Pronominer

Pronominer i engelsk – hvordan ved vi, hvem ordene henviser til? Se på disse to sætninger:

Emma met Anna. She was happy.

Hvem var glad? Var det Emma eller Anna?

Det kan vi ikke afgøre ud fra sætningerne alene. Ordet she fortæller os noget om den person, der omtales, men ikke nødvendigvis hvilken person.

Det er noget særligt ved stedord: Vi kan ofte først forstå, hvem eller hvad et pronomen henviser til, når vi kender sammenhængen. Hvad er et pronomen? Et pronomen er en ordklasse, som blandt andet bruges til at henvise til personer, ting og forhold. På dansk kalder vi også pronominer for stedord.

Emma has a bicycle. She uses it every day.

Her henviser she til Emma, mens it henviser til cyklen. Uden pronominer kunne vi skrive:

Emma has a bicycle. Emma uses the bicycle every day.

Begge versioner er grammatisk mulige, men den første lyder mere naturlig. Pronominer gør det muligt at undgå unødvendige gentagelser og skabe sammenhæng mellem sætninger.

Men et pronomen behøver ikke altid at erstatte et ord, der allerede er nævnt. Når vi siger I am tired, henviser I til den person, der taler. Og når vi spørger Who is there?, bruger vi who til at spørge efter en person, hvis identitet vi endnu ikke kender. Pronominer og substantiver Et navneord kan betegne en person, ting eller et begreb:

Emma – the teacher – a bicycle

Et pronomen kan ofte bruges i stedet for en hel substantivgruppe:

The teacher is speaking.

She is speaking.

Her erstatter she hele gruppen the teacher. Det er vigtigt at lægge mærke til, at pronominet ikke blot erstatter substantivet teacher. Det overtager den funktion, som hele substantivgruppen havde i sætningen.

Vi kan også sige:

The tall teacher from London is speaking.

She is speaking.

Selv om substantivgruppen er blevet længere, kan vi stadig bruge she. Pronominer har forskellige former Se på:

He likes her.

She likes him.

Hvorfor bruger vi he og she i begyndelsen af sætningerne, men him og her efter verbet?

Det skyldes, at engelske pronominer kan ændre form efter deres grammatiske funktion. I den første sætning er he grundled, mens her er direkte genstandsled. I den anden er she grundled, mens him er genstandsled.

Denne forskel hænger sammen med grammatisk kasus. I den traditionelle grammatiske beskrivelse kaldes grundledsformen nævnefald, mens objektsformen kaldes genstandsfald. Grundledsform Objektsform I me he him she her we us they them

Substantiver ændrer normalt ikke form på samme måde, når de skifter mellem grundled og genstandsled:

The teacher likes Emma.

Emma likes the teacher.

Men med pronominer siger vi:

She likes him.

He likes her.

De præcise regler gennemgår vi på siden om personligt stedord. Pronominer kan vise person og tal Engelske pronominer kan også fortælle os noget om grammatisk person:

I am reading.

You are reading.

She is reading.

Her skelner vi mellem den, der taler, den, der tales til, og den, der tales om. Vi kalder det første, anden og tredje person.

Pronominer kan desuden vise grammatisk tal:

I am ready.

We are ready.

I står i ental, mens we står i flertal. Læg mærke til, at verbets form også ændrer sig.

Engelsk you er særligt interessant, fordi det kan henvise til både én person og flere personer. Derfor må vi ofte bruge sammenhængen til at afgøre, om you betyder du eller I. Hvordan ved vi, hvem et pronomen henviser til? Peter found a wallet. He gave it to the police.

Her er det naturligt at forstå he som Peter og it som tegnebogen.

Men se nu på:

Peter met Thomas. He was carrying a bag.

Hvem bar tasken? Det kan være Peter eller Thomas. Pronomenet he fortæller os ikke i sig selv, hvilken af de to personer der menes. Vi må bruge den øvrige sammenhæng.

Når vi skriver, skal vi derfor være opmærksomme på, om læseren tydeligt kan afgøre, hvem et pronomen henviser til. Pronominer henviser ikke altid bagud Vi har set flere eksempler, hvor et pronomen henviser til noget, der allerede er nævnt. Men det kan også ske omvendt:

When she entered the room, Emma smiled.

Her kommer she før navnet Emma. Alligevel kan vi forstå, at de to udtryk kan henvise til den samme person.

Vi kan også bruge pronominer, der ikke henviser til en bestemt person eller ting:

It is raining.

Her betyder it ikke en bestemt genstand. Engelsk kræver normalt et grundled i en almindelig fremsættende sætning, og derfor bruger vi it i denne konstruktion. På dansk siger vi tilsvarende Det regner.

Det viser, at et pronomen ikke altid står i stedet for et substantiv. Nogle pronominer har også en rent grammatisk funktion. Pronominer og bestemmende ord Se på:

This is interesting.

This book is interesting.

I den første sætning står this selvstændigt. I den anden står this foran substantivet book.

Vi kan se en lignende forskel i:

This book is mine.

This is my book.

Mine står selvstændigt, mens my står foran substantivet.

I engelsk grammatik skelner man derfor ofte mellem pronominer og bestemmende ord, som på engelsk kaldes determiners. De kan ligne hinanden og have beslægtede betydninger, men de fungerer ikke på helt samme måde.

Det er især vigtigt, når vi arbejder med possessive og demonstrative former. Forskellige typer pronominer Engelsk har flere grupper af pronominer, som bruges til forskellige formål.

personligt stedord viser blandt andet, hvem der taler, hvem der tales til, og hvem der tales om. Eksempler er I, you, he, she, it, we og they.

ejestedord udtrykker tilhørsforhold. Eksempler på selvstændige former er mine, yours, hers og theirs.

tilbagevisende stedord kan vise, at en handling retter sig mod den samme person, som udfører den, fx herself i She washed herself. Formen kan også bruges til fremhævelse, fx She did it herself.

påpegende stedord bruges til at udpege noget. Eksempler er this, that, these og those, når de står selvstændigt.

henførende stedord bruges blandt andet til at forbinde en beskrivelse med en person eller ting, fx who i The girl who called is my friend.

spørgende stedord bruges til at spørge efter personer eller ting, fx who og what i Who called? og What happened?

De enkelte grupper har deres egne former og regler. Men de har det til fælles, at vi må undersøge både deres grammatiske funktion og deres betydning i sammenhængen. Et pronomen skal forstås i sin sammenhæng Vi begyndte med:

Emma met Anna. She was happy.

Nu kan vi forklare, hvorfor sætningen er tvetydig. She er et pronomen, men det fortæller os ikke alene, hvilken person der var glad. For at forstå pronominet må vi vide, hvem det henviser til.

Vi har også set, at engelske pronominer kan ændre form efter deres funktion:

She likes him.

He likes her.

Og at de kan vise grammatisk person og tal:

I – we

he – they

Når vi undersøger et engelsk pronomen, kan vi derfor stille tre spørgsmål:

• Hvem eller hvad henviser pronominet til?
• Hvilken funktion har det i sætningen?
• Hvorfor har det netop denne form?

De spørgsmål hjælper os med at forstå, hvordan pronominer fungerer. På de næste sider skal vi undersøge de forskellige typer nærmere, begyndende med personlige pronominer.