Et tillægsord beskriver en egenskab ved blandt andet et navneord.
På dansk har vi for eksempel:
en god dreng en god pige et godt hus
På latin bøjes adjektivet langt mere systematisk efter det substantiv, som det hører sammen med.
Se:
servus bonus den gode slave puella bona den gode pige bellum bonum den gode krig
Bonus, bona og bonum er forskellige bøjningsformer af det samme adjektiv:
bonus, bona, bonum god
Adjektiver bøjes efter genus, numerus og kasus
Et latinsk adjektiv kan bøjes efter:
GENUS maskulinum femininum neutrum
NUMERUS singularis pluralis
og:
KASUS nominativ akkusativ genitiv dativ ablativ vokativ
Det betyder, at et adjektiv kan have mange forskellige former.
Hvilken form vi bruger, afhænger af det substantiv, som adjektivet hører sammen med.
Et første eksempel: bonus, bona, bonum
Vi bruger:
bonus, bona, bonum god
som vores første modeladjektiv.
De tre former viser adjektivets tre genera:
| Genus | Nominativ singularis | Betydning |
|---|---|---|
| maskulinum | bonus | god |
| femininum | bona | god |
| neutrum | bonum | godt |
Vi lærer derfor adjektivet som:
bonus, bona, bonum
De tre former fortæller os:
bonus ↓ maskulinum bona ↓ femininum bonum ↓ neutrum
Adjektivet vælger form efter substantivet
Se de tre substantiver:
servus, servi m. slave puella, puellae f. pige bellum, belli n. krig
Hvis vi vil beskrive dem med bonus, får vi:
servus bonus puella bona bellum bonum
Hvorfor?
Fordi adjektivet skal passe til substantivets køn:
servus maskulinum ↓ bonus puella femininum ↓ bona bellum neutrum ↓ bonum
Men genus er kun én del af systemet.
Adjektivet skal også passe i numerus og kasus.
Kongruens
Når et adjektiv hører til et substantiv, står de normalt i samme:
GENUS + NUMERUS + KASUS
Det kaldes kongruens.
Se:
puella bona
Vi analyserer:
| Ord | Ordklasse | Genus | Numerus | Kasus |
|---|---|---|---|---|
| puella | substantiv | femininum | singularis | nominativ |
| bona | adjektiv | femininum | singularis | nominativ |
De tre grammatiske oplysninger passer sammen:
puella bona │ │ ├── femininum ───┤ ├── singularis ──┤ └── nominativ ───┘
Det er kongruens.
Når substantivet ændrer form
Se først:
Puella bona venit.
Her er:
puella femininum singularis nominativ
Derfor er adjektivet:
bona femininum singularis nominativ
Men se nu:
Puer puellam bonam videt.
Puellam er:
femininum singularis akkusativ
Derfor bliver adjektivet:
bonam
som også er:
femininum singularis akkusativ
Sammenlign:
puella bona │ │ nom. nom. puellam bonam │ │ akk. akk.
Når substantivets kasus ændres, ændres adjektivets kasus med.
Når numerus ændrer sig
Det samme gælder tal.
Se:
puella bona den gode pige
Begge ord er:
femininum singularis nominativ
I pluralis får vi:
puellae bonae de gode piger
Begge ord er nu:
femininum pluralis nominativ
Altså:
SINGULARIS
puella bona
│ │
└────┬────┘
↓
femininum
singularis
nominativ
PLURALIS
puellae bonae
│ │
└────┬────┘
↓
femininum
pluralis
nominativAdjektiv og substantiv kan have forskellige endelser
Kongruens betyder ikke, at substantivet og adjektivet skal ende på de samme bogstaver.
Det ser vi tydeligt i:
rex bonus den gode konge
Rex er:
maskulinum singularis nominativ 3. deklination
Bonus er:
maskulinum singularis nominativ adjektiv efter 1. og 2. deklination
De har altså:
SAMME genus numerus kasus
men ikke samme endelse:
rex bonus
Det er de grammatiske egenskaber, der skal passe sammen.
Ikke bogstaverne i slutningen af ordene.
Substantivet og adjektivet har hvert sit bøjningsmønster
Det er vigtigt.
Se:
rex bonus
Substantivet:
rex, regis m.
tilhører 3. deklination.
Adjektivet:
bonus, bona, bonum
bøjes efter 1. og 2. deklination.
