En pragmatisk analyse undersøger, hvordan en ytring fungerer og bliver forstået i en bestemt kommunikationssituation.
For at gøre analysen systematisk kan vi arbejde trin for trin.
Den overordnede arbejdsgang er:
1. KOMMUNIKATIONSSITUATION
↓
2. DET SAGTE
↓
3. SPROGHANDLING
↓
4. DET UNDERFORSTÅEDE
↓
5. SAMARBEJDE I SAMTALEN
↓
6. HØFLIGHED OG RELATION
↓
7. SAMLET FORTOLKNINGIkke alle trin er lige vigtige i enhver analyse.
Brug de begreber, der faktisk hjælper med at forklare den konkrete kommunikation.
Eksempel
Vi bruger denne lille samtale gennem hele analysen:
A: Skal du med i biografen i aften?
B: Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
B svarer ikke direkte:
Nej.
Alligevel vil A sandsynligvis forstå B's svar som et afslag.
Hvordan kommer vi frem til den fortolkning?
Begynd med at undersøge situationen.
Spørg:
Hvem er afsender? Hvem er modtager? Hvad foregår der? Hvor og hvornår foregår det? Hvilket forhold har deltagerne? Hvilken fælles viden har de?
I eksemplet har vi:
Afsender og modtager
A spørger B, om B vil med i biografen.
B svarer A.
Situationen
Der er tale om en invitation.
Tid
Invitationen gælder samme aften.
B skal aflevere en opgave tidligt næste morgen.
Relevant fælles viden
A og B kan forventes at vide, at en vigtig aflevering kan kræve arbejde, forberedelse eller søvn.
Allerede her får vi vigtig information til fortolkningen.
Hvorfor begynder vi med situationen?
Se:
Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
Uden sammenhæng er det blot en oplysning.
Men som svar på:
Skal du med i biografen i aften?
får ytringen en anden funktion.
Det viser:
YTRING ALENE
≠
FULD PRAGMATISK FORTOLKNINGVi må vide, hvad der foregår omkring ytringen.
Nu undersøger vi, hvad der faktisk bliver sagt.
Spørg:
Hvad udtrykkes eksplicit?
I eksemplet siger B:
Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
Det er den eksplicit mening.
På dette trin skal vi ikke endnu skrive:
B vil ikke med i biografen.
Det bliver ikke sagt direkte.
Vi skelner altså mellem:
DET SAGTE og DET, VI SENERE UDLER
Hold analysen tæt på teksten
Det er vigtigt først at fastslå det, vi faktisk har belæg for.
Se:
A: Vil du have kaffe?
B: Jeg skal sove om lidt.
Det sagte er:
B skal sove om lidt.
Ikke:
B vil ikke have kaffe.
Det sidste er en fortolkning.
Denne forskel bliver vigtig på næste trin.
Nu spørger vi:
Hvad gør afsenderen med ytringen?
Her undersøger vi sproghandling.
I eksemplet udfører A først:
en invitation.
B udfører med sit svar sandsynligvis:
et indirekte afslag.
B siger ikke direkte:
Nej tak.
Men ytringen kan fungere som et afslag i situationen.
Det gør den til en indirekte sproghandling.
Direkte eller indirekte?
Sammenlign:
Nej, jeg kommer ikke med.
og:
Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
Den første er et direkte afslag.
Den anden kræver mere fortolkning.
DIREKTE "Nej, jeg kommer ikke med." INDIREKTE "Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen."
På dette trin kan vi altså undersøge både:
- hvilken sproghandling der udføres
- om den er direkte eller indirekte
Nu spørger vi:
Skal modtageren forstå mere end det, der bliver sagt direkte?
I eksemplet er svaret ja.
B siger:
Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
Men A kan udlede:
B kommer sandsynligvis ikke med i biografen.
Det er en mulig underforstået mening.
Vi kan vise forbindelsen:
DET SAGTE
B skal aflevere en opgave
tidligt næste morgen.
