Når vi bruger sprog, beskriver vi ikke kun verden.
Vi gør også noget med sproget.
Se:
Luk døren.
Afsenderen beskriver ikke bare en dør.
Afsenderen forsøger at få modtageren til at gøre noget.
Se også:
Jeg lover at komme i morgen.
Her udfører afsenderen en anden handling:
et løfte.
Sådanne handlinger kalder vi sproghandling.
Hvad er en sproghandling?
En sproghandling er en handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget.
Når vi kommunikerer, kan vi for eksempel:
- fortælle
- spørge
- bede
- love
- advare
- takke
- undskylde
Se:
Bussen kører klokken otte.
Afsenderen kan informere.
Hvornår kører bussen?
Afsenderen kan spørge.
Kom klokken otte.
Afsenderen kan opfordre eller befale.
Jeg kommer klokken otte.
Afsenderen kan i en bestemt situation love at komme.
Sætningerne består af ord og grammatiske former.
Men i kommunikationen fungerer de samtidig som handlinger.
Fra ytring til handling
På de foregående sider har vi arbejdet med en grundlæggende kommunikationsmodel:
AFSENDER │ ▼ YTRING │ ▼ MODTAGER
Nu kan vi tilføje noget vigtigt:
AFSENDER │ ▼ YTRING │ ▼ SPROGHANDLING │ ▼ MODTAGER
Når afsenderen producerer en ytring, kan afsenderen samtidig udføre en handling.
Se:
Pas på!
Ytringen består kun af to ord.
Men sproghandlingen kan være:
at advare modtageren.
Den samme sætning kan bruges til forskellige handlinger
Vi kan ikke altid afgøre sproghandlingen ud fra sætningen alene.
Se:
Du kommer klokken otte.
Forestil dig først:
A: Hvornår var det nu, jeg skulle komme?
B: Du kommer klokken otte.
Her kan B's sproghandling være:
at informere.
Forestil dig derefter, at en chef siger:
Du kommer klokken otte i morgen.
Her kan sproghandlingen være:
at give en ordre eller instruktion.
Ordene er næsten de samme.
Men sammenhæng er forskellig.
Derfor kan sproghandlingen også være forskellig.
Den samme handling kan udtrykkes på forskellige måder
Det modsatte kan også ske.
Forskellige ytringer kan bruges til omtrent den samme sproghandling.
Forestil dig, at afsenderen gerne vil have et vindue lukket:
Luk vinduet.
Vil du lukke vinduet?
Kunne du lukke vinduet?
Det er godt nok koldt herinde.
Ytringerne er forskellige.
Men i den rette kontekst kan de alle bruges med en hensigt om:
at få modtageren til at lukke vinduet.
Det viser noget centralt:
Sætningens form og sproghandlingen er ikke altid det samme.
Sætningsform og sproghandling
Fra grammatikken kender vi forskellige sætningsformer.
For eksempel kan en sætning være:
en fremsættende sætning
en spørgende sætning
en bydende sætning
Det kan være fristende at tænke:
fremsættende sætning → oplysning spørgende sætning → spørgsmål bydende sætning → ordre
Ofte passer det.
Men ikke altid.
Se:
Kan du nå saltet?
Grammatisk har ytringen form som et spørgsmål.
Afsenderen kan selvfølgelig spørge til modtagerens evne til at nå saltet.
Men ved middagsbordet vil den ofte fungere som:
en anmodning om at række saltet.
Derfor må vi skelne mellem:
hvordan sætningen er bygget
og:
hvad afsenderen gør med den i situationen.
Direkte sproghandlinger
Når sætningsformen og sproghandlingen passer tydeligt sammen, kan vi tale om en direkte sproghandling.
Se:
Hvor er min bog?
Formen er et spørgsmål.
Handlingen er at spørge.
Eller:
Luk døren.
Formen er bydende.
Handlingen er at få modtageren til at lukke døren.
Forbindelsen mellem form og handling er her forholdsvis direkte.
Indirekte sproghandlinger
En indirekte sproghandling opstår, når afsenderen bruger én sproglig form til at udføre en handling, som ikke svarer direkte til formen.
Se:
Kan du lukke døren?
Sprogligt ligner det et spørgsmål om modtagerens evne:
Er du i stand til at lukke døren?
Men i en almindelig situation kan afsenderens hensigt være:
Luk døren.
Ytringen fungerer dermed som en anmodning.
Se også:
Her er godt nok koldt.
