Sprogforståelse

Adjektiver i latin

Et tillægsord beskriver en egenskab ved blandt andet et navneord.

På dansk har vi for eksempel:

en god dreng

en god pige

et godt hus

På latin bøjes adjektivet langt mere systematisk efter det substantiv, som det hører sammen med.

Se:

servus bonus
den gode slave

puella bona
den gode pige

bellum bonum
den gode krig

Bonus, bona og bonum er forskellige bøjningsformer af det samme adjektiv:

bonus, bona, bonum
god

Adjektiver bøjes efter genus, numerus og kasus

Et latinsk adjektiv kan bøjes efter:

GENUS

maskulinum
femininum
neutrum
NUMERUS

singularis
pluralis

og:

KASUS

nominativ
akkusativ
genitiv
dativ
ablativ
vokativ

Det betyder, at et adjektiv kan have mange forskellige former.

Hvilken form vi bruger, afhænger af det substantiv, som adjektivet hører sammen med.


Et første eksempel: bonus, bona, bonum

Vi bruger:

bonus, bona, bonum
god

som vores første modeladjektiv.

De tre former viser adjektivets tre genera:

GenusNominativ singularisBetydning
maskulinumbonusgod
femininumbonagod
neutrumbonumgodt

Vi lærer derfor adjektivet som:

bonus, bona, bonum

De tre former fortæller os:

bonus
↓
maskulinum


bona
↓
femininum


bonum
↓
neutrum

Adjektivet vælger form efter substantivet

Se de tre substantiver:

servus, servi m.
slave

puella, puellae f.
pige

bellum, belli n.
krig

Hvis vi vil beskrive dem med bonus, får vi:

servus bonus

puella bona

bellum bonum

Hvorfor?

Fordi adjektivet skal passe til substantivets køn:

servus
maskulinum
↓
bonus


puella
femininum
↓
bona


bellum
neutrum
↓
bonum

Men genus er kun én del af systemet.

Adjektivet skal også passe i numerus og kasus.


Kongruens

Når et adjektiv hører til et substantiv, står de normalt i samme:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

Det kaldes kongruens.

Se:

puella bona

Vi analyserer:

OrdOrdklasseGenusNumerusKasus
puellasubstantivfemininumsingularisnominativ
bonaadjektivfemininumsingularisnominativ

De tre grammatiske oplysninger passer sammen:

puella          bona
│                │
├── femininum ───┤
├── singularis ──┤
└── nominativ ───┘

Det er kongruens.


Når substantivet ændrer form

Se først:

Puella bona venit.

Her er:

puella
femininum
singularis
nominativ

Derfor er adjektivet:

bona
femininum
singularis
nominativ

Men se nu:

Puer puellam bonam videt.

Puellam er:

femininum
singularis
akkusativ

Derfor bliver adjektivet:

bonam

som også er:

femininum
singularis
akkusativ

Sammenlign:

puella bona
│       │
nom.    nom.


puellam bonam
│        │
akk.     akk.

Når substantivets kasus ændres, ændres adjektivets kasus med.


Når numerus ændrer sig

Det samme gælder tal.

Se:

puella bona
den gode pige

Begge ord er:

femininum
singularis
nominativ

I pluralis får vi:

puellae bonae
de gode piger

Begge ord er nu:

femininum
pluralis
nominativ

Altså:

SINGULARIS

puella     bona
   │         │
   └────┬────┘
        ↓
femininum
singularis
nominativ


PLURALIS

puellae    bonae
   │         │
   └────┬────┘
        ↓
femininum
pluralis
nominativ

Adjektiv og substantiv kan have forskellige endelser

Kongruens betyder ikke, at substantivet og adjektivet skal ende på de samme bogstaver.

Det ser vi tydeligt i:

rex bonus
den gode konge

Rex er:

maskulinum
singularis
nominativ
3. deklination

Bonus er:

maskulinum
singularis
nominativ
adjektiv efter 1. og 2. deklination

De har altså:

SAMME

genus
numerus
kasus

men ikke samme endelse:

rex      bonus

Det er de grammatiske egenskaber, der skal passe sammen.

Ikke bogstaverne i slutningen af ordene.


Substantivet og adjektivet har hvert sit bøjningsmønster

Det er vigtigt.

Se:

rex bonus

Substantivet:

rex, regis m.

tilhører 3. deklination.

Adjektivet:

bonus, bona, bonum

bøjes efter 1. og 2. deklination.

De to ord følger altså forskellige bøjningsskemaer:

SUBSTANTIV
rex
│
└── sit eget
    bøjningsmønster


ADJEKTIV
bonus
│
└── sit eget
    bøjningsmønster

Men når de bruges sammen, skal deres grammatiske analyse passe:

rex          bonus
│              │
├── mask. ─────┤
├── sing. ─────┤
└── nom. ──────┘

Det er netop kongruens.


