de påpegende stedord bruges til at pege på, udpege eller henvise til en person, ting eller størrelse.
På dansk har vi for eksempel:
denne dette disse den det de
Latin har flere demonstrative pronominer.
Tre centrale er:
hic, haec, hoc iste, ista, istud ille, illa, illud
De kan alle oversættes med danske ord som:
denne dette den det
men de bruges ikke helt på samme måde.
Tre centrale demonstrative pronominer
Som udgangspunkt kan vi tænke:
| Latin | Grundbetydning |
|---|---|
| hic, haec, hoc | denne / dette – her |
| iste, ista, istud | den / det – hos dig / dér ved dig |
| ille, illa, illud | hin / hint – dér |
De tre pronominer kan altså pege på noget med forskellig afstand eller tilknytning:
hic ↓ denne her iste ↓ den dér hos dig ille ↓ hin dér
Det er et nyttigt udgangspunkt.
I virkelige tekster kan betydningen afhænge af sammenhængen, og især iste kan få særlige nuancer.
Demonstrative pronominer bøjes
De demonstrative pronominer bøjes efter:
GENUS + NUMERUS + KASUS
Det betyder, at vi ikke bare lærer:
hic = denne
Vi lærer et helt bøjningsmønster.
For eksempel er:
hic haec hoc
alle former af det samme pronomen.
De viser i nominativ singularis:
MASKULINUM hic FEMININUM haec NEUTRUM hoc
Det demonstrative pronomen følger det, det hører til
Når et demonstrativt pronomen står sammen med et navneord, står de i kongruens.
Se:
hic puer denne dreng
Her er:
puer maskulinum singularis nominativ
Derfor står pronomenet som:
hic maskulinum singularis nominativ
Men:
haec puella denne pige
har:
haec femininum singularis nominativ
Og:
hoc bellum denne krig
har:
hoc neutrum singularis nominativ
Vi får:
hic puer haec puella hoc bellum
Pronomenets form afhænger altså af det ord, det hører til.
Bøjningen af hic, haec, hoc
Et meget almindeligt demonstrativt pronomen er:
hic, haec, hoc denne / dette
Singularis
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| nævnefald | hic | haec | hoc |
| genstandsfald | hunc | hanc | hoc |
| ejefald | huius | huius | huius |
| dativ | huic | huic | huic |
| ablativ | hoc | hac | hoc |
Pluralis
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| nævnefald | hi | hae | haec |
| genstandsfald | hos | has | haec |
| ejefald | horum | harum | horum |
| dativ | his | his | his |
| ablativ | his | his | his |
Det er værd at lære dette som et samlet pronomen:
hic, haec, hoc huius huic
De tre sidste former gør det let at genkende bøjningsmønstret som noget andet end et almindeligt adjektiv.
Genitiv og dativ har karakteristiske former
Læg især mærke til singularis:
GENITIV huius DATIV huic
De samme former bruges i alle tre genera:
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| genitiv singularis | huius | huius | huius |
| dativ singularis | huic | huic | huic |
Det betyder, at:
huius
alene ikke fortæller os genus.
Det samme gælder:
huic
Her må sammenhængen hjælpe os.
Demonstrative pronominer har deres eget bøjningsmønster
Vi har tidligere arbejdet med adjektiver som:
bonus, bona, bonum
Et demonstrativt pronomen kan ligne et adjektiv, fordi det bøjes efter:
genus numerus kasus
Men vi skal ikke bare bøje:
hic, haec, hoc
som et almindeligt adjektiv efter 1. og 2. deklination.
Former som:
huius huic hunc hanc
viser, at pronomenet har sit eget bøjningsmønster.
Derfor er det nyttigt at lære de demonstrative pronominers paradigmer som selvstændige mønstre.
Neutrumreglen kan stadig genkendes
Se neutrum singularis:
nominativ hoc akkusativ hoc
Og neutrum pluralis:
nominativ haec akkusativ haec
Vi genkender altså den regel, vi allerede har mødt:
NEUTRUM NOMINATIV = AKKUSATIV
og i pluralis ender nominativ og akkusativ neutrum her på:
-a
Pronominernes konkrete former er nye, men dele af det latinske bøjningssystem er allerede velkendte.