+
KONTEKST
A inviterer B i biografen.
+
FÆLLES VIDEN
En tidlig aflevering kan kræve
arbejde eller søvn.
↓
IMPLIKATUR
B kommer sandsynligvis
ikke med.Er der andre implicitte forhold?
På dette trin kan vi også spørge, om andre begreber er relevante:
Men kun hvis ytringen faktisk giver grund til det.
I vores eksempel er underforstået mening vigtig.
Der er ingen tydelig grund til også at analysere ironi.
Nu undersøger vi:
Hvorfor accepterer modtageren overhovedet B's svar som relevant?
A kunne have sagt:
Det var ikke det, jeg spurgte om.
Men det gør A sandsynligvis ikke.
A går ud fra samarbejdsprincippet:
B's svar må have en forbindelse til spørgsmålet.
Derfor leder A efter den forbindelse.
Samtalemaksimerne
Vi kan derefter spørge, om en eller flere samtalemaksime hjælper os med at forklare fortolkningen.
Her er især relevans vigtig.
A spørger:
Skal du med i biografen?
B svarer:
Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
Hvis svaret skal være relevant, må opgaven have betydning for invitationen.
Det hjælper A med at finde implikaturen:
B kommer sandsynligvis ikke med.
Vi behøver altså ikke gennemgå alle fire maksimer mekanisk.
Vi bruger den eller de forventninger, der faktisk er relevante.
Nu spørger vi:
Har forholdet mellem deltagerne betydning for formuleringen?
B kunne have sagt:
Nej.
Men B vælger en indirekte forklaring:
Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.
Det kan gøre afslaget mindre direkte.
B giver samtidig en grund til afslaget.
Det kan være en måde at tage hensyn til A og relationen mellem dem.
Vi kan derfor spørge:
Hvor direkte er ytringen? Bliver et krav eller en afvisning dæmpet? Bliver der givet en begrundelse? Viser formuleringen hensyn til den anden?
Her kan høflighed være relevant.
Ansigt kan være relevant
En afvisning kan påvirke den person, der har fremsat invitationen.
A kan ønske, at invitationen bliver accepteret.
Et meget direkte:
Nej.
kan derfor opleves anderledes end:
Jeg skal desværre aflevere en opgave tidligt i morgen.
Den indirekte formulering kan være med til at dæmpe den sociale virkning af afslaget.
Hvis begreber om ansigt er relevante i analysen, kan de inddrages her.
Til sidst samler vi analysen.
Målet er ikke at gentage alle begreber.
Målet er at forklare:
Hvad gør ytringen, og hvordan bliver den forstået i netop denne situation?
En samlet fortolkning af eksemplet kunne lyde:
B siger eksplicit, at B skal aflevere en opgave tidligt næste morgen. I konteksten fungerer ytringen som et indirekte afslag på A's invitation. A kan udlede implikaturen, at B sandsynligvis ikke kommer med i biografen, fordi oplysningen om afleveringen forventes at være relevant for spørgsmålet. Den indirekte formulering og begrundelsen kan samtidig være en måde at gøre afslaget mindre direkte på.
Det er den samlede pragmatiske analyse.
Vi kan nu samle arbejdsgangen:
1. KOMMUNIKATIONSSITUATION
Hvem kommunikerer med hvem?
Hvilken kontekst og fælles viden
er relevante?
↓
2. DET SAGTE
Hvad udtrykkes eksplicit?
↓
3. SPROGHANDLING
Hvad gør afsenderen?
Direkte eller indirekte?
↓
4. DET UNDERFORSTÅEDE
Skal modtageren udlede noget?
Implikatur?
Præsupposition?
Ironi?
↓
5. SAMARBEJDE
Hvordan hjælper forventninger
til samtalen fortolkningen?
↓
6. HØFLIGHED OG RELATION
Hvordan påvirker forholdet
mellem deltagerne formuleringen?
