Sprogforståelse

Datid

datid er en finit verbform.

Den bruges til at fortælle om handlinger og tilstande, der hører til i fortiden.

navnemådedatid
løbeløb

Eksempler:

  • Peter læste en bog.
  • Hunden sov.
  • Det regnede.
  • Hun var glad.

I alle sætningerne står udsagnsordet i datid.

En verbform i datid står i almindelige udsagn normalt også i fremsættende udsagnsmåde og aktiv handleform.

verbformAnalyse
læstedatid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform

datid bruges om handlinger eller tilstande, der ligger før nutiden.

1. En afsluttet handling

  • Peter læste bogen.
  • Vi spiste frokost.
  • Hun cyklede hjem.

Handlingen er afsluttet.


2. En tilstand i fortiden

  • Vejret var godt.
  • Huset lå ved stranden.
  • Hun hed Anna.

Her beskriver datid en tilstand, der gjaldt tidligere.


3. Flere handlinger i rækkefølge

  • Peter stod op, spiste morgenmad og gik i skole.
  • Hun åbnede døren, fandt nøglen og kørte hjem.

datid bruges ofte til at fortælle historier.


I modsætning til nutid findes der ikke én regel, som passer til alle danske udsagnsord.

Derfor er det vigtigt at lære de mest almindelige bøjningsmønstre.

Mønster 1 – -ede

navnemådedatid
arbejdearbejdede
cyklecyklede
hentehentede

Mønster 2 – -te

navnemådedatid
købekøbte
læselæste
byggebyggede

Mønster 3 – vokalskifte

Nogle udsagnsord ændrer vokal.

navnemådedatid
løbeløb
skriveskrev
drikkedrak
syngesang

Disse udsagnsord er uregelmæssigt udsagnsorder.


Nogle udsagnsord følger faste bøjningsmønstre.

De kaldes regelmæssigt udsagnsord.

Andre ændrer vokal eller bøjes på en særlig måde.

De kaldes uregelmæssigt udsagnsord.

Eksempler:

navnemådedatid
læselæste
købekøbte
løbeløb
skriveskrev
værevar
gik

1. Find udsagnsordet

Eksempel:

  • Peter læste en bog.

2. Find navnemåde

Brug metoden fra den forrige side.

  • at læse

3. Sammenlign formerne

navnemådeForm i sætningen
læselæste

Formen viser, at udsagnsordet står i datid.


Eksempel 1

  • Peter læste avisen.
OrdAnalyse
Petergrundled
læsteudsagnsled, datid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform
avisengenstandsled

Eksempel 2

  • Brevet blev skrevet.
KategoriVærdi
tiddatid
udsagnsmådefremsættende udsagnsmåde
handleformpassiv handleform

datid placerer handlingen før nutiden.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at handlingen skete for længe siden.

Sammenlign:

  • Hun ringede for fem minutter siden.
  • Vikingerne sejlede til England.

Begge udsagnsord står i datid, selv om der er stor forskel på, hvor langt tilbage handlingen ligger.


Både dansk og latin har verbformer, der beskriver handlinger i fortiden.

På dansk bruges normalt én datidsform.

I latin skelnes blandt andet mellem:

Det lærer du senere.


Almindeligt danskDansk fagtermEngelskLatin
datidpræteritumpreterite / simple pastpraeteritum

datid er en verbform, der viser tid.

Den bruges om handlinger eller tilstande, der ligger før nutiden.

nutid dannes ofte efter én regel.

datid følger flere forskellige bøjningsmønstre.

Derfor er det vigtigt at lære både regelmæssigt udsagnsorder og uregelmæssigt udsagnsorder.


På næste side ser vi på fremtid.

Her lærer du, hvordan dansk udtrykker handlinger og tilstande, der ligger efter nutiden.

Undersider vises her af temaet eller en senere Builder-blok.


Begreber på denne side

  • datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
  • finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
  • navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
  • fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
  • aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
  • nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
  • uregelmæssigt udsagnsord – Et verbum, der ikke følger de almindelige bøjningsregler.
  • regelmæssigt udsagnsord – Et verbum, der bøjes efter de almindelige bøjningsregler.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
  • genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
  • tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
  • udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
  • handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
  • passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
  • imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
  • førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
  • fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side