Perfektum participium

På dansk bruger vi former som:

elsket

skrevet

lukket

set

De hænger sammen med verber:

elske

skrive

lukke

se

men kan samtidig beskrive nogen eller noget:

den elskede dreng
↓
drengen er blevet elsket

det skrevne brev
↓
brevet er blevet skrevet

den lukkede dør
↓
døren er blevet lukket

På latin findes en tilsvarende form.

Se:

amatus
↓
elsket

Formen hører til verbet:

amo, amare, amavi, amatum
↓
elske

Amatus er kort tillægsform.

Det grundlæggende mønster er:

amatus
↓
elsket
↓
den, der er blevet elsket

Ved almindelige transitive verber er kort tillægsform normalt passivt og udtrykker typisk en handling, der ligger før den finitte handling i sætningen.

Fra dansk til latin

Sammenlign først dansk:

Nogen elsker drengen.

Her er:

elsker
↓
finit verbalform

Men:

den elskede dreng

har:

elskede
↓
kort tillægsform

På latin kan vi sammenligne:

Marcus puerum amat.

Marcus elsker drengen.

med:

puer amatus

den elskede dreng

Vi får:

amat
↓
han / hun elsker
↓
finit verbalform

men:

amatus
↓
elsket
↓
kort tillægsform

Det giver os en første referenceramme:

Perfektum participium er en ikke-finit verbalform

Se:

amatus
↓
elsket

Det er et participium.

Ligesom lang tillægsform og navnemåde er det en ikke-finit verbalform.

Sammenlign:

amat
↓
han / hun elsker

med:

amatus
↓
elsket

Amat kan analyseres:

amat
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Men amatus har ikke selv:

1. person?

2. person?

3. person?

og heller ikke:

fremsættende udsagnsmåde?

konjunktiv?

bydemåde?

på samme måde.

Derfor er:

amatus
↓
ikke-finit
↓
kort tillægsform

Perfektum participium er normalt passivt

Ved et almindeligt transitive verbum som:

amo, amare
↓
elske

er kort tillægsform normalt:

førnutid
+
passiv handleform

Se:

amatus
↓
elsket

Hvis vi siger:

puer amatus

betyder det:

den elskede dreng

Vi kan udfolde betydningen:

drengen, som er blevet elsket

Drengen udfører altså ikke selv handlingen.

Handlingen er rettet mod ham:

NOGEN
↓
elsker
↓
DRENGEN

Derfor er participiet passivt.

Sammenlign med præsens participium

Forskellen bliver tydelig, når vi sammenligner med lang tillægsform.

puer amans
↓
den elskende dreng
↓
drengen, som elsker

Her udfører drengen handlingen.

Men:

puer amatus
↓
den elskede dreng
↓
drengen, som er blevet elsket

Her er handlingen rettet mod drengen.

Altså:

amans
↓
lang tillægsform
↓
elskende
↓
aktiv handleform

mens:

amatus
↓
kort tillægsform
↓
elsket
↓
passiv handleform

Vi kan samle forskellen:

Perfektum participium findes i verbets hovedformer

Vi har allerede mødt:

amo, amare, amavi, amatum

Den fjerde hovedform er:

amatum

Det er supinum i -um.

Den giver os supinstammen:

amat-

Den samme stamme bruges til kort tillægsform:

amat-
↓
amatus
amata
amatum

Det er derfor vigtigt at skelne mellem:

amatum
↓
fjerde hovedform
↓
supinum i -um

og:

amatus, amata, amatum
↓
kort tillægsform

Formen amatum kan altså se ens ud i de to sammenhænge, men den grammatiske analyse afhænger af, hvordan formen bruges.

Fra hovedform til participium

Se:

amo, amare, amavi, amatum

Den fjerde hovedform:

amatum

viser stammen:

amat-

Herfra får vi:

amatus
↓
maskulinum

amata
↓
femininum

amatum
↓
neutrum

Alle tre betyder grundlæggende:

elsket

Vi kan altså tænke:

amatum
↓
fjerde hovedform
↓
amat-
↓
supinstamme
↓
amatus, amata, amatum
↓
kort tillægsform

Participiet bøjes som et adjektiv

kort tillægsform har ikke kun verbale egenskaber.

Det bøjes også som et adjektiv.

Se:

amatus
↓
elsket
↓
maskulinum

amata
↓
elsket
↓
femininum

amatum
↓
elsket
↓
neutrum

Det svarer til mønstret for adjektiver af 1. og 2. deklination.

