Et stedord kan blandt andet stå i stedet for et navneord eller henvise til en person, ting eller størrelse, som allerede er kendt fra sammenhængen.
Se på dansk:
Marcus ser Julia. Han ser hende.
Pronominerne:
han hende
gør, at vi ikke behøver gentage:
Marcus Julia
Latin bruger pronominer på tilsvarende måder, men de latinske pronominer har et omfattende bøjningssystem.
Pronominer er bøjelige ord
Et latinsk pronomen kan afhængigt af typen bøjes efter flere grammatiske kategorier.
Det kan være:
PERSON 1. person 2. person 3. person
GENUS maskulinum femininum neutrum
NUMERUS singularis pluralis
og:
KASUS nominativ akkusativ genitiv dativ ablativ
Ikke alle pronominer skelner mellem alle disse kategorier.
Derfor skal vi lære det enkelte pronomens bøjningsmønster.
Pronominer og substantiver ligner hinanden
Pronominer og substantiver har flere grammatiske egenskaber til fælles.
Begge kan blandt andet stå i kasus:
nominativ akkusativ genitiv dativ ablativ
Se princippet:
SUBSTANTIV puella puellam puellae ... PRONOMEN forskellige kasusformer af det samme pronomen
Kasusformen hjælper os i begge tilfælde med at analysere den latinske sætning.
Men pronominer er ikke bare små substantiver
Der er også forskelle.
Et substantiv har normalt et fast køn:
puella ↓ femininum rex ↓ maskulinum bellum ↓ neutrum
Nogle pronominer kan derimod bøjes i forskellige genera.
De kan altså få forskellige former alt efter, hvad de henviser til.
På den måde kan nogle pronominer minde mere om adjektiver.
Dansk har også bøjningsforskelle
Vi kender allerede noget af princippet fra dansk.
Se:
jeg mig han ham hun hende vi os de dem
Sammenlign:
Han ser hende.
Her har:
han
én form, mens:
hende
har en anden.
Formforskellen hænger sammen med ordenes forskellige grammatiske brug.
Latin gør sådanne forskelle langt mere systematiske gennem kasusbøjningen.
Kasus hører til pronomenets bøjning
Vi fastholder den samme skelnen, som vi har brugt ved substantiver og adjektiver.
Hvis et pronomen står i nævnefald, beskriver vi det enkelte ords bøjningsform.
Hvis pronomenet indgår i grundleddet, beskriver vi sætningsanalysen.
Altså:
ORDNIVEAU SÆTNINGSNIVEAU pronomen sætningsled │ └── nominativ fx grundled
På samme måde:
ORDNIVEAU SÆTNINGSNIVEAU
pronomen sætningsled
│
└── akkusativ fx direkte
genstandsledVi skal derfor ikke lære:
nominativ = grundled akkusativ = direkte genstandsled
Kasus er bøjning.
Sætningsled er sætningens struktur.
Personlige pronominer har person
Ved personlige pronominer er person en central grammatisk kategori.
1. PERSON den eller dem, der taler 2. PERSON den eller dem, der tales til 3. PERSON den eller dem, der tales om
På dansk:
| Person | Singularis | Pluralis |
|---|---|---|
| 1. person | jeg | vi |
| 2. person | du | I |
| 3. person | han / hun / den / det | de |
Denne inddeling hænger tæt sammen med verbets bøjning.
Latin behøver ofte ikke et personligt pronomen som grundled
Her er latin anderledes end dansk.
Se:
amo
Verbformen fortæller:
1. person singularis
Derfor kan den alene betyde:
Jeg elsker.
Latin behøver ikke nødvendigvis et særskilt ord for:
jeg
Personen ligger allerede i verbets bøjningsform.
På samme måde:
amamus
er:
1. person pluralis
og kan betyde:
Vi elsker.
Hvorfor bruger latin så personlige pronominer?
Et personligt pronomen kan bruges, når personen skal fremhæves eller kontrasteres.
Princippet kan være:
VERBFORMEN
fortæller allerede personen
+
PRONOMEN
kan bruges til
fremhævelse eller kontrastVi ser nærmere på dette på siden om personlige pronominer.
Nogle pronominer bøjes efter genus
Andre pronominer kan bøjes i:
maskulinum femininum neutrum
Det betyder, at pronomenformen kan fortælle noget om det ord eller den størrelse, pronomenet henviser til.
Vi får altså et mønster, der minder om adjektiver:
MASKULINUM en form FEMININUM en anden form NEUTRUM en tredje form
Her bliver kongruens igen et vigtigt redskab.
Numerus
Pronominer kan også skelne mellem tal:
singularis pluralis
For eksempel kan et pronomen henvise til:
én person eller ting
eller:
flere personer eller ting
Numerus kan derfor både have betydning for pronomenets egen form og for andre ord, der kongruerer med det.
