Vi kan analysere sprog på forskellige niveauer.
Se:
Kan du lukke vinduet?
Vi kan undersøge, hvordan sætningen er bygget.
Vi kan undersøge, hvad ordene betyder.
Men det forklarer endnu ikke fuldt ud, hvad ytringen gør i en bestemt situation.
Hvis en person siger den til en anden i et rum med et åbent vindue, vil den normalt blive forstået som:
Luk vinduet.
For at forklare hvordan vi kommer fra ordene til denne fortolkning, har vi brug for pragmatisk analyse.
Tre forskellige spørgsmål
Grammatik, semantik og pragmatik undersøger forskellige sider af sproget.
Vi kan forenklet stille tre spørgsmål:
GRAMMATIK Hvordan er sproget bygget? SEMANTIK Hvad betyder det sproglige udtryk? PRAGMATIK Hvordan fungerer og forstås udtrykket i situationen?
De tre niveauer konkurrerer ikke med hinanden.
De supplerer hinanden.
Det samme eksempel på tre niveauer
Se igen:
Kan du lukke vinduet?
Grammatik
Grammatisk kan vi blandt andet undersøge:
- hvilke ordklasser ordene tilhører
- hvordan ordene er bøjet
- hvilke sætningsled sætningen består af
- hvordan sætningen er opbygget
Vi kan for eksempel konstatere, at sætningen har form som et spørgsmål.
Semantik
Semantisk kan vi undersøge ordenes og sætningens betydning.
Bogstaveligt spørges der til modtagerens mulighed eller evne til at lukke vinduet:
Er du i stand til at lukke vinduet?
Pragmatik
Pragmatisk spørger vi:
Hvorfor siger afsenderen dette til modtageren i denne situation?
Hvis vinduet står åbent, og afsenderen ønsker det lukket, fungerer spørgsmålet sandsynligvis som en anmodning.
ORDLYD
"Kan du lukke vinduet?"
↓
SEMANTISK
spørgsmål om mulighed/evne
↓
KONTEKST
vinduet står åbent
+
AFSENDERS HENSIGT
vinduet skal lukkes
↓
PRAGMATISK FORTOLKNING
en anmodning om
at lukke vinduetDen pragmatiske analyse forklarer altså noget, som sætningens form og betydning alene ikke fortæller os.
Ytringer betyder noget i situationer
Pragmatisk analyse er nødvendig, fordi vi ikke kommunikerer med løsrevne sætninger.
Vi bruger ytringer i konkrete kommunikationssituation.
Se:
Det er koldt herinde.
Ytringen kan blot være en konstatering:
Temperaturen er lav.
Men forestil dig, at den bliver sagt af en person, der sidder ved siden af et åbent vindue.
Så kan den også fungere som:
Luk vinduet.
I en anden situation kan den betyde:
Tænd for varmen.
Og hvis nogen foreslår at tage jakken af, kan den fungere som en begrundelse for:
Jeg beholder min jakke på.
SAMME YTRING
"Det er koldt herinde."
↓
FORSKELLIGE SITUATIONER
↓
FORSKELLIGE FUNKTIONER
OG FORTOLKNINGERsammenhæng er derfor afgørende.
Vi siger ikke altid direkte, hvad vi mener
Meget kommunikation fungerer, uden at hele meningen bliver udtrykt direkte.
Se:
A: Skal du med til festen?
B: Jeg skal arbejde klokken seks i morgen.
B siger ikke:
Nej, jeg skal ikke med.
Men A kan sandsynligvis forstå noget i den retning.
Hvis vi kun undersøger ordenes direkte betydning, mangler vi en vigtig del af kommunikationen.
En pragmatisk analyse spørger derfor:
HVAD SIGES?
↓
HVAD ER RELEVANT
I SITUATIONEN?
↓
HVAD KAN MODTAGEREN
UDLEDE?Her kan underforstået mening være relevant.
Vi gør ting med sproget
Sprog bruges ikke kun til at beskrive verden.
Vi bruger også sproget til at handle.
Se:
Jeg lover at hjælpe dig.
Ved at sige dette kan afsenderen afgive et løfte.
Undskyld.
kan bruges til at undskylde.
Pas på!
kan bruges til at advare.
Vil du sende mig saltet?
kan bruges til at anmode om noget.
Derfor undersøger pragmatikken også sproghandling.
Spørgsmålet er ikke kun:
Hvad betyder sætningen?
men også:
Hvad gør afsenderen ved at sige den?