Sammenlign:

bonus
bona
bonum
↓
god

med:

amatus
amata
amatum
↓
elsket

Derfor kan participiet bøjes efter:

GENUS
+
NUMERUS
+
kasus

og kongruerer med det ord, det hører til.

Genus

Se:

puer amatus

den elskede dreng

Her er:

puer
↓
maskulinum

Derfor:

amatus
↓
maskulinum

Men:

puella amata

den elskede pige

Her er:

puella
↓
femininum

Derfor:

amata
↓
femininum

Og:

donum amatum

den elskede gave

Her er:

donum
↓
neutrum

Derfor:

amatum
↓
neutrum

Participiet tilpasser sig altså det ord, det hører til.

Numerus

Participiet ændrer også form efter numerus.

Sammenlign:

puer amatus
↓
den elskede dreng

med:

pueri amati
↓
de elskede drenge

Og:

puella amata
↓
den elskede pige

med:

puellae amatae
↓
de elskede piger

Participiet viser altså både:

singularis

og:

pluralis

gennem sin adjektiviske bøjning.

Kasus

Participiet ændrer også kasus sammen med det ord, det hører til.

Se:

puer amatus

den elskede dreng

Her står begge ord i:

maskulinum
singularis
nominativ

Men:

puerum amatum

den elskede dreng

står i:

maskulinum
singularis
akkusativ

Sammenlign:

puer amatus
↓
nominativ

med:

puerum amatum
↓
akkusativ

Participiet kongruerer altså med det ord, det hører til.

Kongruens

Det centrale princip er:

SUBSTANTIV
        ↕
kort tillægsform

samme:

GENUS
NUMERUS
KASUS

Se:

puella amata

Her har vi:

puella
↓
femininum
singularis
nominativ

og:

amata
↓
femininum
singularis
nominativ

De kongruerer.

Hvis substantivet ændrer form:

puellam

ændrer participiet også form:

puellam amatam

Begge står nu i:

femininum
singularis
akkusativ

Bøjningen af amatus, amata, amatum

kort tillægsform bøjes som et adjektiv af 1. og 2. deklination.

Maskulinum

Femininum

Neutrum

Det vigtigste er at genkende, at alle disse former kan høre til:

amatus, amata, amatum
↓
elsket

Bøjningsformerne i sætninger

Participiets form ændrer sig efter det ord, det hører til.

Se nogle eksempler:

Det er det samme participium:

amatus, amata, amatum
↓
elsket

men formen ændrer sig efter:

genus
+
numerus
+
kasus

Perfektum participium har både en verbal og en adjektivisk side

Se:

puella amata

den elskede pige

På den ene side beskriver:

amata

substantivet:

puella

Det er participiets adjektiviske side:

AMATA
↓
kongruerer med
PUELLA

Men amata hører samtidig til verbet:

amo
↓
elske

Der ligger altså en handling bag formen:

NOGEN
↓
har elsket
↓
PIGEN

Det er participiets verbale side.

Sammenlign med et almindeligt adjektiv

Se:

puella bona

den gode pige

Her er:

bona
↓
adjektiv

Det beskriver en egenskab ved pigen.

Sammenlign:

puella amata

den elskede pige

Her er:

amata
↓
kort tillægsform

Det beskriver også pigen.

Men formen indeholder samtidig en forbindelse til en verbal handling:

elske

Vi kan derfor tænke:

bona
↓
god
↓
ADJEKTIV

mens:

amata
↓
elsket
↓
PARTICIPIUM
↓
forbundet med
handlingen ELSKE

Perfektum participium udtrykker typisk forudtidighed

Betegnelsen:

kort tillægsform

betyder ikke, at vi altid skal oversætte formen med en bestemt dansk fortid.

Det afgørende er ofte forholdet mellem participiehandlingen og den finitte handling.

Ved kort tillægsform ligger participiehandlingen typisk før den finitte handling.

Se:

Puella laudata discessit.

Først:

laudata
↓
rost

og:

discessit
↓
hun gik bort

En ordnær oversættelse kan være:

Den roste pige gik bort.

Men vi kan gøre tidsforholdet tydeligere:

Efter at pigen var blevet rost, gik hun bort.

Altså:

PIGEN BLEV ROST
       ↓

      FØR

PIGEN GIK BORT

Perfektum participium betyder ikke bare dansk fortid

Se igen:

Puella laudata discessit.

