Sammenligninger

En sammenligning forbinder to ting ved at fremhæve en lighed mellem dem.

Se:

Han kæmper som en løve.

Her bliver personen sammenlignet med en løve.

Sammenligningen fortæller ikke, at personen bogstaveligt er en løve.

Den fremhæver en lighed, for eksempel:

mod
styrke
kampvilje

Sammenligninger står derfor tæt på metafor, men forbindelsen mellem de to områder bliver gjort mere tydelig.

Sammenligning og metafor

Sammenlign:

Han er en løve.

og:

Han kæmper som en løve.

Den første er en metafor.

Den anden er en sammenligning.

Vi kan opstille forskellen sådan:

METAFOR

Han er en løve.

PERSON
  │
  │ egenskaber overføres fra
  ▼
LØVE


SAMMENLIGNING

Han kæmper som en løve.

PERSON  ↔  LØVE
        lighed

Ved metaforen formuleres forbindelsen direkte.

Ved sammenligningen markeres forbindelsen som en lighed.

Typiske ord i sammenligninger

Sammenligninger markeres ofte med ord som:

som

ligesom

som om

For eksempel:

Hun løb som vinden.

Han sov som en sten.

Barnet klamrede sig til hende som en koala.

Det føltes som om tiden stod stille.

Sådanne ord hjælper os med at opdage, at to ting eller situationer bliver sammenlignet.

Men det vigtigste er ikke selve ordet som.

Det afgørende er, at teksten opstiller en betydningsmæssig lighed mellem to områder.

Ikke alle sætninger med “som” er billedlige sammenligninger

Det er vigtigt ikke automatisk at kalde enhver formulering med som en billedlig sammenligning.

Se:

Hun arbejder som lærer.

Her betyder som lærer:

i egenskab af lærer.

Vi sammenligner ikke personen billedligt med en lærer.

Eller:

Gør som jeg siger.

Her betyder som noget i retning af:

på den måde, jeg siger.

Derfor skal vi ikke bare lede efter ordet som.

Vi skal spørge:

Bliver én ting faktisk sammenlignet med noget andet for at fremhæve en lighed?

Hvad består en sammenligning af?

En billedlig sammenligning har typisk tre dele.

Se:

Hun er stærk som en okse.

Vi har:

1. det, der beskrives

> hun

1. det, der sammenlignes med

> en okse

1. den egenskab, der danner forbindelsen

> styrke

Vi kan opstille:

HUN
 │
 │ sammenlignes med
 ▼
OKSE
 │
 ▼
STYRKE

I nogle sammenligninger er egenskaben skrevet direkte:

Hun er stærk som en okse.

I andre skal vi selv udlede den:

Hun arbejder som en maskine.

Her kan ligheden for eksempel være:

vedholdenhed
effektivitet
konstant aktivitet

Den præcise fortolkning afhænger af sammenhængen.

Sammenligningen udvælger bestemte egenskaber

Ligesom ved metaforer overfører en sammenligning ikke alle egenskaber.

Hvis vi siger:

Hun løber som en gazelle.

kan den relevante lighed være:

hurtighed

eller:

lethed og elegance

Vi mener normalt ikke:

at hun har fire ben

eller:

at hun lever på savannen.

En god analyse spørger derfor:

Hvilken egenskab eller hvilke egenskaber er relevante i netop denne sammenhæng?

Sammenligninger kan gøre noget abstrakt konkret

Sammenligninger kan hjælpe os med at forstå noget, der ellers er svært at forestille sig.

Se:

Sorgen lå over huset som en tung tåge.

Sorg er abstrakt.

Tåge er noget fysisk, vi kan forestille os.

Tåge kan blandt andet forbindes med:

• noget, der omgiver os
• noget, der begrænser udsynet
• noget tungt eller trykkende
• noget, der er svært at slippe ud af

Sammenligningen gør dermed sorgen mere sanselig og konkret.

Sammenligninger kan skabe billeder

Se:

Søen lå som et spejl.

Sammenligningen kan fremhæve:

ro
glathed
genskin

Vi får et visuelt billede.

En mere neutral formulering kunne være:

Søen var helt stille.

Sammenligningen giver altså mere end bare information.

Den hjælper læseren med at forestille sig situationen.

Sammenligninger kan fremhæve vurderinger

Sammenligninger kan også være værdiladede.

Se:

Han opførte sig som et barn.

Her kan sammenligningen have negative medbetydning.

Den kan fremstille personen som:

umoden
ansvarsløs
naiv

Men i en anden sammenhæng:

Hun glædede sig som et barn juleaften.

kan sammenligningen snarere fremhæve:

begejstring
forventning
spontan glæde

Det samme sammenligningsområde kan altså bruges forskelligt afhængigt af sammenhængen.

Dyr bruges ofte i sammenligninger

Dyr er et almindeligt område for sammenligninger.

Vi kan for eksempel sige:

stærk som en okse

listig som en ræv

fri som en fugl

langsom som en snegl

stædig som et æsel

Sådanne sammenligninger bygger på bestemte medbetydning, som kulturen forbinder med dyrene.