Afsenderen siger noget om temperaturen.
Men hvis vinduet står åbent, kan modtageren måske forstå:
Afsenderen vil gerne have vinduet lukket.
Det står ikke direkte i ordene.
sammenhæng hjælper os med at forstå handlingen.
Indirekte betyder ikke skjult eller uærligt
En indirekte sproghandling betyder ikke nødvendigvis, at afsenderen forsøger at skjule noget.
Vi bruger indirekte sproghandlinger hele tiden.
For eksempel:
Kunne du sende mig brødet?
De fleste vil ikke opfatte det som et forsøg på at snyde modtageren.
Det er blot en almindelig måde at fremsætte en anmodning på.
Indirekte formuleringer kan blandt andet hænge sammen med høflighed.
Det vender vi tilbage til senere.
Fem nyttige grupper af sproghandlinger
Der findes forskellige måder at inddele sproghandlinger på.
På Sprogforståelse bruger vi fem praktiske grupper:
SPROGHANDLINGER │ ├── informationsudvekslende │ ├── handlingsregulerende │ ├── følelses- og holdningsudtrykkende │ ├── rituelle │ └── samtalestrukturerende
Grupperne hjælper os med at beskrive, hvad en ytring gør i kommunikationen.
Informationsudvekslende sproghandlinger
En informationsudvekslende sproghandling bruges til at udveksle information.
Det kan for eksempel være at:
- fortælle
- forklare
- beskrive
- spørge
- svare
Se:
Toget kører klokken 14.
Afsenderen giver en oplysning.
Eller:
Hvornår kører toget?
Afsenderen efterspørger en oplysning.
I begge tilfælde handler kommunikationen især om information.
Handlingsregulerende sproghandlinger
En handlingsregulerende sproghandling forsøger at påvirke, hvad nogen gør.
Det kan for eksempel være at:
- bede
- befale
- opfordre
- forbyde
- tillade
- love
Se:
Sæt dig ned.
Afsenderen forsøger at få modtageren til at udføre en handling.
Eller:
Jeg hjælper dig i morgen.
Hvis det bliver sagt som et løfte, forpligter afsenderen sig selv til en fremtidig handling.
Handlingsregulering behøver altså ikke kun handle om at få andre til at gøre noget.
Følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger
En følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling bruges til at udtrykke en følelse, vurdering eller holdning.
Se:
Jeg er virkelig glad for resultatet.
eller:
Det synes jeg er en dårlig idé.
Afsenderen viser noget om sin egen:
- følelse
- vurdering
- holdning
- reaktion
Sådanne ytringer fortæller ikke kun om verden.
De viser også, hvordan afsenderen forholder sig til den.
Rituelle sproghandlinger
En rituel sproghandling er knyttet til sociale situationer og konventioner.
Det kan for eksempel være at:
- hilse
- takke
- undskylde
- lykønske
- kondolere
Se:
Tillykke med fødselsdagen!
eller:
Undskyld, jeg kommer for sent.
Sådanne ytringer udfører en social handling.
De er ofte tæt forbundet med de normer og forventninger, der findes i en bestemt situation.
Samtalestrukturerende sproghandlinger
En samtalestrukturerende sproghandling hjælper med at organisere selve samtalen.
Det kan for eksempel være at:
- indlede en samtale
- tage ordet
- give ordet videre
- skifte emne
- afslutte samtalen
Se:
Må jeg lige sige noget?
Afsenderen forsøger at få ordet.
Eller:
Lad os gå videre til næste punkt.
Afsenderen forsøger at styre samtalen videre.
Sproget bruges altså også til at organisere kommunikationen selv.
En ytring kan passe i mere end én gruppe
Inddelingen er et redskab til analyse.
Det betyder ikke, at alle ytringer altid passer entydigt i én bestemt gruppe.
Se:
Jeg lover, at jeg hjælper dig.
Ytringen kan ses som handlingsregulerende, fordi afsenderen forpligter sig til en handling.
Men den kan samtidig have betydning for forholdet mellem deltagerne.
Når vi analyserer, spørger vi derfor:
Hvilken funktion er vigtigst i denne kommunikationssituation?
Vi skal ikke presse enhver ytring ind i en kategori uden at se på sammenhæng.
Ordlyden, handlingen og virkningen
Når vi undersøger en sproghandling mere præcist, kan vi skelne mellem tre ting:
ORDLYDEN
hvad bliver sagt?
│
▼
HANDLINGEN
hvad gør afsenderen ved at sige det?