↓
7. SAMLET FORTOLKNING
Hvordan fungerer ytringen
i netop denne situation?Arbejdsgangen er et redskab.
Den er ikke en formular, hvor alle felter altid skal udfyldes.
Se:
Pas på!
En analyse kan hurtigt fokusere på:
KONTEKST fare SPROGHANDLING advarsel HENSIGT få modtageren til at reagere VIRKNING modtageren flytter sig måske
Der er ingen grund til at lede efter en implikatur eller præsupposition, hvis de ikke bidrager til fortolkningen.
Et andet eksempel
Se:
Peter kommer 25 minutter for sent.
Anna siger:
Du er godt nok punktlig.
1. Kommunikationssituationen
Peter er forsinket.
Anna ved det, og Peter ved, at Anna ved det.
2. Det sagte
Anna kalder Peter punktlig.
3. Sproghandlingen
Anna kommenterer eller vurderer Peters adfærd.
4. Det underforståede
Den bogstavelige vurdering passer ikke til situationen.
Ytringen kan derfor forstås som ironi.
Den implicitte mening er omtrent:
Du er bestemt ikke punktlig.
5. Samarbejde
Peter går ud fra, at Anna siger noget meningsfuldt.
Derfor leder han efter en fortolkning, der passer til sammenhæng.
6. Høflighed og relation
Ironien kan fungere som kritik, humor eller drilleri afhængigt af forholdet mellem Anna og Peter.
7. Samlet fortolkning
Anna bruger en positiv formulering ironisk til at kritisere eller kommentere Peters forsinkelse. Den ironiske fortolkning opstår gennem kontrasten mellem det sagte og den fælles viden om, at Peter faktisk kommer for sent.
Her er ironi langt vigtigere end en detaljeret analyse af samtalemaksimerne.
Se:
Læreren siger til en elev:
Er telefonen nødvendig lige nu?
1. Kommunikationssituationen
En lærer taler til en elev, der har sin telefon fremme.
2. Det sagte
Læreren spørger, om telefonen er nødvendig.
3. Sproghandlingen
Ytringen kan fungere som en indirekte sproghandling:
en opfordring til at lægge telefonen væk.
4. Det underforståede
Eleven kan forstå:
Telefonen skal væk.
5. Samarbejde
Eleven forventes at forstå, hvorfor læreren spørger netop nu.
6. Høflighed og relation
Læreren kunne have sagt:
Læg telefonen væk.
Spørgeformen gør handlingen mindre direkte.
Forholdet mellem lærer og elev er samtidig relevant.
7. Samlet fortolkning
Læreren bruger et spørgsmål som en indirekte opfordring til at få eleven til at lægge telefonen væk. Fortolkningen afhænger af situationen og deltagernes roller.
En svag analyse kan se sådan ud:
Der er en implikatur.
Der er en indirekte sproghandling.
Der er høflighed.
Begreberne bliver blot nævnt.
En stærkere analyse forklarer forbindelsen:
Ytringen fungerer som en indirekte anmodning, fordi dens spørgende form i den konkrete situation bruges til at få modtageren til at handle. Modtageren kan udlede denne hensigt gennem konteksten, og den indirekte formulering gør samtidig kravet mindre direkte.
Det afgørende er altså:
IKKE KUN: Hvilket begreb kan jeg finde? MEN: Hvordan hjælper begrebet med at forklare ytringen?
En pragmatisk fortolkning skal kunne begrundes.
Skriv ikke bare:
Afsenderen er ironisk.
Forklar:
Ytringen kan forstås ironisk, fordi den positive vurdering står i tydelig kontrast til den negative situation.
Skriv ikke bare:
Der er en implikatur.
Forklar:
B siger ikke direkte nej, men fordi oplysningerne om den tidlige aflevering forventes at være relevante som svar på invitationen, kan A udlede, at B sandsynligvis afslår.