De to ord følger altså forskellige bøjningsskemaer:
SUBSTANTIV
rex
│
└── sit eget
bøjningsmønster
ADJEKTIV
bonus
│
└── sit eget
bøjningsmønsterMen når de bruges sammen, skal deres grammatiske analyse passe:
rex bonus │ │ ├── mask. ─────┤ ├── sing. ─────┤ └── nom. ──────┘
Det er netop kongruens.
Adjektiver bruger ikke alle fem deklinationer
Ved navneord har vi mødt fem deklinationer:
SUBSTANTIVER 1. deklination 2. deklination 3. deklination 4. deklination 5. deklination
Det er derfor naturligt at spørge, om adjektiver også fordeler sig på fem deklinationer.
Det gør de ikke.
De latinske adjektiver, vi arbejder med, fordeles i praksis på to hovedgrupper:
ADJEKTIVER
├── efter 1. og 2. deklination
│
│ bonus, bona, bonum
│ god
│
└── efter 3. deklination
fortis, forte
modigVi har altså ikke tilsvarende almindelige grupper af adjektiver efter 4. og 5. deklination.
Hvorfor hedder det 1. og 2. deklination?
Betegnelsen adjektiver efter 1. og 2. deklination skyldes, at det samme adjektiv bruger forskellige bøjningsmønstre alt efter køn.
Se:
bonus, bona, bonum god
De tre former er nominativ singularis:
MASKULINUM bonus ↓ følger 2. deklination FEMININUM bona ↓ følger 1. deklination NEUTRUM bonum ↓ følger 2. deklination
Det er altså ét adjektiv, men det bruger både 1. og 2. deklinations bøjningsmønstre:
bonus, bona, bonum
│
┌───────────┼───────────┐
↓ ↓ ↓
maskulinum femininum neutrum
│ │ │
↓ ↓ ↓
2. 1. 2.
deklination deklination deklinationDerfor behandles 1. og 2. deklination samlet som én hovedtype af adjektiver.
Adjektiver efter 3. deklination
Den anden hovedgruppe følger 3. deklinations bøjningsmønster.
For eksempel:
fortis, forte modig
Her har nominativ singularis:
fortis ↓ maskulinum + femininum forte ↓ neutrum
Alle tre genera bøjes efter 3. deklination:
fortis, forte
│
┌──────────┼──────────┐
↓ ↓ ↓
maskulinum femininum neutrum
│ │ │
└──────────┼──────────┘
↓
3. deklinationAdjektivet kan altså stadig bøjes i:
maskulinum femininum neutrum
selv om maskulinum og femininum i dette tilfælde har samme form i nominativ singularis.
Substantiver og adjektiver bruger deklinationerne forskelligt
Vi kan derfor sammenfatte forskellen sådan:
| Ordklasse | Bøjningsmønstre |
|---|---|
| {{noun | bf}} |
| {{adjective | bf}} |
Ved substantiver kan vi for eksempel have:
1. deklination puella, puellae f. 2. deklination servus, servi m. 3. deklination rex, regis m. 4. deklination fructus, fructus m. 5. deklination res, rei f.
Ved adjektiver arbejder vi derimod med:
1./2. DEKLINATION bonus, bona, bonum
og:
3. DEKLINATION fortis, forte
- og 5. deklination er altså en del af substantivernes bøjningssystem, men udgør ikke tilsvarende almindelige adjektivklasser.
Deklination og kongruens er to forskellige ting
Det er samtidig vigtigt ikke at blande adjektivets bøjningsmønster sammen med kongruens.
Se:
rex bonus
Substantivet:
rex, regis m. ↓ 3. deklination
Adjektivet:
bonus, bona, bonum ↓ 1./2. deklination
De følger altså ikke samme deklination.
Alligevel står de i kongruens, fordi begge ord i denne forbindelse er:
maskulinum singularis nominativ
Altså:
DEKLINATION ↓ fortæller hvilket bøjningsmønster ordet følger KONGRUENS ↓ fortæller at ordene passer sammen i genus numerus kasus
Et adjektiv skal derfor ikke overtage substantivets deklination.
Det følger sit eget bøjningsmønster og får inden for dette mønster den form, der passer til substantivets genus, numerus og kasus.
Adjektiver efter 1. og 2. deklination
En stor gruppe adjektiver bøjes efter de mønstre, vi allerede kender fra substantivernes 1. og 2. deklination.
For eksempel:
bonus, bona, bonum god
Her følger:
MASKULINUM bonus ↓ 2. deklination FEMININUM bona ↓ 1. deklination NEUTRUM bonum ↓ 2. deklination
Derfor kan vi genbruge meget af det, vi allerede har lært om substantivernes bøjningsendelser.