Det betyder også, at de ikke nødvendigvis fungerer på præcis samme måde i alle sprog og kulturer.

En bestemt dyreart kan forbindes med forskellige egenskaber forskellige steder.

Nogle sammenligninger bliver faste udtryk

Visse sammenligninger bruges så ofte, at de næsten fungerer som faste vendinger.

For eksempel:

hvid som sne

sort som natten

kold som is

let som en fjer

sulten som en ulv

Når en sammenligning bliver meget almindelig, lægger vi måske mindre mærke til dens billedlige karakter.

Det minder om det, vi så ved metaforer:

Gentagen billedlig brug kan blive en almindelig del af sproget.

Nye og overraskende sammenligninger

Andre sammenligninger virker mere originale.

Se:

Byens lys flød gennem regnen som smeltet guld.

Her er forbindelsen ikke en fast vending.

Læseren må aktivt forestille sig:

• farve
• lys
• bevægelse
• glans

Sådanne sammenligninger kan være særlig tydelige i litterære tekster.

De kan skabe billeder og stemning på en måde, som en mere neutral formulering ikke gør.

Sammenligning som forklaring

Sammenligninger bruges ikke kun kunstnerisk.

De bruges også til at forklare noget.

En lærer kan for eksempel sige:

Et atom kan forenklet forestilles som et lille solsystem.

Her bruges et kendt område:

solsystemet

til at hjælpe med at forstå noget mere abstrakt eller ukendt:

atomets opbygning.

Vi kan opstille:

NOGET KENDT
solsystemet
     │
     │ sammenlignes med
     ▼
NOGET MINDRE KENDT
atomet

Sammenligninger kan derfor være et pædagogisk redskab.

Men sammenligninger kan også være misvisende

En sammenligning fremhæver ligheder.

Men to ting er aldrig ens på alle måder.

Hvis vi siger:

Hjernen fungerer som en computer.

kan sammenligningen være nyttig til at fremhæve:

• informationsbehandling
• hukommelse
• signaler

Men hjernen er ikke bogstaveligt en computer.

Hvis vi tager sammenligningen for langt, kan den skjule vigtige forskelle.

Det gælder især i faglig formidling.

Vi bør derfor spørge:

Hvad hjælper sammenligningen os med at forstå?

men også:

Hvor holder sammenligningen op med at være præcis?

Sammenligning og semantiske felter

Ligesom metaforer kan sammenligninger forbinde to betydningsfelt.

Se:

Klasselokalet summede som en bikube.

Vi har:

BIKUBE

bier
summen
aktivitet
mange individer
      │
      │ sammenlignes med
      ▼
KLASSELOKALE

elever
lyde
aktivitet
mange mennesker

Sammenligningen fremhæver ligheder mellem de to områder.

Det er samme grundlæggende semantiske mekanisme, vi også så ved metaforisk betydning, men her markeres forbindelsen eksplicit.

Fra sammenligning til metafor

Metaforer og sammenligninger kan nogle gange ligge meget tæt.

Se:

Hendes øjne var som stjerner.

Det er en sammenligning.

Men:

Hendes øjne var stjerner.

er metaforisk.

Vi kan vise transformationen:

SAMMENLIGNING

Hendes øjne var SOM stjerner.
               │
               ▼
        ligheden markeres


METAFOR

Hendes øjne var stjerner.
               │
               ▼
        forbindelsen udtrykkes
        direkte

Det betyder ikke, at alle metaforer bare er sammenligninger, hvor ordet som er fjernet.

Men eksemplet gør forskellen mellem de to former tydelig.

Sammenligning og bogstavelig lighed

Ikke enhver sammenligning er nødvendigvis særlig billedlig.

Se:

Peter er højere end Anna.

Her sammenligner vi to personers højde.

Det er en helt direkte sammenligning.

På denne side er vi især interesserede i de billedlige sammenligninger, hvor noget beskrives gennem lighed med noget fra et andet betydningsområde:

Peter er stærk som en okse.

Det er denne type sammenligning, der ligger tæt på overført betydning og metafor.

Sammenligninger i tekstanalyse

Når vi finder en sammenligning i en tekst, er det ikke nok at skrive:

Forfatteren bruger en sammenligning.

Vi bør spørge:

Hvad sammenlignes?

Hvad sammenlignes det med?

Hvilken egenskab forbinder de to?

Hvilke medbetydning følger med?

Hvordan påvirker sammenligningen vores forståelse?

Tag:

Byen bredte sig som et sår i landskabet.

Vi kan analysere:

Hvad beskrives?

byen

Hvad sammenlignes byen med?

et sår

Hvilke egenskaber kan være relevante?

skade
noget uønsket
noget, der bryder en overflade
smerte

Hvad gør sammenligningen?

Den fremstiller ikke byen neutralt.

Den giver byen negative medbetydninger og fremstiller dens tilstedeværelse som en skade på landskabet.

Sammenligninger kan påvirke vores syn på emnet

Sammenlign:

Byen voksede i landskabet.

og:

Byen bredte sig som et sår i landskabet.

