3. konjugation – regere – Sprogforståelse

Verber i 3. konjugation følger et fælles bøjningsmønster, men mønstret ser på flere punkter anderledes ud end i 1. og 2. konjugation.

Du kan især kende dem på præsens navnemåde aktiv handleform:

-ere

Her er e kort.

For eksempel:

regere
↓
at styre

ducere
↓
at føre

scribere
↓
at skrive

mittere
↓
at sende

Det er især vigtigt at skelne 3. konjugation fra 2. konjugation.

Sammenlign med markeret vokallængde:

monēre
↓
2. konjugation
↓
langt ē

med:

regere
↓
3. konjugation
↓
kort e

I almindelige latinske tekster markeres vokallængden normalt ikke:

monere
regere

Derfor bruger vi infinitiven sammen med den første opslagsform:

moneo, monere
↓
2. konjugation

men:

rego, regere
↓
3. konjugation

På denne side bruger vi:

rego, regere, rexi, rectum
↓
styre

som modelverbum.

Vi begynder med bøjningsskemaerne, så du hurtigt kan få overblik over formerne.

Bøjningsmønstre

Her ser vi først på de seks tempora i fremsættende udsagnsmåde:

PRÆSENSSYSTEMET
│
├── nutid
├── imperfektum
└── fremtid

PERFEKTSYSTEMET
│
├── førnutid
├── førdatid
└── førfremtid

I aktiv handleform bruger præsenssystemet præsensstammen:

reg-

mens perfektsystemet bruger perfektstammen:

rex-

I 3. konjugation er det vigtigt, at der mellem stammen og personendelsen kan optræde forskellige vokaler:

reg-is

reg-it

reg-unt

Derfor skal formerne læres som et bøjningsmønster og ikke som en mekanisk kombination af:

reg-
+
den samme forbindelsesvokal
+
personendelse

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform – præsenssystemet

Det praktiske mønster er:

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	-o	-ebam	-am
2. person singularis	-is	-ebas	-es
3. person singularis	-it	-ebat	-et
1. person pluralis	-imus	-ebamus	-emus
2. person pluralis	-itis	-ebatis	-etis
3. person pluralis	-unt	-ebant	-ent

Anvendt på modelverbet:

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	rego	regebam	regam
2. person singularis	regis	regebas	reges
3. person singularis	regit	regebat	reget
1. person pluralis	regimus	regebamus	regemus
2. person pluralis	regitis	regebatis	regetis
3. person pluralis	regunt	regebant	regent

Se især nutid:

rego
regis
regit
regimus
regitis
regunt

Vi får:

-i-

i flere former:

regis
regit
regimus
regitis

men:

-u-

regunt

Det er et centralt træk ved 3. konjugations bøjningsmønster.

Futurum er ikke et b-mønster

I 1. og 2. konjugation har vi mødt former som:

amabit
↓
han / hun vil elske

monebit
↓
han / hun vil advare

Men 3. konjugation danner fremtid på en anden måde:

regam
reges
reget
regemus
regetis
regent

For eksempel:

reget
↓
han / hun vil styre

Vi skal derfor ikke danne:

*regibit

Det korrekte mønster er:

rego
↓
nutid
↓
han / hun? nej:
jeg styrer

men:

regam
↓
fremtid
↓
jeg vil styre

og:

regit
↓
han / hun styrer

mod:

reget
↓
han / hun vil styre

Forskellen mellem:

regit

og:

reget

er derfor grammatisk vigtig.

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform – perfektsystemet

I det aktive perfektsystem bruger vi perfektstammen:

rex-

Den kommer fra tredje hovedform:

rexi

Det praktiske bøjningsmønster er det samme som ved andre regelmæssige aktive perfektstammer:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	-i	-eram	-ero
2. person singularis	-isti	-eras	-eris
3. person singularis	-it	-erat	-erit
1. person pluralis	-imus	-eramus	-erimus
2. person pluralis	-istis	-eratis	-eritis
3. person pluralis	-erunt	-erant	-erint

Anvendt på modelverbet:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	rexi	rexeram	rexero
2. person singularis	rexisti	rexeras	rexeris
3. person singularis	rexit	rexerat	rexerit
1. person pluralis	reximus	rexeramus	rexerimus
2. person pluralis	rexistis	rexeratis	rexeritis
3. person pluralis	rexerunt	rexerant	rexerint

Her genfinder vi:

rex-
↓
perfektstamme

Bemærk den tydelige forskel mellem:

reg-
↓
præsensstamme

og:

rex-
↓
perfektstamme

Vi kan ikke forudsige:

rex-

sikkert ud fra:

rego, regere

alene.

