Puellae cantant.
↓
Pigerne synger.

Her er:

puellae
↓
nævnefald
pluralis
↓
grundled

Det giver et nyttigt analyseprincip:

FORM I nævnefald
↓
KAN VÆRE ET SPOR
MOD grundleddet

Men ikke:

nævnefald
=
grundled

Nominativ er ikke det samme som subjekt

Se:

Puer laetus est.
↓
Drengen er glad.

Her står både:

puer

og:

laetus

i nævnefald.

Men de har forskellige syntaktiske roller.

Puer
↓
nævnefald
↓
grundled

mens:

laetus
↓
nævnefald
↓
prædikativ

Derfor:

nævnefald
↓
MORFOLOGI

mens:

grundled
↓
SYNTAX

Kasusformen hjælper analysen, men bestemmer ikke alene sætningsleddet.

Verbformen hjælper med at finde subjektet

I latin er den finit verbform et vigtigt holdepunkt.

Se:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.

Verbformen:

cantat

kan analyseres:

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Det synlige grundled:

puella

står i:

singularis

Vi får altså en forbindelse mellem:

PUELLA
↓
singularis

og:

CANTAT
↓
3. person
singularis

Verbets tal er derfor et vigtigt spor i analysen af grundleddet.

Singularis og pluralis

Sammenlign:

Puella cantat.
↓
Pigen synger.

med:

Puellae cantant.
↓
Pigerne synger.

I den første:

puella
↓
singularis

cantat
↓
3. person
singularis

I den anden:

puellae
↓
pluralis

cantant
↓
3. person
pluralis

Vi kan derfor bruge denne kontrol:

SYNLIGT grundled
↓
tal

finit verbform
↓
tal

PASSER DE
SAMMEN?

Det hjælper især, når en latinsk form kan have flere mulige analyser.

Person hører til verbformen

Det er vigtigt ikke at blande personen og grundleddet sammen.

Se:

cantat
↓
3. person
singularis

personen er en bøjningskategori på den finit verbform.

grundleddet er et sætningsled.

Derfor:

person
≠
grundled

Men verbets person fortæller os noget om, hvilket grundled der passer til verbformen.

Det bliver særlig vigtigt, når grundleddet ikke er synligt.

Latin kan udelade subjektet

Se:

Amo.
↓
Jeg elsker.

Der står ikke:

ego
↓
jeg

alligevel kan vi forstå:

JEG ELSKER

fordi:

amo

er:

1. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Verbformen viser altså allerede:

HVEM?
↓
1. person singularis
↓
jeg

Latin behøver derfor ikke altid et selvstændigt ord som grundled.

Underforstået subjekt

Sammenlign:

Ego amo.
↓
Jeg elsker.

med:

Amo.
↓
Jeg elsker.

I den første sætning er grundleddet synligt:

ego
↓
personligt stedord
↓
grundled

I den anden er grundleddet underforstået:

amo
↓
1. person
singularis
↓
underforstået grundled
↓
jeg

Det er meget almindeligt i latin.

Verbets person og numerus kan vise subjektet

Sammenlign:

Derfor er en af de første opgaver ved latinsk sætningsanalyse:

FIND DEN
finit verbform
↓
BESTEM
person
+
tal

Det fortæller meget om det mulige grundled.

Tredje person kræver sammenhæng

Ved:

amat

ved vi:

3. person
singularis

Men verbformen alene fortæller ikke:

HAN?
HUN?
DEN?
DET?

Det må bestemmes ud fra sammenhængen.

Se:

Puella in urbe habitat.
↓
Pigen bor i byen.

Derefter:

Puerum amat.
↓
Hun elsker drengen.

I den anden sætning står ikke et synligt grundled.

Men sammenhængen gør det naturligt at forstå:

underforstået grundled
↓
puella
↓
hun

Analysen bygger altså på:

VERBFORM
+
KONTEKST

Et synligt pronomen kan fremhæve subjektet

Latin kan godt bruge et personligt stedord som synligt grundled.

Se:

Ego amo.
↓
Jeg elsker.

Men fordi:

amo

allerede viser:

1. person
singularis

er ego ikke nødvendigt blot for at identificere grundleddet.

Et synligt pronomen kan derfor bruges, når personen fx skal fremhæves eller sættes i kontrast.

Sammenlign:

Amo.
↓
Jeg elsker.

med:

Ego amo.
↓
JEG elsker.

