På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et grundled er.
Her er spørgsmålet derfor ikke:
HVAD ER ET grundled?
men:
HVORDAN GENKENDER OG ANALYSERER VI grundleddet I LATIN?
I latin er især fire ting vigtige:
Et latinsk grundled kan desuden være:
SYNLIGT
eller:
UNDERFORSTÅET
Det sidste er særlig vigtigt i latin.
Et synligt subjekt
Se:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
Her er:
puella ↓ pigen
det synlige grundled.
På ordniveau kan vi analysere:
På sætningsniveau:
puella ↓ grundled
Vi får altså:
nævnefaldet er her et vigtigt morfologisk spor.
Subjektet står normalt i nominativ
Når et nominalt grundled er udtrykt direkte i latin, står det normalt i nævnefald.
For eksempel:
Puer currit. ↓ Drengen løber.
Her er:
Et andet eksempel:
Puellae cantant. ↓ Pigerne synger.
Her er:
Det giver et nyttigt analyseprincip:
FORM I nævnefald ↓ KAN VÆRE ET SPOR MOD grundleddet
Men ikke:
Nominativ er ikke det samme som subjekt
Se:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Her står både:
puer
og:
laetus
i nævnefald.
Men de har forskellige syntaktiske roller.
mens:
laetus ↓ nævnefald ↓ prædikativ
Derfor:
nævnefald ↓ MORFOLOGI
mens:
grundled ↓ SYNTAX
Kasusformen hjælper analysen, men bestemmer ikke alene sætningsleddet.
Verbformen hjælper med at finde subjektet
I latin er den finit verbform et vigtigt holdepunkt.
Se:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
Verbformen:
cantat
kan analyseres:
3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Det synlige grundled:
puella
står i:
singularis
Vi får altså en forbindelse mellem:
PUELLA ↓ singularis
og:
CANTAT ↓ 3. person singularis
Verbets tal er derfor et vigtigt spor i analysen af grundleddet.
Singularis og pluralis
Sammenlign:
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
med:
Puellae cantant. ↓ Pigerne synger.
I den første:
puella ↓ singularis
cantat ↓ 3. person singularis
I den anden:
puellae ↓ pluralis
cantant ↓ 3. person pluralis
Vi kan derfor bruge denne kontrol:
PASSER DE SAMMEN?
Det hjælper især, når en latinsk form kan have flere mulige analyser.
Person hører til verbformen
Det er vigtigt ikke at blande personen og grundleddet sammen.
Se:
cantat ↓ 3. person singularis
personen er en bøjningskategori på den finit verbform.
grundleddet er et sætningsled.
Derfor:
Men verbets person fortæller os noget om, hvilket grundled der passer til verbformen.
Det bliver særlig vigtigt, når grundleddet ikke er synligt.
Latin kan udelade subjektet
Se:
Amo. ↓ Jeg elsker.
Der står ikke:
ego ↓ jeg
alligevel kan vi forstå:
JEG ELSKER
fordi:
amo
er:
1. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Verbformen viser altså allerede:
HVEM? ↓ 1. person singularis ↓ jeg
Latin behøver derfor ikke altid et selvstændigt ord som grundled.
Underforstået subjekt
Sammenlign:
Ego amo. ↓ Jeg elsker.
med:
Amo. ↓ Jeg elsker.
I den første sætning er grundleddet synligt:
ego ↓ personligt stedord ↓ grundled
I den anden er grundleddet underforstået:
Det er meget almindeligt i latin.
Verbets person og numerus kan vise subjektet
Sammenlign:
| Latin | person og tal | Underforstået grundled | Dansk |
|---|---|---|---|
| amo | 1. person singularis | jeg | jeg elsker |
| amas | 2. person singularis | du | du elsker |
| amat | 3. person singularis | han / hun / den / det | han/hun elsker |
| amamus | 1. person pluralis | vi | vi elsker |
| amatis | 2. person pluralis | I | I elsker |
| amant | 3. person pluralis | de | de elsker |
Derfor er en af de første opgaver ved latinsk sætningsanalyse:
FIND DEN finit verbform ↓ BESTEM person + tal
Det fortæller meget om det mulige grundled.
Tredje person kræver sammenhæng
Ved:
amat
ved vi:
3. person singularis
Men verbformen alene fortæller ikke:
HAN? HUN? DEN? DET?
