Sprogforståelse

Kommunikationssituation og kontekst

Når nogen siger eller skriver noget, sker det altid i en bestemt situation.

Der er nogen, der kommunikerer, nogen kommunikationen er rettet mod, og en sammenhæng, som hjælper os med at forstå det sagte.

Se:

Jeg kommer tilbage i morgen.

Vi forstår ordene.

Men vi kan ikke vide præcis, hvad ytringen betyder i situationen, før vi blandt andet ved:

  • hvem jeg er
  • hvornår ytringen bliver sagt
  • hvor personen kommer tilbage til
  • hvem ytringen er rettet mod

I pragmatikken kalder vi de forhold, der omgiver kommunikationen, for sammenhæng.

Kommunikationssituationen

En kommunikationssituation kan helt grundlæggende beskrives sådan:

AFSENDER
   │
   │ ytring
   ▼
MODTAGER

afsender er den, der siger, skriver eller på anden måde producerer meddelelsen.

modtager er den, som meddelelsen er rettet mod.

Men modellen mangler noget vigtigt.

Afsender og modtager befinder sig nemlig i en sammenhæng:

          KONTEKST
┌─────────────────────────┐
│                         │
│  AFSENDER               │
│     │                   │
│     │ ytring            │
│     ▼                   │
│  MODTAGER               │
│                         │
└─────────────────────────┘

Konteksten er med til at bestemme, hvordan ytringen bliver forstået.

Afsenderen

afsender er den person eller instans, der producerer en meddelelse.

Det kan for eksempel være:

  • en person i en samtale
  • en elev, der skriver en opgave
  • en journalist
  • en virksomhed
  • en myndighed
  • en forfatter

Når vi analyserer en ytring, kan vi derfor spørge:

Hvem er afsenderen?

Det kan være vigtigt, fordi den samme ytring kan få forskellig betydning afhængigt af, hvem der siger den.

Forestil dig:

Du skal aflevere opgaven i morgen.

Hvis afsenderen er en lærer, kan ytringen fungere som en besked eller et krav.

Hvis afsenderen er en klassekammerat, kan den snarere være en påmindelse.

Ordene er de samme.

Kommunikationssituationen er forskellig.

Modtageren

modtager er den person eller gruppe, som meddelelsen er rettet mod.

Modtageren hører eller læser ikke bare ordene.

Modtageren forsøger også at forstå:

Hvad mener afsenderen med dette?

Se:

Kan du lukke vinduet?

Modtageren kan selvfølgelig forstå spørgsmålets bogstavelige betydning.

Men i en almindelig situation vil modtageren sandsynligvis også forstå:

Afsenderen vil gerne have mig til at lukke vinduet.

Modtageren bruger altså situationen til at fortolke ytringen.

Afsender og modtager kan vide forskellige ting

Kommunikation bygger ofte på viden, som deltagerne deler.

Se:

Hun kommer også i morgen.

For at forstå ytringen skal modtageren blandt andet vide:

Hvem er hun?

Men måske ved afsenderen og modtageren allerede, hvem de taler om.

De behøver derfor ikke sige navnet.

Det viser noget vigtigt:

Det, der ikke står i ytringen, kan allerede være kendt i kommunikationssituationen.

Afsender og modtager kan have:

  • fælles erfaringer
  • tidligere samtaler
  • viden om bestemte personer
  • viden om situationen
  • almindelig viden om verden

Denne viden kan være nødvendig for at forstå kommunikationen.

Hensigten

Afsenderen har ofte et mål med sin kommunikation.

Det kalder vi afsenderens hensigt.

Se:

Pas på!

Ordene er meget korte.

Men afsenderens hensigt kan være:

at få modtageren til at opdage en fare og reagere.

Eller:

Det er koldt herinde.

Hensigten kan blot være at fortælle noget om temperaturen.

Men i en situation med et åbent vindue kan hensigten også være:

at få nogen til at lukke vinduet.

Når vi analyserer pragmatisk, spørger vi derfor ikke kun:

Hvad siger afsenderen?