Derfor skal vi kende tredje hovedform:

rexi

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform – præsenssystemet

I det passive præsenssystem får vi:

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	regor	regebar	regar
2. person singularis	regeris / regere	regebaris / regebare	regeris / regere
3. person singularis	regitur	regebatur	regetur
1. person pluralis	regimur	regebamur	regemur
2. person pluralis	regimini	regebamini	regemini
3. person pluralis	reguntur	regebantur	regentur

Se nutid:

regor
↓
jeg styres

regeris
↓
du styres

regitur
↓
han / hun styres

regimur
↓
vi styres

regimini
↓
I styres

reguntur
↓
de styres

Bemærk 2. person singularis:

regeris

kan også have formen:

regere

med betydningen:

du styres

Men:

regere

er samtidig præsens navnemåde aktiv handleform:

at styre

Sammenhængen må derfor afgøre analysen.

En vigtig tvetydighed i futurum passiv

I fremtid fremsættende udsagnsmåde passiv handleform får vi blandt andet:

regar
↓
jeg vil blive styret

regeris
↓
du vil blive styret

regetur
↓
han / hun vil blive styret

Bemærk:

regeris

kan også være:

2. person singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Altså kan samme skrevne form efter sammenhængen være:

regeris
↓
du styres

eller:

regeris
↓
du vil blive styret

Den konkrete sætning afgør analysen.

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform – perfektsystemet

Det passive perfektsystem dannes med:

kort tillægsform
+
en form af sum

Modelverbets kort tillægsform er:

rectus, recta, rectum
↓
styret

Med et maskulint grundled får vi:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	rectus sum	rectus eram	rectus ero
2. person singularis	rectus es	rectus eras	rectus eris
3. person singularis	rectus est	rectus erat	rectus erit
1. person pluralis	recti sumus	recti eramus	recti erimus
2. person pluralis	recti estis	recti eratis	recti eritis
3. person pluralis	recti sunt	recti erant	recti erunt

Med et feminint grundled får vi fx:

recta est
↓
hun blev /
er blevet styret

og:

rectae sunt
↓
de blev /
er blevet styret

Her er det vigtigste at kunne forbinde:

rectum
↓
fjerde hovedform

med:

rect-
↓
supin-/participialstamme

og:

rectus, recta, rectum
↓
kort tillægsform

Bøjningsformerne i sætninger

Nu kan vi se de seks indikativtempora i små sætninger.

Aktiv

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Rex populum regit.	Kongen styrer folket.
imperfektum	Rex populum regebat.	Kongen styrede folket.
fremtid	Rex populum reget.	Kongen vil styre folket.
førnutid	Rex populum rexit.	Kongen styrede / har styret folket.
førdatid	Rex populum rexerat.	Kongen havde styret folket.
førfremtid	Rex populum rexerit.	Kongen vil have styret folket.

Alle verbformerne er:

3. person
singularis
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Det, der ændrer sig, er tid:

regit
↓
nutid

regebat
↓
imperfektum

reget
↓
fremtid

rexit
↓
førnutid

rexerat
↓
førdatid

rexerit
↓
førfremtid

Passiv

De tilsvarende former i passiv handleform:

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Populus a rege regitur.	Folket styres af kongen.
imperfektum	Populus a rege regebatur.	Folket blev styret af kongen.
fremtid	Populus a rege regetur.	Folket vil blive styret af kongen.
førnutid	Populus a rege rectus est.	Folket blev / er blevet styret af kongen.
førdatid	Populus a rege rectus erat.	Folket var blevet styret af kongen.
førfremtid	Populus a rege rectus erit.	Folket vil være blevet styret af kongen.