Det må bestemmes ud fra sammenhængen.
Se:
Puella in urbe habitat. ↓ Pigen bor i byen.
Derefter:
Puerum amat. ↓ Hun elsker drengen.
I den anden sætning står ikke et synligt grundled.
Men sammenhængen gør det naturligt at forstå:
underforstået grundled ↓ puella ↓ hun
Analysen bygger altså på:
VERBFORM + KONTEKST
Et synligt pronomen kan fremhæve subjektet
Latin kan godt bruge et personligt stedord som synligt grundled.
Se:
Ego amo. ↓ Jeg elsker.
Men fordi:
amo
allerede viser:
1. person singularis
er ego ikke nødvendigt blot for at identificere grundleddet.
Et synligt pronomen kan derfor bruges, når personen fx skal fremhæves eller sættes i kontrast.
Sammenlign:
Amo. ↓ Jeg elsker.
med:
Ego amo. ↓ JEG elsker.
Den præcise nuance afhænger af sammenhængen.
Sammenlign med dansk
På dansk er et synligt grundled normalt nødvendigt:
Jeg kommer.
På latin kan man sige:
Venio. ↓ Jeg kommer.
Verbformen:
venio
viser:
1. person singularis
Derfor kan man tænke:
DANSK ↓ SUBJEKTET UDTRYKKES OFTE MED ET SELVSTÆNDIGT ORD
LATIN ↓ SUBJEKTET KAN VÆRE INDEHOLDT I INFORMATIONEN I VERBFORMEN
Det er en af de vigtigste forskelle, når man går fra dansk til latin.
Subjektet står ikke nødvendigvis først
Latin har friere ordstilling end dansk.
Se:
Puella puerum videt. ↓ Pigen ser drengen.
men også:
Puerum puella videt. ↓ Pigen ser drengen.
I begge sætninger er:
mens:
puerum ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
Vi kan derfor ikke bruge reglen:
FØRSTE ORD = grundled
Kasus og verbform er langt vigtigere spor.
Subjektet kan også stå efter verbet
Se:
Venit puella. ↓ Pigen kommer.
Her kommer:
venit ↓ udsagnsled
før:
puella ↓ grundled
Men puella står stadig i:
og passer med:
venit ↓ 3. person singularis
Analysen er derfor:
Venit puella. ○ ×
Ordplaceringen ændrer ikke selve rollen som grundled.
Kasus hjælper, når ordstillingen er fri
Se:
Puerum puella amat. ↓ Pigen elsker drengen.
Hvis vi kun læste fra venstre mod højre, kunne vi tage fejl.
Men morfologien viser:
puerum ↓ genstandsfald
puella ↓ nævnefald
og:
amat ↓ 3. person singularis aktiv handleform
Dermed kan vi analysere:
Puerum puella amat. Δ × ○
Altså:
puella ↓ grundled
puerum ↓ direkte genstandsled
amat ↓ udsagnsled
Her er nævnefaldet et vigtigt spor, men hele sætningsstrukturen bekræfter analysen.
Subjektet kan bestå af flere ord
Et latinsk grundled behøver ikke bestå af ét enkelt ord.
Se:
Bona puella cantat. ↓ Den gode pige synger.
På ordniveau:
bona ↓ tillægsord
puella ↓ navneord
Begge står i:
femininum singularis nævnefald
Men på sætningsniveau er hele:
bona puella ↓ den gode pige ↓ grundled
Altså:
Bona puella cantat.
× ○Kongruens hjælper med at samle subjektet
I:
Bona puella cantat.
kongruerer:
bona
med:
puella
i:
Vi får:
bona ↓ femininum singularis nævnefald
puella ↓ femininum singularis nævnefald
Det hjælper os med at se, at de to ord hører sammen:
bona puella ↓ ÉT LED ↓ grundled
Det viser, hvorfor morfologisk analyse er så vigtig for den latinske syntaks.
Et talord kan indgå i subjektet
Se:
Duo pueri currunt. ↓ To drenge løber.
På ordniveau:
duo ↓ talord
pueri ↓ navneord
På sætningsniveau:
duo pueri ↓ grundled
Verbformen:
currunt
står i:
3. person pluralis
Det passer til:
duo pueri ↓ pluralis
Vi kan altså igen bruge tallet som kontrol.