Vi spørger også:

Hvad forsøger afsenderen at opnå ved at sige det?

Hensigt og virkning er ikke det samme

Det er vigtigt at skelne mellem, hvad afsenderen ønsker at opnå, og hvad der faktisk sker.

Forestil dig:

A: Det er koldt herinde.

A ønsker, at B skal lukke vinduet.

Men B svarer:

Ja, det er det.

og gør ikke mere.

Afsenderens hensigt var:

at få vinduet lukket.

Virkningen blev:

modtageren var enig i, at det var koldt.

Kommunikation lykkes altså ikke nødvendigvis på den måde, afsenderen havde tænkt.

Senere skal vi se nærmere på denne forskel, når vi arbejder med sproghandling.

Hvad er kontekst?

sammenhæng er de forhold omkring en ytring, som hjælper os med at forstå den.

Kontekst er derfor mere end ordene omkring en sætning.

Den kan blandt andet omfatte:

KONTEKST
│
├── hvem der kommunikerer
│
├── hvor kommunikationen foregår
│
├── hvornår den foregår
│
├── hvad der tidligere er blevet sagt
│
├── hvad deltagerne allerede ved
│
├── forholdet mellem deltagerne
│
└── den situation, de befinder sig i

Ikke alle dele er lige vigtige i alle situationer.

Nogle gange kan ét enkelt forhold ændre hele vores fortolkning.

Den sproglige sammenhæng

Noget af konteksten findes i selve teksten eller samtalen.

Se:

Peter købte en ny cykel. Den var meget dyr.

Vi forstår den som:

Peters nye cykel.

Den første sætning hjælper os altså med at forstå den næste.

Det kan vi kalde den sproglige sammenhæng.

Når vi læser en tekst, bruger vi hele tiden det foregående til at forstå det, der kommer bagefter.

Situationen omkring sproget

Men vi bruger også forhold, som ikke står i teksten.

Forestil dig, at to personer står ved en bus, og den ene siger:

Den kører nu!

Her kan situationen gøre det tydeligt, at den betyder:

bussen.

Vi behøver ikke nødvendigvis en tidligere sætning, der fortæller det.

Den fysiske situation giver os informationen.

Det er et centralt træk ved pragmatikken:

En del af det, vi skal bruge for at forstå en ytring, kan findes uden for selve sproget.

Tid og sted

Tid og sted kan være afgørende.

Se:

Vi mødes her i morgen.

Hvis sætningen står alene på et stykke papir, mangler vi vigtig information.

Vi må vide:

her      → hvor?

i morgen → hvornår?

Hvis en person siger sætningen på biblioteket mandag, kan den betyde:

Vi mødes på biblioteket tirsdag.

Hvis den samme sætning bliver sagt på stationen fredag, ændres både stedet og tidspunktet.

Ordene er de samme.

Referencen ændrer sig med kommunikationssituationen.

Dette skal vi undersøge nærmere under deiksis.

Forholdet mellem deltagerne

Forholdet mellem afsender og modtager kan også påvirke sproget.

Forestil dig, at nogen gerne vil have et vindue lukket.

En person kan sige:

Luk vinduet.

En anden kan sige:

Vil du lukke vinduet?

En tredje kan sige:

Kunne du måske lukke vinduet?

Valget kan blandt andet afhænge af:

  • hvor godt deltagerne kender hinanden
  • deres roller
  • deres alder
  • magtforhold
  • situationens alvor
  • sociale og kulturelle normer

Det betyder ikke, at én formulering altid er rigtig og en anden forkert.

Hvilken formulering der passer, afhænger af situationen.

Senere undersøger vi dette nærmere under høflighed.

Den samme ytring kan gøre forskellige ting

Konteksten kan også påvirke, hvilken handling en ytring udfører.

Se:

Du kommer klokken otte.

Forestil dig først, at to venner planlægger en fest:

A: Hvornår var det nu, jeg skulle komme?

