Høflighed

Når mennesker kommunikerer, forsøger de ikke kun at få information frem.

De tager ofte også hensyn til hinanden.

Se:

Luk vinduet.

og:

Vil du være sød at lukke vinduet?

Begge ytringer kan have samme hensigt:

Afsenderen ønsker, at modtageren lukker vinduet.

Men de gør det på forskellige måder.

Den anden formulering tager tydeligere hensyn til modtager.

Det er et eksempel på sproglig høflighed.

Hvad er høflighed?

I pragmatikken handler høflighed om, hvordan vi bruger sproget til at tage hensyn til andre og til forholdet mellem deltagerne i en kommunikationssituation.

Det handler altså ikke kun om bestemte høflige ord som:

tak
undskyld
værsgo

Høflighed kan også komme til udtryk gennem hele måden, en ytring bliver formuleret på.

Sammenlign:

Giv mig saltet.

Kan du give mig saltet?

Vil du være sød at række mig saltet?

Alle tre kan bruges til at få modtageren til at række saltet.

Men de fremstiller forholdet mellem afsender og modtager forskelligt.

Vi gør mere end at overføre information

På siderne om samarbejdsprincippet og samtalemaksime så vi på nogle af de forventninger, der får samtaler til at fungere.

Men mennesker kommunikerer ikke kun for at udveksle information så effektivt som muligt.

Vi kan også forsøge at:

• vise respekt
• undgå at fornærme
• mindske et krav
• vise interesse
• skabe nærhed
• undgå konflikt
• give den anden mulighed for at sige nej

Derfor kan en længere eller mere indirekte formulering være hensigtsmæssig.

Direkte og høfligt er ikke det samme

Forestil dig, at en elev siger til en lærer:

Giv mig en ny opgave.

Ytringen er klar og direkte.

Men eleven kunne i stedet sige:

Kunne jeg få en ny opgave?

Den anden formulering er mindre direkte.

Alligevel kan den være mere passende i den konkrete sammenhæng.

"Giv mig en ny opgave."
        ↓
meget direkte

"Kunne jeg få
en ny opgave?"
        ↓
mindre direkte
        +
giver plads til modtageren

Det viser, at effektiv kommunikation ikke altid handler om at sige ting så direkte som muligt.

Høflighed og indirekte sproghandlinger

Der er derfor en vigtig forbindelse mellem høflighed og indirekte sproghandling.

Se:

Kan du lukke døren?

Bogstaveligt ligner ytringen et spørgsmål om modtagerens evne:

Er du i stand til at lukke døren?

Men i situationen fungerer den normalt som en anmodning:

Luk døren.

Den indirekte formulering kan gøre anmodningen mindre påtrængende.

Vi kan beskrive det sådan:

DIREKTE
"Luk døren."
        ↓
kravet udtrykkes direkte

INDIREKTE
"Kan du lukke døren?"
        ↓
kravet formuleres som
et spørgsmål

Indirekte sproghandlinger er ikke altid høflige, men de kan bruges som en høflighedsstrategi.

Situationen betyder noget

Der findes ikke én formulering, der altid er høflig.

Se:

Luk døren!

Mellem nære venner kan formuleringen være helt uproblematisk.

I en anden situation kan den virke kommanderende.

Hvad der opleves som passende, afhænger blandt andet af:

• forholdet mellem deltagerne
• deres roller
• situationen
• hvad afsenderen ønsker
• hvor stort et krav der stilles til modtageren

Derfor må høflighed altid undersøges i sin sammenhæng.

Forholdet mellem deltagerne

Sammenlign:

Mor til sit barn:

Tag skoene på.

og:

En gæst til en fremmed:

Vil du have noget imod at flytte din taske?

Forskellen skyldes ikke kun selve handlingerne.

Forholdet mellem deltagerne spiller også en rolle.

Vi kan blandt andet spørge:

Kender deltagerne hinanden?

Hvor godt kender de hinanden?

Har de forskellige roller?

Har den ene mere magt
end den anden?

Hvor stort et krav
stiller afsenderen?

Sådanne forhold kan påvirke, hvordan en sproghandling bliver formuleret.

Høflighed kan dæmpe et krav

Se:

Flyt din bil.

Afsenderen kan dæmpe kravet:

Kan du flytte din bil?

eller yderligere:

Kunne du måske flytte din bil lidt?

Ord som:

måske
lige
eventuelt

kan i nogle sammenhænge få en anmodning til at virke mindre påtrængende.

Det samme kan spørgsmål og andre indirekte formuleringer.

KRAV
"Flyt din bil."
        ↓
DÆMPNING
"Kunne du måske
flytte din bil lidt?"

Handlingen er stadig en anmodning om, at bilen bliver flyttet.

Men måden, anmodningen fremstilles på, ændrer forholdet mellem deltagerne.

Høflighed kan også vise fællesskab

Høflighed handler ikke kun om at gøre krav mindre.

Vi kan også bruge sproget til at vise nærhed og fællesskab.

Se:

Skal vi ikke lige få ryddet op?

Afsenderen kunne have sagt:

Ryd op.

Men brugen af vi fremstiller handlingen som noget fælles.

Andre formuleringer kan vise:

• interesse
• anerkendelse
• enighed
• fællesskab
• sympati

Høflighed kan altså både handle om at give plads og om at skabe nærhed.

Kritik kan formuleres på forskellige måder

Høflighed bliver særlig tydelig, når vi skal sige noget, som den anden måske ikke bryder sig om.