Flere led kan tilsammen danne subjektet
Se:
Puer et puella veniunt. ↓ Drengen og pigen kommer.
Her har vi:
puer ↓ navneord
et ↓ bindeord
puella ↓ navneord
Men hele:
puer et puella
danner grundleddet.
Verbformen:
veniunt
står derfor i:
3. person pluralis
Vi får:
Puer et puella veniunt.
× ○Det sammensatte grundled forklarer pluralis i verbformen.
Aktiv og passiv
handleformen er også vigtig, når vi analyserer grundleddet.
Sammenlign først aktiv:
Puer puellam amat. ↓ Drengen elsker pigen.
Her er:
og:
puellam ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
Men i passiv:
Puella a puero amatur. ↓ Pigen bliver elsket af drengen.
er:
mens:
a puero ↓ af drengen
angiver den person, der udfører handlingen.
Den handlende er ikke altid subjektet
Det passive eksempel er vigtigt.
Se:
Puella a puero amatur. ↓ Pigen bliver elsket af drengen.
Den, der udfører handlingen, er:
puer ↓ drengen
Men grundleddet er:
puella ↓ pigen
Derfor:
DEN HANDLENDE ≠ ALTID grundleddet
I en aktiv sætning:
Puer puellam amat.
falder de to ofte sammen:
puer ↓ grundled ↓ den, der elsker
Men i passiv:
Puella a puero amatur.
er de adskilt:
puella ↓ grundled
a puero ↓ den handlende
Det er derfor vigtigt at undersøge handleformen på verbformen.
Fra aktivt objekt til passivt subjekt
Sammenlign:
Puer puellam amat. ↓ Drengen elsker pigen.
med:
Puella a puero amatur. ↓ Pigen bliver elsket af drengen.
I aktiv:
puellam ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
I passiv:
Vi kan vise ændringen:
AKTIV puellam ↓ direkte genstandsled
PASSIV puella ↓ grundled
Det er et af de tydeligste steder, hvor syntaks og morfologi arbejder sammen.
Perfektum passiv viser subjektet gennem kongruens
Se:
Puella amata est. ↓ Pigen er blevet elsket.
Her er:
Det perfekte participium:
amata
står også i:
femininum singularis nævnefald
Det kongruerer med grundleddet.
Sammenlign:
Puer amatus est. ↓ Drengen er blevet elsket.
Puella amata est. ↓ Pigen er blevet elsket.
Pueri amati sunt. ↓ Drengene er blevet elsket.
Puellae amatae sunt. ↓ Pigerne er blevet elsket.
Her kan kongruensen hjælpe os med at identificere grundleddet.
Subjektet ved esse
Ved former af sum, esse kan flere ord stå i nævnefald.
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Her er:
og:
magister ↓ nævnefald ↓ prædikativ
På samme måde:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
har:
puella ↓ grundled
mens:
laeta ↓ prædikativ
Derfor er sum-konstruktioner et vigtigt sted at huske:
FLERE FORMER I nævnefald ↓ IKKE NØDVENDIGVIS FLERE grundleddene
Ikke alle latinske sætninger har et almindeligt subjekt
Det almindelige mønster:
er meget vigtigt.
Men latin har også upersonlige konstruktioner, hvor analysen ikke giver et almindeligt nominalt grundled på samme måde som i:
Puella cantat.
Det betyder, at vi ikke bør tvinge enhver latinsk sætning ind i reglen:
Når der ikke findes et oplagt synligt grundled, skal vi først undersøge verbformen og konstruktionen.
Tre slags situationer
Når du leder efter grundleddet, kan du derfor møde mindst tre situationer.
1. Synligt subjekt
Puella cantat. ↓ Pigen synger.
puella ↓ grundled
2. Underforstået subjekt
Cantamus. ↓ Vi synger.
3. Konstruktion uden almindeligt nominalt subjekt
Her skal konstruktionen analyseres som sådan og ikke tvinges ind i et mønster med et synligt navneord i nævnefald.
Det bliver vigtigere, når vi senere arbejder med mere avanceret latinsk syntaks.
Fra form til subjekt
Når der står et muligt grundled i teksten, kan analysevejen se sådan ud:
PUELLA ↓ navneord ↓ femininum singularis nævnefald ↓ PASSER MED CANTAT ↓ 3. person singularis ↓ SÆTNINGSSTRUKTUREN PASSER ↓ grundled
Det er bedre end:
For vi bruger flere oplysninger sammen.