Her ser vi igen forskellen mellem:

PRÆSENSSYSTEMET

regitur
regebatur
regetur

og:

PERFEKTSYSTEMET

rectus est
rectus erat
rectus erit

Modelverbet og de tre stammer

Modelverbet er:

rego, regere, rexi, rectum
↓
styre

De fire hovedformer er:

Hovedform	Grammatisk form
rego	1. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
regere	nutid navnemåde aktiv handleform
rexi	1. person singularis førnutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
rectum	supinum i `-um`

De viser tre tydeligt forskellige stammer.

Præsensstammen

rego, regere
↓
reg-

Den genfinder vi i præsenssystemet med forskellige forbindelsesvokaler:

regit
regebat
reget

regitur
regebatur
regetur

Perfektstammen

rexi
↓
rex-

Den genfinder vi i:

rexi
rexit
rexeram
rexerat
rexero
rexerit

Supin-/participialstammen

rectum
↓
rect-

Den genfinder vi i:

rectus
recta
rectum

og dermed i:

rectus est
rectus erat
rectus erit

Vi kan samle det:

rego, regere
↓
reg-
↓
præsensstamme

rexi
↓
rex-
↓
perfektstamme

rectum
↓
rect-
↓
supin-/participialstamme

konjugation viser derfor meget tydeligt, hvorfor verbets hovedformer er nødvendige.

Sådan genkender du 3. konjugation

Når du slår et verbum op, ser du på præsens navnemåde aktiv handleform sammen med den første opslagsform.

Se:

rego, regere
↓
styre

Infinitiven ender på:

-ere

med kort e.

Derfor:

rego, regere
↓
3. konjugation

Det samme gælder:

duco, ducere
↓
føre
↓
3. konjugation

scribo, scribere
↓
skrive
↓
3. konjugation

mitto, mittere
↓
sende
↓
3. konjugation

Sammenlign med 2. konjugation:

moneo, monēre
↓
2. konjugation

mod:

rego, regere
↓
3. konjugation

Uden markering af vokallængde:

monere
regere

kan infinitivernes slutning se ens ud.

Derfor bruger vi:

FØRSTE OPSLAGSFORM
+
INFINITIV

Forbindelsesvokalerne er vigtige

I 1. og 2. konjugation er præsensstammen ofte meget tydelig gennem paradigmet.

I 3. konjugation møder vi flere forskellige vokaler mellem stammen og endelsen.

Se:

reg-o

reg-i-s

reg-i-t

reg-i-mus

reg-i-tis

reg-u-nt

Det fælles er:

reg-
↓
præsensstamme

men overgangen fra stammen til personendelsen varierer.

I imperfektum får vi:

reg-e-ba-t

og i fremtid:

reg-e-t

Derfor er det nyttigt at tænke:

STAMME
+
BØJNINGSMØNSTER
+
PERSONENDELSE

snarere end:

STAMME
+
ÉN FAST VOKAL
+
ENDELSE

Sådan er formerne bygget

Se:

regebat
↓
han / hun styrede

Vi kan forenklet analysere:

reg-e-ba-t
│   │ │   │
│   │ │   └── 3. person singularis
│   │ │
│   │ └────── imperfektum
│   │
│   └──────── forbindelsesvokal
│
└──────────── præsensstamme

Den samlede analyse er:

regebat
│
├── rego, regere
├── 3. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Vi behøver ikke altid navngive hver enkelt forbindelsesvokal i en praktisk analyse.

Det vigtigste er at kunne genkende:

reg-
↓
verbet

-eb-
↓
imperfektummønstret

og:

-t
↓
3. person singularis

Læs verbformen fra højre

Se:

regebant
↓
de styrede

Fra højre:

-nt
↓
3. person pluralis

Derefter:

-ba-
↓
imperfektum

og resten peger på:

reg-
↓
rego, regere
↓
3. konjugation

Den samlede analyse bliver:

regebant
│
├── rego, regere
├── 3. konjugation
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Det samme princip kan bruges på andre verber:

ducebant
↓
de førte

scribetis
↓
I vil skrive

mittebatur
↓
han / hun blev sendt

Konjunktiv

Brugen af konjunktiv er behandlet på siden om udsagnsmåde.