Pronomenets kasus afhænger af sammenhængen
Det samme pronomen kan stå i forskellige kasus.
Vi kan forestille os princippet:
NOMINATIV pronomenet kan fx indgå i grundleddet AKKUSATIV pronomenet kan fx indgå i direkte genstandsled GENITIV kan udtrykke en relation DATIV kan fx indgå i hensynsled ABLATIV kan indgå i forskellige adverbielle og præpositionelle forbindelser
Det er det samme kasussystem, vi allerede har lært.
Det nye er de konkrete pronomenformer.
Pronominer følger ikke nødvendigvis substantivernes deklinationer
Ved substantiver har vi arbejdet med:
1. deklination 2. deklination 3. deklination 4. deklination 5. deklination
Pronominer har derimod ofte deres egne bøjningsmønstre.
Vi skal derfor ikke forsøge at placere hvert pronomen mekanisk i en af substantivernes fem deklinationer.
Nogle pronomenformer ligner kendte deklinationsendelser, men pronominerne skal læres efter deres egne paradigmer.
Bøjningsskemaer bliver vigtige
Som ved substantiver og adjektiver er det nyttigt at opstille pronominerne i skemaer.
For eksempel:
SINGULARIS PLURALIS nominativ akkusativ genitiv dativ ablativ
Ved pronominer med genus kan vi desuden have:
MASKULINUM FEMININUM NEUTRUM
På de følgende sider bruger vi derfor igen bøjningsskemaer, så formerne kan ses samlet.
Samme form kan have flere analyser
Også ved pronominer kan en synlig form i nogle tilfælde passe til mere end én grammatisk analyse.
Arbejdsmetoden er derfor den samme:
ORDFORM │ ↓ HVILKET PRONOMEN? │ ↓ MULIGE ANALYSER │ ├── person? ├── genus? ├── numerus? └── kasus? │ ↓ UNDERSØG SAMMENHÆNGEN
Et bøjningsskema giver mulighederne.
Sætningen hjælper os med at vælge.
Pronominer kan hjælpe os med at følge teksten
Pronominer har også en vigtig rolle ud over selve bøjningsanalysen.
Når en tekst bruger et pronomen, skal vi ofte spørge:
HVAD ELLER HVEM HENVISER PRONOMENET TIL?
Se dansk:
Marcus så Julia. Hun smilede.
For at forstå:
hun
må vi forbinde pronomenet med:
Julia
På latin kan grammatisk information som:
genus numerus kasus
hjælpe os med at finde sådanne forbindelser.
Pronominer bliver derfor vigtige både for grammatisk analyse og for forståelsen af sammenhængen i teksten.
Fra ordform til sætningsanalyse
Når vi møder et pronomen, kan vi arbejde i denne rækkefølge:
1. GENKEND PRONOMENET
│
↓
2. BESTEM DE RELEVANTE
GRAMMATISKE OPLYSNINGER
person?
genus?
numerus?
kasus?
│
↓
3. UNDERSØG HVAD
PRONOMENET HENVISER TIL
│
↓
4. UNDERSØG HVILKE ORD
DER HØRER SAMMEN
│
↓
5. ANALYSÉR
SÆTNINGSLEDDETVi går altså igen fra:
ORDNIVEAU
til:
SÆTNINGSNIVEAU
og videre til forståelsen af hele teksten.
De vigtigste grupper
På de næste sider ser vi nærmere på:
PERSONLIGE PRONOMINER jeg, du, vi ... POSSESSIVE PRONOMINER min, din, vores ... DEMONSTRATIVE PRONOMINER denne, dette ... RELATIVE PRONOMINER som, der, hvilken ... INTERROGATIVE PRONOMINER hvem? hvad? hvilken?
De forskellige grupper har forskellige opgaver, men de bygger alle videre på det bøjningssystem, vi allerede kender.
Husk
Det vigtigste om latinske pronominer er:
PRONOMINER kan stå i stedet for eller henvise til andre ord og størrelser
De kan afhængigt af typen bøjes efter:
PERSON GENUS NUMERUS KASUS
Ikke alle pronominer har alle fire kategorier.
Kasus beskriver igen:
ORDETS BØJNING
mens sætningsled beskriver:
SÆTNINGENS OPBYGNING
Personlige pronominer hænger tæt sammen med verbets:
PERSON + NUMERUS
og latin kan ofte undlade et personligt pronomen som grundled, fordi verbformen allerede viser personen.
Andre pronominer kan bøjes efter:
GENUS NUMERUS KASUS
og her bliver kongruens vigtigt.
Pronominer har ofte deres egne bøjningsmønstre og skal derfor ikke blot behandles som substantiver i en bestemt deklination.
På næste side begynder vi med de personlige pronominer.
Begreber på denne side
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side