Den præcise nuance afhænger af sammenhængen.

Sammenlign med dansk

På dansk er et synligt grundled normalt nødvendigt:

Jeg kommer.

På latin kan man sige:

Venio.
↓
Jeg kommer.

Verbformen:

venio

viser:

1. person
singularis

Derfor kan man tænke:

DANSK
↓
SUBJEKTET UDTRYKKES
OFTE MED ET SELVSTÆNDIGT ORD

LATIN
↓
SUBJEKTET KAN VÆRE
INDEHOLDT I INFORMATIONEN
I VERBFORMEN

Det er en af de vigtigste forskelle, når man går fra dansk til latin.

Subjektet står ikke nødvendigvis først

Latin har friere ordstilling end dansk.

Se:

Puella puerum videt.
↓
Pigen ser drengen.

men også:

Puerum puella videt.
↓
Pigen ser drengen.

I begge sætninger er:

puella
↓
nævnefald
↓
grundled

mens:

puerum
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Vi kan derfor ikke bruge reglen:

FØRSTE ORD
=
grundled

Kasus og verbform er langt vigtigere spor.

Subjektet kan også stå efter verbet

Se:

Venit puella.
↓
Pigen kommer.

Her kommer:

venit
↓
udsagnsled

før:

puella
↓
grundled

Men puella står stadig i:

nævnefald

og passer med:

venit
↓
3. person
singularis

Analysen er derfor:

Venit     puella.
  ○          ×

Ordplaceringen ændrer ikke selve rollen som grundled.

Kasus hjælper, når ordstillingen er fri

Se:

Puerum puella amat.
↓
Pigen elsker drengen.

Hvis vi kun læste fra venstre mod højre, kunne vi tage fejl.

Men morfologien viser:

puerum
↓
genstandsfald

puella
↓
nævnefald

og:

amat
↓
3. person
singularis
aktiv handleform

Dermed kan vi analysere:

Puerum     puella     amat.
   Δ          ×         ○

Altså:

puella
↓
grundled

puerum
↓
direkte genstandsled

amat
↓
udsagnsled

Her er nævnefaldet et vigtigt spor, men hele sætningsstrukturen bekræfter analysen.

Subjektet kan bestå af flere ord

Et latinsk grundled behøver ikke bestå af ét enkelt ord.

Se:

Bona puella cantat.
↓
Den gode pige synger.

På ordniveau:

bona
↓
tillægsord

puella
↓
navneord

Begge står i:

femininum
singularis
nævnefald

Men på sætningsniveau er hele:

bona puella
↓
den gode pige
↓
grundled

Altså:

Bona puella     cantat.
     ×             ○

Kongruens hjælper med at samle subjektet

I:

Bona puella cantat.

kongruerer:

bona

med:

puella

i:

køn
tal
kasus

Vi får:

bona
↓
femininum
singularis
nævnefald

puella
↓
femininum
singularis
nævnefald

Det hjælper os med at se, at de to ord hører sammen:

bona puella
↓
ÉT LED
↓
grundled

Det viser, hvorfor morfologisk analyse er så vigtig for den latinske syntaks.

Et talord kan indgå i subjektet

Se:

Duo pueri currunt.
↓
To drenge løber.

På ordniveau:

duo
↓
talord

pueri
↓
navneord

På sætningsniveau:

duo pueri
↓
grundled

Verbformen:

currunt

står i:

3. person
pluralis

Det passer til:

duo pueri
↓
pluralis

Vi kan altså igen bruge tallet som kontrol.

Flere led kan tilsammen danne subjektet

Se:

Puer et puella veniunt.
↓
Drengen og pigen kommer.

Her har vi:

puer
↓
navneord

et
↓
bindeord

puella
↓
navneord

Men hele:

puer et puella

danner grundleddet.

Verbformen:

veniunt

står derfor i:

3. person
pluralis

Vi får:

Puer et puella     veniunt.
       ×               ○

Det sammensatte grundled forklarer pluralis i verbformen.

Aktiv og passiv

handleformen er også vigtig, når vi analyserer grundleddet.

Sammenlign først aktiv:

Puer puellam amat.
↓
Drengen elsker pigen.