Participiet:

laudata

er kort tillægsform.

Men vi kan ikke lave en mekanisk regel:

kort tillægsform
=
dansk datid

På dansk kan samme latinske form efter sammenhængen gengives som:

rost

som var blevet rost

efter at hun var blevet rost

Det grammatiske navn fortæller os altså først og fremmest noget om den latinske form.

Den danske tempusform vælges ud fra hele sammenhængen.

Relativ tid

Som ved navnemåde og lang tillægsform kan det være nyttigt at tænke i relativ tid.

Ved lang tillægsform så vi typisk:

PARTICIPIEHANDLING
        │
        │ samtidig med
        │
FINIT HANDLING

Ved kort tillægsform har vi typisk:

PARTICIPIEHANDLING
        ↓

       FØR

FINIT HANDLING

For eksempel:

Puella laudata discessit.

kan forstås:

HUN BLEV ROST
       ↓

      FØR

HUN GIK BORT

Det er vigtigere end at spørge, hvilken dansk tempusform ordet laudata svarer til.

Fra participium til dansk ledsætning

En god metode er først at finde participiets grundbetydning.

Se:

laudatus
↓
rost

Derefter kan vi udfolde:

puer laudatus
↓
den roste dreng

og endnu tydeligere:

drengen,
som er blevet rost

På samme måde:

puella amata
↓
den elskede pige

kan udfoldes:

pigen,
som er blevet elsket

Det giver en god arbejdsvej:

LATINSK PARTICIPIUM
↓
DANSK GRUNDBETYDNING
↓
UDFOLD TIL
EN DANSK SÆTNING

Dansk oversætter ikke altid med et participium

Latin kan bruge kort tillægsform, hvor dansk foretrækker en ledsætning.

Se:

Puella laudata discessit.

En mulig oversættelse er:

Den roste pige gik bort.

Men dansk kan være mere naturligt som:

Efter at pigen var blevet rost, gik hun bort.

eller i en anden sammenhæng:

Pigen, som var blevet rost, gik bort.

Latin bruger:

laudata

hvor dansk kan bruge:

rost

eller:

som var blevet rost

eller:

efter at hun var blevet rost

Derfor:

LATINSK
kort tillægsform
↓
skal ikke altid
oversættes med et
DANSK PARTICIPIUM

Først forstå latin.

Derefter vælg naturligt dansk.

Perfektum participium i det passive perfektumsystem

kort tillægsform bruges også til at danne de sammensatte passive verbalformer.

Se:

Puella amata est.

Pigen blev / er blevet elsket.

Her er:

amata
↓
elsket
↓
kort tillægsform

og:

est
↓
er
↓
finit form af sum

Sammen danner:

amata est

en finit verbalform:

førnutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Det er vigtigt at skelne mellem de enkelte dele og den samlede verbalform:

amata
↓
kort tillægsform

+

est
↓
finit hjælpeverbum

=

amata est
↓
sammensat finit
passiv verbalform

Kongruens i passive verbalformer

Se:

Puer amatus est.

Drengen blev / er blevet elsket.

Her er grundleddet:

puer
↓
maskulinum
singularis
nominativ

Derfor står participiet:

amatus
↓
maskulinum
singularis
nominativ

Men:

Puella amata est.

Pigen blev / er blevet elsket.

har:

puella
↓
femininum
singularis
nominativ

og derfor:

amata
↓
femininum
singularis
nominativ

I pluralis:

Pueri amati sunt.

Drengene blev / er blevet elsket.

og:

Puellae amatae sunt.

Pigerne blev / er blevet elsket.

Participiet kongruerer altså med grundleddet i:

genus
+
numerus
+
kasus

Sammenlign flere passive former

Se:

Puella amata est.

Pigen blev / er blevet elsket.

Puella amata erat.

Pigen var blevet elsket.

Puella amata erit.

Pigen vil være blevet elsket.

Participiet er hele tiden:

amata
↓
kort tillægsform

Det, der ændrer tempus i den samlede finitte verbalform, er formen af:

sum
↓
være

Vi får:

Det samme kort tillægsform indgår altså i flere finitte verbalformer.

Perfektum participium i infinitiven

Vi har også mødt kort tillægsform i den passive perfektum infinitiv.

