Esse – Sprogforståelse

Det vigtigste uregelmæssige verbum i latin er:

sum, esse, fui, futurus
↓
være

Det er et af de hyppigste verber i latinske tekster.

Allerede i nutid møder vi former, som ikke følger et af de fire almindelige konjugationsmønstre:

sum
es
est
sumus
estis
sunt

Derfor skal formerne af sum, esse i høj grad læres som et selvstændigt bøjningsmønster.

Samtidig er verbet særlig vigtigt, fordi det både kan bruges som et selvstændigt verbum:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

og som hjælpeverbum i blandt andet det passive perfektsystem:

Puella amata est.
↓
Pigen blev /
er blevet elsket.

Bøjningsmønstre

Vi begynder med de seks tempora i fremsættende udsagnsmåde:

PRÆSENSSYSTEMET
│
├── nutid
├── imperfektum
└── fremtid

PERFEKTSYSTEMET
│
├── førnutid
├── førdatid
└── førfremtid

sum er uregelmæssigt, men de grammatiske kategorier er de samme som ved andre finite verber:

person
tal
tid
udsagnsmåde

fremsættende udsagnsmåde – præsenssystemet

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	sum	eram	ero
2. person singularis	es	eras	eris
3. person singularis	est	erat	erit
1. person pluralis	sumus	eramus	erimus
2. person pluralis	estis	eratis	eritis
3. person pluralis	sunt	erant	erunt

I nutid:

sum
↓
jeg er

es
↓
du er

est
↓
han / hun / det er

sumus
↓
vi er

estis
↓
I er

sunt
↓
de er

I imperfektum:

eram
↓
jeg var

erat
↓
han / hun / det var

erant
↓
de var

I fremtid:

ero
↓
jeg vil være

erit
↓
han / hun / det vil være

erunt
↓
de vil være

Vi kan derfor genkende tre forskellige mønstre:

sum
es
est
sumus
estis
sunt
↓
nutid

eram
eras
erat
eramus
eratis
erant
↓
imperfektum

ero
eris
erit
erimus
eritis
erunt
↓
fremtid

fremsættende udsagnsmåde – perfektsystemet

Tredje hovedform er:

fui
↓
jeg var /
har været

Herfra får vi perfektstammen:

fu-

Perfektsystemet følger derefter de almindelige aktive perfektendelser:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	fui	fueram	fuero
2. person singularis	fuisti	fueras	fueris
3. person singularis	fuit	fuerat	fuerit
1. person pluralis	fuimus	fueramus	fuerimus
2. person pluralis	fuistis	fueratis	fueritis
3. person pluralis	fuerunt	fuerant	fuerint

For eksempel:

fuit
↓
han / hun / det var /
har været

fuerat
↓
han / hun / det havde været

fuerit
↓
han / hun / det vil have været

Det giver et vigtigt skift:

PRÆSENSSYSTEM

sum / es / est ...
eram ...
ero ...

men:

PERFEKTSYSTEM

fu-
↓
fui
fueram
fuero

Bøjningsformerne i sætninger

Singularis

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Puella laeta est.	Pigen er glad.
imperfektum	Puella laeta erat.	Pigen var glad.
fremtid	Puella laeta erit.	Pigen vil være glad.
førnutid	Puella laeta fuit.	Pigen var / har været glad.
førdatid	Puella laeta fuerat.	Pigen havde været glad.
førfremtid	Puella laeta fuerit.	Pigen vil have været glad.

Alle verbformerne er:

3. person
singularis
fremsættende udsagnsmåde

Det, der ændrer sig, er tid:

est
↓
nutid

erat
↓
imperfektum

erit
↓
fremtid

fuit
↓
førnutid

fuerat
↓
førdatid

fuerit
↓
førfremtid

Pluralis

Sammenlign:

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Puellae laetae sunt.	Pigerne er glade.
imperfektum	Puellae laetae erant.	Pigerne var glade.
fremtid	Puellae laetae erunt.	Pigerne vil være glade.
førnutid	Puellae laetae fuerunt.	Pigerne var / har været glade.
førdatid	Puellae laetae fuerant.	Pigerne havde været glade.
førfremtid	Puellae laetae fuerint.	Pigerne vil have været glade.