B: Du kommer klokken otte.

Her kan B give en oplysning.

Forestil dig derefter, at en chef taler med en medarbejder:

Du kommer klokken otte i morgen.

Her kan ytringen fungere som et krav eller en ordre.

Den sproglige form er næsten den samme.

Men kommunikationen fungerer forskelligt.

Det er en af grundene til, at kontekst er vigtig, når vi senere undersøger sproghandling.

Det sagte er ikke altid hele meningen

Se:

A: Kommer Peter til festen?

B: Han skal arbejde klokken seks i morgen.

B siger direkte:

Peter skal arbejde klokken seks i morgen.

Men A kan måske forstå:

Peter kommer sandsynligvis ikke til festen.

Denne mening står ikke direkte i ordene.

Den bliver til gennem fortolkningen af ytringen i sammenhængen.

Det fører senere til vores skel mellem:

og til begrebet underforstået mening.

Kontekst betyder ikke, at alt kan betyde hvad som helst

Hvis konteksten er vigtig, kunne man måske tro:

Så kan en sætning vel betyde hvad som helst?

Nej.

Fortolkningen bygger stadig på det sprog, der faktisk bliver brugt.

Se:

Katten ligger på sofaen.

En bestemt situation kan hjælpe os med at forstå:

  • hvilken kat
  • hvilken sofa
  • hvorfor afsenderen fortæller det

Men konteksten kan ikke uden videre få katten til at betyde en cykel.

Vi kan derfor tænke sådan:

SPROGLIG BETYDNING
        +
KONTEKST
        │
        ▼
FORTOLKNING I SITUATIONEN

Semantik og pragmatik arbejder altså sammen.

En enkel model for pragmatisk fortolkning

Vi kan nu udvide vores første kommunikationsmodel:

                 KONTEKST
                    │
                    ▼
AFSENDER ───────► YTRING ───────► MODTAGER
   │                                  │
   │                                  │
hensigt                           fortolkning

Afsenderen producerer en ytring i en bestemt sammenhæng.

Modtageren forsøger at forstå ytringen ved hjælp af både sproget og konteksten.

Det er denne proces, mange af de næste pragmatiske begreber hjælper os med at beskrive mere præcist.

Når du analyserer en kommunikationssituation

Du kan begynde med fem spørgsmål:

1. Hvem er afsenderen?

2. Hvem er modtageren?

3. Hvad er situationen og konteksten?

4. Hvad siger afsenderen?

5. Hvad ser afsenderen ud til at ville opnå?

Se:

En lærer siger til en elev:

"Der ligger stadig en opgave på dit bord."

Vi kan undersøge:

Afsender: læreren

Modtager: eleven

Kontekst: måske er timen ved at slutte, og eleverne skal rydde op

Det sagte: der ligger en opgave på elevens bord

Mulig hensigt: at få eleven til at tage opgaven med sig eller rydde bordet

Det sidste står ikke direkte i ytringen.

Det må fortolkes ud fra situationen.

Kort opsummering

En kommunikationssituation består ikke kun af ord.

Når vi fortolker en ytring, kan vi blandt andet have brug for at kende:

Derfor kan:

den samme ytring forstås forskelligt i forskellige situationer.

De forskellige dele af kommunikationssituationen er grundlaget for den pragmatiske analyse.

På de næste sider ser vi derfor nærmere på først selve kommunikationssituationen og derefter den kontekst, som hjælper os med at fortolke en ytring.

Det første skridt er:

Kommunikationssituationen – hvem kommunikerer med hvem, og med hvilken hensigt?

Begreber på denne side

  • sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
  • afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
  • modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
  • hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
  • sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
  • deiksis – Henvisning med ord eller udtryk, hvis konkrete reference afhænger af kommunikationssituationen.
  • høflighed – Sproglige valg, der tager hensyn til relationen mellem samtaledeltagere og til deres sociale behov.
  • eksplicit mening – Den mening, som udtrykkes direkte i ytringen.
  • implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
  • underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side