Se:

amatum esse
↓
at være blevet elsket

Her er:

amatum
↓
kort tillægsform

og:

esse
↓
navnemåde
af sum
↓
at være

Sammen danner de:

førnutid
navnemåde
passiv handleform

Men participiets form afhænger af det ord, det kongruerer med.

Se:

puerum amatum esse

at drengen er blevet elsket

men:

puellam amatam esse

at pigen er blevet elsket

Her ser vi igen kongruensen.

Perfektum participium i ACI

Se:

Marcus dicit puellam amatam esse.

Marcus siger, at pigen er blevet elsket.

Vi kan analysere:

Marcus dicit
↓
Marcus siger

og:

puellam
↓
pigen
↓
femininum
singularis
akkusativ

Derfor står:

amatam
↓
femininum
singularis
akkusativ

Sammen har vi:

puellam amatam esse
↓
at pigen er blevet elsket

Participiet kongruerer altså her ikke med et nominativled, men med ACI'ens grundled i genstandsfald.

Find det ord participiet hører til

Når du møder en participiumsform som:

amatam

er det ikke nok at oversætte:

elsket

Du skal finde det ord, participiet kongruerer med.

Se:

Marcus puellam amatam videt.

Marcus ser den elskede pige.

Her har vi:

puellam
↓
femininum
singularis
akkusativ

og:

amatam
↓
femininum
singularis
akkusativ

De passer sammen:

puellam amatam
↓
den elskede pige

Kongruensen hjælper os altså med at finde forbindelsen.

Participiet står ikke nødvendigvis lige ved siden af sit substantiv

Latin har friere ordstilling end dansk.

Derfor kan ord, der hører sammen, stå adskilt.

Hvis du møder en form som:

amatam

skal du derfor ikke kun se på det nærmeste substantiv.

Du skal spørge:

HVILKET ORD PASSER
PARTICIPIET SAMMEN MED
I:

GENUS?

NUMERUS?

KASUS?

Når du har fundet det ord, kan du analysere konstruktionen samlet.

Det er især vigtigt i længere latinske sætninger.

Fra tekstform til grundform

Se:

laudatis

Formen kan være vanskelig, hvis du kun leder efter:

laudatus

Men du kan genkende:

laudat-

og bøjningsendelsen:

-is

Så kan du arbejde tilbage:

laudatis
↓
laudat-
↓
laudatus, laudata, laudatum
↓
kort tillægsform
↓
rost

Derefter finder du verbet:

laudo, laudare, laudavi, laudatum
↓
rose

En nyttig arbejdsvej er:

TEKSTFORM

laudatis
↓
PARTICIPIESTAMME

laudat-
↓
GRUNDFORM

laudatus, laudata, laudatum
↓
VERBUM

laudo
↓
BETYDNING

rose
↓
PARTICIPIUM

rost

Hovedformerne hjælper dig med at genkende participiet

Se:

rego, regere, rexi, rectum
↓
styre

Den fjerde hovedform er:

rectum

Den viser stammen:

rect-

Derfra får vi:

rectus, recta, rectum
↓
styret

På samme måde:

scribo, scribere, scripsi, scriptum
↓
skrive

giver:

scriptus, scripta, scriptum
↓
skrevet

Og:

audio, audire, audivi, auditum
↓
høre

giver:

auditus, audita, auditum
↓
hørt

Derfor er verbets hovedformer vigtige.

Perfektum participium kan ikke altid forudsiges sikkert ud fra præsensformen alene.

Sammenlign forskellige verber

Det er altså ikke nok altid at tage præsensstammen og tilføje den samme endelse.

Hovedformerne viser den nødvendige stamme.

Morfologi og syntaks

Se:

amatam

På ordniveau kan vi analysere:

MORFOLOGI

amatam
↓
kort tillægsform
↓
passiv handleform
↓
femininum
singularis
akkusativ

Men det fortæller ikke alene, hvordan ordet fungerer i sætningen.

Se:

Marcus puellam amatam videt.

Vi skal også finde:

SYNTAKS

amatam
↓
kongruerer med
puellam

og:

puellam amatam
↓
den elskede pige

Vi går altså:

FORM
↓
MORFOLOGISK ANALYSE
↓
KONGRUENS
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
BETYDNING
↓
OVERSÆTTELSE

Perfektum participium er ikke et sætningsled

kort tillægsform fortæller os, hvilken form et ord har.

Det er ikke i sig selv et sætningsled.

Se:

amata
↓
kort tillægsform

Det er en morfologisk beskrivelse.

