Entydighed og flertydighed

Når vi bruger sprog, forventer vi som regel, at andre kan forstå, hvad vi mener.

Men et ord, et udtryk eller en hel sætning kan nogle gange forstås på flere måder.

Det kaldes flertydighed.

Flertydighed er et bredt begreb. Det fortæller os, at der findes flere mulige fortolkninger, men ikke nødvendigvis hvorfor de findes.

På denne side skal vi derfor først skelne mellem:

• flertydighed på ordniveau
• flertydighed på sætningsniveau

Når flertydigheden findes på ordniveau, kan vi senere skelne mere præcist mellem flerbetydning og homonymi.

Hvad er entydighed?

Et sprogligt udtryk er entydigt, når det i den konkrete sammenhæng kun giver anledning til én relevant fortolkning.

Se for eksempel:

Katten sover på sofaen.

I en almindelig sammenhæng er det forholdsvis klart, hvad sætningen betyder.

Vi forstår:

• at der er en kat
• at katten sover
• at den befinder sig på en sofa

Sætningen giver ikke umiddelbart anledning til flere konkurrerende fortolkninger.

Vi kan derfor kalde den entydig i denne sammenhæng.

Hvad er flertydighed?

Et sprogligt udtryk er flertydighed, når det kan forstås på mere end én måde.

Det kan være et enkelt ord:

mus

Ordet kan blandt andet betegne:

1. et lille dyr
2. et redskab til en computer

Men en hel sætning kan også være flertydig:

Peter så manden med kikkerten.

Her kan sætningen blandt andet betyde:

1. Peter brugte en kikkert til at se manden.
2. Peter så den mand, der havde en kikkert.

I begge tilfælde findes der flere mulige fortolkninger.

Men årsagen til flertydigheden er forskellig.

Flertydighed kan opstå på forskellige måder

Det er derfor vigtigt at se flertydighed som et overordnet begreb.

Vi kan foreløbig opstille det sådan:

              FLERTYDIGHED
              (ambiguitet)
                   │
          ┌────────┴────────┐
          ▼                 ▼
     PÅ ORDNIVEAU      PÅ SÆTNINGSNIVEAU
          │                 │
          │                 └── fx fordi den
          │                     grammatiske struktur
          │                     kan forstås forskelligt
          │
     ┌────┴────┐
     ▼         ▼
FLERBETYDNING  HOMONYMI
 (polysemi)
     │         │
     │         └── ubeslægtede
     │             betydninger
     │
     └── beslægtede
         betydninger

Det betyder:

Flertydighed fortæller os, at flere fortolkninger er mulige.

Hvis flertydigheden findes i et ord, kan vi derefter undersøge, hvordan ordets forskellige betydninger hænger sammen.

Her bliver flerbetydning og homonymi relevante.

De er altså ikke nye ord for flertydighed. De hjælper os med at beskrive flertydighed på ordniveau mere præcist.

Flertydighed på ordniveau

Et enkelt ord kan have flere mulige betydninger.

Tag:

mus

Det kan betegne:

et dyr

eller:

et redskab til en computer

Hvis nogen blot siger:

Der er en mus.

kan begge fortolkninger i princippet være mulige.

Men hvis vi får mere information:

Der er en mus ved siden af tastaturet.

bliver computerbetydningen nærliggende.

Hvis vi derimod læser:

Katten har fanget en mus.

bliver dyrebetydningen nærliggende.

Ordet mus har altså flere mulige betydninger, men sammenhængen gør normalt én af dem relevant.

To former for flertydighed på ordniveau

Når et ord har flere betydninger, kan vi spørge:

Hænger betydningerne sammen?

Hvis de gør, taler vi om flerbetydning.

Hvis samme ordform har betydninger, der ikke hænger betydningsmæssigt sammen, taler vi om homonymi.

Et foreløbigt eksempel kan være:

Med hoved kan vi for eksempel tale om:

et menneskes hoved

hovedet på et søm

hovedet for en organisation

Betydningerne er forskellige, men de kan forbindes betydningsmæssigt.

Med bank kan vi blandt andet mene:

et pengeinstitut

eller:

slag

Her er betydningerne ikke beslægtede på samme måde.

Vi går meget mere grundigt ind i forskellen mellem flerbetydning og homonymi på næste side.

Det vigtigste her er at forstå hierarkiet:

Polysemi og homonymi er to måder, hvorpå flere betydninger kan være knyttet til ordformer. Begge kan give anledning til flertydighed.

Flertydighed på sætningsniveau

Flertydighed behøver ikke skyldes, at et enkelt ord har flere betydninger.

En hel sætning kan være flertydig, selv om vi kender betydningen af alle ordene.

Se igen:

Peter så manden med kikkerten.

Sætningen kan forstås på mindst to måder.

Fortolkning 1

Peter brugte en kikkert til at se manden.

Peter så manden
      │
      └── med kikkerten
          = Peter brugte kikkerten

Fortolkning 2

Peter så en mand, som havde en kikkert.