Her koncentrerer vi os om bøjningsformerne i 3. konjugation.

nutid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	regam	regamus
2. person	regas	regatis
3. person	regat	regant

Se:

regat
↓
3. person singularis
nutid
konjunktiv
aktiv handleform

Sammenlign:

regit
↓
nutid
fremsættende udsagnsmåde

med:

regat
↓
nutid
konjunktiv

nutid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	regar	regamur
2. person	regaris / regare	regamini
3. person	regatur	regantur

Se:

regat
↓
aktiv

med:

regatur
↓
passiv

Begge er:

3. person
singularis
nutid
konjunktiv

Samme form kan høre til forskellige analyser

konjugation giver nogle tydelige eksempler på, at en form ikke altid kan analyseres uden sammenhæng.

Se:

regam

Den kan være:

1. person singularis
fremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform
↓
jeg vil styre

men også:

1. person singularis
nutid
konjunktiv
aktiv handleform

På samme måde kan:

regar

være:

1. person singularis
fremtid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform
↓
jeg vil blive styret

eller:

1. person singularis
nutid
konjunktiv
passiv handleform

Det viser et vigtigt analyseprincip:

FORM
↓
MULIGE ANALYSER
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
DEN RIGTIGE ANALYSE

imperfektum konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	regerem	regeremus
2. person	regeres	regeretis
3. person	regeret	regerent

Former som:

regeret

kan praktisk genkendes ud fra infinitiven:

regere

plus personendelsen:

regere-t
↓
regeret

Analysen er:

3. person
singularis
imperfektum
konjunktiv
aktiv handleform

imperfektum konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	regerer	regeremur
2. person	regereris / regerere	regeremini
3. person	regeretur	regerentur

Se:

regeretur
↓
3. person singularis
imperfektum
konjunktiv
passiv handleform

førnutid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	rexerim	rexerimus
2. person	rexeris	rexeritis
3. person	rexerit	rexerint

Her genfinder vi:

rex-
↓
perfektstamme

Bemærk:

rexerit

kan også være:

3. person singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Sammenhængen afgør analysen.

førdatid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	rexissem	rexissemus
2. person	rexisses	rexissetis
3. person	rexisset	rexissent

Se:

rexisset
↓
3. person singularis
førdatid
konjunktiv
aktiv handleform

Også her genfinder vi:

rex-
↓
perfektstamme

Perfektsystemet i konjunktiv passiv handleform

De passive perfektformer dannes med:

kort tillægsform
+
en form af sum

Med et maskulint grundled:

førnutid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	rectus sim	recti simus
2. person	rectus sis	recti sitis
3. person	rectus sit	recti sint

førdatid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	rectus essem	recti essemus
2. person	rectus esses	recti essetis
3. person	rectus esset	recti essent

Med et feminint grundled får vi fx:

recta sit

og:

recta esset

Participiet kongruerer med det ord, det hører til.

Imperativ

Brugen af bydemåde er behandlet på siden om udsagnsmåde.

I 3. konjugation er de centrale former:

tal	Form	Dansk
singularis	rege!	styr!
pluralis	regite!	styr!

Se:

Rege populum!

Styr folket!

og:

Regite populum!

Styr folket!

Formen viser, om der tales til én eller flere:

rege!
↓
2. person singularis

regite!
↓
2. person pluralis

Infinitiv og participier

navnemåde og participier er behandlet på deres egne sider.

Her er det vigtigste at kunne genkende formerne for 3. konjugation.

Infinitiv

regere
↓
at styre
↓
nutid
navnemåde
aktiv handleform

Den tilsvarende passive form er:

regi
↓
at blive styret
↓
nutid
navnemåde
passiv handleform

Her ser vi en vigtig forskel fra 1. og 2. konjugation.

Sammenlign:

amare
↓
amari

monere
↓
moneri

men:

regere
↓
regi

konjugation har altså:

-i

i præsens infinitiv passiv.