I:

Puella amata discessit.

skal vi derefter undersøge:

amata
↓
hører til puella

og hvordan:

puella amata

indgår i hele sætningen.

Vi skal altså holde:

ORDNIVEAU
↓
hvilken form?

adskilt fra:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
hvordan indgår
formen i sætningen?

Perfektum participium kan være substantiveret

Ligesom adjektiver kan participier i nogle sammenhænge bruges uden et udtrykt substantiv.

Se princippet på dansk:

de sårede

Her står der ikke:

de sårede soldater

men vi forstår en gruppe personer ud fra sammenhængen.

Latin kan på tilsvarende måde bruge et participium substantivisk.

I sådanne tilfælde hjælper participiets:

genus
numerus
kasus

med at vise, hvordan formen skal forstås.

Det afgørende er derfor stadig at analysere formen og hele sammenhængen.

En vigtig undtagelse: deponente verber

Ved almindelige verber er kort tillægsform typisk passivt.

For eksempel:

amatus
↓
elsket
↓
passiv betydning

Men deponente verber er en vigtig undtagelse.

Se:

loquor, loqui
↓
tale

Et deponent verbum har passive former, men aktiv betydning.

Derfor kan dets perfektum participium have aktiv betydning.

For eksempel:

locutus
↓
havende talt /
efter at have talt

Her må vi altså ikke lave den mekaniske regel:

kort tillægsform
=
ALTID passiv betydning

Den sikre regel er:

Ved almindelige transitive verber er perfektum participium normalt passivt. Deponente verber følger et andet mønster.

Fra latin til naturligt dansk

Når du møder:

laudatus

er en god første oversættelse:

rost

Men den endelige danske formulering afhænger af sætningen.

Se:

Puer laudatus discessit.

Vi kan først tænke:

Puer
↓
drengen

laudatus
↓
rost

discessit
↓
gik bort

Det giver:

Den roste dreng gik bort.

Men hvis participiet især udtrykker en forudgående handling, kan naturligt dansk være:

Efter at drengen var blevet rost, gik han bort.

Vi går derfor:

LATINSK FORM
↓
DANSK GRUNDBETYDNING

laudatus
↓
rost
↓
FORSTÅ KONGRUENSEN
↓
FORSTÅ TIDSFORHOLDET
↓
FORSTÅ SYNTAKSEN
↓
VÆLG NATURLIG DANSK

En praktisk analyse

Se:

Puella laudata domum rediit.

En naturlig dansk oversættelse kan være:

Efter at pigen var blevet rost, vendte hun hjem.

Vi tager den trin for trin.

Først:

puella
↓
pigen
↓
femininum
singularis
nominativ

Så:

laudata
↓
rost
↓
kort tillægsform
↓
passiv handleform
↓
femininum
singularis
nominativ

Derfor:

puella
↕
laudata

De kongruerer.

Så den finitte verbalform:

rediit
↓
hun vendte tilbage

Forholdet mellem handlingerne kan forstås:

HUN BLEV ROST
       ↓

      FØR

HUN VENDTE HJEM

Derfor kan naturligt dansk blive:

Efter at pigen var blevet rost, vendte hun hjem.

Et eksempel i en passiv verbalform

Se:

Puella a Marco laudata est.

Pigen blev / er blevet rost af Marcus.

Her er:

puella
↓
pigen
↓
grundled

laudata
↓
rost
↓
kort tillægsform

est
↓
er
↓
finit form af sum

og:

a Marco
↓
af Marcus
↓
den handlende person

Participiet kongruerer med:

puella
↓
femininum
singularis
nominativ

Derfor står:

laudata

og ikke:

laudatus

eller:

laudatum

Sådan genkender du perfektum participium

Når du møder en form som:

amatus

amata

amatum

amati

amatas

amatorum

skal du tænke på et bøjningsmønster som et adjektiv af 1. og 2. deklination.

Men du skal samtidig spørge:

KAN STAMMEN
FORBINDES MED
EN FJERDE HOVEDFORM?