Form og handling behøver ikke passe direkte sammen
Det bliver særlig tydeligt ved indirekte sproghandling.
Se:
Vil du række mig saltet?
Sætningen har form som et spørgsmål.
Men afsenderens primære formål er normalt ikke at få oplyst, om modtageren vil række saltet.
Afsenderen forsøger at få saltet.
SÆTNINGSFORM
spørgsmål
↓
SPROGHANDLING
anmodningHvis vi kun klassificerer sætningens form, overser vi altså, hvad ytringen faktisk bruges til.
Vi forstår mere end ordene siger
Se:
A: Hvordan gik Peters eksamen?
B: Han fik skrevet sit navn på papiret.
Vi forstår uden problemer den direkte betydning af B's sætning.
Men hvorfor siger B netop dette?
Hvis A forventer, at B's svar er relevant for spørgsmålet, kan A udlede:
Peters eksamen gik sandsynligvis meget dårligt.
Den interessante mening findes altså ikke kun i ordene:
DET SAGTE
+
KONTEKST
+
FORVENTNINGER TIL SAMTALEN
↓
DET UNDERFORSTÅEDEHer kan samarbejdsprincippet, samtalemaksime og underforstået mening hjælpe os med at forklare fortolkningen.
Det bogstavelige kan være det modsatte af meningen
Nogle gange bliver forskellen endnu tydeligere.
Peter kommer en halv time for sent.
Anna siger:
Du er godt nok punktlig.
Semantisk kan vi forstå betydningen af punktlig.
Men hvis vi kun tager ordene bogstaveligt, får vi en mærkelig fortolkning:
Anna mener, at Peter kom til tiden.
sammenhæng fortæller os det modsatte.
Derfor kan ytringen forstås som ironi.
DET BOGSTAVELIGE
"Du er punktlig."
+
SITUATIONEN
Peter er meget forsinket.
↓
KONTRAST
↓
IRONISK FORTOLKNINGPragmatisk analyse hjælper os altså med at forklare, hvorfor modtageren nogle gange ikke vælger den bogstavelige fortolkning.
Den samme sætning kan udføre forskellige handlinger
Se:
Der er en hund i haven.
Forestil dig tre situationer.
Situation 1
En person spørger:
Hvad kan du se gennem vinduet?
Svaret kan være en almindelig oplysning:
Der er en hund i haven.
Situation 2
Et lille barn er på vej ud i haven og er bange for hunde.
Der er en hund i haven!
Ytringen kan fungere som en advarsel.
Situation 3
En person spørger:
Hvorfor går du ikke ud i haven?
Svaret:
Der er en hund i haven.
kan fungere som en forklaring eller begrundelse.
Ordene er de samme.
Men ytringens funktion ændrer sig med sammenhæng.
Forholdet mellem mennesker betyder også noget
Sammenlign:
Flyt dig.
med:
Undskyld, kunne du måske flytte dig lidt?
Afsenderen kan i begge tilfælde ønske den samme handling:
Modtageren skal flytte sig.
Men formuleringerne håndterer forholdet mellem deltagerne forskelligt.
Hvorfor vælger afsenderen den længere og mindre direkte formulering?
Det kan en rent grammatisk analyse ikke forklare.
En pragmatisk analyse kan undersøge:
- forholdet mellem deltagerne
- graden af direkthed
- kravets størrelse
- høflighed
- hensynet til modtageren
Det viser, at sproglige valg også har en social funktion.
Den grammatisk korrekte sætning kan være pragmatisk mærkelig
Se:
A: Hvor bor Peter?
B: Elefanter er pattedyr.
Der er ikke nødvendigvis noget galt med B's sætning grammatisk.
Betydningen er også forståelig.
Men som svar på A's spørgsmål virker den mærkelig.
GRAMMATIK korrekt SEMANTIK forståelig PRAGMATIK hvorfor siges dette som svar her?
Det viser tydeligt, hvorfor vi har brug for et pragmatisk niveau.
At en sætning er grammatisk korrekt og semantisk forståelig betyder ikke nødvendigvis, at den fungerer meningsfuldt i den konkrete samtale.
Og en ufuldstændig sætning kan fungere perfekt
Det modsatte kan også ske.
Forestil dig en café:
A: Hvad skal du have?
B: En kaffe.
En kaffe er ikke en fuldstændig sætning.
Alligevel er kommunikationen helt forståelig.
I situationen kan modtageren forstå:
Jeg vil gerne have en kaffe.
sammenhæng gør det unødvendigt at sige hele sætningen.