Participier

lang tillægsform:

regens
↓
styrende

kort tillægsform:

rectus, recta, rectum
↓
styret

På denne side er det især vigtigt at forbinde:

rectum
↓
fjerde hovedform
↓
rect-
↓
supin-/participialstamme

med:

rectus
recta
rectum

3. konjugation på -io

Inden for 3. konjugation findes en særlig type.

Et vigtigt modelverbum er:

capio, capere, cepi, captum
↓
tage

Infinitiven er:

capere

Derfor hører verbet til:

3. konjugation

Men den første opslagsform er:

capio
↓
jeg tager

Denne type kaldes ofte:

3. konjugation på -io

Den er ikke en femte hovedkonjugation.

Præsens i -io-typen

Se nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform:

Person	Latin	Dansk
1. sg.	capio	jeg tager
2. sg.	capis	du tager
3. sg.	capit	han / hun tager
1. pl.	capimus	vi tager
2. pl.	capitis	I tager
3. pl.	capiunt	de tager

Sammenlign med almindelig 3. konjugation:

Person	rego	capio
1. sg.	rego	capio
2. sg.	regis	capis
3. sg.	regit	capit
1. pl.	regimus	capimus
2. pl.	regitis	capitis
3. pl.	regunt	capiunt

Se især:

rego
↓
capio

og:

regunt
↓
capiunt

Imperfektum og futurum i -io-typen

I imperfektum får vi:

capiebam
↓
jeg tog /
var ved at tage

og fx:

capiebat
↓
han / hun tog

I fremtid får vi:

capiam
capies
capiet
capiemus
capietis
capient

For eksempel:

capiet
↓
han / hun vil tage

Sammenlign:

reget
↓
han / hun vil styre

med:

capiet
↓
han / hun vil tage

-io-typen følger altså på nogle punkter et mønster, der minder om 4. konjugation.

3. konjugation på -io og 4. konjugation

Sammenlign:

capio, capere
↓
3. konjugation på -io

med:

audio, audire
↓
4. konjugation

De kan ligne hinanden:

capio
audio

capiunt
audiunt

capiebat
audiebat

capiet
audiet

Men infinitiverne viser forskellen:

capere
↓
3. konjugation

audire
↓
4. konjugation

Derfor skal vi kende opslagsformerne.

Ikke-finitte former i -io-typen

Præsens navnemåde aktiv handleform:

capere
↓
at tage

Præsens navnemåde passiv handleform:

capi
↓
at blive taget

lang tillægsform:

capiens
↓
tagende

kort tillægsform:

captus, capta, captum
↓
taget

Hovedformerne viser igen de forskellige stammer:

capio, capere
↓
cap-
↓
præsenssystem

cepi
↓
cep-
↓
aktivt perfektsystem

captum
↓
capt-
↓
supin-/participialstamme

Flere verber i 3. konjugation

Flere almindelige latinske verber følger 3. konjugations mønster.

Hovedformer	Dansk
rego, regere, rexi, rectum	styre
duco, ducere, duxi, ductum	føre
scribo, scribere, scripsi, scriptum	skrive
mitto, mittere, misi, missum	sende

Og som særlig -io-type:

Hovedformer	Dansk
capio, capere, cepi, captum	tage

Sammenlign nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform:

regit
↓
han / hun styrer

ducit
↓
han / hun fører

scribit
↓
han / hun skriver

mittit
↓
han / hun sender

capit
↓
han / hun tager

Alle formerne er:

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

og alle verberne tilhører 3. konjugation.

Men perfektstammerne er meget forskellige:

rexi
↓
rex-

duxi
↓
dux-

scripsi
↓
scrips-

misi
↓
mis-

cepi
↓
cep-

Det viser tydeligt forskellen mellem:

KONJUGATION
↓
bøjningsklasse

og:

HOVEDFORMER
↓
de konkrete stammer

Fra tekstform til opslagsform

Se:

scribebant
↓
de skrev

Vi kan begynde fra højre.