Når subjektet er underforstået
Hvis der ikke findes et synligt grundled, kan arbejdsvejen være:
AMAMUS ↓ finit verbform ↓ 1. person pluralis ↓ HVILKET grundled PASSER? ↓ vi ↓ UNDERFORSTÅET grundled
På den måde går vi fra verbets morfologi til sætningsanalysen.
Fra morfologi til syntaks
Se:
Magnae puellae cantant. ↓ De store piger synger.
Først analyserer vi:
magnae ↓ tillægsord ↓ femininum pluralis nævnefald
cantant ↓ udsagnsord ↓ 3. person pluralis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Derefter ser vi relationerne:
magnae ↔ puellae ↓ kongruens
puellae ↔ cantant ↓ pluralis
Så kan vi samle:
magnae puellae ↓ grundled
og:
cantant ↓ udsagnsled
Altså:
MORFOLOGI ↓ KONGRUENS ↓ SÆTNINGSSTRUKTUR ↓ grundled
En praktisk metode
Når du skal finde grundleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:
1. FIND DEN finit verbform ↓ 2. BESTEM: person tal tid udsagnsmåde handleform ↓ 3. SPØRG: FINDES DER ET SYNLIGT grundled? ↓ 4. FIND EVENTUELLE FORMER I nævnefald ↓ 5. UNDERSØG KONGRUENS OG tal ↓ 6. SAML ORD, DER HØRER SAMMEN fx: bona puella duo pueri puer et puella ↓ 7. KONTROLLÉR: PASSER DET MED VERBFORMEN? ↓ 8. UNDERSØG handleformen især ved passiv ↓ 9. HVIS DER IKKE ER ET SYNLIGT grundled: brug person og tal i verbformen ↓ 10. BRUG SAMMENHÆNGEN ↓ 11. BESTEM grundleddet ↓ 12. OVERSÆT NATURLIGT
Kortere:
finit verbform ↓ person + tal ↓ MULIG nævnefald ↓ KONGRUENS ↓ handleform ↓ KONTEKST ↓ grundled ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
I latin kan grundleddet være:
SYNLIGT Puella cantat. ↓ puella ↓ grundled
eller:
UNDERFORSTÅET Cantat. ↓ 3. person singularis ↓ han / hun
Et synligt nominalt grundled står normalt i:
men:
Verbets:
giver vigtige oplysninger om grundleddet.
Ordpositionen er ikke afgørende:
Puella puerum amat.
og:
Puerum puella amat.
kan begge have:
puella ↓ grundled
Ved passiv skal vi huske:
DEN HANDLENDE ≠ ALTID grundleddet
For eksempel:
Puella a puero amatur. ↓ puella ↓ grundled
selvom:
a puero ↓ af drengen
angiver den handlende.
Husk
På latin finder vi ikke grundleddet ved blot at spørge:
HVILKET ORD STÅR FØRST?
eller:
HVILKET ORD STÅR I nævnefald?
Vi kombinerer flere spor:
finit verbform ↓ person ↓ tal ↓ nævnefald ↓ KONGRUENS ↓ handleform ↓ KONTEKST
Et synligt grundled står normalt i nævnefald:
Men:
Latin kan desuden udelade et synligt grundled:
Amo. ↓ Jeg elsker.
Amamus. ↓ Vi elsker.
Her viser verbets:
det underforståede grundled.
Og ved passiv:
Puella a puero amatur.
er:
puella ↓ grundled
selvom drengen er den, der udfører handlingen.
Den praktiske arbejdsvej er:
FIND den finitte verbform ↓ BESTEM person OG tal ↓ FIND EVENTUELLE FORMER I nævnefald ↓ UNDERSØG KONGRUENS ↓ KONTROLLÉR handleformen ↓ BRUG KONTEKSTEN ↓ BESTEM grundleddet ↓ OVERSÆT
Næste side handler om:
udsagnsled ↓ hvordan det allerede kendte sætningsled kommer til udtryk i latin
Begreber på denne side
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- personligt stedord – Et pronomen, der henviser til taleren, den tiltalte eller den eller det, der tales om.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- talord – Et ord, der angiver antal eller rækkefølge.
- bindeord – Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side