Demonstrative pronominer

de påpegende stedord bruges til at pege på, udpege eller henvise til en person, ting eller størrelse.

På dansk har vi for eksempel:

denne
dette
disse

den
det
de

Latin har flere demonstrative pronominer.

Tre centrale er:

hic, haec, hoc

iste, ista, istud

ille, illa, illud

De kan alle oversættes med danske ord som:

denne
dette
den
det

men de bruges ikke helt på samme måde.

Tre centrale demonstrative pronominer

Som udgangspunkt kan vi tænke:

De tre pronominer kan altså pege på noget med forskellig afstand eller tilknytning:

hic
↓
denne her


iste
↓
den dér hos dig


ille
↓
hin dér

Det er et nyttigt udgangspunkt.

I virkelige tekster kan betydningen afhænge af sammenhængen, og især iste kan få særlige nuancer.

Demonstrative pronominer bøjes

De demonstrative pronominer bøjes efter:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

Det betyder, at vi ikke bare lærer:

hic
=
denne

Vi lærer et helt bøjningsmønster.

For eksempel er:

hic
haec
hoc

alle former af det samme pronomen.

De viser i nominativ singularis:

MASKULINUM
hic

FEMININUM
haec

NEUTRUM
hoc

Det demonstrative pronomen følger det, det hører til

Når et demonstrativt pronomen står sammen med et navneord, står de i kongruens.

Se:

hic puer
denne dreng

Her er:

puer
maskulinum
singularis
nominativ

Derfor står pronomenet som:

hic
maskulinum
singularis
nominativ

Men:

haec puella
denne pige

har:

haec
femininum
singularis
nominativ

Og:

hoc bellum
denne krig

har:

hoc
neutrum
singularis
nominativ

Vi får:

hic puer

haec puella

hoc bellum

Pronomenets form afhænger altså af det ord, det hører til.

Bøjningen af hic, haec, hoc

Et meget almindeligt demonstrativt pronomen er:

hic, haec, hoc
denne / dette

Singularis

Pluralis

Det er værd at lære dette som et samlet pronomen:

hic, haec, hoc
huius
huic

De tre sidste former gør det let at genkende bøjningsmønstret som noget andet end et almindeligt adjektiv.

Genitiv og dativ har karakteristiske former

Læg især mærke til singularis:

GENITIV
huius

DATIV
huic

De samme former bruges i alle tre genera:

Det betyder, at:

huius

alene ikke fortæller os genus.

Det samme gælder:

huic

Her må sammenhængen hjælpe os.

Demonstrative pronominer har deres eget bøjningsmønster

Vi har tidligere arbejdet med adjektiver som:

bonus, bona, bonum

Et demonstrativt pronomen kan ligne et adjektiv, fordi det bøjes efter:

genus
numerus
kasus

Men vi skal ikke bare bøje:

hic, haec, hoc

som et almindeligt adjektiv efter 1. og 2. deklination.

Former som:

huius
huic
hunc
hanc

viser, at pronomenet har sit eget bøjningsmønster.

Derfor er det nyttigt at lære de demonstrative pronominers paradigmer som selvstændige mønstre.

Neutrumreglen kan stadig genkendes

Se neutrum singularis:

nominativ
hoc

akkusativ
hoc

Og neutrum pluralis:

nominativ
haec

akkusativ
haec

Vi genkender altså den regel, vi allerede har mødt:

NEUTRUM

NOMINATIV
=
AKKUSATIV

og i pluralis ender nominativ og akkusativ neutrum her på:

-a

Pronominernes konkrete former er nye, men dele af det latinske bøjningssystem er allerede velkendte.

Bøjningsformerne i sætninger

Se hic, haec, hoc sammen med substantiver:

Her kan vi hele tiden kontrollere:

PRONOMEN          SUBSTANTIV
    │                  │
    └────────┬─────────┘
             ↓
           samme
           genus
           numerus
           kasus

Pronomenet kan stå sammen med et substantiv

I:

hic puer

står hic sammen med:

puer

Det peger på en bestemt dreng:

denne dreng

På samme måde:

haec puella

denne pige

og:

hoc bellum

denne krig

Her kan vi direkte se, hvilket substantiv pronomenet hører til.

Men pronomenet kan også stå alene

Et demonstrativt pronomen behøver ikke have et substantiv stående ved siden af sig.

Se:

Hic venit.

Efter sammenhængen kan det betyde:

Denne kommer.

eller mere naturligt på dansk:

Han her kommer.

Her står:

hic

selvstændigt.

Det samme gælder:

Haec venit.

Hun her kommer.

Og:

Hoc video.

Dette ser jeg.

Når pronomenet står alene, må vi bruge:

FORMEN
+
SAMMENHÆNGEN

til at forstå, hvem eller hvad det henviser til.