Her er:

puer
↓
nævnefald
↓
grundled

og:

puellam
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

Men i passiv:

Puella a puero amatur.
↓
Pigen bliver elsket af drengen.

er:

puella
↓
nævnefald
↓
grundled

mens:

a puero
↓
af drengen

angiver den person, der udfører handlingen.

Den handlende er ikke altid subjektet

Det passive eksempel er vigtigt.

Se:

Puella a puero amatur.
↓
Pigen bliver elsket af drengen.

Den, der udfører handlingen, er:

puer
↓
drengen

Men grundleddet er:

puella
↓
pigen

Derfor:

DEN HANDLENDE
≠
ALTID grundleddet

I en aktiv sætning:

Puer puellam amat.

falder de to ofte sammen:

puer
↓
grundled
↓
den, der elsker

Men i passiv:

Puella a puero amatur.

er de adskilt:

puella
↓
grundled

a puero
↓
den handlende

Det er derfor vigtigt at undersøge handleformen på verbformen.

Fra aktivt objekt til passivt subjekt

Sammenlign:

Puer puellam amat.
↓
Drengen elsker pigen.

med:

Puella a puero amatur.
↓
Pigen bliver elsket af drengen.

I aktiv:

puellam
↓
genstandsfald
↓
direkte genstandsled

I passiv:

puella
↓
nævnefald
↓
grundled

Vi kan vise ændringen:

AKTIV

puellam
↓
direkte genstandsled

PASSIV

puella
↓
grundled

Det er et af de tydeligste steder, hvor syntaks og morfologi arbejder sammen.

Perfektum passiv viser subjektet gennem kongruens

Se:

Puella amata est.
↓
Pigen er blevet elsket.

Her er:

puella
↓
femininum
singularis
nævnefald
↓
grundled

Det perfekte participium:

amata

står også i:

femininum
singularis
nævnefald

Det kongruerer med grundleddet.

Sammenlign:

Puer amatus est.
↓
Drengen er blevet elsket.

Puella amata est.
↓
Pigen er blevet elsket.

Pueri amati sunt.
↓
Drengene er blevet elsket.

Puellae amatae sunt.
↓
Pigerne er blevet elsket.

Her kan kongruensen hjælpe os med at identificere grundleddet.

Subjektet ved esse

Ved former af sum, esse kan flere ord stå i nævnefald.

Se:

Marcus magister est.
↓
Marcus er lærer.

Her er:

Marcus
↓
nævnefald
↓
grundled

og:

magister
↓
nævnefald
↓
prædikativ

På samme måde:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

har:

puella
↓
grundled

mens:

laeta
↓
prædikativ

Derfor er sum-konstruktioner et vigtigt sted at huske:

FLERE FORMER
I nævnefald
↓
IKKE NØDVENDIGVIS
FLERE grundleddene

Ikke alle latinske sætninger har et almindeligt subjekt

Det almindelige mønster:

grundled
+
udsagnsled

er meget vigtigt.

Men latin har også upersonlige konstruktioner, hvor analysen ikke giver et almindeligt nominalt grundled på samme måde som i:

Puella cantat.

Det betyder, at vi ikke bør tvinge enhver latinsk sætning ind i reglen:

DER SKAL ALTID
STÅ ET navneord
I nævnefald
SOM grundled

Når der ikke findes et oplagt synligt grundled, skal vi først undersøge verbformen og konstruktionen.

Tre slags situationer

Når du leder efter grundleddet, kan du derfor møde mindst tre situationer.

1. Synligt subjekt

Puella cantat.
↓
Pigen synger.

puella
↓
grundled

2. Underforstået subjekt

Cantamus.
↓
Vi synger.

1. person
pluralis
↓
underforstået grundled
↓
vi

3. Konstruktion uden almindeligt nominalt subjekt

Her skal konstruktionen analyseres som sådan og ikke tvinges ind i et mønster med et synligt navneord i nævnefald.

Det bliver vigtigere, når vi senere arbejder med mere avanceret latinsk syntaks.

Fra form til subjekt

Når der står et muligt grundled i teksten, kan analysevejen se sådan ud:

PUELLA
↓
navneord
↓
femininum
singularis
nævnefald
↓
PASSER MED
CANTAT
↓
3. person
singularis
↓
SÆTNINGSSTRUKTUREN
PASSER
↓
grundled

Det er bedre end:

PUELLA
↓
nævnefald
↓
DERFOR grundled

For vi bruger flere oplysninger sammen.