Bøjningsformerne i sætninger
Se hic, haec, hoc sammen med substantiver:
| Genus | Kasus | Latinsk tekst | Dansk tekst |
|---|---|---|---|
| maskulinum | nævnefald | Hic puer venit. | Denne dreng kommer. |
| maskulinum | genstandsfald | Marcus hunc puerum videt. | Marcus ser denne dreng. |
| maskulinum | ejefald | Liber huius pueri novus est. | Denne drengs bog er ny. |
| maskulinum | dativ | Marcus huic puero rosam dat. | Marcus giver denne dreng en rose. |
| maskulinum | ablativ | Marcus cum hoc puero ambulat. | Marcus går med denne dreng. |
| femininum | nævnefald | Haec puella venit. | Denne pige kommer. |
| femininum | genstandsfald | Marcus hanc puellam videt. | Marcus ser denne pige. |
| femininum | ejefald | Liber huius puellae novus est. | Denne piges bog er ny. |
| femininum | dativ | Marcus huic puellae rosam dat. | Marcus giver denne pige en rose. |
| femininum | ablativ | Marcus cum hac puella ambulat. | Marcus går med denne pige. |
| neutrum | nævnefald | Hoc bellum longum est. | Denne krig er lang. |
| neutrum | genstandsfald | Romani hoc bellum gerunt. | Romerne fører denne krig. |
Her kan vi hele tiden kontrollere:
PRONOMEN SUBSTANTIV
│ │
└────────┬─────────┘
↓
samme
genus
numerus
kasusPronomenet kan stå sammen med et substantiv
I:
hic puer
står hic sammen med:
puer
Det peger på en bestemt dreng:
denne dreng
På samme måde:
haec puella
denne pige
og:
hoc bellum
denne krig
Her kan vi direkte se, hvilket substantiv pronomenet hører til.
Men pronomenet kan også stå alene
Et demonstrativt pronomen behøver ikke have et substantiv stående ved siden af sig.
Se:
Hic venit.
Efter sammenhængen kan det betyde:
Denne kommer.
eller mere naturligt på dansk:
Han her kommer.
Her står:
hic
selvstændigt.
Det samme gælder:
Haec venit.
Hun her kommer.
Og:
Hoc video.
Dette ser jeg.
Når pronomenet står alene, må vi bruge:
FORMEN + SAMMENHÆNGEN
til at forstå, hvem eller hvad det henviser til.
Samme ordklasse – forskellig brug
Sammenlign:
hic puer denne dreng
og:
hic denne / han her
I første eksempel står pronomenet sammen med et substantiv.
I andet eksempel står det selvstændigt.
Det demonstrative pronomen kan altså både:
stå sammen med et substantiv
og:
stå i stedet for et substantiv
Det er vigtigt, når vi analyserer sætningen.
hic peger typisk på noget nært
Som grundregel kan:
hic, haec, hoc
forbindes med noget, der er nært ved den talende.
Vi kan tænke:
HIC ↓ her ↓ denne her
For eksempel:
hic liber
denne bog her
Det behøver ikke altid være fysisk afstand.
I en tekst kan hic også bruges om noget, der står nær i tanken eller lige er blevet nævnt.
Det demonstrative pronomen hjælper altså læseren med at finde ud af:
HVAD PEGER TEKSTEN PÅ?
iste, ista, istud
Et andet demonstrativt pronomen er:
iste, ista, istud
Som udgangspunkt kan det forbindes med noget ved den, man taler til:
iste ↓ den dér hos dig
Det bøjes efter et mønster, der på flere punkter ligner de andre demonstrative pronominer.
Singularis
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| nævnefald | iste | ista | istud |
| genstandsfald | istum | istam | istud |
| ejefald | istius | istius | istius |
| dativ | isti | isti | isti |
| ablativ | isto | ista | isto |
Pluralis
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| nævnefald | isti | istae | ista |
| genstandsfald | istos | istas | ista |
| ejefald | istorum | istarum | istorum |
| dativ | istis | istis | istis |
| ablativ | istis | istis | istis |
Læg igen mærke til singularis:
genitiv istius dativ isti
De samme former bruges for alle tre genera.
iste kan få en negativ nuance
I nogle sammenhænge bruges iste ikke blot neutralt om:
den dér
Det kan også få en nedsættende eller afstandstagende betydning.
Afhængigt af sammenhængen kan det nærme sig:
den dér ...
med en tydelig negativ tone.