En god analyse viser altså forbindelsen mellem:
YTRING + KONTEKST + FAGBEGREB = BEGRUNDET FORTOLKNING
Pragmatisk fortolkning er ikke altid entydig.
Se:
A: Hvordan var filmen?
B: Musikken var god.
En mulig underforstået mening er:
Resten af filmen var ikke særlig god.
Men det er ikke sikkert.
B kunne bare være særligt interesseret i filmmusik.
Derfor kan det være bedre at skrive:
Ytringen kan implicere …
eller:
En mulig fortolkning er …
eller:
I denne kontekst tyder ytringen på …
Vi skal ikke gøre analysen mere sikker, end belægget tillader.
Hvis opgaven er lille, kan hele metoden forkortes til fem spørgsmål:
1. Hvad er situationen? 2. Hvad bliver sagt? 3. Hvad gør afsenderen? 4. Hvad skal modtageren eventuelt udlede? 5. Hvordan kan vi begrunde den samlede fortolkning?
Den korte model dækker kernen i den pragmatiske analyse.
Den længere syvtrinsmodel kan bruges, når der er behov for en mere grundig analyse.
Metoden kan også bruges på længere samtaler og tekster.
Her behøver vi ikke analysere hver enkelt sætning lige grundigt.
Vi kan i stedet finde de steder, hvor der sker noget pragmatisk interessant:
- en indirekte anmodning
- et afslag
- en underforstået mening
- en forudsat information
- ironi
- et påfaldende bidrag i forhold til samtalemaksime
- en ansigtstruende handling
- en særlig høflighedsstrategi
Derefter undersøger vi, hvilken funktion disse steder har i den samlede kommunikation.
En nyttig skelnen er:
OBSERVATION
Hvad kan vi faktisk se
eller læse?
↓
FORTOLKNING
Hvad kan det betyde
i situationen?
↓
BEGRUNDELSE
Hvilke tegn i ytringen
og konteksten støtter
fortolkningen?Se:
B svarer: "Jeg skal tidligt op."
Observation
B nævner, at B skal tidligt op.
Fortolkning
B afslår sandsynligvis invitationen.
Begrundelse
Ytringen kommer som svar på en invitation, og det at skulle tidligt op kan være en grund til ikke at deltage.
Denne opdeling hjælper os med ikke at blande tekstens oplysninger og vores fortolkning sammen.
En trinvis pragmatisk analyse kan bygges op sådan:
1. KOMMUNIKATIONSSITUATION Hvem, hvor, hvornår og i hvilken kontekst? 2. DET SAGTE Hvad udtrykkes eksplicit? 3. SPROGHANDLING Hvad gør afsenderen? 4. DET UNDERFORSTÅEDE Hvad må modtageren eventuelt udlede? 5. SAMARBEJDE Hvordan bidrager forventninger til samtalen til fortolkningen? 6. HØFLIGHED OG RELATION Hvordan påvirker forholdet mellem deltagerne formuleringen? 7. SAMLET FORTOLKNING Hvordan fungerer ytringen i netop denne situation?
Det vigtigste er ikke at bruge flest mulige begreber.
Det vigtigste er at kunne forklare:
hvordan ytringen, konteksten og deltagernes forventninger tilsammen skaber den fortolkning, der giver mening i situationen.
En god pragmatisk analyse bevæger sig derfor:
FRA DET SAGTE
↓
GENNEM KONTEKSTEN
↓
TIL EN BEGRUNDET
FORTOLKNINGDermed har vi hele den pragmatiske arbejdsgang samlet.
Begreber på denne side
- kommunikationssituation – Den samlede situation, som en ytring eller meddelelse indgår i, herunder deltagere, tid, sted, relation og relevant kontekst.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- eksplicit mening – Den mening, som udtrykkes direkte i ytringen.
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- underforstået mening – En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
- forudsat information – Information, som en ytring tager for givet eller forudsætter som baggrund.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- implicit mening – Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
- samarbejdsprincippet – Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
- samtalemaksime – En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side