Adjektiver efter 3. deklination
En anden gruppe adjektiver bøjes efter 3. deklination.
For eksempel:
fortis, forte modig
Her bruges:
fortis
for maskulinum og femininum i nominativ singularis, mens:
forte
bruges for neutrum.
Vi kommer senere til at se nærmere på dette bøjningsmønster.
Det vigtige nu er princippet:
ADJEKTIVET
har sit eget
bøjningsmønster
+
ADJEKTIVET
skal passe til
substantivet i
genus
numerus
kasusFra substantiv til den rigtige adjektivform
Se:
regem
Fra substantivets bøjningsform kan vi analysere:
regem │ ├── maskulinum ├── singularis └── akkusativ
Hvis vi vil tilføje:
bonus, bona, bonum
skal vi derfor finde adjektivets form for:
maskulinum singularis akkusativ
Det er:
bonum
Så får vi:
regem bonum den gode konge
Bemærk:
reg-em bon-um
Endelserne er forskellige.
Men analyserne passer:
| regem | bonum | |
|---|---|---|
| Genus | maskulinum | maskulinum |
| Numerus | singularis | singularis |
| Kasus | akkusativ | akkusativ |
Det er kongruens.
Fra adjektivform til analyse
Vi kan også arbejde den modsatte vej.
Hvis vi møder:
bonam
kan vi analysere:
bon-am │ │ │ └── endelse -am │ └── stamme bon-
Formen passer til:
femininum singularis akkusativ
Hvis vi derefter ser:
puellam bonam
kan vi kontrollere kongruensen:
puellam
femininum
singularis
akkusativ
↕
bonam
femininum
singularis
akkusativAdjektivet kan hjælpe med analysen
Kongruens går også den anden vej.
Hvis vi er usikre på analysen af et substantiv, kan et adjektiv nogle gange hjælpe os.
Se:
puellae bonae
Formen puellae kan isoleret set have flere analyser.
Men bonae skal kongruere med puellae.
Vi kan derfor undersøge begge ord sammen:
puellae + bonae
og derefter bruge resten af sætningen til at afgøre, hvilken fælles analyse der passer.
Vi analyserer altså ikke nødvendigvis hvert ord helt isoleret.
Ordene giver grammatisk information om hinanden.
Fra ordanalyse til sætningsanalyse
Se:
Puer puellam bonam videt.
På ordniveau analyserer vi:
puellam │ ├── substantiv ├── femininum ├── singularis └── akkusativ
og:
bonam │ ├── adjektiv ├── femininum ├── singularis └── akkusativ
Der er kongruens:
puellam bonam
│ │
└─────┬─────┘
↓
femininum
singularis
akkusativPå sætningsniveau får vi:
Puer puellam bonam videt. × Δ ○
Puellam bonam udgør samlet det direkte genstandsled.
Det er igen vigtigt at holde de to analyseniveauer adskilt:
ORDNIVEAU puellam → substantiv → femininum → singularis → akkusativ bonam → adjektiv → femininum → singularis → akkusativ
men:
SÆTNINGSNIVEAU puellam bonam → direkte objekt
Kasus og kongruens hører til analysen af ordenes bøjningsformer.
Sætningsled hører til analysen af sætningens opbygning.
Husk
Det vigtigste om latinske adjektiver er:
ET ADJEKTIV beskriver en egenskab LATINSKE ADJEKTIVER bøjes efter GENUS NUMERUS KASUS ET ADJEKTIV skal passe til det substantiv, det hører sammen med DET KALDES KONGRUENS KONGRUENS BETYDER samme genus + samme numerus + samme kasus
For eksempel:
puella bona │ │ │ │ f. f. sg. sg. nom. nom.
og:
puellam bonam │ │ │ │ f. f. sg. sg. akk. akk.
Men:
SAMME GENUS SAMME NUMERUS SAMME KASUS er ikke det samme som SAMME ENDELSE
Derfor kan vi have:
rex bonus
hvor:
rex ↓ 3. deklination bonus ↓ adjektiv efter 1. og 2. deklination
men begge er:
maskulinum singularis nominativ
Arbejdsmetoden er:
FIND SUBSTANTIVET
│
↓
BESTEM
genus
numerus
kasus
│
↓
FIND ADJEKTIVETS
TILSVARENDE FORM
│
↓
KONTROLLÉR KONGRUENSPå næste side ser vi nærmere på selve kongruens mellem substantiv og adjektiv.
Begreber på denne side
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- deklination – Et bøjningsmønster for blandt andet navneord og tillægsord.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side