Sprog forandrer sig

Sprog er ikke uforanderlige. De udvikler sig, når mennesker bruger dem.

Nye ord kommer til, gamle ord forsvinder, udtalen ændrer sig, og ord kan få nye betydninger. Over længere tid kan også grammatikken forandre sig.

Sådanne ændringer kalder vi sproglig forandring.

Det danske sprog, vi bruger i dag, er derfor resultatet af en lang sproglig udvikling – og dansk fortsætter med at forandre sig.

Hvad kan ændre sig?

Sproglig forandring kan foregå på forskellige områder af sproget.

    SPROGLIG FORANDRING
            │
            ├── LYD OG UDTALE
            │   Hvordan ord udtales
            │
            ├── ORDFORRÅD
            │   Hvilke ord sproget har
            │
            ├── BETYDNING
            │   Hvad ord og udtryk betyder
            │
            └── GRAMMATIK
                Hvordan ord bøjes og
                sætninger bygges op

De forskellige former for forandring kan foregå samtidig og påvirke hinanden.

Udtalen kan ændre sig

Måden, ord udtales på, kan ændre sig gennem tiden.

Når ændringer i sprogets lyde bliver systematiske og breder sig blandt sprogbrugerne, taler vi om lydforandringer.

Lydforandringer er vigtige i sproghistorien, fordi de kan efterlade regelmæssige mønstre. Når vi sammenligner beslægtede sprog, kan sådanne mønstre være med til at vise, hvordan sprogene har udviklet sig fra tidligere sprogformer.

Det bliver centralt, når vi på de næste sider undersøger sprogligt slægtskab og sprogfamilier.

Ordforrådet kan ændre sig

Et sprogs ordforråd er hele tiden i bevægelse.

Nye ting, ideer og teknologier kan skabe behov for nye ord. Nogle ord dannes inden for sproget selv, mens andre kommer ind gennem sprogkontakt.

Ord, der optages fra et andet sprog, kaldes låneord.

Andre ord bliver efterhånden sjældnere og kan forsvinde fra almindelig sprogbrug.

Ordforrådet kan derfor fortælle noget om både sprogets og samfundets historie.

Betydninger kan ændre sig

Et ord behøver ikke betyde det samme gennem hele sin historie.

Det kan få en bredere eller mere snæver betydning, eller det kan begynde at blive brugt om noget andet end tidligere.

Når et ords eller udtryks betydning ændrer sig over tid, kalder vi det en betydningsændring.

Her mødes sproghistorien og semantik:

    SEMANTIK
    Hvad betyder ord og udtryk?

            ↕

    SPROGHISTORIE
    Hvordan har betydningen ændret sig?

Grammatikken kan ændre sig

Også grammatikken har en historie.

Et sprog kan med tiden ændre:

• hvordan ord bøjes
• hvilke grammatiske kategorier der udtrykkes
• hvordan ord placeres i forhold til hinanden
• hvordan sætninger bygges op.

Sådanne ændringer kaldes grammatiske forandringer.

Moderne dansk har derfor ikke præcis det samme grammatiske system som de ældre sprogformer, det har udviklet sig fra.

Sprog varierer

Ikke alle mennesker taler på præcis samme måde.

Sprog kan variere mellem steder, generationer, sociale grupper og forskellige situationer. Det kalder vi sproglig variation.

Variation og forandring er ikke det samme, men de hænger sammen.

    Forskellige sprogformer bruges
                ↓
    nogle former breder sig
                ↓
    nye generationer overtager dem
                ↓
    sproget har ændret sig

En sproglig forandring kan altså begynde som én af flere måder at bruge sproget på.

Forandring er ikke det samme som forfald

Sproglige forandringer bliver nogle gange opfattet som fejl eller som tegn på, at sproget bliver dårligere.

Men forandring er ikke noget nyt.

Alle levende sprog forandrer sig.

De sprogformer, vi i dag opfatter som traditionelle eller korrekte, er selv resultatet af tidligere sproglige forandringer.

I sproghistorien undersøger vi derfor ikke først og fremmest, om en forandring er god eller dårlig. Vi undersøger hvad der ændrer sig, hvordan det ændrer sig, og hvordan forandringen hænger sammen med sprogets historie.

Sprog kan udvikle sig i forskellige retninger

Når grupper af sprogbrugere over lang tid udvikler deres sprog forskelligt, kan der efterhånden opstå forskellige sprog.

Sprog kan derfor være historisk beslægtede.

Dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk er forskellige sprog, men de er alle germanske sprog og har dermed et historisk sprogligt slægtskab.

På samme måde kan langt større grupper af sprog føres tilbage til fælles tidligere sprog.

Det er grundlaget for at samle sprog i sprogfamilier.

Videre

På næste side ser vi nærmere på sprogfamilier.

Her undersøger vi, hvordan sprogforskere kan finde historiske forbindelser mellem sprog, og hvordan mange sprog kan føres tilbage til et fælles ursprog.