Adjektiver bruger ikke alle fem deklinationer

Ved navneord har vi mødt fem deklinationer:

SUBSTANTIVER

1. deklination
2. deklination
3. deklination
4. deklination
5. deklination

Det er derfor naturligt at spørge, om adjektiver også fordeler sig på fem deklinationer.

Det gør de ikke.

De latinske adjektiver, vi arbejder med, fordeles i praksis på to hovedgrupper:

ADJEKTIVER

├── efter 1. og 2. deklination
│
│   bonus, bona, bonum
│   god
│
└── efter 3. deklination

    fortis, forte
    modig

Vi har altså ikke tilsvarende almindelige grupper af adjektiver efter 4. og 5. deklination.


Hvorfor hedder det 1. og 2. deklination?

Betegnelsen adjektiver efter 1. og 2. deklination skyldes, at det samme adjektiv bruger forskellige bøjningsmønstre alt efter køn.

Se:

bonus, bona, bonum
god

De tre former er nominativ singularis:

MASKULINUM

bonus
↓
følger 2. deklination


FEMININUM

bona
↓
følger 1. deklination


NEUTRUM

bonum
↓
følger 2. deklination

Det er altså ét adjektiv, men det bruger både 1. og 2. deklinations bøjningsmønstre:

                 bonus, bona, bonum
                         │
             ┌───────────┼───────────┐
             ↓           ↓           ↓
        maskulinum   femininum    neutrum
             │           │           │
             ↓           ↓           ↓
             2.          1.          2.
        deklination  deklination  deklination

Derfor behandles 1. og 2. deklination samlet som én hovedtype af adjektiver.


Adjektiver efter 3. deklination

Den anden hovedgruppe følger 3. deklinations bøjningsmønster.

For eksempel:

fortis, forte
modig

Her har nominativ singularis:

fortis
↓
maskulinum + femininum


forte
↓
neutrum

Alle tre genera bøjes efter 3. deklination:

                 fortis, forte
                       │
            ┌──────────┼──────────┐
            ↓          ↓          ↓
       maskulinum  femininum   neutrum
            │          │          │
            └──────────┼──────────┘
                       ↓
                  3. deklination

Adjektivet kan altså stadig bøjes i:

maskulinum
femininum
neutrum

selv om maskulinum og femininum i dette tilfælde har samme form i nominativ singularis.


Substantiver og adjektiver bruger deklinationerne forskelligt

Vi kan derfor sammenfatte forskellen sådan:

OrdklasseBøjningsmønstre
{{nounbf}}
{{adjectivebf}}

Ved substantiver kan vi for eksempel have:

1. deklination
puella, puellae f.

2. deklination
servus, servi m.

3. deklination
rex, regis m.

4. deklination
fructus, fructus m.

5. deklination
res, rei f.

Ved adjektiver arbejder vi derimod med:

1./2. DEKLINATION

bonus, bona, bonum

og:

3. DEKLINATION

fortis, forte
  1. og 5. deklination er altså en del af substantivernes bøjningssystem, men udgør ikke tilsvarende almindelige adjektivklasser.

Deklination og kongruens er to forskellige ting

Det er samtidig vigtigt ikke at blande adjektivets bøjningsmønster sammen med kongruens.

Se:

rex bonus

Substantivet:

rex, regis m.
↓
3. deklination

Adjektivet:

bonus, bona, bonum
↓
1./2. deklination

De følger altså ikke samme deklination.

Alligevel står de i kongruens, fordi begge ord i denne forbindelse er:

maskulinum
singularis
nominativ

Altså:

DEKLINATION
↓
fortæller hvilket
bøjningsmønster ordet følger


KONGRUENS
↓
fortæller at ordene
passer sammen i

genus
numerus
kasus

Et adjektiv skal derfor ikke overtage substantivets deklination.

Det følger sit eget bøjningsmønster og får inden for dette mønster den form, der passer til substantivets genus, numerus og kasus.

Adjektiver efter 1. og 2. deklination

En stor gruppe adjektiver bøjes efter de mønstre, vi allerede kender fra substantivernes 1. og 2. deklination.

For eksempel:

bonus, bona, bonum
god

Her følger:

MASKULINUM
bonus
↓
2. deklination


FEMININUM
bona
↓
1. deklination


NEUTRUM
bonum
↓
2. deklination

Derfor kan vi genbruge meget af det, vi allerede har lært om substantivernes bøjningsendelser.