Peter så
      │
      └── manden med kikkerten
                  = manden havde kikkerten

Her har vi ikke brug for at give ordet kikkert to forskellige betydninger.

Flertydigheden opstår, fordi:

med kikkerten

kan forbindes med forskellige dele af sætningen.

Det er altså sætningens mulige grammatiske strukturer, der skaber forskellige fortolkninger.

Her mødes grammatik og semantik direkte:

Forskellig grammatisk struktur kan give forskellig betydning.

Samme overbegreb – forskellige årsager

Vi kan nu sammenligne de to tilfælde:

Begge dele er flertydighed, fordi flere fortolkninger er mulige.

Men vi analyserer ikke årsagen på samme måde.

Sammenhængen fjerner ofte flertydigheden

Selv om et ord har flere mulige betydninger, oplever vi sjældent alle betydningerne som lige mulige i en konkret tekst.

Se ordet:

bank

Hvis vi læser:

Hun hævede pengene i banken.

er betydningen klar.

Hvis vi læser:

Han fik bank i boksekampen.

vælger vi en anden betydning.

Vi bruger altså den sproglige sammenhæng til at afgøre, hvilken fortolkning der passer.

Det sker ofte så hurtigt, at vi slet ikke bemærker de andre mulige betydninger.

Et flertydigt ord gør ikke nødvendigvis sætningen flertydig

Det er en vigtig forskel.

Et ord kan have flere mulige betydninger i sproget, uden at den konkrete sætning er vanskelig at fortolke.

Tag igen:

mus

Ordet har flere betydninger.

Men:

Katten fangede musen.

vil i en almindelig sammenhæng blive forstået som dyret.

Og:

Klik på ikonet med musen.

vil blive forstået i forbindelse med computeren.

Vi kan derfor skelne mellem:

ORDET
har flere mulige betydninger
          │
          ▼
SAMMENHÆNGEN
giver information
          │
          ▼
ÉN BETYDNING
bliver den relevante

Det betyder, at vi ikke automatisk skal kalde en hel sætning flertydig, bare fordi et af ordene kan have flere betydninger.

Vi skal spørge:

Er der faktisk flere rimelige fortolkninger i den konkrete sammenhæng?

Flertydighed afhænger derfor også af sammenhængen

Se:

Han gik hen til banken.

Uden mere information kan vi måske være i tvivl om betydningen af banken.

Men hvis teksten fortsætter:

Han skulle hæve penge.

forsvinder tvivlen.

Sammenhængen hjælper os med at vælge den relevante fortolkning.

Det viser et vigtigt princip i semantikken:

Et sprogligt udtryk kan have flere mulige betydninger, men sammenhængen hjælper os ofte med at afgøre, hvilken betydning der er relevant.

Det princip vender vi tilbage til, når vi senere undersøger betydning i sætninger og tekster.

Flertydighed kan være utilsigtet

Nogle gange skaber flertydighed problemer.

Forestil dig en besked:

Mød læreren med bogen.

Hvem skal have bogen?

Det kan betyde:

Tag bogen med, når du møder læreren.

Men det kan også forstås som:

Mød den lærer, der har bogen.

Hvis sammenhængen ikke gør betydningen tydelig, kan modtageren blive i tvivl.

I instruktioner, regler og faglige tekster forsøger man derfor ofte at undgå unødig flertydighed.

Man kunne for eksempel skrive:

Tag bogen med, når du møder læreren.

Så bliver den ønskede betydning tydeligere.

Flertydighed kan også være bevidst

Flertydighed er ikke nødvendigvis en fejl.

Den kan bruges bevidst.

Det sker blandt andet i:

• humor
• reklamer
• overskrifter
• slogans
• litteratur
• ordspil

Her kan pointen netop være, at læseren opdager flere betydninger.

Flertydigheden bliver dermed et sprogligt virkemiddel.

I en semantisk analyse kan vi først undersøge:

Hvilke fortolkninger er mulige?

Derefter kan en bredere tekstanalyse spørge:

Hvorfor udnytter teksten flertydigheden, og hvilken virkning har den?

Flertydighed og ordspil

Ordspil bygger ofte på, at flere betydninger kan aktiveres samtidig.

Se:

Elektrikeren var helt spændt.

Ordet spændt kan blandt andet forbindes med:

• en følelsesmæssig tilstand
• elektrisk spænding

I en almindelig sammenhæng ville vi sandsynligvis vælge én af betydningerne.

Men fordi personen er elektriker, bliver den elektriske betydning også aktiveret.

Humoren opstår netop, fordi vi kan forstå udtrykket på mere end én måde.

Semantikken kan beskrive, hvilke betydninger der aktiveres.

Tekstanalysen kan derefter undersøge, hvilken virkning ordspillet har.

Flertydighed er ikke det samme som uklarhed

En formulering kan være vanskelig at forstå uden at være flertydig.

Se:

Situationen udviklede sig på en måde, der på baggrund af omstændighederne kunne opfattes som uhensigtsmæssig.

