På de foregående sider har du lært, at mange ord kan bøjes.
Forskellige ordklasser har forskellige grammatisk kategori.
| Ordklasse | Grammatiske kategorier |
|---|---|
| navneord | køn, tal, bestemthed, kasus |
| udsagnsord | tid, udsagnsmåde, handleform |
| tillægsord | køn, tal, bestemthed, grad |
Nu skal vi se nærmere på bøjningen af tillægsord.
Et tillægsord beskriver et navneord eller stedord.
Eksempler:
- en stor bil
- et stort hus
- store biler
- den store bil
Det er det samme tillægsord:
stor
Men ordets form ændrer sig.
Det kaldes bøjning.
tillægsord bøjes af to forskellige grunde.
For det første bøjes de, så de passer til det navneord, de beskriver.
Denne grammatiske overensstemmelse kaldes kongruens.
For det andet kan de gradbøjes, når vi sammenligner egenskaber.
Eksempler:
| Tilpasning til navneord | Sammenligning |
|---|---|
| stor | stor |
| stort | større |
| store | størst |
Et tillægsord kan beskrives ved hjælp af fire **grammatisk kategori.
| grammatisk kategori | Hvad beskriver den? | Eksempel |
|---|---|---|
| køn | Navneordets køn | stor → stort |
| tal | Navneordets tal | stor → store |
| bestemthed | Om tillægsordet står ved et bestemt eller ubestemt navneord | stor → den store |
| grad | Sammenligning | stor → større → størst |
De tre første kategorier hænger tæt sammen med kongruens.
Når et tillægsord beskriver et navneord, tilpasses det typisk navneordets:
grad er anderledes.
Den afhænger ikke af navneordet, men bruges, når vi sammenligner personer, ting eller egenskaber.
bøjning og kongruens hænger tæt sammen, men betyder ikke det samme.
bøjning beskriver, at et ord ændrer form.
kongruens beskriver, hvorfor en bestemt form vælges.
Eksempel:
et stort hus
Tillægsordet stor bøjes til stort.
Det er bøjning.
At formen stort vælges, fordi hus er intetkøn, er kongruens.
Et andet eksempel er:
den store bil
Her vælges formen store, fordi navneordet står i bestemt form.
Når du analyserer et tillægsord, kan du bruge denne fremgangsmåde.
1. Find tillægsord
Eksempel:
den store bil
Tillægsordet er:
store
2. Find det ord, som tillægsord beskriver
Her beskriver store navneordet:
bil
3. Bestem kongruens
Undersøg, om tillægsordet passer til navneordets:
4. Bestem de grammatiske kategorier
Bestem derefter tillægsordets:
| Grammatisk kategori | Form | Eksempel |
|---|---|---|
| køn | fælleskøn | en stor bil |
| køn | intetkøn | et stort hus |
| tal | flertal | store biler |
| bestemthed | bestemt form | den store bil |
| grad | positiv | stor |
| grad | komparativ | større |
| grad | superlativ | størst |
Alle former stammer fra det samme tillægsord.
Dansk har forholdsvis få bøjningsformer for tillægsord.
På tysk og latin bøjes tillægsord mere.
Her tilpasses de blandt andet efter:
- køn
- tal
- bestemthed eller artiklens form
- kasus
Derudover kan de også gradbøjes.
Derfor spiller både kongruens og bøjning en større rolle end på dansk.
tillægsord kan bøjes på to måder.
De kan:
Når et tillægsord beskriver et navneord, kan du analysere det sådan:
- Find tillægsord.
- Find det navneord, som beskrives.
- Bestem kongruens.
- Bestem køn, tal, bestemthed og grad.
På de næste sider ser vi nærmere på de enkelte grammatiske kategorier.
Vi begynder med køn, derefter tal og bestemthed. Til sidst ser vi på grad, som bruges, når vi sammenligner egenskaber.
Begreber på denne side
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- grammatisk kategori – Et system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- bestemthed – En grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- grad – En grammatisk kategori, der bruges til at sammenligne egenskaber.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- bøjning – Ændring af et ords form efter grammatiske kategorier.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- flertal – Den form, der normalt betegner flere.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side