Adjektiver efter 3. deklination

En anden gruppe adjektiver bøjes efter 3. deklination.

For eksempel:

fortis, forte
modig

Her bruges:

fortis

for maskulinum og femininum i nominativ singularis, mens:

forte

bruges for neutrum.

Vi kommer senere til at se nærmere på dette bøjningsmønster.

Det vigtige nu er princippet:

ADJEKTIVET
har sit eget
bøjningsmønster

        +

ADJEKTIVET
skal passe til
substantivet i

genus
numerus
kasus

Fra substantiv til den rigtige adjektivform

Se:

regem

Fra substantivets bøjningsform kan vi analysere:

regem
│
├── maskulinum
├── singularis
└── akkusativ

Hvis vi vil tilføje:

bonus, bona, bonum

skal vi derfor finde adjektivets form for:

maskulinum
singularis
akkusativ

Det er:

bonum

Så får vi:

regem bonum
den gode konge

Bemærk:

reg-em
bon-um

Endelserne er forskellige.

Men analyserne passer:

regembonum
Genusmaskulinummaskulinum
Numerussingularissingularis
Kasusakkusativakkusativ

Det er kongruens.


Fra adjektivform til analyse

Vi kan også arbejde den modsatte vej.

Hvis vi møder:

bonam

kan vi analysere:

bon-am
│    │
│    └── endelse -am
│
└── stamme bon-

Formen passer til:

femininum
singularis
akkusativ

Hvis vi derefter ser:

puellam bonam

kan vi kontrollere kongruensen:

puellam
femininum
singularis
akkusativ

       ↕

bonam
femininum
singularis
akkusativ

Adjektivet kan hjælpe med analysen

Kongruens går også den anden vej.

Hvis vi er usikre på analysen af et substantiv, kan et adjektiv nogle gange hjælpe os.

Se:

puellae bonae

Formen puellae kan isoleret set have flere analyser.

Men bonae skal kongruere med puellae.

Vi kan derfor undersøge begge ord sammen:

puellae
+
bonae

og derefter bruge resten af sætningen til at afgøre, hvilken fælles analyse der passer.

Vi analyserer altså ikke nødvendigvis hvert ord helt isoleret.

Ordene giver grammatisk information om hinanden.


Fra ordanalyse til sætningsanalyse

Se:

Puer puellam bonam videt.

På ordniveau analyserer vi:

puellam
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ

og:

bonam
│
├── adjektiv
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ

Der er kongruens:

puellam      bonam
   │           │
   └─────┬─────┘
         ↓
    femininum
    singularis
    akkusativ

På sætningsniveau får vi:

Puer     puellam bonam     videt.
 ×             Δ              ○

Puellam bonam udgør samlet det direkte genstandsled.

Det er igen vigtigt at holde de to analyseniveauer adskilt:

ORDNIVEAU

puellam
→ substantiv
→ femininum
→ singularis
→ akkusativ

bonam
→ adjektiv
→ femininum
→ singularis
→ akkusativ

men:

SÆTNINGSNIVEAU

puellam bonam
→ direkte objekt

Kasus og kongruens hører til analysen af ordenes bøjningsformer.

Sætningsled hører til analysen af sætningens opbygning.


Husk

Det vigtigste om latinske adjektiver er:

ET ADJEKTIV
beskriver en egenskab


LATINSKE ADJEKTIVER
bøjes efter

GENUS
NUMERUS
KASUS


ET ADJEKTIV
skal passe til
det substantiv,
det hører sammen med


DET KALDES
KONGRUENS


KONGRUENS BETYDER

samme genus
+
samme numerus
+
samme kasus

For eksempel:

puella bona
│       │
│       │
f.      f.
sg.     sg.
nom.    nom.

og:

puellam bonam
│        │
│        │
f.       f.
sg.      sg.
akk.     akk.

Men:

SAMME GENUS
SAMME NUMERUS
SAMME KASUS

er ikke det samme som

SAMME ENDELSE

Derfor kan vi have:

rex bonus

hvor:

rex
↓
3. deklination


bonus
↓
adjektiv efter
1. og 2. deklination

men begge er:

maskulinum
singularis
nominativ

Arbejdsmetoden er:

FIND SUBSTANTIVET
        │
        ↓
BESTEM

genus
numerus
kasus
        │
        ↓
FIND ADJEKTIVETS
TILSVARENDE FORM
        │
        ↓
KONTROLLÉR KONGRUENS

På næste side ser vi nærmere på selve kongruens mellem substantiv og adjektiv.

Kongruens →


Begreber på denne side

  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
  • kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
  • tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
  • deklination – Et bøjningsmønster for blandt andet navneord og tillægsord.
  • direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side