Her er verbformerne:

3. person
pluralis
fremsættende udsagnsmåde

Adjektivet ændrer sig samtidig:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

Puellae laetae sunt.
↓
Pigerne er glade.

Det skyldes, at:

laeta / laetae

kongruerer med grundleddet.

Hovedformerne

sum angives traditionelt med:

sum, esse, fui, futurus
↓
være

De fire former er ikke helt parallelle med hovedformerne ved et almindeligt verbum som:

amo, amare, amavi, amatum

Se:

Form	Grammatisk form
sum	1. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde
esse	nutid navnemåde
fui	1. person singularis førnutid fremsættende udsagnsmåde
futurus	futurum participium

Det er altså især vigtigt at kende:

sum
↓
præsensformen

esse
↓
infinitiven

fui
↓
perfektformen
og perfektstammen fu-

futurus
↓
futurum participium

Hvorfor er esse uregelmæssigt?

Sammenlign et regelmæssigt verbum:

amo, amare
↓
amat
amabat
amabit

med:

sum, esse
↓
est
erat
erit

Ved sum møder vi forskellige former af stammen gennem bøjningssystemet:

s-
es-
er-
fu-

For eksempel:

sum
sunt

es
est
estis

eram
erit
erunt

fui
fuerat
fuerint

Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at forsøge at analysere sum efter et af de fire almindelige konjugationsmønstre.

Former som:

est
sunt
erat
erit
fuit
fuerunt

skal i stedet genkendes som former af:

sum, esse, fui, futurus

Læs formen fra højre – når det er muligt

Ved de regelmæssige konjugationer kan vi ofte dele formen tydeligt op i:

STAMME
+
BØJNINGSMARKØR
+
PERSONENDELSE

Det kan vi også gøre ved flere former af sum.

Se:

erant

Vi kan genkende:

-nt
↓
3. person pluralis

og:

era-
↓
imperfektum
af sum

Så:

erant
│
├── sum, esse
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
└── fremsættende udsagnsmåde

Men ved en form som:

est

er det mere nyttigt at genkende hele formen direkte:

est
↓
sum, esse
↓
3. person singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

Det samme gælder:

sunt

sunt
↓
sum, esse
↓
3. person pluralis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

Ved uregelmæssige verber må analysemetoden altså tilpasses den konkrete form.

Konjunktiv

Brugen af konjunktiv er behandlet på siden om udsagnsmåde.

Her koncentrerer vi os om formerne af sum.

nutid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	sim	simus
2. person	sis	sitis
3. person	sit	sint

For eksempel:

sit
↓
3. person singularis
nutid
konjunktiv

Sammenlign:

est
↓
nutid
fremsættende udsagnsmåde

med:

sit
↓
nutid
konjunktiv

imperfektum konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	essem	essemus
2. person	esses	essetis
3. person	esset	essent

Her er forbindelsen til infinitiven tydelig:

esse
↓
at være

esse-m
↓
essem

esse-t
↓
esset

esse-nt
↓
essent

For eksempel:

essent
↓
3. person pluralis
imperfektum
konjunktiv

førnutid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	fuerim	fuerimus
2. person	fueris	fueritis
3. person	fuerit	fuerint

Her genfinder vi:

fu-
↓
perfektstamme

Bemærk:

fuerit

kan være:

3. person singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde

eller:

3. person singularis
førnutid
konjunktiv

På samme måde kan:

fuerint

have mere end én analyse.

Sammenhængen afgør analysen.

førdatid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	fuissem	fuissemus
2. person	fuisses	fuissetis
3. person	fuisset	fuissent

For eksempel:

fuisset
↓
3. person singularis
førdatid
konjunktiv

Imperativ

bydemåde af sum er:

tal	Form	Dansk
singularis	es!	vær!
pluralis	este!	vær!