Det er dog ikke noget, man skal lægge ind i enhver forekomst af iste.
Først bestemmer vi formen og sammenhængen.
Derefter vurderer vi betydningsnuancen.
ille, illa, illud
Det tredje centrale demonstrative pronomen er:
ille, illa, illud
Som grundregel peger det på noget mere fjernt:
ille ↓ hin dér
Det kan derfor oversættes forskelligt efter sammenhængen:
hin den han
Singularis
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| nævnefald | ille | illa | illud |
| genstandsfald | illum | illam | illud |
| ejefald | illius | illius | illius |
| dativ | illi | illi | illi |
| ablativ | illo | illa | illo |
Pluralis
| Kasus | Maskulinum | Femininum | Neutrum |
|---|---|---|---|
| nævnefald | illi | illae | illa |
| genstandsfald | illos | illas | illa |
| ejefald | illorum | illarum | illorum |
| dativ | illis | illis | illis |
| ablativ | illis | illis | illis |
Også her er genitiv og dativ singularis karakteristiske:
illius illi
De tre demonstrativer ved siden af hinanden
Det bliver lettere at se systemet, når nominativ singularis står samlet:
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
|---|---|---|---|
| hic | hic | haec | hoc |
| iste | iste | ista | istud |
| ille | ille | illa | illud |
Som en første huskeregel:
HIC denne her ISTE den dér hos dig ILLE hin dér
Men når vi oversætter en virkelig tekst, er sammenhængen vigtigere end en mekanisk dansk oversættelse.
Et demonstrativt pronomen kan henvise tilbage i teksten
Demonstrativer bruges ikke kun til at pege på fysiske ting.
De kan også skabe sammenhæng mellem sætninger.
Se princippet:
Marcus venit. Hic ...
Her kan:
hic
henvise tilbage til:
Marcus
For at forstå teksten skal vi derfor ikke kun spørge:
HVILKEN FORM ER DET?
men også:
HVEM ELLER HVAD HENVISER DET TIL?
Det er den samme tekstlige analyse, vi begyndte at arbejde med ved de personlige pronominer.
Formen kan hjælpe os med at finde henvisningen
Antag, at vi møder:
haec
Formen kan blandt andet være:
femininum singularis nominativ
men den kan også have andre analyser, blandt andet neutrum pluralis.
Vi kan derfor ikke bare oversætte formen isoleret.
Vi undersøger:
1. MULIGE BØJNINGSFORMER 2. SÆTNINGENS OPBYGNING 3. HVAD PRONOMENET KAN HENVISE TIL
Genus og numerus kan være vigtige spor, når vi leder efter henvisningen.
Samme form kan have flere analyser
Se igen:
haec
I paradigmet for hic, haec, hoc kan formen blandt andet være:
femininum singularis nominativ
eller:
femininum singularis vokativ
eller:
neutrum pluralis nominativ
eller:
neutrum pluralis akkusativ
Den synlige form alene giver altså ikke altid én færdig analyse.
Det er det samme princip, vi allerede har mødt mange gange:
FORM ↓ mulige analyser SÆTNING ↓ den relevante analyse
Demonstrativ og sætningsled
Se:
Hic puer venit.
På ordniveau:
hic │ ├── demonstrativt pronomen ├── maskulinum ├── singularis └── nominativ
og:
puer │ ├── substantiv ├── maskulinum ├── singularis └── nominativ
Der er kongruens.
På sætningsniveau:
Hic puer venit.
× ○Hele:
hic puer
udgør grundleddet.
Det er altså ikke hic alene, der er grundleddet.
Det indgår sammen med puer i samme sætningsled.
Når demonstrativet står alene
Se derimod:
Hic venit.
Her står:
hic
selvstændigt.
På ordniveau er det:
demonstrativt pronomen maskulinum singularis nominativ
På sætningsniveau:
Hic venit. × ○
Her udgør pronomenet selv grundleddet.
Det viser igen, hvorfor vi skal skelne mellem:
ORDKLASSE
og:
SÆTNINGSLED
Demonstrativer og adjektiver ligner hinanden – men er ikke det samme
Sammenlign:
bonus puer den gode dreng
og:
hic puer denne dreng
Både:
bonus
og:
hic
står i kongruens med puer:
maskulinum singularis nominativ
Men de fortæller forskellige ting.
bonus ↓ beskriver en egenskab ↓ god
mens:
hic ↓ udpeger ↓ denne
Bøjningsprincippet ligner hinanden.
