Sprogforståelse

Tempus

Nu har du lært de vigtigste tid-former på dansk.

En verbform kan blandt andet fortælle, hvornår en handling eller tilstand ses.

Nogle verbformer består af ét ord.

Andre består af flere ord og dannes med et hjælpeverbum sammen med en anden verbform.


tidEksempel med løbeHvornår bruges den?
nutidPeter løber.Noget der sker nu, sker regelmæssigt eller gælder generelt.
datidPeter løb.Noget der skete eller gjaldt i fortiden.
fremtidPeter vil løbe.Noget der sker eller forventes at ske i fremtiden.
førnutidPeter har løbet.Noget der er sket før nutiden, men stadig har betydning for nutiden.
førdatidPeter havde løbet.Noget der var sket før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtidPeter vil have løbet.Noget der vil være sket før et bestemt tidspunkt i fremtiden.

De seks tider beskriver altså den samme handling på forskellige tidspunkter.


Sammenlign de vigtigste former af udsagnsordet løbe.

verbformEksempel
navnemådeløbe
nutidløber
datidløb
fremtidvil løbe
kort tillægsformløbet
førnutidhar løbet
førdatidhavde løbet
førfremtidvil have løbet

Det er det samme udsagnsord, men verbformen ændrer sig, så den viser forskellige tid-former.


Nogle verbformer består af ét ord.

Andre består af flere ord.

Enkle verbformerSammensatte verbformer
navnemådefremtid
nutidførnutid
datidførdatid
kort tillægsformførfremtid

De sammensatte former dannes ved hjælp af et eller flere hjælpeverbum.


Alle seks tid-former beskriver den samme handling.

Forskellen er, hvilket tidspunkt handlingen ses fra.

tidTidspunktBeskrivelse
nutidNutidenHandlingen eller tilstanden ses fra nutiden.
datidFortidenHandlingen eller tilstanden ses fra fortiden.
fremtidFremtidenHandlingen eller tilstanden ses fra fremtiden.
førnutidFør nutidenNoget er sket før nutiden, men har stadig betydning for nutiden.
førdatidFør fortidenNoget var sket før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtidFør fremtidenNoget vil være sket før et bestemt tidspunkt i fremtiden.

De tre sidste tider ser alle tilbage på en afsluttet handling.

Forskellen er, hvilket tidspunkt de ser tilbage fra.


Når du analyserer et udsagnsord, kan du stille disse spørgsmål:

  1. Hvad er navnemåde?
  2. Hvilken verbform står udsagnsordet i?
  3. Hvilken tid viser verbformen?
  4. Består udsagnsordet af ét ord eller flere ord?

Hvis udsagnsordet består af flere ord, skal du også finde:


De vigtigste verbformer hænger sammen.

navnemådenutiddatidkort tillægsform
løbeløberløbløbet
læselæserlæstelæst
skriveskriverskrevskrevet
købekøberkøbtekøbt
arbejdearbejderarbejdedearbejdet

Når du kender disse former, kan du danne og analysere de fleste danske tid-former.


En verbform beskrives ved tre grammatiske kategorier:

  • tid – hvornår handlingen ses
  • udsagnsmåde – hvordan udsagnet fremstilles
  • handleform – forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere

På de forrige sider har du arbejdet med tid.

Nu er du klar til de to andre grammatiske kategorier.


Nu har du a rbejdet med den første grammatiske kategori for udsagnsord.

tidudsagnsmådehandleform

På de næste sider skal vi se nærmere på:

Sammen med tid giver de en fuldstændig grammatisk beskrivelse af et udsagnsord.

Undersider vises her af temaet eller en senere Builder-blok.


Begreber på denne side

  • tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
  • verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
  • hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
  • nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
  • datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
  • fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
  • førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
  • førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
  • førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
  • kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
  • hovedverbum – Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
  • udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
  • handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side