For eksempel:

Es bonus!
↓
Vær god!

til én person.

Og:

Este boni!
↓
Vær gode!

til flere personer.

Infinitiv

Præsens navnemåde er:

esse
↓
at være

Perfektum infinitiv er:

fuisse
↓
at have været

Futurum infinitiv dannes med futurum participium og esse:

futurus esse
↓
at skulle /
ville være

Participiet bøjes efter det ord, det hører til:

futurus esse
↓
maskulinum singularis

futura esse
↓
femininum singularis

futuros esse
↓
maskulinum pluralis

futuras esse
↓
femininum pluralis

Det er særlig relevant i konstruktioner som ACI.

Esse har ikke et almindeligt passiv

Ved et almindeligt transitivt verbum kan vi sammenligne:

amat
↓
han / hun elsker
↓
aktiv handleform

med:

amatur
↓
han / hun elskes
↓
passiv handleform

En tilsvarende modsætning findes ikke ved sum:

est
↓
han / hun / det er

sum har altså ikke et almindeligt aktiv-passiv-paradigme.

Derfor er handleform ikke en relevant bøjningsmodsætning på samme måde som ved fx:

amo
rego
audio

Esse som selvstændigt verbum

sum kan være det finite verbum i en sætning.

Se:

Puella laeta est.

Pigen er glad.

Her forbinder:

est

grundleddet:

Puella
↓
pigen

med:

laeta
↓
glad

På sætningsniveau:

Puella     laeta     est.
   ×                    ○

Puella er grundleddet.

est hører til udsagnsleddet.

laeta er omsagnsled til grundleddet.

Samtidig kongruerer:

laeta

med:

Puella

genus
numerus
kasus

Esse kan også udtrykke eksistens og tilstedeværelse

sum betyder ikke altid blot dansk være i den samme konstruktion som:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

Se:

In urbe multi homines sunt.

Der er mange mennesker i byen.

Her oversætter vi naturligt:

sunt
↓
der er

Selve verbformen er stadig:

sunt
│
├── sum, esse
├── 3. person
├── pluralis
├── nutid
└── fremsættende udsagnsmåde

Den danske oversættelse afhænger altså af den syntaktiske sammenhæng.

Esse som hjælpeverbum

sum har også en anden meget vigtig funktion.

Det bruges som hjælpeverbum i det passive perfektsystem.

Se:

Puella amata est.

Pigen blev / er blevet elsket.

Her skal vi ikke analysere:

est

som hele verbets betydning.

Den samlede verbform er:

amata est

og består af:

amata
↓
kort tillægsform

plus:

est
↓
form af sum

Tilsammen:

amata est
↓
3. person singularis
førnutid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

Sammenlign:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

med:

Puella amata est.
↓
Pigen blev /
er blevet elsket.

I begge sætninger står:

est

men den grammatiske konstruktion er forskellig.

Vær opmærksom på est

est er en af de former, du vil møde meget ofte.

Men den skal ikke altid oversættes mekanisk med:

er

Se:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

Liber in mensa est.
↓
Bogen er på bordet.

In urbe templum est.
↓
Der er et tempel i byen.

Puella amata est.
↓
Pigen blev /
er blevet elsket.

Formen er den samme:

est

men dens funktion i konstruktionen og den naturlige danske oversættelse kan være forskellig.

Derfor arbejder vi:

FORM
↓
MORFOLOGISK ANALYSE
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
BETYDNING
↓
NATURLIG OVERSÆTTELSE

Fra tekstform til opslagsform

Se:

erant
↓
de var

Vi genkender:

erant
↓
sum, esse

Derefter:

-nt
↓
3. person pluralis

og hele tempusmønstret:

erant
↓
imperfektum

Den samlede analyse er:

erant
│
├── sum, esse, fui, futurus
├── være
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
└── fremsættende udsagnsmåde

Et andet eksempel:

fueramus
↓
vi havde været

Vi genkender:

fu-
↓
perfektstamme

og:

-eramus
↓
førdatid
1. person pluralis

Den samlede analyse:

fueramus
│
├── sum, esse, fui, futurus
├── være
├── uregelmæssigt verbum
├── 1. person
├── pluralis
├── førdatid
└── fremsættende udsagnsmåde

Fra verbform til sætningsanalyse

Se:

Pueri laeti erant.