Begge sætninger kan beskrive byudvikling.

Men den anden formulering giver en bestemt vurdering.

Det viser igen, at billedligt sprog ikke bare er pynt.

Valget af sammenligning kan påvirke:

hvordan læseren forstår og vurderer det, der beskrives.

Sammenligninger i hverdagssprog

Vi bruger også sammenligninger i helt almindelig kommunikation:

Jeg sov som en sten.

Han løber som vinden.

Hun arbejder som en maskine.

Det føltes som en evighed.

Han klamrede sig til planen som en druknende til en redningskrans.

Vi bruger dem blandt andet til at:

• forstærke
• forklare
• konkretisere
• vurdere
• skabe billeder

Sammenligninger er derfor ikke begrænset til litteratur.

Sammenligninger på tværs af sprog

Faste sammenligninger kan være forskellige fra sprog til sprog.

Et sprog kan forbinde en egenskab med ét dyr eller én genstand, mens et andet sprog bruger et andet billede.

Derfor kan en ordret oversættelse af:

som X

være grammatisk korrekt, men stadig lyde unaturlig eller give en anden betydning.

Ved oversættelse skal vi derfor spørge:

Hvilken egenskab udtrykker sammenligningen?

og:

Hvordan udtrykkes denne sammenligning naturligt på det andet sprog?

Det samme princip gjaldt for metaforer.

Sammenligninger og kultur

Sammenligninger bygger ofte på fælles kulturel viden.

Hvis vi siger:

modig som en løve

skal modtageren kende forbindelsen mellem:

løve

og:

mod eller styrke.

Hvis denne medbetydning ikke deles, fungerer sammenligningen dårligere.

Derfor kan faste sammenligninger fortælle noget om, hvilke egenskaber bestemte dyr, genstande eller fænomener forbindes med i et sprogfællesskab.

Sådan analyserer du en sammenligning

Vi kan arbejde i fem trin.

Trin 1: Find sammenligningen

Se efter, om noget bliver sat i forbindelse med noget andet gennem en lighed.

Eksempel:

Hun bevægede sig som en kat.

Trin 2: Find det, der beskrives

hun og hendes bevægelse

Trin 3: Find det, der sammenlignes med

en kat

Trin 4: Find den relevante lighed

Det kan for eksempel være:

lydløshed
smidighed
forsigtighed

Den konkrete tekst afgør, hvilke egenskaber der er relevante.

Trin 5: Undersøg virkningen

Spørg:

Hvad får sammenligningen os til at forestille os om personen?

En enkel analysemodel

Vi kan samle metoden sådan:

              SAMMENLIGNING
                    │
                    ▼
         HVAD BLIVER BESKREVET?
                    │
                    ▼
         HVAD SAMMENLIGNES DET MED?
                    │
                    ▼
            HVILKEN LIGHED
           FORBINDER DE TO?
                    │
                    ▼
        HVILKE KONNOTATIONER
             FØLGER MED?
                    │
                    ▼
          HVORDAN PÅVIRKER DET
             VORES FORSTÅELSE?

Det gør analysen mere præcis end blot at konstatere, at teksten bruger en sammenligning.

Metafor eller sammenligning?

Når du er i tvivl, kan du bruge denne enkle forskel:

SAMMENLIGNING

A er SOM B
A gør noget SOM B

forbindelsen markeres


METAFOR

A ER B
B bruges direkte om A

betydningen overføres

Eksempel:

Han er stærk som en bjørn.
→ sammenligning

Han er en bjørn.
→ metaforisk brug

Men husk, at det vigtigste ikke er at sætte den rigtige etiket på.

Det vigtigste er at kunne forklare:

Hvilken forbindelse skabes mellem de to betydningsområder, og hvad gør den ved betydningen?

Kort opsummering

En sammenligning forbinder to ting ved at fremhæve en lighed mellem dem.

Billedlige sammenligninger markeres ofte med:

som
ligesom
som om

For eksempel:

Han kæmpede som en løve.

En sammenligning består typisk af:

1. noget, der beskrives
2. noget, det sammenlignes med
3. en egenskab eller lighed, der forbinder dem

sammenligning og metafor ligger tæt på hinanden:

Han kæmper SOM en løve.
→ sammenligning

Han ER en løve.
→ metafor

Sammenligninger kan:

• gøre abstrakte forhold konkrete
• skabe billeder
• forklare ukendte forhold gennem kendte
• fremhæve bestemte egenskaber
• tilføre medbetydning
• påvirke vores vurdering af det beskrevne
• være kulturelt bestemte
• skabe problemer ved direkte oversættelse

Når vi analyserer en sammenligning, bør vi derfor ikke nøjes med:

Her er en sammenligning.

Vi bør forklare:

Hvad sammenlignes med hvad, hvilken lighed fremhæves, og hvordan påvirker sammenligningen betydningen?

Dermed har vi afsluttet afsnittet om bogstavelig og overført betydning.

På de næste sider går vi videre fra ord og billedlige udtryk til et større niveau:

Betydning i sætninger og tekster.