│
▼
VIRKNINGEN
hvad sker der hos modtageren?På Sprogforståelse bruger vi de danske betegnelser:
Se:
Pas på bilen!
Ordlyden
Afsenderen siger:
Pas på bilen!
Handlingen
Afsenderen:
advarer modtageren.
Virkningen
Modtageren kan for eksempel:
træde tilbage.
Men virkningen er ikke nødvendigvis den samme hver gang.
Modtageren kan også misforstå advarslen eller slet ikke reagere.
Hensigt, handling og virkning
Det er derfor vigtigt ikke at blande hensigt og virkning sammen.
Forestil dig:
A: Pas på!
Afsenderens hensigt kan være:
at advare B og få B til at standse.
Sproghandlingen kan være:
en advarsel.
Den faktiske virkning kan være:
B standser.
Men den kan også være:
B bliver forskrækket og springer til siden.
Eller:
B hører ikke advarslen.
Vi kan altså skelne mellem:
HENSIGT hvad vil afsenderen opnå? HANDLING hvad gør afsenderen sprogligt? VIRKNING hvad sker der faktisk?
Sproghandlinger kræver kontekst
Se:
Det var flot.
Uden kontekst kan det være ros.
Men forestil dig, at en person lige har tabt en hel bakke med glas.
En anden siger:
Det var flot.
Nu kan ytringen være ironi.
For at bestemme sproghandlingen må vi derfor ofte bruge flere af de ting, vi allerede har arbejdet med:
Sproghandlingsanalysen bygger altså videre på kommunikationssituationen.
Når du analyserer en sproghandling
Du kan begynde med disse spørgsmål:
1. Hvad bliver der sagt? 2. Hvem er afsender og modtager? 3. Hvad er konteksten? 4. Hvad ser afsenderen ud til at ville opnå? 5. Hvilken handling udfører afsenderen med ytringen? 6. Er sproghandlingen direkte eller indirekte?
Se:
En elev siger til en anden elev:
Har du en blyant?
Ordlyd
Et spørgsmål om, hvorvidt den anden elev har en blyant.
Kontekst
Eleven mangler måske noget at skrive med.
Mulig hensigt
At få lov til at låne en blyant.
Sproghandling
En anmodning.
Direkte eller indirekte?
Indirekte.
Ytringens spørgende form og dens funktion i situationen er altså ikke helt den samme.
Kort opsummering
En sproghandling er en handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget.
Vi kan blandt andet bruge sproget til at:
- udveksle information
- regulere handlinger
- udtrykke følelser og holdninger
- udføre sociale ritualer
- strukturere samtaler
Vi kan også skelne mellem direkte sproghandling og indirekte sproghandling.
Det centrale er:
Når vi siger noget, gør vi samtidig noget.
For at forstå præcis, hvad der sker i en sproghandling, kan vi undersøge tre niveauer:
ORDLYDEN
↓
HANDLINGEN
↓
VIRKNINGENDet er emnet for næste side:
Ordlyden, handlingen og virkningen.
Begreber på denne side
- sproghandling – En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
- afsender – Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
- sammenhæng – De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
- hensigt – Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
- direkte sproghandling – En sproghandling, hvor den grammatiske form og den kommunikative funktion stemmer direkte overens.
- indirekte sproghandling – En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
- høflighed – Sproglige valg, der tager hensyn til relationen mellem samtaledeltagere og til deres sociale behov.
- informationsudvekslende sproghandling – En sproghandling, der bruges til at give, efterspørge eller udveksle information.
- handlingsregulerende sproghandling – En sproghandling, der søger at påvirke, hvad afsenderen eller modtageren gør.
- følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling – En sproghandling, der udtrykker afsenderens følelser, vurderinger, holdninger eller selvfremstilling.
- rituel sproghandling – En sproghandling, der udfører eller markerer en socialt konventionel handling, for eksempel at hilse, takke, undskylde eller lykønske.
- samtalestrukturerende sproghandling – En sproghandling, der organiserer samtalen, for eksempel ved at tage ordet, skifte emne eller markere en overgang.
- ordlyd – Det sproglige indhold og den ordlyd, der faktisk bliver ytret.
- handling – Den kommunikative handling, som afsenderen udfører med en ytring, for eksempel at anmode, love eller advare.
- virkning – Den virkning, som en ytring faktisk får på modtagerens tanker, følelser eller handlinger.
- ironi – En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
- modtager – Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side