Drengene var glade.

Først verbformen:

erant
│
├── sum, esse
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
└── fremsættende udsagnsmåde

Det er analyse på ordniveau.

Derefter går vi til sætningen:

Pueri     laeti     erant.
  ×                    ○

Her er:

Pueri
↓
grundled

laeti
↓
omsagnsled til grundleddet

erant
↓
hører til udsagnsleddet

Vi skal altså stadig skelne:

ORDNIVEAU
↓
3. person
pluralis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde

fra:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
grundled
omsagnsled til grundleddet
udsagnsled

At sum er uregelmæssigt, er en egenskab ved verbets bøjning.

Det er ikke et sætningsled.

En praktisk metode

Når du møder en form af sum, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND FORMEN

   fx:

   est
   sunt
   erat
   erant
   erit
   erunt
   fuit
   fuerunt

          ↓

2. FORBIND FORMEN MED

   sum, esse,
   fui, futurus

          ↓

3. FIND DEN DANSKE
   GRUNDBETYDNING

   være

          ↓

4. BESTEM person

          ↓

5. BESTEM tal

          ↓

6. BESTEM tid

          ↓

7. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

8. SE PÅ
   KONSTRUKTIONEN

   fx:

   Puella laeta est.

   eller:

   Puella amata est.

          ↓

9. GÅ TIL
   SÆTNINGSANALYSEN

          ↓

10. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

FORM AF SUM
↓
GENKEND
sum, esse
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS
↓
SE PÅ KONSTRUKTIONEN
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

Hovedformerne er:

sum, esse, fui, futurus
↓
være

fremsættende udsagnsmåde

Person	nutid	imperfektum	fremtid	førnutid	førdatid	førfremtid
1. sg.	sum	eram	ero	fui	fueram	fuero
2. sg.	es	eras	eris	fuisti	fueras	fueris
3. sg.	est	erat	erit	fuit	fuerat	fuerit
1. pl.	sumus	eramus	erimus	fuimus	fueramus	fuerimus
2. pl.	estis	eratis	eritis	fuistis	fueratis	fueritis
3. pl.	sunt	erant	erunt	fuerunt	fuerant	fuerint

konjunktiv

nutid
↓
sim
sis
sit
simus
sitis
sint

imperfektum
↓
essem
esses
esset
essemus
essetis
essent

førnutid
↓
fuerim
fueris
fuerit
fuerimus
fueritis
fuerint

førdatid
↓
fuissem
fuisses
fuisset
fuissemus
fuissetis
fuissent

bydemåde

es!
↓
vær!

este!
↓
vær!

Infinitiver

esse
↓
at være

fuisse
↓
at have været

futurus esse
↓
at skulle /
ville være

Husk

sum, esse er et af de vigtigste uregelmæssige verber i latin:

sum, esse, fui, futurus
↓
være

I nutid skal du især kunne genkende:

sum
es
est
sumus
estis
sunt

Præsenssystemet har forskellige former:

sum / es / est ...
↓
nutid

eram ...
↓
imperfektum

ero ...
↓
fremtid

Perfektsystemet bygger på:

fui
↓
fu-

så vi får:

fuit
↓
var /
har været

fuerat
↓
havde været

fuerit
↓
vil have været

sum bruges både som selvstændigt verbum:

Puella laeta est.
↓
Pigen er glad.

og som hjælpeverbum:

Puella amata est.
↓
Pigen blev /
er blevet elsket.

Derfor skal en form som:

est

ikke oversættes isoleret.

Arbejd i stedet:

FORM
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
KONSTRUKTION
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
BETYDNING
↓
OVERSÆTTELSE

Næste uregelmæssige verbum er:

POSSE
↓
possum, posse, potui
↓
kunne

Begreber på denne side

nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side