Spørgsmål

Se på denne sætning:

Du læser en bog.

Vi kan ændre den til et spørgsmål:

Læser du en bog?

Læg mærke til, hvad der sker med ordenes rækkefølge.

I den første sætning står du før læser. I spørgsmålet står læser før du.

Vi har ikke behøvet at tilføje nye ord. Vi har blot ændret deres placering.

Det skyldes, at dansk bruger ordstilling til at vise forskellen mellem et udsagn og et spørgsmål.

Spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej

Se på disse eksempler:

• Du kommer i morgen. → Kommer du i morgen?
• Hun spiller fodbold. → Spiller hun fodbold?
• De har spist. → Har de spist?

Alle tre spørgsmål kan besvares med ja eller nej.

Derfor kalder vi dem ja/nej-spørgsmål.

I denne type spørgsmål står det finitte udsagnsord normalt først, efterfulgt af grundled.

Det er en anden ordstilling end i almindelige fremsættende hovedsætning, hvor det finitte verbum normalt står på andenpladsen.

Når verbet står før grundleddet, kalder vi det omvendt ordstilling.

Spørgsmål med spørgeord

Vi kan også stille spørgsmål, som ikke bare kan besvares med ja eller nej.

Se på disse eksempler:

• Hvem kommer i morgen?
• Hvad læser du?
• Hvor bor hun?
• Hvornår begynder filmen?
• Hvorfor griner de?

Her begynder spørgsmålene med et spørgeord.

Spørgeordene fortæller, hvilken slags oplysning vi søger.

Hvem spørger efter en person, hvor efter et sted, og hvornår efter et tidspunkt.

I mange spørgsmål med spørgeord står det finitte verbum på andenpladsen:

Hvad læser du?

Her står hvad først, læser på andenpladsen og du derefter.

Det minder om V2-reglen, som vi mødte på siden Ordstilling.

Hvorfor hedder det »Hvem kommer?« og ikke »Hvem kommer han?«

Der er en vigtig forskel mellem disse to spørgsmål:

Hvem kommer?

Hvem besøger han?

I det første spørgsmål er hvem selv grundled. Vi spørger altså efter den person, der kommer.

I det andet spørgsmål er han grundled, mens hvem er direkte genstandsled. Vi spørger efter den person, han besøger.

Når spørgeordet selv er grundled, behøver vi ikke et ekstra grundled efter verbet.

Derfor siger vi:

Hvem kommer?

og ikke:

Hvem kommer han?

hvis vi vil spørge, hvem der kommer.

Det viser, at vi ikke kun skal se på ordenes rækkefølge. Vi skal også forstå, hvilken funktion ordene har i sætningen.

Når udsagnsleddet består af flere verber

Se på denne sætning:

Hun har læst bogen.

Vi kan ændre den til et spørgsmål:

Har hun læst bogen?

Læg mærke til, at det kun er har, der flytter foran grundleddet.

Læst bliver stående efter hun.

Det skyldes, at har er det finitte verbum, mens læst er en kort tillægsform.

Vi kan også se det i:

Han vil købe en cykel.

Vil han købe en cykel?

Her flytter vil foran han, mens købe bliver stående.

Det er altså det finitte verbum, der bestemmer ordstillingen i denne type spørgsmål – ikke nødvendigvis alle verberne i udsagnsleddet.

Spørgsmål i ledsætninger

Indtil nu har vi set på spørgsmål, der står som selvstændige sætninger.

Men vi kan også bruge et spørgsmål som en del af en større sætning.

Sammenlign:

Hvor bor hun?

Jeg ved ikke, hvor hun bor.

I det første eksempel står bor før hun.

I det andet står hun før bor.

Det skyldes, at hvor hun bor er en ledsætning.

Vi kalder det et indirekte spørgsmål, fordi spørgsmålets indhold indgår i en anden sætning.

Se også:

• Hvad læser du? → Jeg spørger, hvad du læser.
• Hvornår kommer han? → Jeg ved ikke, hvornår han kommer.
• Hvorfor griner de? → Hun spørger, hvorfor de griner.

I indirekte spørgsmål har vi normalt ikke den samme inversion som i direkte spørgsmål.

Det er en vigtig forskel mellem hovedsætningers og ledsætningers ordstilling.

Spørgsmål uden omvendt ordstilling

Vi kan også stille spørgsmål uden at ændre ordenes rækkefølge.

Forestil dig, at nogen siger:

Jeg har købt en bil.

Du bliver overrasket og spørger:

Du har købt en bil?

Her har spørgsmålet samme ordstilling som et udsagn.

Det er især tonefaldet, der viser, at der er tale om et spørgsmål.

Den slags spørgsmål bruger vi blandt andet, når vi er overraskede, eller når vi vil have noget bekræftet.

Det viser, at spørgsmål ikke altid dannes ved at flytte rundt på ordene.

Hvorfor er spørgsmål vigtige i grammatikken?

Spørgsmål viser tydeligt, hvordan ordstilling og syntaks hænger sammen.

Når vi ændrer:

Du læser en bog.

til:

Læser du en bog?

ændrer vi sætningens funktion ved at flytte det finitte verbum.

Men vi har også set, at spørgsmål med spørgeord, spørgsmål efter grundleddet og indirekte spørgsmål følger forskellige mønstre.

Når du lærer at genkende disse mønstre, bliver det lettere både at forstå og analysere danske sætninger – og at se, hvordan dansk adskiller sig fra andre sprog.