Betydningen og ordtypen er forskellig.
Det samme grundprincip findes på spansk
Også her er forbindelsen til spansk nyttig.
Spansk har demonstrative former som:
este denne ese den dér aquel hin dér
Man kan derfor genkende et tredelt system:
LATIN SPANSK hic este denne her denne her iste ese den dér den dér ille aquel hin dér hin dér
Systemerne er ikke identiske i alle anvendelser, men grundideen er meget genkendelig:
NÆR ↓ hic / este VED DEN ANDEN ELLER LIDT FJERNERE ↓ iste / ese FJERN ↓ ille / aquel
Også på spansk bøjes demonstrativer efter genus og numerus:
este libro denne bog esta casa dette hus estos libros disse bøger estas casas disse huse
Latin går videre og bøjer desuden efter:
KASUS
For eksempel:
hic puer denne dreng hunc puerum denne dreng huius pueri denne drengs
Sammenligningen kan derfor hjælpe med selve idéen, mens det latinske kasussystem stadig skal læres særskilt.
Fra ordform til analyse
Se:
hanc
Vi genkender først:
hic, haec, hoc
Derefter analyserer vi formen:
hanc
│
├── ordklasse
│ └── pronomen
│
├── type
│ └── demonstrativt pronomen
│
├── genus
│ └── femininum
│
├── numerus
│ └── singularis
│
└── kasus
└── akkusativSe nu:
hanc puellam
Vi kan kontrollere:
hanc
femininum
singularis
akkusativ
↕
puellam
femininum
singularis
akkusativDer er kongruens.
Fra ordanalyse til sætningsanalyse
Se:
Marcus hanc puellam videt.
På ordniveau:
hanc │ ├── demonstrativt pronomen ├── femininum ├── singularis └── akkusativ puellam │ ├── substantiv ├── femininum ├── singularis └── akkusativ
På sætningsniveau:
Marcus hanc puellam videt. × Δ ○
Hele:
hanc puellam
udgør det direkte genstandsled.
Igen går vi altså fra:
ORDFORM
til:
BØJNINGSANALYSE
til:
SÆTNINGSLED
og ved pronominer tilføjer vi:
HENVISNING I TEKSTEN
En praktisk metode
Når du møder et demonstrativt pronomen, kan du arbejde sådan:
1. GENKEND PRONOMENET
hic?
iste?
ille?
│
↓
2. BESTEM
genus
numerus
kasus
│
↓
3. STÅR DET SAMMEN
MED ET SUBSTANTIV?
ja
↓
kontrollér kongruens
nej
↓
pronomenet står
selvstændigt
│
↓
4. BESTEM SÆTNINGSLEDDET
│
↓
5. UNDERSØG HENVISNINGEN
hvem eller hvad
peger pronomenet på?
│
↓
6. VURDÉR BETYDNINGEN
denne her?
den dér?
hin dér?Husk
Tre centrale demonstrative pronominer er:
hic, haec, hoc denne / dette iste, ista, istud den dér / det dér ille, illa, illud hin / hint / den dér
Som en første huskeregel kan vi tænke:
HIC ↓ nær den talende ISTE ↓ ved den, der tales til ILLE ↓ fjernere
De demonstrative pronominer bøjes efter:
GENUS + NUMERUS + KASUS
og kan stå sammen med et substantiv:
hic puer haec puella hoc bellum
Her står pronomen og substantiv i kongruens.
Men pronomenet kan også stå selvstændigt:
Hic venit.
Derfor skal vi både spørge:
HVILKEN BØJNINGSFORM ER DET?
og:
HVEM ELLER HVAD HENVISER PRONOMENET TIL?
Vi holder samtidig forskel på:
ORDNIVEAU hanc → demonstrativt pronomen → femininum → singularis → akkusativ
og:
SÆTNINGSNIVEAU hanc puellam → kan fx udgøre direkte genstandsled
På næste side ser vi på de relative pronominer. Her bliver forbindelsen mellem henvisning, kongruens og kasus særlig vigtig.
Begreber på denne side
- påpegende stedord – Et pronomen, der udpeger eller fremhæver en bestemt person, ting eller størrelse.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- ejefald – Den kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.
- dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side