Først:

-nt
↓
3. person pluralis

Derefter genkender vi:

-eb-
↓
imperfektum

og:

scrib-
↓
præsensstamme

Vi finder:

scribo, scribere, scripsi, scriptum
↓
skrive

Infinitiven:

scribere

viser:

3. konjugation

Den samlede analyse bliver:

scribebant
│
├── scribo, scribere, scripsi, scriptum
├── skrive
├── 3. konjugation
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Arbejdsvejen er:

TEKSTFORM

scribebant
↓
PERSON + NUMERUS

3. person pluralis
↓
TEMPUSMØNSTER

imperfektum
↓
STAMME

scrib-
↓
OPSLAGSFORMER

scribo, scribere,
scripsi, scriptum
↓
DANSK BETYDNING

skrive
↓
KONJUGATION

3. konjugation
↓
SAMLET
BØJNINGSANALYSE

Fra verbform til sætningsanalyse

Se:

Rex populum regebat.

Kongen styrede folket.

Først analyserer vi:

regebat

på ordniveau:

regebat
│
├── rego, regere
├── 3. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Derefter går vi til sætningsniveauet:

Rex     populum     regebat.
 ×          Δ          ○

Her er:

Rex
↓
grundled

populum
↓
direkte genstandsled

regebat
↓
udsagnsled

Vi skal altså holde:

ORDNIVEAU
↓
3. konjugation
3. person
singularis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

adskilt fra:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
grundled
direkte genstandsled
udsagnsled

Sammenlign med passiv

Se:

Populus a rege regebatur.

Folket blev styret af kongen.

Verbformen er:

regebatur
↓
blev styret

Den kan analyseres:

regebatur
│
├── rego, regere
├── 3. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

På sætningsniveau:

Populus     a rege     regebatur.
   ×                       ○

Her er:

Populus
↓
grundled

regebatur
↓
udsagnsled

og:

a rege
↓
af kongen
↓
angiver den handlende person

Vi går:

VERBFORM
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
FORSTÅELSE
↓
OVERSÆTTELSE

En praktisk metode

Når du møder en verbform, der kan høre til 3. konjugation, kan du arbejde sådan:

1. FIND VERBALFORMEN

          ↓

2. FIND EN DANSK
   GRUNDBETYDNING,
   HVIS DU KENDER DEN

          ↓

3. SE PÅ SLUTNINGEN

          ↓

4. BESTEM person
   OG tal

          ↓

5. GENKEND
   BØJNINGSMØNSTRET

          ↓

6. FIND STAMMEN

          ↓

7. FIND VERBETS
   OPSLAGSFORMER

          ↓

8. SE PÅ INFINITIVEN

   -ere
      ↓
   3. konjugation

          ↓

9. BRUG OGSÅ DEN
   FØRSTE OPSLAGSFORM

   fx:

   rego, regere

          ↓

10. UNDERSØG OM
    VERBET ER EN
    -io-TYPE

    fx:

    capio, capere

          ↓

11. BESTEM tid

          ↓

12. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

13. BESTEM handleform

          ↓

14. VÆR OPMÆRKSOM
    PÅ FORMER MED
    FLERE MULIGE
    ANALYSER

          ↓

15. LAV DEN SAMLEDE
    BØJNINGSANALYSE

          ↓

16. GÅ TIL
    SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

17. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

TEKSTFORM
↓
STAMME OG BØJNINGSMØNSTER
↓
OPSLAGSFORMER
↓
DANSK BETYDNING
↓
3. KONJUGATION
↓
EVENTUEL -io-TYPE
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS + DIATESE
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

konjugation genkendes især på præsens navnemåde aktiv handleform:

-ere

med kort e.