Det viser endnu en gang:
Vi forstår ytringer ved hjælp af mere end deres grammatiske form.
Fælles viden kan være afgørende
Se:
A: Kommer Sofie på arbejde i morgen?
B: Det er tirsdag.
Uden yderligere oplysninger virker svaret måske mærkeligt.
Men forestil dig, at A og B begge ved:
Sofie arbejder aldrig om tirsdagen.
Så kan A udlede:
Sofie kommer ikke på arbejde.
DET SAGTE
"Det er tirsdag."
+
FÆLLES VIDEN
Sofie arbejder aldrig
om tirsdagen.
↓
FORTOLKNING
Sofie kommer ikke
på arbejde.Pragmatisk analyse må derfor også tage højde for den viden, deltagerne deler.
Pragmatisk analyse forklarer forbindelsen
De mange eksempler peger på det samme.
Vi har brug for pragmatisk analyse, når vi vil forklare forbindelsen mellem:
DET SPROGLIGE UDTRYK
↓
DEN KONKRETE SITUATION
↓
AFSENDERENS HANDLING
OG HENSIGT
↓
MODTAGERENS FORTOLKNINGGrammatikken hjælper os med sprogets struktur.
Semantikken hjælper os med sprogets betydning.
Pragmatikken hjælper os med sprogets brug og fortolkning i situationen.
Niveauerne arbejder sammen
Det betyder ikke, at pragmatik erstatter grammatik eller semantik.
Tværtimod.
Når vi fortolker:
Kan du lukke vinduet?
har vi brug for at forstå ordene og sætningen.
Den pragmatiske fortolkning bygges oven på denne forståelse og på information fra sammenhæng.
Vi kan derfor se niveauerne sådan:
GRAMMATIK
Hvordan er udtrykket bygget?
↓
SEMANTIK
Hvad betyder udtrykket?
↓
PRAGMATIK
Hvordan bruges og forstås
udtrykket i situationen?Niveauerne supplerer hinanden.
Hvad kan en pragmatisk analyse afdække?
En pragmatisk analyse kan blandt andet hjælpe os med at forklare:
- hvorfor en ytring udfører en bestemt sproghandling
- hvorfor en indirekte sproghandling bliver forstået
- hvad der er eksplicit, og hvad der er implicit mening
- hvordan en underforstået mening opstår
- hvordan ironi bliver forstået
- hvordan sammenhæng og fælles viden påvirker fortolkningen
- hvordan samarbejdsprincippet og samtalemaksime påvirker en samtale
- hvordan sociale relationer og høflighed påvirker formuleringen
Men ikke alle spørgsmål er relevante i enhver analyse.
Vi skal vælge dem, der hjælper med at forklare den konkrete ytring.
Det centrale spørgsmål
Vi kan derfor samle formålet med pragmatisk analyse i ét spørgsmål:
Hvordan kommer vi fra det, der bliver sagt, til det, der bliver forstået i situationen?
Ofte kan processen beskrives sådan:
YTRING
+
KONTEKST
+
FÆLLES VIDEN
+
FORVENTNINGER
+
FORHOLDET MELLEM
DELTAGERNE
↓
FORTOLKNINGDet er denne forbindelse, den pragmatiske analyse forsøger at gøre synlig.
Kort opsummering
Vi har brug for pragmatisk analyse, fordi sproglig kommunikation er mere end grammatiske strukturer og ordenes betydning.
Den samme ytring kan:
- forstås forskelligt i forskellige situationer
- udføre forskellige sproghandlinger
- udtrykke mere end det, der bliver sagt direkte
- få en ironisk fortolkning
- afhænge af fælles viden
- være formuleret ud fra sociale hensyn
Derfor må vi undersøge:
ytringen i dens kommunikationssituation.
De tre niveauer kan sammenfattes:
GRAMMATIK Hvordan er sproget bygget? SEMANTIK Hvad betyder det? PRAGMATIK Hvordan bruges og forstås det i situationen?
Vi ved nu, hvorfor pragmatisk analyse er nødvendig.
Næste spørgsmål er:
Hvordan laver man analysen systematisk?
Det fører os videre til:
Trinvis pragmatisk analyse.
Begreber på denne side
- kommunikationssituation – Den samlede situation, som en ytring eller meddelelse indgår i, herunder deltagere, tid, sted, relation og relevant kontekst.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- samarbejdsprincippet – Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
- samtalemaksime – En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side