Samme ordklasse – forskellig brug

Sammenlign:

hic puer
denne dreng

og:

hic
denne / han her

I første eksempel står pronomenet sammen med et substantiv.

I andet eksempel står det selvstændigt.

Det demonstrative pronomen kan altså både:

stå sammen med et substantiv

og:

stå i stedet for et substantiv

Det er vigtigt, når vi analyserer sætningen.

hic peger typisk på noget nært

Som grundregel kan:

hic, haec, hoc

forbindes med noget, der er nært ved den talende.

Vi kan tænke:

HIC
↓
her
↓
denne her

For eksempel:

hic liber

denne bog her

Det behøver ikke altid være fysisk afstand.

I en tekst kan hic også bruges om noget, der står nær i tanken eller lige er blevet nævnt.

Det demonstrative pronomen hjælper altså læseren med at finde ud af:

HVAD PEGER TEKSTEN PÅ?

iste, ista, istud

Et andet demonstrativt pronomen er:

iste, ista, istud

Som udgangspunkt kan det forbindes med noget ved den, man taler til:

iste
↓
den dér hos dig

Det bøjes efter et mønster, der på flere punkter ligner de andre demonstrative pronominer.

Singularis

Pluralis

Læg igen mærke til singularis:

genitiv
istius

dativ
isti

De samme former bruges for alle tre genera.

iste kan få en negativ nuance

I nogle sammenhænge bruges iste ikke blot neutralt om:

den dér

Det kan også få en nedsættende eller afstandstagende betydning.

Afhængigt af sammenhængen kan det nærme sig:

den dér ...

med en tydelig negativ tone.

Det er dog ikke noget, man skal lægge ind i enhver forekomst af iste.

Først bestemmer vi formen og sammenhængen.

Derefter vurderer vi betydningsnuancen.

ille, illa, illud

Det tredje centrale demonstrative pronomen er:

ille, illa, illud

Som grundregel peger det på noget mere fjernt:

ille
↓
hin dér

Det kan derfor oversættes forskelligt efter sammenhængen:

hin
den
han

Singularis

Pluralis

Også her er genitiv og dativ singularis karakteristiske:

illius
illi

De tre demonstrativer ved siden af hinanden

Det bliver lettere at se systemet, når nominativ singularis står samlet:

Som en første huskeregel:

HIC
denne her


ISTE
den dér hos dig


ILLE
hin dér

Men når vi oversætter en virkelig tekst, er sammenhængen vigtigere end en mekanisk dansk oversættelse.

Et demonstrativt pronomen kan henvise tilbage i teksten

Demonstrativer bruges ikke kun til at pege på fysiske ting.

De kan også skabe sammenhæng mellem sætninger.

Se princippet:

Marcus venit.

Hic ...

Her kan:

hic

henvise tilbage til:

Marcus

For at forstå teksten skal vi derfor ikke kun spørge:

HVILKEN FORM ER DET?

men også:

HVEM ELLER HVAD
HENVISER DET TIL?

Det er den samme tekstlige analyse, vi begyndte at arbejde med ved de personlige pronominer.

Formen kan hjælpe os med at finde henvisningen

Antag, at vi møder:

haec

Formen kan blandt andet være:

femininum
singularis
nominativ

men den kan også have andre analyser, blandt andet neutrum pluralis.

Vi kan derfor ikke bare oversætte formen isoleret.

Vi undersøger:

1. MULIGE BØJNINGSFORMER

2. SÆTNINGENS OPBYGNING

3. HVAD PRONOMENET KAN HENVISE TIL

Genus og numerus kan være vigtige spor, når vi leder efter henvisningen.

Samme form kan have flere analyser

Se igen:

haec

I paradigmet for hic, haec, hoc kan formen blandt andet være:

femininum
singularis
nominativ

eller:

femininum
singularis
vokativ

eller:

neutrum
pluralis
nominativ

eller:

neutrum
pluralis
akkusativ

Den synlige form alene giver altså ikke altid én færdig analyse.

Det er det samme princip, vi allerede har mødt mange gange:

FORM
↓
mulige analyser

SÆTNING
↓
den relevante analyse

Demonstrativ og sætningsled

Se:

Hic puer venit.

På ordniveau:

hic
│
├── demonstrativt pronomen
├── maskulinum
├── singularis
└── nominativ

og:

puer
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── singularis
└── nominativ

Der er kongruens.

På sætningsniveau:

Hic puer     venit.
    ×          ○

Hele:

hic puer

udgør grundleddet.

Det er altså ikke hic alene, der er grundleddet.

Det indgår sammen med puer i samme sætningsled.

Når demonstrativet står alene

Se derimod:

Hic venit.

Her står:

hic

selvstændigt.

På ordniveau er det:

demonstrativt pronomen
maskulinum
singularis
nominativ

På sætningsniveau:

Hic     venit.
 ×        ○

Her udgør pronomenet selv grundleddet.