Modelverbet er:

rego, regere, rexi, rectum
↓
styre

De tre centrale stammer er:

reg-
↓
præsensstamme

rex-
↓
perfektstamme

rect-
↓
supin-/participialstamme

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform

Person	nutid	imperfektum	fremtid	førnutid	førdatid	førfremtid
1. sg.	rego	regebam	regam	rexi	rexeram	rexero
2. sg.	regis	regebas	reges	rexisti	rexeras	rexeris
3. sg.	regit	regebat	reget	rexit	rexerat	rexerit
1. pl.	regimus	regebamus	regemus	reximus	rexeramus	rexerimus
2. pl.	regitis	regebatis	regetis	rexistis	rexeratis	rexeritis
3. pl.	regunt	regebant	regent	rexerunt	rexerant	rexerint

Centrale former i konjunktiv

nutid
↓
regam
regas
regat
regamus
regatis
regant

imperfektum
↓
regerem
regeres
regeret
regeremus
regeretis
regerent

førnutid
↓
rexerim
rexeris
rexerit
rexerimus
rexeritis
rexerint

førdatid
↓
rexissem
rexisses
rexisset
rexissemus
rexissetis
rexissent

bydemåde

rege!
↓
styr!
↓
singularis

regite!
↓
styr!
↓
pluralis

Ikke-finitte former

regere
↓
at styre
↓
navnemåde

regi
↓
at blive styret
↓
passiv navnemåde

regens
↓
styrende
↓
lang tillægsform

rectus, recta, rectum
↓
styret
↓
kort tillægsform

3. konjugation på -io

capio, capere, cepi, captum
↓
tage

Se især:

capio
capiunt
capiebat
capiet
capiens

Denne type hører stadig til:

3. konjugation

Husk

konjugation er et bøjningsmønster for latinske verber.

Du genkender den især på:

-ere

med kort e i præsens navnemåde aktiv handleform:

regere
ducere
scribere
mittere

Modelverbet er:

rego, regere, rexi, rectum
↓
styre

Hovedformerne viser tre tydeligt forskellige stammer:

rego, regere
↓
reg-
↓
præsensstamme

rexi
↓
rex-
↓
perfektstamme

rectum
↓
rect-
↓
supin-/participialstamme

Præsensstammen optræder med forskellige forbindelsesvokaler:

regis
regit
regimus
regitis
regunt

I imperfektum får vi fx:

regebat
↓
han / hun styrede

I fremtid får vi:

reget
↓
han / hun vil styre

konjugation bruger altså ikke 1. og 2. konjugations b-futurum:

amabit
monebit

men:

reget

Det aktive perfektsystem bruger:

rex-

for eksempel:

rexit
↓
han / hun styrede /
har styret

rexerat
↓
han / hun havde styret

rexerit
↓
han / hun vil have styret

Det passive perfektsystem bruger:

rectus, recta, rectum
+
sum

for eksempel:

rectus est
↓
han blev /
er blevet styret

En særlig type inden for 3. konjugation er:

capio, capere
↓
tage
↓
3. konjugation på -io

Den kan ligne 4. konjugation:

capio
capiunt
capiebat
capiet

men infinitiven viser:

capere
↓
3. konjugation

mod:

audire
↓
4. konjugation

konjugation giver også flere former, hvor sammenhængen er nødvendig for analysen.

For eksempel:

regam

kan være:

fremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform
1. person singularis

eller:

nutid
konjunktiv
aktiv handleform
1. person singularis

Derfor arbejder vi ikke kun:

FORM
↓
ENDELSE

men:

FORM
↓
MULIGE ANALYSER
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
SAMLET ANALYSE

Når du analyserer en form i 3. konjugation, er arbejdsvejen:

GENKENDE FORMEN
↓
FINDE STAMMEN
↓
FINDE OPSLAGSFORMERNE
↓
GENKENDE
3. KONJUGATION
↓
UNDERSØGE
EVENTUEL -io-TYPE
↓
BESTEMME
PERSON
NUMERUS
TEMPUS
MODUS
DIATESE
↓
BRUGE SAMMENHÆNGEN
VED TVETYDIGE FORMER
↓
GÅ VIDERE TIL
SÆTNINGSANALYSEN

Det samme princip kan nu bruges på det sidste regelmæssige hovedmønster:

4. KONJUGATION
↓
audio, audire
↓
høre

Begreber på denne side

navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
lang tillægsform – Et participium, der typisk udtrykker en handling eller tilstand, som er samtidig med hovedhandlingens tidspunkt.
person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side