For eksempel:

amat-
↓
amatum
↓
amo, amare, amavi, amatum
↓
elske

og dermed:

amatus
↓
elsket
↓
kort tillægsform

Sådan analyserer du perfektum participium

Når du møder et kort tillægsform, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND FORMEN

   fx:

   amatus
   amatam
   amatis

          │
          ↓

2. FIND STAMMEN

   fx:

   amat-

          │
          ↓

3. FIND VERBETS
   HOVEDFORMER

   amo, amare,
   amavi, amatum

          │
          ↓

4. FIND DEN DANSKE
   GRUNDBETYDNING

   amatus
   ↓
   elsket

          │
          ↓

5. GENKEND FORMEN SOM

   kort tillægsform

   ved almindelige verber
   typisk:

   førnutid
   +
   passiv handleform

          │
          ↓

6. BESTEM

   genus
   numerus
   kasus

          │
          ↓

7. FIND DET ORD,
   PARTICIPIET
   KONGRUERER MED

          │
          ↓

8. SE PÅ
   TIDSFORHOLDET

   ligger handlingen
   før den finitte
   handling?

          │
          ↓

9. UNDERSØG OM
   PARTICIPIET INDGÅR
   I EN STØRRE
   VERBALFORM

   fx:

   amata est

   amatam esse

          │
          ↓

10. UDFOLD EVENTUELT
    PARTICIPIET TIL
    EN DANSK SÆTNING

    fx:

    laudata
    ↓
    rost
    ↓
    som var blevet rost /
    efter at hun var
    blevet rost

          │
          ↓

11. OVERSÆT HELE
    SÆTNINGEN
    NATURLIGT

Kortere:

FORM
↓
VERBUM OG HOVEDFORMER
↓
DANSK GRUNDBETYDNING
↓
kort tillægsform
↓
GENUS + NUMERUS + KASUS
↓
KONGRUENS
↓
PASSIV BETYDNING?
↓
TIDSFORHOLD
↓
INDGÅR FORMEN I
EN STØRRE VERBALFORM?
↓
NATURLIG DANSK

Husk

kort tillægsform er et participium og dermed en ikke-finit verbalform.

På dansk kender vi former som:

elsket

skrevet

rost

hørt

På latin:

amatus
↓
elsket

scriptus
↓
skrevet

laudatus
↓
rost

auditus
↓
hørt

Ved almindelige transitive verber er kort tillægsform typisk:

førnutid
+
passiv handleform

Sammenlign:

puer amans
↓
den elskende dreng
↓
drengen, som elsker
↓
lang tillægsform
↓
aktiv handleform

med:

puer amatus
↓
den elskede dreng
↓
drengen, som er blevet elsket
↓
kort tillægsform
↓
passiv handleform

Perfektum participium dannes ud fra den stamme, som verbets fjerde hovedform viser:

amo, amare, amavi, amatum
                       ↓
                     amat-
                       ↓
              amatus, amata, amatum

Det bøjes som et adjektiv af 1. og 2. deklination:

amatus
↓
maskulinum

amata
↓
femininum

amatum
↓
neutrum

og kongruerer med det ord, det hører til i:

GENUS
+
NUMERUS
+
kasus

For eksempel:

puer amatus
↓
den elskede dreng

puella amata
↓
den elskede pige

puellam amatam
↓
den elskede pige

Participiet udtrykker typisk en handling, der ligger før den finitte handling:

Puella laudata discessit.

kan derfor forstås:

Efter at pigen var blevet rost, gik hun bort.

Altså:

BLEV ROST
    ↓

   FØR

GIK BORT

kort tillægsform bruges også som en vigtig byggesten i det passive perfektumsystem:

amata est
↓
hun blev /
er blevet elsket

amata erat
↓
hun var blevet elsket

amata erit
↓
hun vil være blevet elsket

og i infinitiven:

amatam esse
↓
at være blevet elsket

Derfor skal vi både kunne se participiet som en selvstændig form og som en del af en større verbalform.

Vi går:

LATINSK FORM
↓
DANSK GRUNDBETYDNING
↓
VERBETS HOVEDFORMER
↓
MORFOLOGISK ANALYSE
↓
GENUS + NUMERUS + KASUS
↓
KONGRUENS
↓
TIDSFORHOLD
↓
EVENTUEL STØRRE
VERBALFORM
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
NATURLIG DANSK
OVERSÆTTELSE

Dermed har vi set de to centrale participier:

lang tillægsform
↓
amans
↓
elskende

og:

kort tillægsform
↓
amatus
↓
elsket

Nu er de vigtigste grammatiske kategorier og ikke-finitte verbalformer på plads.

Det næste skridt er at samle dem i de latinske bøjningssystemer:

DE FIRE KONJUGATIONER

De fire konjugationer →