fremsættende udsagnsmåde er den mest almindelige udsagnsmåde på dansk.
Den bruges, når vi fremsætter oplysninger, stiller spørgsmål eller beskriver noget.
| udsagnsord | Denne side |
|---|---|
| løbe | løber |
fremsættende udsagnsmåde er en udsagnsmåde.
Den bruges, når vi fortæller noget, spørger om noget eller beskriver en situation.
Eksempler:
- Peter læser en bog.
- Vi skal i skole.
- Det regner.
- Har du læst lektien?
I alle sætningerne står udsagnsordet i fremsættende udsagnsmåde.
fremsættende udsagnsmåde bruges i de fleste danske sætninger.
1. Oplysninger
- Peter spiller fodbold.
- Solen skinner.
- Hun læser en bog.
Her giver sætningen en oplysning.
2. Spørgsmål
- Har du lavet lektier?
- Kommer toget til tiden?
- Hvor bor du?
Selv om sætningen er et spørgsmål, står udsagnsordet stadig i fremsættende udsagnsmåde.
3. Beskrivelser
- Huset er rødt.
- Vand fryser ved 0 grader.
- København er Danmarks hovedstad.
Her beskriver sætningen en tilstand eller en generel sandhed.
Sammenlign disse sætninger.
| Sætning | udsagnsmåde |
|---|---|
| Peter læser bogen. | fremsættende udsagnsmåde |
| Læs bogen! | bydemåde |
| Hun kommer i morgen. | fremsættende udsagnsmåde |
| Kom i morgen! | bydemåde |
Den første sætning fortæller noget.
Den anden opfordrer nogen til at gøre noget.
Det er forskellen mellem fremsættende udsagnsmåde og bydemåde.
fremsættende udsagnsmåde har ikke én bestemt form.
Et udsagnsord står normalt i fremsættende udsagnsmåde, når sætningen:
- giver en oplysning
- beskriver en tilstand
- stiller et spørgsmål
fremsættende udsagnsmåde kan bruges sammen med alle de tid-former, du har lært.
| tid | Eksempel |
|---|---|
| nutid | Peter læser. |
| datid | Peter læste. |
| fremtid | Peter vil læse. |
| førnutid | Peter har læst. |
| førdatid | Peter havde læst. |
| førfremtid | Peter vil have læst. |
Hvis sætningen ikke er en opfordring eller en ordre, står udsagnsordet normalt i fremsættende udsagnsmåde.
Når du analyserer en sætning, kan du spørge:
Er sætningen en oplysning eller et spørgsmål?
Hvis svaret er ja, står udsagnsordet normalt i fremsættende udsagnsmåde.
Kun hvis sætningen er en opfordring eller en ordre, står udsagnsordet normalt i bydemåde.
Peter læser avisen.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Peter | grundled |
| læser | udsagnsled, nutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
| avisen | genstandsled |
Har du læst bogen?
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Har læst | udsagnsled, førnutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
| du | grundled |
| bogen | genstandsled |
Selv om ordstillingen er anderledes i et spørgsmål, står udsagnsordet stadig i fremsættende udsagnsmåde.
Det regnede hele dagen.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Det | grundled |
| regnede | udsagnsled, datid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
| hele dagen | adverbialled |
fremsættende udsagnsmåde kan bruges sammen med alle de tid-former, du har lært.
| tid | Eksempel |
|---|---|
| nutid | Peter løber. |
| datid | Peter løb. |
| fremtid | Peter vil løbe. |
| førnutid | Peter har løbet. |
| førdatid | Peter havde løbet. |
| førfremtid | Peter vil have løbet. |
tid fortæller, hvornår handlingen ses.
fremsættende udsagnsmåde fortæller, at udsagnet fremsættes som en oplysning eller et spørgsmål.
Både dansk og latin bruger fremsættende udsagnsmåde som den mest almindelige udsagnsmåde.
Den bruges til almindelige udsagn og spørgsmål.
Latin har flere udsagnsmåde-former end moderne dansk.
Dem lærer du senere.
| Almindeligt dansk | Dansk fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| fremsættende udsagnsmåde | indikativ | indicative | indicativus |
fremsættende udsagnsmåde er den mest almindelige udsagnsmåde.
Den bruges til:
- oplysninger
- beskrivelser
- spørgsmål
Når en sætning ikke er en opfordring eller en ordre, står udsagnsordet normalt i fremsættende udsagnsmåde.
På næste side ser vi på bydemåde – bydemåde.
Her lærer du, hvordan udsagnsord bruges til opfordringer, instruktioner og ordrer.
Begreber på denne side
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
- fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
- førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side