Se:

Din tekst er dårlig.

Sammenlign med:

Der er nogle steder i teksten, vi måske skal arbejde lidt mere med.

Begge ytringer kan udtrykke kritik.

Men den anden formulering dæmper kritikken.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den er bedre i alle situationer.

Nogle gange er tydelighed vigtig.

Pointen er, at afsender kan vælge forskellige måder at udføre den samme overordnede sproghandling på.

Høflighed og samtalemaksimerne

Høflighed kan også hjælpe os med at forstå, hvorfor mennesker ikke altid udtrykker sig på den mest direkte måde.

Se:

A: Hvad synes du om min tale?

B: Den havde nogle rigtig gode eksempler.

Måske synes B ikke, at talen som helhed var særlig god.

Et helt direkte svar kunne være:

Jeg synes ikke, den var særlig god.

Men B kan have en social grund til at fremhæve noget positivt i stedet.

Det viser, at samtaler ikke kun styres af hensynet til information.

HVAD VIL JEG FORMIDLE?
        +
HVORDAN VIL DET
PÅVIRKE MODTAGEREN?
        ↓
VALG AF FORMULERING

Pragmatisk analyse må derfor også undersøge de sociale hensyn i kommunikationen.

Høflighed afhænger ikke kun af bestemte ord

En ytring bliver ikke automatisk høflig, fordi den indeholder ordet tak.

Se:

Så kan du godt flytte dig, tak.

Afhængigt af tonefald og sammenhæng kan ytringen stadig opleves som skarp.

Omvendt kan:

Jeg tager lige den her.

være helt uproblematisk mellem mennesker, der kender hinanden godt.

Vi må derfor undersøge hele kommunikationssituation og ikke kun lede efter bestemte høflighedsord.

Det samme kan være passende i én situation og upassende i en anden

Forestil dig:

Pas på!

Ytringen er meget direkte.

Hvis en cykel er ved at ramme modtageren, er den direkte formulering helt passende.

Det ville være mærkeligt at sige:

Undskyld, men kunne jeg måske bede dig overveje at flytte dig en smule?

Her er hurtighed vigtigere end at dæmpe ytringen.

Det viser et vigtigt princip:

Høflighed skal altid forstås i forhold til situationen.

En mere indirekte formulering er ikke automatisk mere passende.

Hvorfor tager vi disse hensyn?

Når vi taler med andre, har vores ytringer betydning for deres sociale position og deres forhold til os.

En ordre kan begrænse den andens handlefrihed.

En kritik kan ramme den andens selvopfattelse.

En uenighed kan udfordre den andens synspunkt.

En afvisning kan påvirke relationen mellem deltagerne.

Derfor kan afsender vælge en formulering, der forsøger at mindske den sociale belastning.

Se:

Det er forkert.

sammenlignet med:

Jeg er ikke sikker på, at jeg er helt enig.

Den anden formulering fjerner ikke uenigheden.

Men den fremstiller den på en anden måde.

Ansigt

I pragmatikken kan disse hensyn beskrives nærmere med begrebet ansigt.

Her betyder ansigt ikke den fysiske del af kroppen.

Det handler om den sociale selvopfattelse, som mennesker forsøger at opretholde i samspillet med andre.

Nogle sproghandling kan udfordre denne selvopfattelse eller den andens handlefrihed.

Det gælder blandt andet:

• kritik
• ordrer
• anmodninger
• afvisninger
• uenighed

Sådanne handlinger kan beskrives som ansigtstruende handlinger.

SPROGHANDLING
        ↓
kan påvirke
modtagerens ansigt
        ↓
AFSENDEREN KAN
FORMULERE HANDLINGEN
PÅ FORSKELLIGE MÅDER

Det er en vigtig forklaring på mange former for sproglig høflighed.

Når du undersøger høflighed

Du kan begynde med at spørge:

1. Hvilken sproghandling
   udfører afsenderen?

2. Hvordan er den formuleret?

3. Hvilket forhold er der
   mellem deltagerne?

4. Hvilket krav eller hvilken
   påvirkning indebærer ytringen?

5. Hvordan tager formuleringen
   hensyn til modtageren
   eller relationen?

Det er ikke nok blot at spørge:

Er ytringen høflig eller uhøflig?

Det interessante er:

Hvordan bruges sproget til at håndtere forholdet mellem deltagerne?

Kort opsummering

Sproglig høflighed handler om, hvordan mennesker tager hensyn til hinanden og deres sociale relation, når de kommunikerer.

Det kan blandt andet ske gennem:

• indirekte formuleringer
• dæmpning af krav
• mulighed for at sige nej
• anerkendelse
• fællesskab
• forsigtig formulering af kritik og uenighed

Høflighed afhænger altid af sammenhæng.

En direkte formulering er derfor ikke automatisk uhøflig, og en indirekte formulering er ikke automatisk høflig.

Vi kan sammenfatte området sådan:

HVAD VIL AFSENDEREN GØRE?
        ↓
HVORDAN KAN DET PÅVIRKE
MODTAGEREN OG RELATIONEN?
        ↓
HVORDAN FORMULERES
SPROGHANDLINGEN?

For at forstå mere præcist, hvad det er, vi forsøger at beskytte gennem høflighed, skal vi se nærmere på begrebet ansigt.

Det fører os videre til:

Ansigt og ansigtstruende handlinger.