Det viser igen, hvorfor vi skal skelne mellem:

ORDKLASSE

og:

SÆTNINGSLED

Demonstrativer og adjektiver ligner hinanden – men er ikke det samme

Sammenlign:

bonus puer
den gode dreng

og:

hic puer
denne dreng

Både:

bonus

og:

hic

står i kongruens med puer:

maskulinum
singularis
nominativ

Men de fortæller forskellige ting.

bonus
↓
beskriver en egenskab
↓
god

mens:

hic
↓
udpeger
↓
denne

Bøjningsprincippet ligner hinanden.

Betydningen og ordtypen er forskellig.

Det samme grundprincip findes på spansk

Også her er forbindelsen til spansk nyttig.

Spansk har demonstrative former som:

este
denne

ese
den dér

aquel
hin dér

Man kan derfor genkende et tredelt system:

LATIN                 SPANSK

hic                   este
denne her             denne her


iste                  ese
den dér               den dér


ille                  aquel
hin dér               hin dér

Systemerne er ikke identiske i alle anvendelser, men grundideen er meget genkendelig:

NÆR
↓
hic / este


VED DEN ANDEN
ELLER LIDT FJERNERE
↓
iste / ese


FJERN
↓
ille / aquel

Også på spansk bøjes demonstrativer efter genus og numerus:

este libro
denne bog

esta casa
dette hus

estos libros
disse bøger

estas casas
disse huse

Latin går videre og bøjer desuden efter:

KASUS

For eksempel:

hic puer
denne dreng

hunc puerum
denne dreng

huius pueri
denne drengs

Sammenligningen kan derfor hjælpe med selve idéen, mens det latinske kasussystem stadig skal læres særskilt.

Fra ordform til analyse

Se:

hanc

Vi genkender først:

hic, haec, hoc

Derefter analyserer vi formen:

hanc
│
├── ordklasse
│   └── pronomen
│
├── type
│   └── demonstrativt pronomen
│
├── genus
│   └── femininum
│
├── numerus
│   └── singularis
│
└── kasus
    └── akkusativ

Se nu:

hanc puellam

Vi kan kontrollere:

hanc
femininum
singularis
akkusativ

       ↕

puellam
femininum
singularis
akkusativ

Der er kongruens.

Fra ordanalyse til sætningsanalyse

Se:

Marcus hanc puellam videt.

På ordniveau:

hanc
│
├── demonstrativt pronomen
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ


puellam
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ

På sætningsniveau:

Marcus     hanc puellam     videt.
   ×             Δ             ○

Hele:

hanc puellam

udgør det direkte genstandsled.

Igen går vi altså fra:

ORDFORM

til:

BØJNINGSANALYSE

til:

SÆTNINGSLED

og ved pronominer tilføjer vi:

HENVISNING I TEKSTEN

En praktisk metode

Når du møder et demonstrativt pronomen, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND PRONOMENET

   hic?
   iste?
   ille?

        │
        ↓
2. BESTEM

   genus
   numerus
   kasus

        │
        ↓
3. STÅR DET SAMMEN
   MED ET SUBSTANTIV?

   ja
   ↓
   kontrollér kongruens

   nej
   ↓
   pronomenet står
   selvstændigt

        │
        ↓
4. BESTEM SÆTNINGSLEDDET

        │
        ↓
5. UNDERSØG HENVISNINGEN

   hvem eller hvad
   peger pronomenet på?

        │
        ↓
6. VURDÉR BETYDNINGEN

   denne her?
   den dér?
   hin dér?

Husk

Tre centrale demonstrative pronominer er:

hic, haec, hoc
denne / dette


iste, ista, istud
den dér / det dér


ille, illa, illud
hin / hint / den dér

Som en første huskeregel kan vi tænke:

HIC
↓
nær den talende


ISTE
↓
ved den, der tales til


ILLE
↓
fjernere

De demonstrative pronominer bøjes efter:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

og kan stå sammen med et substantiv:

hic puer

haec puella

hoc bellum

Her står pronomen og substantiv i kongruens.

Men pronomenet kan også stå selvstændigt:

Hic venit.

Derfor skal vi både spørge:

HVILKEN BØJNINGSFORM
ER DET?

og:

HVEM ELLER HVAD
HENVISER PRONOMENET TIL?

Vi holder samtidig forskel på:

ORDNIVEAU

hanc
→ demonstrativt pronomen
→ femininum
→ singularis
→ akkusativ

og:

SÆTNINGSNIVEAU

hanc puellam
→ kan fx udgøre
  direkte genstandsled

På næste side ser vi på de relative pronominer. Her bliver forbindelsen mellem henvisning, kongruens og kasus særlig vigtig.

Relative pronominer →