Sætningen er måske upræcis eller vanskelig at forstå.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at den har to klart forskellige fortolkninger.

Ved flertydighed kan vi normalt pege på mindst to mulige fortolkninger:

              UDTRYK
                │
        ┌───────┴───────┐
        ▼               ▼
 FORTOLKNING A     FORTOLKNING B

Ved almindelig uklarhed kan problemet i stedet være, at det er svært at afgøre præcist, hvad der menes.

Det er derfor ikke al sproglig uklarhed, der er flertydighed.

Flertydighed på tværs af sprog

Flertydighed bliver særlig interessant, når vi oversætter.

Et ord kan have flere betydninger på ét sprog, mens et andet sprog bruger forskellige ord for de samme betydninger.

En flertydighed kan derfor forsvinde i oversættelsen.

Det modsatte kan også ske:

En oversættelse kan skabe en flertydighed, som ikke fandtes på originalsproget.

En oversætter må derfor ikke kun spørge:

Hvilket ord svarer til dette ord?

Man må også spørge:

Hvilken betydning har ordet her?

Og nogle gange:

Er det vigtigt, at flere betydninger er mulige samtidig?

Det er især relevant ved:

• ordspil
• litterære tekster
• reklamer
• slogans
• kulturelt bestemte udtryk

Flertydighed viser dermed igen, hvorfor oversættelse ikke blot er udskiftning af ord mellem to sprog.

Sådan undersøger du flertydighed

Når du møder et ord, et udtryk eller en sætning, som kan forstås på flere måder, kan du arbejde i fire trin.

Trin 1: Find det flertydige sted

Spørg:

Hvad giver mulighed for flere fortolkninger?

Er det:

• et ord?
• et udtryk?
• sætningens grammatiske struktur?

Trin 2: Formuler fortolkningerne

Skriv de forskellige betydninger så tydeligt som muligt.

For eksempel:

Peter så manden med kikkerten.

Fortolkning 1: Peter brugte kikkerten.

Fortolkning 2: Manden havde kikkerten.

Trin 3: Find årsagen

Hvis flertydigheden ligger i et ord, kan du spørge:

Hvilke forskellige betydninger har ordet?

Senere kan du bruge flerbetydning og homonymi til at beskrive forholdet mellem betydningerne mere præcist.

Hvis flertydigheden ligger i sætningen, kan du spørge:

Hvilke forskellige grammatiske forbindelser er mulige?

Trin 4: Undersøg sammenhængen

Spørg:

Gør resten af teksten én fortolkning mere sandsynlig end de andre?

Hvis sammenhængen gør én betydning tydelig, opleves udtrykket måske ikke som flertydigt i praksis.

Hvis flere fortolkninger fortsat er mulige, kan vi undersøge, om flertydigheden er tilfældig eller bevidst.

En enkel analysemodel

Vi kan samle undersøgelsen sådan:

               SPROGLIGT UDTRYK
                      │
                      ▼
            KAN DET FORSTÅS PÅ
              FLERE MÅDER?
                      │
              ┌───────┴───────┐
              ▼               ▼
             NEJ              JA
              │               │
              ▼               ▼
          ENTYDIGT       FLERTYDIGT
                              │
                              ▼
                      HVOR OPSTÅR DET?
                              │
                   ┌──────────┴──────────┐
                   ▼                     ▼
                  ORD                 SÆTNING
                   │                     │
          ┌────────┴────────┐            │
          ▼                 ▼            ▼
     POLYSEMI           HOMONYMI     STRUKTUR
   beslægtede         ubeslægtede
   betydninger        betydninger
          │                 │            │
          └────────┬────────┴────────────┘
                   ▼
              SAMMENHÆNGEN
                   │
                   ▼
          HVILKEN FORTOLKNING
             ER RELEVANT?

Modellen viser samtidig, hvordan begreberne hænger sammen.

flertydighed er det brede begreb.

flerbetydning og homonymi hjælper os med at undersøge flertydighed på ordniveau mere præcist.

Kort opsummering

Et sprogligt udtryk er entydigt, når det i den konkrete sammenhæng kun giver anledning til én relevant fortolkning.

flertydighed betyder, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.

Flertydighed kan blandt andet opstå på to niveauer:

FLERTYDIGHED
│
├── på ordniveau
│   ├── flerbetydning (polysemi)
│   └── homonymi
│
└── på sætningsniveau
    └── fx flere mulige grammatiske strukturer

flerbetydning og homonymi er altså ikke andre ord for flertydighed.

De beskriver mere præcist forholdet mellem flere betydninger på ordniveau.

Sammenhængen hjælper os ofte med at afgøre, hvilken betydning eller fortolkning der er relevant.

Flertydighed kan være utilsigtet og skabe misforståelser, men den kan også bruges bevidst i blandt andet humor, ordspil, reklamer og litteratur.

På næste side undersøger vi forskellen mellem flerbetydning og homonymi mere grundigt.