Når subjektet er underforstået

Hvis der ikke findes et synligt grundled, kan arbejdsvejen være:

AMAMUS
↓
finit verbform
↓
1. person
pluralis
↓
HVILKET grundled
PASSER?
↓
vi
↓
UNDERFORSTÅET
grundled

På den måde går vi fra verbets morfologi til sætningsanalysen.

Fra morfologi til syntaks

Se:

Magnae puellae cantant.
↓
De store piger synger.

Først analyserer vi:

magnae
↓
tillægsord
↓
femininum
pluralis
nævnefald

puellae
↓
navneord
↓
femininum
pluralis
nævnefald

cantant
↓
udsagnsord
↓
3. person
pluralis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Derefter ser vi relationerne:

magnae
↔
puellae
↓
kongruens

puellae
↔
cantant
↓
pluralis

Så kan vi samle:

magnae puellae
↓
grundled

og:

cantant
↓
udsagnsled

Altså:

MORFOLOGI
↓
KONGRUENS
↓
SÆTNINGSSTRUKTUR
↓
grundled

En praktisk metode

Når du skal finde grundleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:

1. FIND DEN
   finit verbform

          ↓

2. BESTEM:

   person
   tal
   tid
   udsagnsmåde
   handleform

          ↓

3. SPØRG:

   FINDES DER ET
   SYNLIGT grundled?

          ↓

4. FIND EVENTUELLE
   FORMER I
   nævnefald

          ↓

5. UNDERSØG
   KONGRUENS OG
   tal

          ↓

6. SAML ORD,
   DER HØRER SAMMEN

   fx:

   bona puella

   duo pueri

   puer et puella

          ↓

7. KONTROLLÉR:

   PASSER DET MED
   VERBFORMEN?

          ↓

8. UNDERSØG
   handleformen

   især ved passiv

          ↓

9. HVIS DER IKKE ER
   ET SYNLIGT grundled:

   brug person
   og tal
   i verbformen

          ↓

10. BRUG
    SAMMENHÆNGEN

          ↓

11. BESTEM
    grundleddet

          ↓

12. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

finit verbform
↓
person + tal
↓
MULIG nævnefald
↓
KONGRUENS
↓
handleform
↓
KONTEKST
↓
grundled
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

I latin kan grundleddet være:

SYNLIGT

Puella cantat.
↓
puella
↓
grundled

eller:

UNDERFORSTÅET

Cantat.
↓
3. person
singularis
↓
han / hun

Et synligt nominalt grundled står normalt i:

nævnefald

men:

nævnefald
≠
grundled

Verbets:

person
+
tal

giver vigtige oplysninger om grundleddet.

Ordpositionen er ikke afgørende:

Puella puerum amat.

og:

Puerum puella amat.

kan begge have:

puella
↓
grundled

Ved passiv skal vi huske:

DEN HANDLENDE
≠
ALTID grundleddet

For eksempel:

Puella a puero amatur.
↓
puella
↓
grundled

selvom:

a puero
↓
af drengen

angiver den handlende.

Husk

På latin finder vi ikke grundleddet ved blot at spørge:

HVILKET ORD
STÅR FØRST?

eller:

HVILKET ORD
STÅR I nævnefald?

Vi kombinerer flere spor:

finit verbform
↓
person
↓
tal
↓
nævnefald
↓
KONGRUENS
↓
handleform
↓
KONTEKST

Et synligt grundled står normalt i nævnefald:

Puella cantat.
↓
puella
↓
nævnefald
↓
grundled

Men:

nævnefald
≠
grundled

Latin kan desuden udelade et synligt grundled:

Amo.
↓
Jeg elsker.

Amamus.
↓
Vi elsker.

Her viser verbets:

person
+
tal

det underforståede grundled.

Og ved passiv:

Puella a puero amatur.

er:

puella
↓
grundled

selvom drengen er den, der udfører handlingen.

Den praktiske arbejdsvej er:

FIND
den finitte verbform
↓
BESTEM
person OG tal
↓
FIND EVENTUELLE
FORMER I nævnefald
↓
UNDERSØG
KONGRUENS
↓
KONTROLLÉR
handleformen
↓
BRUG
KONTEKSTEN
↓
BESTEM
grundleddet
↓
OVERSÆT

Næste side handler om:

udsagnsled
↓
hvordan det allerede kendte
sætningsled kommer til udtryk
i latin